onsdag den 13. maj 2015

"Faery Tales" af Carol Ann Duffy

"Faery Tales" af Carol Ann Duffy, fra forlaget Faber, udgivet i 2014. 3/5 stjerner.

Carol Ann Duffys eventyrssamling er en blanding af noget sælsomt velkendt og noget helt nyt. Omskrevne versioner af klassiske eventyr  som historien om skønheden og udyret, de sultne børn ved navn Hans og Grethe og den fløjtespillende rottefanger optræder side om side med helt nye fortællinger om trolde, feer, prinser og prinsesser, vise mænd og gamle koner og fabellignende eventyr om talende dyr.

Never so long as I live will I wander off the path into the woods when my mother has warned me not to.” 

Jeg er ikke længere sikker på, at jeg forstår principperne i en eventyrsgenfortælling. I min verden er en genfortælling mere end en omformulering; det er en historie, der bliver skrevet forfra og fortalt på en ny måde –og samtidig følger den samme struktur, omhandler de samme temaer, og genbruger de samme plotpunkter som den fortælling, den er baseret på. En genfortælling er, for mig, en meget bogstavelig ting; at fortælle noget igen og at tilføje sit eget særpræg undervejs.
Men alt for ofte føles det som om, at eventyrsgenfortællinger er intet andet end redigeringer af velkendte eventyr. Carol Ann Duffy tilføjer intet andet end en lun undertone til Grimms berømte eventyr. Et indskudt sætning, hist og pist, er det eneste bevis på, at eventyrerne har været igennem nye hænder. De føles så langt fra som noget, der er blevet skrevet på ny.
Faktisk kunne jeg hurtigt være blevet narret til at tro, at Carol Ann Duffys version af "Sleeping Beauty" hørte hjemme i Grimms massive eventyrssamling. Hvis jeg læste den ude af kontekst, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne kende forskel.

I have been in a dream, because the strange Princess has bewitched me to make me forget you. But heaven has sent you to me in time, my dear love.

Men der er også originalitet og skønhed at finde i den glitrende bog med de forunderlige fortællinger. Duffys egne eventyr, nedskrevet og komponeret fra bunden i et klassisk eventyrstonefald, er en fornøjelse at læse. Hendes eventyr er ofte korte to-siders fornøjelse fyldt med humor og en understreget morale. Kloge koner narrer deres knap så kloge mænd, og udsultede børn drukner en hel landsby i madrester. Det er vittigt, hjemlig og hyggeligt, og Duffy demonstrerer undervejs, at hun kender eventyrstraditionen til punkt og prikke.
Der er intet, der stikker ud i Duffys eventyrssamling. Ingen disharmoni eller mærkelige drejninger plager siderne, og Duffys egne eventyr blender perfekt sammen med de traditionelle folkeeventyr. Stemningen er fjerlet, og eventyrene er en blanding af det vittige og det groteske. Duffy er i stand til at skabe vidunderlige eventyr – jeg ville blot ønske, hun også var i stand til at omskrive dem. Denne dybblå eventyrssamling ville have været så meget smukkere, hvis Duffy udviste samme originalitet i fortælling såvel som i genfortælling.

9 kommentarer:

  1. Det er så fin en bog. Det er svært ikke at lade sig lokke af dens skinnende forside.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig bedårende. Og forsiden glimter og lokker. Så meget.

      Slet
  2. Åh, sikke en flot bog - udenpå og indeni (lyder det i hvert fald til).
    Den er røget på ønskelisten med det samme! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig fin! Ikke den bedste eventyrssamling, jeg har læst – men stadig fyldt med fine historier!

      Slet
  3. Jeg lader mig tit og ofte også lokke af en bogs fine og glitrende ydre, men ind i mellem hænger det ydre desværre ikke sammen med bogens indre universer. Dejligt at der var nogle eventyr som var gode - men træls at Duffys omskrivning af de klassiske eventyr ikke helt lykkedes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak, ja. Jeg gør det i stor stil. Og sommetider giver det pote – andre gange bliver det bare til skuffelser. Men denne var faktisk god, på sin egen måde. Jeg manglede bare lidt mere originalitet.

      Slet
  4. Jeg elsker at se og læse eventyrlige "genfortællinger".... men jeg er samtidig også lidt vane menneske og der må ikke være lavet for meget om. Jeg er svær at stille tilfreds ;-) Men det lyder da som en bog jeg skal prøve kræfter med. Hvem ved, måske den rammer plet! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jamen så lyder denne bog helt perfekt for dig! ;D

      Slet
  5. Den er meget flot den bog, helt klart også en bog der ville fange min opmærksomhed :)

    SvarSlet