Dette indlæg har i lang tid ulmet blandt mine kladdeskriverier. I dag trykker jeg 'udgiv', og det virker grænseoverskridende. Både fordi det på sin vis er en helligbrøde, men også fordi det virker som en indrømmelse, jeg hellere vil lukke øjnene for.
Det er en alment udbredt opfattelse, at enhver læser der voksede op med Harry Potter nødvendigvis også må elske bøgerne om den forhutlede troldmandsdreng. Hvis man sammen med Harry betrådte Hogwarts' gange, vil man altid længes tilbage; til det der var og aldrig var, troldmandsverdenen der var så virkelig og i sidste ende så hjerteskærende fiktiv. Hvis man læste om Hogwartsbrevet, drømte man automatisk også selv om at modtage det. Ens 11-års fødselsdags vil for altid være farvet af bitterhed, fordi brevet aldrig ankom, og ingen kæmpe bankede på døren. For Rowlings verden forekom så virkelig, at virkeligheden selv blev til en bleg efterligning.
Jeg er selv ingen undtagelse fra denne almentgyldige 90'er-regel. Jeg voksede op med Harry, og selvom jeg aldrig fik mit Hogwartsbrev, gik jeg alligevel på Hogwarts med Harry. Jeg var med hele vejen, og Rowling sørgede for, at jeg så alt, hvad han så med hendes fantasifulde ordmalerier, der kom så naturligt til live i mit indre. Der var Harry Potter-bøgerne, og så var der alt andet. Jeg foretrak altid Harry Potter-bøgerne. Det er efterhånden en så selvfølgelig del af min barndom, at jeg ikke længere tænker over det. Ligesom jeg ikke tænkte over det, da jeg for nylig udtalte ordene: "Jeg bliver aldrig træt af at læse om Harry Potter" og derefter indså, at det var en løgn.
Lige siden den sidste Harry Potter-bog kom, har jeg genlæst de forrige bøger i serien. Jeg har genlæst bøgerne igen og igen, fra 1 til 7, fra 2 til 5, fra 3 til 4, og sommetider har jeg bare læst 7'eren igen og igen med repeat-knappen helt i bund. I mange år var jeg ude af stand til at læse andet end Harry Potter, og selv da jeg langsomt lukkede andre bøger ind i mit liv, genlæste jeg stadig Rowlings serie mindst én gang årligt. Jeg kunne og ville ikke slippe dem – de virkede som en for stor del af mig selv og mit læserliv til, at jeg kunne lukke dem endegyldigt. Men i dag er det flere år siden, jeg har vendt den sidste side i Rowlings syvende bog. Jeg tror, sidste gang jeg bladrede i mine elskede, slidte bøger var i 2011. Det skyldes ikke så meget, at jeg ikke har haft lyst til genåbne bøgerne, som det faktum at jeg ikke har haft behov for det. Harry Potter er nemlig over det hele alligevel.
I 2012 åbnede Pottermore.com, som er en interaktiv legeplads for Harry Potter-fans. Her kan man genopleve bøgerne som en digital rejse, hvor man skal gennemføre små mini-spil og udfordringer undervejs og derefter bliver belønnet med små historiebidder fra Rowlings univers. Her deler Rowling alverdens trivia og bonusinformation – hun udpensler mindre og større karakterers fortid, deler historiske detaljer om troldmandssamfundet og tilføjer endda nye noveller til det eksisterende univers. Og hver eneste gang en ny historie bliver tilføjet, ender den på forsiden af diverse online-tidsskrifter og tilføjes til den konstant voksende portefølje af Potter-nyheder.
Og Pottermore er ikke det eneste sted, Harry Potter lever. Et teaterstykke om den vidunderlige troldmandshelt er snart på vej, ligesom filmatiseringen af "Magic Beasts and Where to Find Them" snart spiller i biograferne. På viralsitet BuzzFeed er bog-sektionen fyldt med hjerteskærende posts om Harry Potter-fans og tilhørende tests, i USA er der blevet bygget en temapark ud fra Harry Potter, og i London kan man se rekvisitter og kulisser fra Harry Potter-filmatiseringerne. Lige om lidt genudgives alle syv Harry Potter bøger i en ny indpakning og med nye billedskønne illustrationer, og J. K. Rowling har igangsat en meget aktiv Twitter-profil, hvorfra hun næsten dagligt besvarer nye Harry Potter-spørgsmål, der også finder deres vej til nyhedsmedierne. Det er en gylden tid for Harry Potter-fans – og en efterhånden kvalmende tid for mig. For jeg kan ikke længere finde glæden over det cirkus, der engang var mine yndlingsbøger. Jeg kan ikke længere finde begejstringen over alt det, der engang ville have sendt mig i den syvende himmel. Jeg kan ikke længere se meningen i at genlæse bøgerne, når jeg hver dag bliver mindet om dem alligevel.
Udefra er intet forandret. At elske Harry Potter har aldrig været en privatsag. At forvilde sig ind i Rowlings troldmandsunivers har aldrig været noget, man gjorde alene. For filmene og de millioner af begejstrede fans har næsten altid været der. Mediedækningen og nyhedsværdien har altid fulgtes side om side med bøgerne. Rowling har altid kommenteret og tilføjet – og der har i mange år eksisteret yderligere information, for dem, der har opsøgt den. Men alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at intet er, som det plejede at være.
Måske skyldes det, at universet efterhånden er blevet større end bøgerne. At Rowling hele tiden tilføjer noget til en historie, der havde en uigenkaldeligt lukket slutning. At det hele bliver så kommercielt, og markedet bliver overmættet. At det der startede som en historie på syv bind nu kræver en detektivleg på internettet, før hele historien er læst. Måske skyldes det hypen, der nu har bygget sig op i et helt årti, eller måske er jeg bare træt. Træt af at høre mere om en bogserie, der blev afsluttet for flere år siden. Uanset hvad er Harry Potter-bøgerne lige så magiske, som de altid har været. Men det er snakken, der omgiver dem ikke længere. Ikke for mig.
Er jeg den eneste? Er du også træt af (at høre om/læse om) Harry Potter? Eller jubler du over udsigten til en ny film, et nyt teaterstykke, nye udgaver og mere Pottermore?
Jeg er selv ingen undtagelse fra denne almentgyldige 90'er-regel. Jeg voksede op med Harry, og selvom jeg aldrig fik mit Hogwartsbrev, gik jeg alligevel på Hogwarts med Harry. Jeg var med hele vejen, og Rowling sørgede for, at jeg så alt, hvad han så med hendes fantasifulde ordmalerier, der kom så naturligt til live i mit indre. Der var Harry Potter-bøgerne, og så var der alt andet. Jeg foretrak altid Harry Potter-bøgerne. Det er efterhånden en så selvfølgelig del af min barndom, at jeg ikke længere tænker over det. Ligesom jeg ikke tænkte over det, da jeg for nylig udtalte ordene: "Jeg bliver aldrig træt af at læse om Harry Potter" og derefter indså, at det var en løgn.
Lige siden den sidste Harry Potter-bog kom, har jeg genlæst de forrige bøger i serien. Jeg har genlæst bøgerne igen og igen, fra 1 til 7, fra 2 til 5, fra 3 til 4, og sommetider har jeg bare læst 7'eren igen og igen med repeat-knappen helt i bund. I mange år var jeg ude af stand til at læse andet end Harry Potter, og selv da jeg langsomt lukkede andre bøger ind i mit liv, genlæste jeg stadig Rowlings serie mindst én gang årligt. Jeg kunne og ville ikke slippe dem – de virkede som en for stor del af mig selv og mit læserliv til, at jeg kunne lukke dem endegyldigt. Men i dag er det flere år siden, jeg har vendt den sidste side i Rowlings syvende bog. Jeg tror, sidste gang jeg bladrede i mine elskede, slidte bøger var i 2011. Det skyldes ikke så meget, at jeg ikke har haft lyst til genåbne bøgerne, som det faktum at jeg ikke har haft behov for det. Harry Potter er nemlig over det hele alligevel.
I 2012 åbnede Pottermore.com, som er en interaktiv legeplads for Harry Potter-fans. Her kan man genopleve bøgerne som en digital rejse, hvor man skal gennemføre små mini-spil og udfordringer undervejs og derefter bliver belønnet med små historiebidder fra Rowlings univers. Her deler Rowling alverdens trivia og bonusinformation – hun udpensler mindre og større karakterers fortid, deler historiske detaljer om troldmandssamfundet og tilføjer endda nye noveller til det eksisterende univers. Og hver eneste gang en ny historie bliver tilføjet, ender den på forsiden af diverse online-tidsskrifter og tilføjes til den konstant voksende portefølje af Potter-nyheder.
Og Pottermore er ikke det eneste sted, Harry Potter lever. Et teaterstykke om den vidunderlige troldmandshelt er snart på vej, ligesom filmatiseringen af "Magic Beasts and Where to Find Them" snart spiller i biograferne. På viralsitet BuzzFeed er bog-sektionen fyldt med hjerteskærende posts om Harry Potter-fans og tilhørende tests, i USA er der blevet bygget en temapark ud fra Harry Potter, og i London kan man se rekvisitter og kulisser fra Harry Potter-filmatiseringerne. Lige om lidt genudgives alle syv Harry Potter bøger i en ny indpakning og med nye billedskønne illustrationer, og J. K. Rowling har igangsat en meget aktiv Twitter-profil, hvorfra hun næsten dagligt besvarer nye Harry Potter-spørgsmål, der også finder deres vej til nyhedsmedierne. Det er en gylden tid for Harry Potter-fans – og en efterhånden kvalmende tid for mig. For jeg kan ikke længere finde glæden over det cirkus, der engang var mine yndlingsbøger. Jeg kan ikke længere finde begejstringen over alt det, der engang ville have sendt mig i den syvende himmel. Jeg kan ikke længere se meningen i at genlæse bøgerne, når jeg hver dag bliver mindet om dem alligevel.
Udefra er intet forandret. At elske Harry Potter har aldrig været en privatsag. At forvilde sig ind i Rowlings troldmandsunivers har aldrig været noget, man gjorde alene. For filmene og de millioner af begejstrede fans har næsten altid været der. Mediedækningen og nyhedsværdien har altid fulgtes side om side med bøgerne. Rowling har altid kommenteret og tilføjet – og der har i mange år eksisteret yderligere information, for dem, der har opsøgt den. Men alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at intet er, som det plejede at være.
Måske skyldes det, at universet efterhånden er blevet større end bøgerne. At Rowling hele tiden tilføjer noget til en historie, der havde en uigenkaldeligt lukket slutning. At det hele bliver så kommercielt, og markedet bliver overmættet. At det der startede som en historie på syv bind nu kræver en detektivleg på internettet, før hele historien er læst. Måske skyldes det hypen, der nu har bygget sig op i et helt årti, eller måske er jeg bare træt. Træt af at høre mere om en bogserie, der blev afsluttet for flere år siden. Uanset hvad er Harry Potter-bøgerne lige så magiske, som de altid har været. Men det er snakken, der omgiver dem ikke længere. Ikke for mig.
Er jeg den eneste? Er du også træt af (at høre om/læse om) Harry Potter? Eller jubler du over udsigten til en ny film, et nyt teaterstykke, nye udgaver og mere Pottermore?
Jeg har det faktisk på præcis samme måde. Fedt du sætter så fine ord på det :)
SvarSletTusind tak!
SletVi har efterhånden talt om emnet en del gange, og mit syn på sagen ligger også og ulmer i mine kladder. Sagt med andre ord, så deler jeg din frustration. universet strækker sig langt ud over bøgerne, og selvom det burde være fantastisk, så finder jeg det begrænsende og kvalmende. Jeg finder ingen glæde i de mange tilføjelser, og ofte vælger jeg ikke at læse dem, fordi jeg ved, hvilken effekt de har på mig. Det er trist, men det er sandt.
SvarSletDet er simpelthen så trist, men det er også svært at kæmpe imod. For det er jo bare blevet sådan, det er.
SletJeg har det fint med at have HP-bogserien stående som et afsluttet kapitel, som en rigtig god tidligere læseoplevelse. Det interesserer mig ikke at læse mere om verdenen eller bygge videre på det i form af Pottermore/tweets/mv., sådan som det bliver gjort nu. Hvis JKR havde samlet sine tilføjelser i en helt reel bog (med et reelt plot hoho), ville jeg nok have undret mig lidt og tænkt mit, men alligevel få læst bogen.
SvarSletFra min side er der altså ikke engang planer om at se nogen nye film fra HP-universet (medmindre jeg keder mig totalt en søndag aften og finder den frem på magisk vis). Indtil videre har jeg åbenbart været rimelig effektiv til at filtrere de her nyere HP-ting fra, eftersom jeg kun kendte til det med den nye film (så noget om det på imdbs forside once upon a time) så det er ikke så svært for mig at være fortid være fortid og slippe for at tage rigtig stilling til den fortsatte udbygning af HP-universet.
Hvad med dig Rikke, har du egentlig tænkt dig at se fremtidige film såsom den med de magiske bæster og eventuelt hvis det skulle ske, at en rigtig forsættelse bliver udgivet, læse en fremtidig HP-bog?
Åh, jeg ved slet ikke med den film. Mon ikke jeg ender med at se den en aften, når den er udkommet på dvd og alle andre har set den? Måske. Jeg har bare ingen higen efter det. Ikke noget behov for det.
SletJeg synes du er modig Rikke! Det er der ikke mange der vil turde sige.
SvarSletNår det så er sagt, er jeg ikke enig. Da pottermore kom boede jeg der i flere dage, fordi jeg personligt elsker at man kan få noget at vide om karakterer, jeg altid har elsket. Jeg nød i fulde drag at jeg faktisk KOM til hogwarts. Pottermore har her den anden dag lanceret helt nyt site, og jeg hader det. Nu er det bare ey leksikon og ikke det magiske puslespil, jeg bare elskede. Det er blevet ødelagt for mig og jeg er så ærgerlig over det!
Jeg er så lykkelig over de illustrerede udgaver og at jeg nu kan læse bøgerne på en helt ny måde - også med de børn jeg engang skal have.
Det gode ved udviklingen i fandom - synes jeg - er, at det ksn fravælges. Man behøver ikke se det eller høre om - og som du skriver, så burde det ikke ændre din opfattelse og tage magien fra bøgerne.
Jeg er ikke enig i det du siger - men jeg kan sagtens forstå at nogle står af nu :)
Tusind tak! Og jeg anede ikke, Pottermore var blevet opdateret i den grad. Så er det jo næsten en slags opslagsværk udgivet digitalt? Det er altså sært.
SletDu har helt ret, man kan vælge til og fra ved en fandom. Og dog er jeg bare nået et punkt, hvor jeg – selvom jeg ikke aktivt opsøger fandommen – stadig hører så meget om det, at det sætter sig fast i mit hoved. Og jeg bliver så træt af det. Uforklarligt, irrationelt træt.
Jeg tror virkelig, at det kommer an på, hvor meget du opsøger Harry Potter andre steder end der, hvor han blev til - bøgerne. Siden mine spæde teenageår, har jeg blot genlæst bøgerne engang imellem og måske set filmene på en grå dag. Jeg har aldrig besøgt Pottermore, jeg har ikke engang læst JKRs andre romaner om HPs verden. Jeg har altid været fan af HP og ikke tumulten omkring ham. Derfor kan jeg stadig se på bøgerne med samme barnlige glæde, som jeg gjorde for 15 år siden, på trods af mine - nu- 26 år. Jeg tror, at det gælder om at begrænse sig selv og holde sig til det, der er vigtigt for en (for mig: bøgerne). Der vil aldrig være mere at finde af universet, da det altid vil sælge. Men - det er selvfølgelig en subjektiv sag!
SvarSletTak for et godt indlæg :)
Helt sikkert – men jeg synes også efterhånden, det er svært at undgå. Jeg har ikke været logget ind på pottermore i flere år, og dog ved jeg alligevel, hver gang der er kommet nyt derinde – for det er overalt på Buzzfeed o.lign. nyhedssteder. Tumblr bliver oversvømmet med det gang på gang, og det er svært at klikke væk fra, når sociale medier er sådan en stor del af min hverdag og faktisk også mit arbejde.
SletJeg kan ikke flygte fra det, og selvom jeg ikke læser det, ved jeg, det er der. Og alene dét irriterer mig ...
Enig. Synes generelt det er sådan med mange, gode bøger jeg har læst - alt det andet rundt om bogen tager overhånd. Lige præcis med Harry Potter, synes jeg også den er blevet malket for meget. Især når J.K. Rowling dengang med nr. 7 sagde, at nu kom der altså ikke mere i universet...
SvarSletDet er bare så ... unødvendigt. Og det er ikke fordi, jeg ikke kan tåle hypen – jeg kan bare ikke forstå den. Hvem er alt det ekstra materiale til, og hvad skal det gøre godt for?
SletJeg har det lidt på samme måde. Jeg genlæste og genlæste også bøgerne, brugte flere timer på Mugglenet for at læse teorier inden sidste bog udkom, og dengang ville jeg have elsket al den hype og mulighed for at opsøge ekstramateriale, som fans har nu. Men i sidste uge, hvor nettet blev oversvømmet af aktivitet omkring den nye stamtræsinformation Rowling havde udgivet, tog jeg også mig selv i at tænke, at det kunne jeg faktisk næsten ikke overskue at sætte mig ind i. Måske er vi bare blevet gamle, selvom det på en måde også er lidt skræmmende :)
SvarSletHaha! Ak ja, alderen har bestemt også noget at sige. Og det er selvfølgelig trist, men jeg synes netop bare, at det var så fint at være HP-fan engang, hvor det derimod nu må være et større arbejde altid at holde sig opdateret.
SletJeg jubler over alle de nye udgivelser og jeg er endnu ikke nået til punktet hvor nok egentligt er nok. Dog har jeg også først færdiglæst serien i år og selv om jeg er den generation, har jeg aldrig følt mig som en af de fra Harry Potter-generationen - ikke før nu i hvert fald..
SvarSletHvor er det dejligt, at du stadig kan finde begejstringen frem! Jeg hader lidt, jeg har mistet den.
SletJa, det hele er, på en måde, kørt alt for langt ud - så selve enkeltheden i historien/historierne eller uskylden, hvis man kan sige det sådan, er blevet overdøvet af udvidelse på udvidelse. Jeg kan i hvert fald sagtens følge dig i denne følelse af at være træt af det der er kommet på ekstra, men ikke at være træt af den originale historie i alle Harry Potter bøgerne.
SvarSletPræcis. Det er en uendelig cirkel.
SletMeget fine betragtninger. Jeg er lidt ældre end du, og er ikke på samme måde vokset op med Harry Potter. Bøgerne er dog læst, filmene set, og begge dele har beriget og underholdt mig - også flere gange. Jeg har ikke som du oplevet en Harry Potter træthed, fordi serien aldrig har fyldt mere end andre gode bøger. Jeg kender dog udmærket til at blive træt af, at der i dag skal skabes et univers ud over historien. Hvorfor skal tv-programmer for børn også have en hjemmeside med spil? Nogen gange ville det være rart, hvis blot man lod historien slutte.
SvarSletPræcis. For på sin vis synes jeg, det er op til bogens fans at holde bøgerne i live. At digte videre. At drømme og at udtænke geniale 'what if's. Det er nok dér, mit største problem er.
SletJeg har det på samme måde! Altså, jeg er ikke træt af bøgerne. Jeg elsker dem stadig, og læser dem stadig. Men Pottermore har jeg altid syntes var vildt overrated, jeg synes det der med teaterstykket er fjollet og virker som om man bare vil tjene penge. De små "bidder" af information Rowling kommer med her og der er jeg heller ikke interesseret i. Fantastic Beasts-filmene skal jeg nok se, men jeg er overhovedet ikke oppe og køre over det. Jeg nøjes med bøgerne som de var, for sådan kan jeg bedst lide dem. Er i øvrigt heller ikke oppe at flyve over Harry Potter-filmene, og har aldrig været det. Men bøgerne - kun bøgerne - de holder stadig. Alt det andet gider jeg ikke rigtig.
SvarSletFor nylig hørte jeg også, at teaterstykket skulle deles op i to dele. Just because. Det er meget kommercielt – og det er også fint nok, jeg er bare så overmættet.
SletHvis jeg skal være ærlig, er jeg ret ligeglad med alt det der hype. Jeg opsøger det ikke, og jeg læser det ikke hvis jeg alligevel falder over det.
SvarSletJeg startede med at læse bøgerne da jeg var 12 år, og dengang ELSKEDE jeg dem .. men aldrig på en fanatisk måde. Jeg havde da tanken 'det er ligegyldigt at læse andre bøger nu, for intet kan alligevel slå Harry Potter', og jeg har også læst hele serien 2 gange .. men også kun 2.
Jeg kunne godt tænke mig at læse dem alle igen, men det er fordi jeg kun har læst dem på dansk, og det er efterhånden mange år siden jeg læste dem - 7'eren udkom i 2007, ikke? Så er det vel 7 - 8 år siden jeg sidst læste dem. Men jeg har aldrig været særlig optaget af hele det der potter univers - jeg har da set filmene, og jeg var da også kortvarigt på en side ligesom pottermore, men jeg har aldrig læst noveller eller opsøgt yderligere information. Så det jeg prøver at sige er, at jeg ikke er træt af Harry Potter, men jeg har til gengæld heller aldrig været totalt fanatisk over det univers, og er det heller ikke nu .. så ja, jeg har et rimelig neutralt forhold til det hele. Men i dit tilfælde kan jeg helt klart godt forstå at du er ved at være træt af det. Det var ligesom med Twilight, jeg læste den før al den hype omkring filmen, og jeg synes og helt klart det blev for meget efter hypen, og alt skulle pludselig være vampyrer og vareulve efterfølgende, det blev bare alt for meget til sidst.
Ah, ja. Jeg kan levende forestille mig, at det kan sammenlignes med at være first mover på Twilight. Det blev kvalmende selv for os, der hoppede sent med på vognen, tror jeg.
SletJeg ved ikke, om jeg nogensinde har været HP-fanatiker. Men jeg var meget stor fan engang. Og nu er jeg bare ... udbrændt, tror jeg, er det rigtige ord.
Åh, Harry Potter - Serien var min første bogcrush. Jeg husker tydeligt da min mor havde lånt De Vises Sten på biblioteket til mig og jeg læste den på et par dage, og sidenhed de resterende 6 bøger. Da filmene kom var jeg igen fortryllet, men som årene er gået har jeg stille og roligt kastet min bogkærlighed på noget andet :)
SvarSletSådan tror jeg, der er mange, der har haft det. Bøgerne gjorde en reel forskel for så mange :)
SletJeg har det meget ambivalent med dagens tema, for på sin vis er jeg enig. Jeg synes virkelig også at det hele efterhånden er køre for langt ud - hvad skal vi helt ærligt med tre film om Newt Scamander? Og hvad pokker er pointen med det der teaterstykke, når det nu ikke er en prequel? Men på den anden side, så kan mit Harry Potter elskende hjerte ikke lade være med at sluge det hele råt. Jeg jublede i kor med resten af verden, da Harrys ældste søn startede på Hogwarts i starten af måneden. Jeg elsker når Rowling kommer med små hints og idéer på Twitter. Det er altså sjovt, men det er også på nogle punkter for meget af det gode.
SvarSletJeg forstår kritikken, og jeg er tildels enig. Jeg kan bare ikke lade være med at hoppe direkte ned i strømmen og hvine af fryd med resten af verden :)
// www.moonlitmadness.dk
Det er så fint, at du stadig har begejstringen. Det er lige før, jeg misunder dig, for universet er så magisk, når man virkelig er into it.
SletFint indlæg - og stærkt at du tør!
SvarSletJeg kan sagtens følge dine tanker omkring det. Personligt er jeg dog en af dem, der går lidt amok (på den spændte måde) over flere detaljer, film osv.
Jeg læser dog ikke alle tingene fra Pottermore, men jeg elsker når Buzzfeed laver sådan nogle 'all the feels'-posts, og jeg skal helt sikkert (forhåbentlig?) ind og se teateret på et tidspunkt.
Men jeg kan også sagtens se, hvordan det hele egentlig kan blive 'for meget', og at Rowlig til tider presser lidt for meget på citronen...
Åh, tusind tak!
SletDet er dejligt, at du har bevaret HP-glæden. Det kan jeg godt savne lidt, sommetider.
Jeg tror, at det kan være et generelt problem for en forfatter - at vide hvornår nok er nok. Det man læser i en bog, er jo som regel langt fra det eneste, som forfatteren har skrevet til det specifikke univers. Der er en masse baggrundsviden omkring universet og dets karakterer, der bygger grunden, som den egentlige historie står på. Og begynder man så at grave yderligere, bliver det hele hurtigt meget, meget omfattende o.o
SvarSletMen ja, jeg kan godt følge dig. Jeg synes, at der nok er nogle ting, som en forfatter skal holde for sig selv ved sit univers. Man er også nødt til at give slip og rykke videre til noget nyt før eller senere o.o
Jeg synes også, det bliver et problem, når forfatteren konstant udleverer det almengyldige forfattersvar, når tingene faktisk slet ikke er skrevet. Ron og Hermiones forhold er et stjernegodt eksempel.
SletJeg har det nok lidt blandet med det du siger.
SvarSletJeg er enig i at bøgerne altid vil være det bedste, for det var også der det hele startede og det kan intet lave om på. Og ligesom dig syntes jeg også snart at der er for meget i medierne, men alligevel kan jeg ikke lade være med at læse det.
Man kan vel sige at jeg stadig har interessen, men på et 'sundt' niveau i forhold til hvor jeg måske var for 10 år siden. For 10 år siden ville jeg måske have reageret anderledes på de ting der kommer nu til dags. Men det er efterhånden blevet lidt hverdagskost at Rowling deler ud af bag-om-viden, og at der bliver markedsført videre på hvad end de nu kan tjene penge på - sådan er det bare desværre. Jeg læser da de nyheder som fanger min interesse, men kan også sagtens tage afstand til det og tænke, 'nå, ja, det var da interessant, men mere sindsoprivende var det da heller ikke.'
Da nyheden om teaterstykket kom tænkte jeg straks at det skal jeg da se, og regner da stadig med at komme til det, men jeg rejser ikke til London på premieredagen for at se det, som jeg nok ville have gjort for 10 år siden hvis jeg kunne komme til det.
Man kan vel sige at min fandom for Harry Potter stadig er der, den er bare ikke så udtrykt og fangirl-dedikeret som den engang var - fordi vi omgives af det så meget.
Det er da dejligt, du stadig har begejstringen. For der sker så mange HP-relaterede ting, og hvis man er HP-fan er det da fantastisk. For 10 år siden ville jeg netop også have jublet!
SletGodt indlæg, Rikke! Faktisk noget jeg selv har lagt mærke til - jeg er dog ikke træt af temaparkerne osv, da jeg generelt er ret vild med sådanne ting, men jeg synes det er trættende, at når man fx skal præsentere sig selv og hvorfor man læser, så er Harry Potter altid svaret. Jeg er træt af, at når man taler om fantasy, så er det altid Harry Potter, der bliver brugt som eksempel. Det kan ganske vist være fordi, at der simpelthen *er* rigtigt mange, som fandt læseglæde ved Harry Potter OG at Harry Potter fik en stor betydning for YA fantasy, men det er bare som om, man automatisk hiver HP frem, som eksempel uden egentlig at tænke på hvorfor..
SvarSletTemaparkerne er også fine, og jeg vil gerne se udstillingen i London især. Det er bare alt det hurlumhej hele tiden, jeg simpelthen ikke kan overskue. Det er bare så ukritisk og faktisk decideret irriterende.
SletFaktisk plejer jeg at sige, at Harry Potter ikke tæller som yndlingsbøger – simpelthen fordi de er almene byggesten for ethvert 90'er barn. Det siger ikke så meget, at sige man elsker Harry Potter.
Jeg elsker fremdeles Harry potter, men jeg liker ikke at Rowling hele tiden skal legge til informasjon uten å skrive flere bøker. Så jeg forholder meg ikke til dette. :-) og jeg gleder meg til ny film.
SvarSletJeg har endnu ikke besluttet mig med den film. Jeg glæder mig egentligt ikke ...
SletJeg kan aldrig blive træt af Harry Potter. Men det er også af den simple årsag (bilder jeg mig ind), at jeg udelukkende beskæftiger mig med de 7 bøger og de dertilhørende 8 film. Jeg knuselsker den 'originale' verden af Harry Potter, og jeg har faktisk aldrig interesseret mig i at fordybe mig synderligt i alt det, der ligger udenom. Det virker for mig lidt overflødigt - og ja, som at blive ved med at malke på en succes, som er mere end rigeligt i sig selv.
SvarSletDet er sjovt, som du bringer dette emne på bane netop nu, for jeg blev faktisk for nylig spurgt: "bliver du aldrig træt af Harry Potter?", og der var ingen tvivl i mit sind, da jeg råbte et forbavset "NEJ!?", for jeg fatter jo slet ikke folk, der ikke deler samme kærlighed for serien, som jeg gør. Vil faktisk næsten gå så vidt som til at sige, at jeg simpelthen ikke kan tage de folk seriøst, der ikke i det mindste har SET alle 8 film (for nogle mennesker er jo bare ikke glade for at læse.. det har jeg ligesom tilgivet).. Men her for et par uger siden, var jeg sammen med en bekendt til en fest, som sagde til mig, at hun aldrig havde hverken set eller læst Harry Potter. Jeg... Jeg forstår det virkelig bare ikke :-) Men ja ja, man må nok respektere folk for ikke at sætte pris på de samme ting som én selv. Og det er vel kun deres eget tab, at de mangler lidt magi i deres liv ;-)
Rigtig fint indlæg med skøn omtanke, søde Rikke. Sjovt som indrømmelsen af, at man måske faktisk har fået lidt nok af Harry Potter næsten kan fremstå som et tabu :-D
Åh, hvor er det fint, at du så helhjertet kan sige, at du aldrig bliver træt af HP-universet. Jeg var også på det punkt engang, men glæden forsvandt bare undervejs. Og nu er det blevet ret hult. Måske er det også fordi, jeg befinder mig så langt inde i bog(blogger)verdenen, og derfor støder på så mange eksempler hele tiden. Jeg kan simpelthen ikke undgå det.
SletOg tak, du søde! Det er vel måske lidt af et tabu – i hvert fald blandt læseheste ;)
Jeg er ikke træt af bøgerne eller filmene, og jeg glæder mig også til at vende tilbage til universet i de kommende filmatiseringer af ”Fantastic Beasts and Where to Find Them”, men de endeløse, fanskabte teorier, som Rowling i den grad sørger for bliver hold i live, gør mig drøntræt. Det magiske går virkelig af historien, når der konstant skal opfindes, be- eller afkræftes teorier omkring universet og karaktererne i det, og det, synes jeg, er en skam.
SvarSletJeg knuselsker historien og dens karakterer, og jeg kan ikke undgå at blive fyldt med en hjemlig varme, når jeg genlæser glemte citater derfra, men jeg er mere end mættet af alt det ekstra, der konstant skal fyldes på. Jeg forstår bare ikke behovet.
Jeg synes i sidste ende også, at bøgerne nu tilhører deres fans. At alle de mange what if's og teorier er op til debat og diskussion, uden der skal komme en forfatter med en rettesnor for noget, hun aldrig selv har skrevet. Det virker for mig så forkert, og det er nok også det, jeg i sidste ende har følt mig lidt provokeret af.
SletPuha, jeg kan godt se hvor du kommer fra og jeg er til dels rigtig enig. Harry Potter har ændret sig meget fra jeg selv begyndte at læse bøgerne som barn og da jeg var til midnatsudgivelser. Jeg er ikke vokset fra Harry Potter, men jeg tror måske seriens rolle i mit liv ændrer sig, og at det er det jeg kan mærke og føle. Rigtig godt indlæg, og hvor er du sej at du "tør" tackle så stort et emne :)!!
SvarSletTusind tak for de søde ord! Og du har helt ret. Ens forhold til bøger ændrer sig i takt med ens liv.
SletJeg er ret enig med dig, og hvor er du sej at skrive det her indlæg :) Jeg følger selv ikke med i Pottermore længere, og jeg tror heller ikke at jeg kommer til at se den nye film, men jeg er så taknemmelig for hvordan genudgivelserne sikkert kommer til at introducere en helt ny generation af læsere for Harry og hans eventyr :)
SvarSletTusind tak for din kommentar! Og ja, det er lidt af en gråzone. Selvfølgelig skal nye generationer også introduceres til den store læseoplevelse, bøgerne var – men det er nok oveni alt det andet, det forekommer voldsomt :)
SletSå sandt Rikke. Jeg elsker Harry Potter bøgerne, always have, always will. Men jeg gider ikke alt det ekstra. Jeg har fantasi nok til at uddybe universet selv og har ikke behov for konstant at få minimale detaljer uddybet.
SvarSletFilmene var gode (ish) og jeg glæder mig da også til at se de nye. Og havde jeg penge og tid ville jeg gerne se de der Film studios. Men jeg er ikke interesseret i de illustrerede bøger. Jeg er ikke interesseret i de 700 andre udgivne forskelligt udseende bøger. Jeg har 7 fantastiske bøger og de er mig nok.
Præcis. Og det er også bare fordi, det føles som et bombardement lige for tiden. Man kan ikke undgå det, og man får nok. Det hele bliver så kommercielt.
SletJeg er ikke træt af Harry Potter :-)
SvarSletJeg tror dog, at det først og fremmest skyldes to ting. For det første var jeg i slutningen af teenageårene, da den første bog udkom, så selvom jeg (også) faldt for de spændende historier, så voksede jeg ikke op med dem på samme måde som dem, der var børn, da bøgerne udkom. For det andet 'fangirler' jeg sjældent, og det gælder også Harry Potter-bøgerne. Jeg har aldrig dyrket merchandise i forbindelse med bøgerne, læst fanfiction eller været på Pottermore.com. Jeg har ganske enkelt holdt mig til bøgerne og filmene og ignoreret alt andet, der er poppet op (ok næsten - jeg besøgte HP-udstillingen tæt på London for et par år siden - den er fed!).
Mvh.
Den lille Bogblog
Det er nok også meget sundt at lukke øjnene for alt det – hvis man kan!
SletJa, man kan nemt ryge ud i et Potter-misbrug :-D Jeg har heldigvis kun læst bøgerne to gange, set filmene 1-2 gange og aldrig bevæget mig rundt i Potter-universet andre steder - er så bange for at miste magien ...
SvarSletDet kan være, at en kold-potter-tyrker på 5-10 år kan kurere dig - hvis du altså har lyst til at blive kureret ;-)
Helt sikkert! Men problemet er jo netop, at jeg ikke *kan* undgå det. Det er en del af mit job og min bogverden at orientere mig på sociale medier, BuzzFeed, etc. – og hvad ser jeg? Harry Potter. Altid Harry Potter. Og efterhånden giver det mig kvalme, tror jeg ...
SletJa, okay, det kan jeg godt se er problematisk - det bliver for meget af det gode :-/
SletJeg kan virkelig godt følge dig! Jeg vil altid elske Harry Potter-bøgerne og de vil altid betyder noget helt specielt for mig. Men alle de nye historier og informationer lukker jeg fuldstændig af for. Historien er et lukket kapitel for mig, og at begynde at skulle tilføje nye ting til universet, kan jeg slet ikke forholde mig til, og det ødelægger det på en måde. Så ja, jeg er faktisk enig med dig, selvom jeg dog ikke ligefrem føler mig træt af Harry Potter, jeg har bare ikke brug for mere end hvad de allerede er, hvis det giver mening ;-)
SvarSletJeg er helt enig med dig! Alt det andet forekommer hurtigt overflødigt.
SletJeg tror jeg er ret god til at beholde samme sind overfor en bog som jeg havde da jeg først læste den. Det er lidt som at blive 10 år yngre når jeg læser Harry Potter, eller også så kan jeg måske bare ikke få for meget af gode ting. Jeg elsker det. Men jeg forstår godt du har det sådan, jeg tror det sker for de fleste, at man bare er kommet videre. Men jeg forstår godt at forfatteren ikke selv er kommet videre og jeg elsker at hun bliver ved med det for os som bare elsker computerspillene (dengang), forlystelsesparker (i høj grad nu), teaterstykker og nye film (yes jeg glæder mig). Jeg har det på præcis samme måde med Ringenes Herre og Twilight. Jeg hopper aldrig på hadebølger heller. Hvis jeg først er begejstret er jeg det for livstid - selvfølgelig ikke i samme grad som først jeg læste den, men jeg bevarer altid noget. Men måske jeg også skal finde svaret i at jeg ikke er oppe og køre over hver lille ny info der dukker op, jeg fokuserer nok meget på den glæde bøgerne gav mig og lever videre på dem eller gennem dem. F.eks. er jeg langt fra ligeså begejstret for pottermore, der gik år imellem jeg var derinde, men når jeg var, var det altid med masser af hyggelig, nostalgisk potterkærlighed, men så var det heller ikke mere end det. Så jeg tror det er rigtig som flere nævner her ovenfor at man især bliver træt af noget, hvis man bliver påvirke af al hypen, og det er jeg nok heldig ikke at være blevet. - Altså med heldig, mener jeg jo så mig selv, fordi jeg elsker det, óg det er jo det fantastiske ved litteratur, at der findes noget for alle, og at vi alle har forskellige oplevelser og glæder. Super godt indlæg. Det er så hyggeligt at læse hvordan andre oplever det.
SvarSletTusind tak for de søde ord, Karin :)
SletOg ja. Der er mange måder at være læser og være forbruger på. Jeg er nok bare havnet i en HP-sump, efterhånden. Selvom hype egentligt ikke plejer at gøre mig så meget, så gør det mig noget her. Måske fordi det ikke kommer fra en ekstern kilde såsom fanfiction, men derimod fra forfatteren selv. Rowling gør meget for at sætte en kurs for bøgernes efterliv, og det synes jeg på en eller anden måde er forkert. I mine øjne tilhører en bogs sidste ord altid læseren.
Jeg er en af de personer der elsker Harry Potter bøgerne, men har kun læst dem én gang. For mig er bøgerne (og også filmene) nok for mig. Jeg har ikke behov for at få bekræftet dette ved gentagne genlæsninger, for de vil aldrig blive lige så magisk som den første gang jeg læste bøgerne. Og jeg var en af de personer der lidt hadede epilogen i den sidste bog. Det blev bare for meget, og ødelagde den fine mulighed der var for at jeg selv kunne skabe videre på historien....i mit hoved. Derfor følger jeg ikke Rowling på de sociale medier, for jeg vil ikke have "min" historie ødelagt af at hun kommer med nye facts, som de hardcore fans elsker. Jeg ruller i stedet med øjnene, og bander lidt over at jeg ikke kan undgå at få det at høre.
SvarSletJeg sad vitterligt og undrede mig over hvem James Potter var/er da Rowling sidst tweetede, og hvorfor det var vigtigt at vide hvor sorteringshatten havde fordelt ham (ja det er jo så problemet når man kun har læst bøgerne én gang... man glemmer navnene på de børn man kun lige møder i epilogen...)
Jeg har også været meget irriteret over epilogen. Og samtidig hadet Rowlings konstante viderebygning af den. Det er som om, hun vil have det sidste ord. Og jeg synes ikke, det sidste ord tilhører forfatteren. Det tilhører læserne.
SletJeg er ikke træt af Harry Potter, men for pokker hvor er jeg træt af Rowling. Jeg har også unfollowet hende på sociale medier. Det blev bare for meget.
SvarSletLigesom Louise ovenover, så brød jeg mig heller ikke spor om epilogen i bogen. Jeg ville så gerne kunne ignorere den nye Harry Potter bog, som jeg efterhånden er mere og mere sikker på nok skal komme en dag, men jeg tror desværre ikke, at jeg har viljestyrke nok til at lade den være. Vi må se, hvad der sker.
Epilogen er også mit største problem. Den blev så sammenbundet, og det giver derfor slet ikke mening for mig med videredigtning på bogen. Var pointen ikke netop at trække en linje i sandet og afslutte alle spørgsmål?
SletJeg kan ikke sige jeg er enig med dig. Jeg har først selv fået læst bøgerne i år, så jeg har slet ikke nået at undersøge alle de ting jeg gerne vil se eller vide mere om endnu. Jeg kan stadig bruge mange timer på at søge rundt på nettet og læse lidt ekstra småting om mine favorit-personer. Det skal dog siges, at jeg tager meget af det stille og roligt. Det er ikke alle tingene jeg finder, der er lige interessante, og nogle af dem springer jeg også over, fordi jeg simpelthen finder det for mærkeligt.
SvarSletJeg har det dog sådan, at alle de her små "fortsættelser" og historier fra før Harrys Hogwarts-tid er for meget. Jeg mener at historien er stoppet sammen med bøgerne - og sådan burde det forblive.
/www.mitbogunivers.blogspot.com
Det må bestemt også være en gylden alder at være genlæser i. Jeg kan forestille mig, der er mange steder at slukke sin bogafslutningstørst henne :)
SletNu fik jeg endelig tid til at læse dit indlæg! Jeg har aldrig læst Harry Potter bøgerne, men har set alle filmene flere gange, så jeg har en eller anden barnlig tro om, at jeg stadig har den magiske oplevelse ved at læse bøgerne for første gang til gode, selvom jeg har set filmene. Jeg har dog også mange veninder, der gang på gang siger, at nu skal jeg snart læse bøgerne, for der er SÅ meget, jeg er gået glip af.
SvarSletMen jeg kan også godt forestille mig følelsen af at blive træt af Harry Potter på et tidspunkt, fordi der konstant skal koges mere suppe på samme univers. Det fjerner noget af magien, tror jeg.
Hvor er det vildt, du ikke har læst bøgerne! Men ja, du har helt sikkert en god oplevelse til gode. Jeg tror altid, ens første HP-læsning vil være noget særligt.
SletDet er virkelig også mig en gåde, at jeg aldrig har fået dem læst. Vi fik læst den første bog højt i 3. eller 4. klasse og så har jeg prøvet at læse den anden bog selv kort tid derefter. Men jeg ejer alle bøgerne på dansk og de fem første på engelsk så jeg skal have dem læst på et tidspunkt :)
SletEt rigtig fint indlæg, og jeg er til dels enig, dog er jeg ikke træt af Harry Potter, men dette skyldes kun én ting: jeg har altid holdt mig udenfor al hypen! Jeg bruger ikke Pottermore, jeg følger ikke Rowling på Twitter, jeg har ikke læst bøgerne 20 gange, jeg har ikke læst alle Harry Potter-tillægsbøgerne (med én undtagelse) osv. Jeg holder af bøgerne, ligesom jeg holder af så mange andre bøger, jeg ejer og holder af den store blå bog du sidder med på billede 2, jeg synes filmene er hyggelige og jeg gad godt se Potterworld (er det det, det hedder?) i London og det er det! Det er jo hvad man gør det til, og jeg har aldrig haft lysten eller behovet for at udvide universet i den udstrækning det er muligt idag.
SvarSlet