"Lyra's Oxford" og "Once Upon a Time in the North" af Philip Pullman

"Lyra's Oxford" og "Once Upon a Time in the North". To små miniaturelignende bøger. Den ene er rød, den anden er blå. Den ene behandler tiden efter Lyras  store eventyrsfærd i Pullmans fantasy-triologi, den anden udspiller sig i tiden før. Den ene fungerer som en slags epilog, den anden som en prolog. Fælles for disse to bøger er dog, at de begge foregår i en Pullmans enestående fantasiverden fyldt med daemons, hekse, panserbjørne og eventyr. 

Grundet bøgernes minimale længde har jeg valgt at behandle begge i et samlet indlæg.

"Lyra's Oxford" af Philip Pullman, fra forlaget Corgi, udgivet i 2007 (org. udgivet i 2003) 3/5 stjerner. 

"Lyra's Oxford" er en lille bog, en 50siders novelle-lignende fortælling, om en sælsom dag i den 15-årige Lyras liv. Fra et vindue i Jordan Kollegiets tårn betragter Lyra en flok fugle angribe en daemon; tilsyneladende en heks' daemon, som har forvildet sig ud på egen hånd. Med en fast beslutsomhed begiver Lyra sig ud for at hjælpe den fangede daemon, og langsomt hvirvles hun ind i en beretning om sygdom, om død, og om helbredende alkymister - og en alarmerende fornemmelse af mistro spreder sig i hendes indre.

"Everything means something." 

Denne lille bog er af den slags, der udøver en særlig magi på mig; nostalgi. Lyra og hendes daemon Pan var sådan en stor del af min barndom, at denne fortælling føltes som en smuk fornyelse af et gammelt og højtelsket venskab. Nostalgien der er forbundet med Pullmans verden og karakterer har groet dybe rødder i mit indre. Og det er også derfor, det er så svært for mig at formulere denne anmeldelse. 

De 50 sider tog mig knap en time at læse - og en evighed at forstå. Jeg er endnu ikke helt sikker på, jeg har dannet mig en vag idé om Pullmans hensigt og formål. Udover den centrale historie, indeholder bogen også et kort over det fiktionelle Oxford, et postkort fra karakteren Mary Malone, en brochure for et cruise foruden reklamer for bøger og rejsekataloger fra Lyras verden. Den dybere mening er ikke synlig, hentydningerne er kryptiske og på en måde føles det ufærdigt og usammenhængende. Ligeledes er historien om Lyra også kun et brudstykke ud af en større sammenhæng. Plottet virker en anelse forhastet og læseren bliver efterladt med et ønske om at vide mere.

"Lyra's Oxford" fungerer således som en vidunderlig genforening med kære barndomskarakterer, og Pullman påviser en gradvis forandring i Lyras voksende sind. Der er tale om en yndefuld fortælling i et letgenkendeligt sprog - men også en fortælling, der danner flere spørgsmålstegn, end den giver svar. 

"Once Upon a time in the North" af Philip Pullman, fra forlaget David Fickling Books, udgivet i 2008, 3/5 stjerner. 

"Once Upon a Time in the North" er en slags forhistorie; en lille erindring om begyndelsen af Lee Scoresby og Iorek Byrnissons venskab. Bogen er dobbelt så tyk som "Lyra's Oxford", og indeholder desuden et brætspil og medfølgende spilleregler, et uddrag fra en bog om luftballons-navigation, avisudklip og akademiske breve fra Lyra. 

Historien følger en ung Lee Scoresby, der netop har vundet sin luftballon i et spil Poker. Tilfældenes veje leder ham til Novy Odense, hvor der snart skal være borgmestervalg. Lee bliver hurtigt viklet ind i et farligt net af politik og intriger; hans klare principper giver ham dødelige fjender. I et forsøg på at hjælpe en forurettet kaptajn bliver Lee assisteret af en hævntørstig panserbjørn, og sammen retter de langsomt op på den lille bys uretfærdigheder. 

""Nice piece of oratorical flamboyancy, Lee," said Hester."

Med en helt anden dynamik og et hurtigtløbende tempo minder "Once Upon a Time in the North" næsten om en nordisk western. Det er en lille fortælling med et farvevæld af tematikker, et medrivende eventyr og et usandsynligt venskab. Lee Scoresbys viljefaste ære danner rammen for historien, mens hans daemons Hesters skarpe ironi skaber varme nuancer af humor, og panserbjørnen Iorek Byrnison tilføjer et velkendt eventyrselement.

Iorek Byrnison er en af mine yndlingskarakterer i Pullmans forunderlige univers, og jeg nød inderligt at høre mere om ham. Det spirerende venskab mellem ham og Lee Scoresby var både fint og klodset, og de små detaljer (såsom Lees insisteren på at udtale Ioreks navn som 'York Burningson') gjorde det både morsomt og troværdigt. 

"Once Upon a Time in the North" er langt mere velkomponeret end "Lyra's Oxford"; plottet har mere dybde, mere substans og det føles langt mere relevant i forhold til Pullmans stjernedryssende triologi. Det er en sød og latterfremkaldende lille historie om tunge emner som politik, magt og venskab. Men min kritik forbliver den samme; historien er forhastet, og der hviler så meget uberørt potentiale i kapitlernes kroge.