mandag den 21. december 2015

"The Lion, the Witch, and the Wardrobe" (The Chronicles of Narnia #2) af C. S. Lewis

Man kan læse bøgerne i Narnia-serien i mange forskellige rækkefølger. Jeg har altid læst bøgerne i den rækkefølge, C. S. Lewis selv anbefalede, og derfor betegner jeg "The Lion, The Witch and the Wardrobe" som den anden bog i Narnia-serien, selvom den blev udgivet først. Læs mere om rækkefølgen på bøgerne her.

“The Lion, the Witch and the Wardrobe” af C.S. Lewis, fra forlaget The Folio Society, udgivet i 1996 (org. udgivet i 1950). 5/5 stjerner.

C. S. Lewis' ikoniske eventyr begynder ved et tilfælde. De fire Pevensie-børn leger gemmeleg, snubler ind i et klædeskab og befinder sig pludselig i en hel ny verden. En verden dækket af sne, befolket af talende dyr og fyldt med glitrende skønhed. De befinder sig i Narnia.
I Narnia hersker en ægte vinterheks og på grund af hende, har sneen vundet over sommeren. Det er altid vinter men aldrig jul. Der er altid frygt og ingen glæde. Lige indtil Pevensie-børnene kommer – og med dem en oldgammel profeti om ophævelsen af heksens magi.

Daughter of Eve from the far land of Spare Oom where eternal summer reigns around the bright city of War Drobe, how would it be if you came and had tea with me?” 

Dalende snefnug, løver og en kær lille faun der venter på te. Jeg har brugt timer på at sidde i gamle garderobeskabe og vente på lyden af klokker og det gennembrydende lys fra en velkendt gadelygte. Det er endnu ikke sket; men jeg venter stadig, og det sitrer endnu i mig, når jeg ser et enormt garderobeskab, beundrer et snedækket landskab eller ser små fingerringe med grønne perler. Aslans kongerige har altid virket så umuligt nært – så nær min egen rækkevidde, at jeg forventer at støde på det når som helst. Akkurat som Pevensie-børnene gjorde. 

Jeg tror, jeg var otte år gammel, da jeg for første gang opdagede Lewis' snedækkede eventyrsverden. Jeg sad i en gammel gymnastiksal og så ældre børn opføre et teaterstykke, der var baseret på bogen. Det var præget af tøvende skuespil og fnisende skuespillere, som skoleteater altid er, men som jeg sad der og betragtede de fjollede skolebørn i deres rustninger og pelskostumer, blev Narnia-verdenen virkelig for mig. Mere virkelig end den verden jeg befandt mig i. Og for et kort øjeblik så jeg løver, gadelygter og talende bævere dér i scenens rampelys.
Der gik lidt tid, inden jeg fandt forbindelsen fra gymnastiksalen til skolebiblioteket; men jeg blev ledt til en glemt bogreol af venlige bibliotekarer og mine egne mumlerier "en eller anden bog om et magisk skab". Derfra fandt jeg min vej til Narnia. Derfra forsvandt jeg fra min verden og ind i Lucys. Og selvom jeg aldrig har været der, er jeg heller aldrig kommet hjem igen. 
Historien er min, men for mange er den den samme. Børneøjne over hele kloden har læst Lewis' ord og på skift hadet Edmund, grinet med Lucy, grædt med Aslan og kigget med ekstra opmærksomhed og mistænkelighed på alverdens garderobeskaber efter endt læsning. Det er en evne, Narnia-fortællingerne har. Det er derfor, de er noget helt specielt. 

People who have not been in Narnia sometimes think that a thing cannot be good and terrible at the same time.

For mig har det aldrig handlet om Pevensie-børnene. Selvom jeg altid har været en karakterlæser og særligt som barn læste mig selv ind i alle de fiktive karakterer, jeg mødte, har jeg aldrig været interesseret i Pevensie-børnene selv. Jeg var ikke en fornuftig Susan; jeg var aldrig en modig Peter; jeg ville ikke være en fejlbar Edmund; og Lucy var alt for lille til, at jeg kunne sympatisere med hende. For mig har det altid handlet om verdenen. Om Narnia.
Narnia forekom mig så virkelig; som en paralelverden, der virkelig kunne rumstere og eksistere ved siden af den verden, jeg kendte. Det var et eventyrunivers fyldt med alt det, som børn forbinder med eventyr; talende dyr, talende træer, fantasivæsener, smukke slotte og lykkelige slutninger. Og bedst af alt, forekom det mig så tilgængeligt. Som et sted man rent faktisk kunne snuble ind i, hvis man åbnede den rette garderobeskabsdør. Og man behøvede slet ikke være noget særligt for at finde det; man kunne være en smålig Edmund eller en lillebitte Lucy. Narnia lod til at være åbent for alle – hvis man altså fandt det først. Og derfor var jeg på en endeløs jagt.
Jeg har hvinet af fryd, gyset af frygt og grædt bitre tårer, imens jeg læste Narnia-bøgerne. Plottet er så simpelt og så velkendt; en hjemme-ude-hjemme historie om fire børn, der tager på eventyr, overkommer deres frygt, og vender sikkert tilbage til den verden, de kom fra. Den verden som i sidste ende nok ikke er så sikker overhovedet. En skurk skal bekæmpes, og når eventyret er slut, efterlades børnene tilbage med en rastløshed, de ikke kan forstå. En rastløshed som læseren kun alt for let kan genkende.
Meget er blevet sagt om Narnia-seriens underliggende budskaber og moraler; C. S. Lewis' overlagte mimikering af kristendommens fortællermønstre, og karakterernes symbolisme der kan oversættes direkte til Bibelen. Og noget af kritikken er umulig at ignorere eller forsvare; Narnia-serien har så mange fejl. Men for mit vedkommende har bøgerne aldrig handlet om religion eller krig. De har derimod altid handlet om at tro på magi; og om at finde et glimmerkorn af lykke i en grå verden. C. S. Lewis fik mig til at tvivle på min egen verden, imens jeg læste hans bøger; akkurat ligesom Pevensie-børnene tvivler på deres, når en uskyldig gemmeleg forvandles til et legendarisk eventyr. 

Well, sir, if things are real, they're there all the time."
"Are they?" said the Professor; and Peter did not quite know what to say.” 

Længe før Dumbledore fik Harry til at tvivle på sin virkelighed, fik den kære professor mig til at tvivle på min. Og dengang tog jeg et valg; jeg valgte, at jeg foretrak at leve i en verden, hvor garderobeskaber var mere end praktiske møbler – og hvor man ikke behøvede at være en eventyrshelt for at leve i et eventyr.

10 kommentarer:

  1. Jeg har endnu til gode at læse længere denne bog, nemlig bog nummer to i serien. Eller fik jeg nummer 3 med? Jeg er lidt i tvivl, da det er længe siden.

    Jeg faldt pladask for filmen, da den kom ud, og måtte læse fortællingen bag - det var først der jeg stiftede bekendtskab med Narnia. En veninde, som er vokset op med bøgerne, og som er ca. ligeså vild med dem som dig, fik mig dog hurtigt til at starte med bog 1, som er før filmen. Selvom det var pudsigt, så gav det rigtig god mening, og jeg ser frem til at læse resten af serien... måske bliver det en bog jeg kan læse højt for mit barn, når han/hun bliver stor nok :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald bøger, der sagtens kan tåle en genlæsning. Eller en højtlæsning :') Og de er så hurtigt læst.

      Og faktisk er "Troldmandens nevø" min yndlingsbog i serien. Jeg synes, den starter så fint.

      Slet
  2. Jeg ville ønske, jeg havde den udgave - den er så fin <3

    SvarSlet
  3. Narnia er den skøreste størrelse for mig. Jeg husker den klassiske miniserie, som kørte i fjernsynet hvert år til påske, og som knuste mit barnehjerte sammen med Stenbordet. Jeg husker også tydeligt, da jeg endelig fik de første fire bøger i julegave, og lod mig forundre af den smukke skabelse af den smukke verden i Troldmandens Nevø. Men mere husker jer ikke. Jeg mener jeg fik læst alle syv bøger, men jeg husker dem desværre ikke. Og det har ærger mig i årevis! Måske 2016 bliver året, hvor jeg endelig får anskaffet mig resten, så barndommens magi igen kan få plads i hukommelsen :)

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig set miniserien. Er den god? Den lyder så fin.

      Og de kan nemt anbefales som genlæsning. De er nemlig så hurtige at læse og noget så fine :)

      Slet
  4. Tak for dine smukke ord om The Lion, The Witch and the Wardrobe - jeg genkender så meget min egen kærlighed til C.S. Lewis' univers i dit indlæg. Ja, det handler om Narnia og om at tro på magi, og også jeg drømte i mange år om at finde et stort, gammelt garderobeskab i et stort, gammelt hus - som man kunne grave sig ind i og derved få hul igennem til fantasiens verden. Min søster er også Narnia-fan, og vi har set filmene sammen som voksne - en dejlig måde at mindes barndommens land på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg glad for at høre. Og det er nemlig sådan en smuk bogserie med sådan et fantastisk univers. Det er det fantasisted, jeg allerhelst vil besøge. Så vidunderligt.

      Slet
  5. Der er ikke noget som at genlæse sine yndlings eventyr ved juletid. Nød at læse om din første oplevelse med Narnia - må sætte boksen på listen over bøger jeg skal købe til lille Edith :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er simpelthen så herligt. Og jeg kan kun anbefale Narnia-boksen som kær barndomslæsning :)

      Slet