Eftersom jeg læser en stor del af min tid væk, foregår mange af mine måltider også imens, jeg er midt i en bog. Uheldige forsøg på multitasking har sommetider resulteret i en spaghettiplet i en paperback eller en udtværet leverpostejsfinger i en sød børnebog. Jeg har lært af bitter erfaring, at ikke alle måltider er egnet til mit læseri, og derfor holder jeg mig nu til små snackbidder, som jeg kan spise, imens jeg læser. Mine dage som læsende madjonglør er tydeligvis forbi.
Jeg anretter ofte små skåle med frugt i fingermadsstørrelse ved siden af mine bøger, og de sommersøde bær udgør min foretrukne læsesnack. Uanset om jeg læser i stuen eller i haven har jeg ofte en lille portion af jordbær, kirsebær, vindruer eller mundrette æblebåde med mig, og de forsvinder altid før min bog er færdiglæst. I vinterhalvåret skifter jeg som regel den friske frugt ud med rosiner, som jeg kan spise i ufornuftige mængder, eller uristede og usaltede pistacienødder og mandler. Hvis jeg i øvrigt ikke skulle passe på mine tænder, ville jeg også tilføje langt flere citrusfrugter til min liste af læsesnacks – jeg har nemlig en stor svaghed for appelsiner og i særdeleshed ananas. Det er den bedste form for snackeri.
“Eating and reading are two pleasures that combine admirably.” – C. S. Lewis
På triste og dumme mandage og fredage, er jeg desuden også stor tilhænger af læselækker mørk chokolade – gerne med tilsat smag af pebermynte eller appelsin. Det kræver bare en smule mere koncentration på grund af den overhængende fare for chokoladeaftryk og fingerfedteri.
Generelt er jeg vist bare en gennemsnitlig dansker; afhængig af hyggescenarier og sammenkoblingen mellem hjemlighed og magelighed. Jeg elsker at tilbringe dovne eftermiddage under dynen med en medrivende historie, tændte stearinlys, en dampende kop te og en smule spiseligt. Når jeg lukker mine øjne og forestiller mig det perfekte læsescenarie er det i hvert fald nogenlunde sådan, det tager form.

Læsning og tedrikkeri rimer så yndigt på hinanden i min verden. Man kan i hvert fald ikke sige det ene ord uden også at sige det andet, og hver gang jeg tænker på en ventende læsestund, tænker jeg også automatisk på en dampende kop te. Selv i sommervejr.
Hvorfor det er sådan, aner jeg egentligt ikke. Jeg forbinder te med lyden af regnvejr, trygheden fra en varm dyne, og siderne der flyver forbi i en god bog, og jeg forbinder te med aftenstunder, morgenstunder og solskinsstunder i vindueskarmen med en opslået bog. Da C. S. Lewis engang udtalte sine berømte ord: “You can never get a cup of tea large enough or a book long enough to suit me” satte han ord på den udefinerbare sammenhæng, der eksisterer mellem bøger og te for mange bogelskere verden over.
I virkeligheden samler jeg næsten i lige så høj grad på te, tekopper og krus, som jeg samler på bøger. Nico driller mig ofte med, at vores køkkenskabe er ligeså overfyldte som min bogreol, og at jeg kan bruge et nyt farverigt krus hver dag i to måneder uden at løbe tør. Og måske har han ret. Jeg elsker i hvert fald at matche min tekop til mit humør.
Fordi jeg elsker frugt og særligt bær i alle former og farver, indeholder mine tedåser hovedsageligt også teblandinger med frugtsmag. Jeg er ellevild med hindbær oolong te og grøn rabarberte fra Perch's Thehandel, og jeg er også meget forfalden til Kusmis grønne jordbærte eller Fredsteds sorte hindbærte i løsvægt.
I øjeblikket drikker jeg mest en frisk myntete fra Pukka ved navn "Refresh" samt Perch's berømte hvide tempel te. De er lette i sommervarmen, og de dufter lige så godt, som de smager.
Mit lille telager indeholder desuden også uundværlige basisting som Twinings Earl Grey-variant, Pukkas Earl Grey med kamille, Kusmis "Anastasia", som er Earl Grey med smag af citronblomst og velduftende krydderte fra YogiTea, som kommer i de sødeste teposer med små tilhørende visdomsord. Af en eller anden grund knuselsker jeg også Fredsteds julete, som jeg drikker på alle årstider – den smager nemlig så fint og krydret.
Som Anne Nikoline også for nylig bemærkede i sit indlæg om te, minder min tesamling meget om min bogsamling; jeg tiltrækkes i høj grad af fine tedåser og dekorative emballager, og min tesamling er evigt voksende. Jeg løber aldrig tør for te eller læsestof – og det er en ganske opmuntrende tanke.
Hvad med jer? Hvad er jeres foretrukne læsesnacks, og er læsning og tedrikkeri også udadskilligt for jeres vedkommende? Hvad spiser og drikker I, mens I læser? Og hvis I også elsker te – hvilken kan I så anbefale mig at prøve næste gang?

Åh så skønne billeder Rikke <3
SvarSletJeg forsøger altid at holde snacks på et minimum, imens jeg læser, fordi jeg ligesom dig har haft nogle lidt uheldige plet-oplevelser i bøgerne :D Men det er nu skønt med noget slik eller frugt, man rigtig kan hygge sig med, imens man drømmer sig væk i bøgerne!
Tusind tak søde Mette <'3.
SletOg ja, det duer ikke med de pletter der :D Selvom hygge-aspektet nu er vældig rart.
Hyggeligt indlæg - tror ikke jeg ejer en bog uden fedtfingre og kaffepletter. Har fast aftensritual som bla. indebærer natsnack i sengen, gerne kolde frikadeller, knækbrød med ost eller rester fra aftensmaden - hvor der handles, der spildes :p
SvarSlet- Anne
Tusind tak! Og åh altså, det lyder sørme også hyggeligt :D Lidt spilderi er jo, hvad der kan ske ;-)
SletJeg hverken spiser eller drikker, når jeg læser. Det er i hvert fald virkelig, virkelig sjældent. Synes simpelthen det er for besværligt at balancere med både bog og snack/drikkevarer. Nu er jeg så heller ikke én, der læser flere timer i træk, og når jeg gør er det oftest inden jeg skal sove, så det har sikkert også noget med det at gøre :p
SvarSletDet er også lidt af en balanceleg, men jeg har efterhånden vænnet mig til det. Spise skal man jo ;-)
SletÅh, et hyggeligt indlæg. Det inspirerede mig lige til at tænde et stearinlys :)
SvarSletJeg er (også) en rigtig snack'er, og jeg skal altid have et eller andet, som jeg kan nippe til.
Til en hyggelig læsestund er det typisk: lakrids eller mørk chokolade, kaffe eller the eller cola og et eller andet lidt sundt - fx nogle bær eller et æble ;). Og så selvfølgelig også et tæppe og en god pude, så man ikke behøver rejse sig efter noget de næste par timer.
Jeg kan i øvrigt godt anbefale en the fra Pukka, og jeg tror ikke, at jeg kan se den på billedet. Det er en variant med Ingefær og Citron (eller appelsin, jeg kan ikke huske det). Den er virkelig god. Kan også anbefale at lave den "rigtigt" - et par skiver ingefær + appelsin + kogende vand.
Nu vil jeg lave en kop the :)
- J
(www.instagram.com/books_boegerpaastribe)
Tusind tak! Og jeg er glad for inspirationen.
SletOg dit læsescenarie lyder helt perfekt. Det er simpelthen så skønt at skabe sig en lille læsehule, som man ikke behøver at forlade. Der findes ikke noget bedre.
Og det lyder som en herlig version. Den må jeg prøve!
There really is no better combination than a cup of tea and a good book
SvarSletThere really isn't. C. S. Lewis was so right.
SletHvis du ikke kender fabel-teerne, så en klar anbefaling herfra. De er lækre.
SvarSletHar fornyeligt læst Wild. Den var et forfriskende pust.
Det lyder herligt! Jeg vil holde øje med både bog og te!
SletDet er sjovt hvad det er der gør at læsning og te hænger så unægtelig godt sammen. Jeg må konstant smide gammel te ud fordi jeg aldrig når at få det drukket, fordi jeg køber så meget nyt hele tiden. Jeg snak næsten altid købe te når jeg er i en gågade eller udlandet, på trods af at jeg udmærket ved at jeg aldrig kan nå at drikke det hele. :0)
SvarSletDet er nemlig pudsigt, men der er en uundgåelig kombination lige der. Og at købe te er altså også en herlig ting! Og hvem ved – måske får man gæster, der kan hjælpe lidt med tedrikningen ;-)
SletSå skønne billeder, søde Rikke! Jeg gad godt, at du en dag også viste alle dine krus. Det ligner altid, at du har rigtig mange søde af slagsen? :)
SvarSletTusind tak! Og ja, det kunne jeg godt overveje. Jeg elsker krus og kopper. Næsten lige så højt som bøger.
SletElsker også the og bøger - det er et så fint match! Du har en fin samling af begge - og jeg kan anbefale dig at tjekke NUTE Organic ud, de laver også nogle meget lækre slags the :-)
SvarSletDet er nemlig et fantastisk match. Og ja, NUTE er fantastisk. Jeg smagte "Rose & Berry"-varianten på mit arbejde en dag, og jeg har tænkt over at skulle bestille en te derfra lige siden. Ville dog ønske det var noget, jeg kunne finde i butikkerne i stedet for online. Kan godt lide at snuse og overveje, inden jeg køber ;D
SletMagasin i Aarhus har det - måske de også har i Odense? Jeg kan også bedst lide at snuse lidt først, det er nemmere at bestille online, når man kender lidt til teen.
SletAh, så må jeg helt sikkert i Magasin! Tusind tak for tippet :)
SletI do drink tea with books-and with snacks I eat grapes and sometimes chips when I have a chance, or soda-and if I'm in a resturant I eat my dinner too while reading
SvarSletGrapes are the best reading snacks! I love them.
SletRikke, you are reading treats master! :) Me, I don't usually eat or drink anything while reading, because I often get so immersed by a book that I even forget to eat and drink. But I have to admit that it is so tempting to treat myself with something delicious just because I am reading a good book :)
SvarSletHaha, thank you! And yes, it is tempting. There's just something calm and nice about it all.
SletYou've inspired me with your colourful collection of Pukka teas and with my next book haul I am also going to purchase some of the Pukka teas too :) I looked for them on the internet, since they are not commonly available here in Slovakia, however, I haven't found the white one named 'Pure' from your teabox. It caught my eye, because I am attracted to everything called 'pure', 'white', 'soft', 'gentle' etc. :) Is it good? What is the flavour like? Is it worth to search for it? :)
SletI love Pukka tea! It really tastes great and it's completely ecological. I like that.
Slet'Pure' tastes of aniseed, fennel and cardamom. It's really great, but it isn't my particular favorite. I tend to like berry-flavours better. But still, it is great and I know it's many people's favorite. It really tastes pure.
Thank you so much for your tea-advice ;) I've already purchased some of the Pukka teas and they are on the way as well as a pair of great new books :) For the teas, I purchased 'Love', 'Refresh' and a selection of some other four Pukka teas ('Pure' is not among them :( but I will try to search for it. The ingredients sound good :)
SletVi er rigtig glade for at være en del af de mange favoritter, og vi ville meget gerne høre om spændende ideer til nye smagsvarianter fra en te-entusiast som dig :) Du kan finde os på Instagram som @fredsted_te.
SvarSletÅh ja, jeg er skam meget begejstret for jeres te. Især juleteen er jeg afhængig af :)
SletSkønt indlæg, og nogle virkelig lækre billeder! (jeg bliver jo helt tørstig og sulten!) :D
SvarSletJeg spiser ikke så ofte når jeg læser - så skal det vist være sommersnacks i form af bær, som du også beskriver. Te kan jeg godt lide at drikke imens, det er bare sjældent at jeg husker at lave det, desværre.
Haha – tak! :D
SletOg sommersnacks er det bedste. Jeg kunne næsten leve af jordbær, tror jeg.
Te og bøger hører sammen, det er så hyggeligt, også om sommeren :) og sikke nogle fine tedåser du har :)
SvarSletDet gør det nemlig! :) Og ja, jeg har en stor svaghed for farverige tedåser.
SletJeg er mest kaffedrikker, så hos mig hedder det oftest bog, sofa og kaffe. Jeg holder dog også meget af the, og en af mine yndlingsthe'er er hvid tempelthe fra Perch's. Jeg er umådelig dårlig til at sætte ord på smag, men den er lidt blomster-/frugt-/sød-agtig i smagen og smager bare rigtig godt! :)
SvarSletOg det at vælge krus efter humøret: Jeg er SÅ enig!
Jeg eeelsker hvid tempelte fra Perch's. Den smager så skønt og passer til alle anledninger.
SletOg jeg er glad for, jeg ikke er den eneste, der vælger krus efter humør ;D
Skøn post! Jeg har ikke tal på, hvor mange af mine bøger er fedtet ind i chokolade! Og så er jeg også fan af grøn te med rabarber - jeg køber min hos Tante T og er meget afhængig. Derudover drikker jeg også tit te til mine måltider. Her er jeg særligt glad for en japansk ris-te som hedder noget med G ...
SvarSletÅh, tusind tak! Og haha – ja, jeg har også været uheldig et par gange. Og grøn rabarberte er altså fantastisk.
SletJeg kan anbefale Chaplon's groen te, som vist nok hedder eid http://www.tea.dk/gron-te/eid.html
SvarSletDen smager saa godt og er slet ikke bitter eller noget. Jeg har koebt min I Irma, og den kan ogsaa koebes I Chaplon i Tivoli, kbh :) Den har ogsaa en fin daase.
Det lyder så lækkert! Det må jeg prøve :)
SletDejligt indlæg, Rikke - jeg elsker også at drikke te, mens jeg læse eller ligefrem spise et måltid. Hørte dig lige i Kultursøndag (som podcast på min cykeltur) fra i går.
SvarSletTusind tak! Og ja, en kop dampende varm te er nu noget helt særligt.
SletOg gud, hvor morsomt! Ja, jeg var i studiet i går morges for at tale lidt. Det var mest arbejdsrelateret, men det var nu meget sjovt :)
Hej, hvor du har købt din Lipton te-brev holder (eller hvad sådan noget hedder).
SvarSletGod dag her fra :) - venlig hilsen Rikke.
Hej Rikke :)
SletJeg aner det faktisk ikke helt, for det er en gave fra min mor! Den er vist også efterhånden 3-4 år gammel, men mon ikke der findes noget lignende derude? Det håber jeg!
Også en god dag til dig :)
Lækkert lækkert indlæg, og med skønne billeder som altid:)
SvarSletDe dersens pukka te lyder helt vildt lækkert, og du har ret i at fredsteds julete smager fantastisk. Ville spørge hvor din tekande er fra, leder nemlig efter en tekande, og denne er jeg helt forelsket i. Og sidste spørgsmål, hvor køber du dine Pukka te:)
Ha en god dag - hilsen Signe