lørdag den 29. juni 2013

"Persuasion" af Jane Austen

Jeg har mange yndlingsbøger; så mange at titlen efterhånden har mistet sin styrke og sin glans. Mange af de bøger jeg lægger bag mig danner vedvarende indtryk og sætter dybe spor. En perlerække af forskelligheder gør bøgerne umulige at sammenligne og umulige at vælge imellem. Jeg elsker dem alle.
Og dog er jeg aldrig i tvivl, når jeg bliver konfronteret med spørgsmålet om hvilken entalsbog, der er min favorit. Svaret er enkelt, og det er konstant. "Persuasion" af Jane Austen. 

"Persuasion" af Jane Austen, fra forlaget Barnes & Noble, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1817). 5/5 stjerner. 

I modsætning til de vante Austen heltinder, befinder Anne Elliot sig ikke længere i sin blomstrende ungdom. Hun håber og fantaserer ikke om, hvordan en kommende romance vil udspille sig. Anne Elliot har elsket, hun har kæmpet, og hun har tabt. Hendes kærlighedshistorie går otte år forud for romanens nutid. 
Anne Elliot blev i sine yngre dage overbevist af venner og familie om, at Frederick Wentworth ikke var en passende bejler - og hun gav efter. Deres spinkle forlovelse blev brudt, og Annes hjerte blev revet itu. Frederick Wentworth begav sig ud i Napoleonskrigen,  altimens Anne udlevede et begivenhedsløst liv i skyggen af hendes dominerende far og søster. 
Da Frederick atter vender tilbage som Kaptajn Wentworth med en vundet rang og formue, er Annes familie derimod på kanten af en ruineret økonomi; rollerne er byttet om, og luften er fyldt med smertefulde glasskår af den kærlighed, der engang blev knust.

She had been forced into prudence in her youth, she learned romance as she grew older: the natural sequel of an unnatural beginning.” 

"Persuasion" åbner med sørgmodige og opgivende udsigter. Sir Walter Elliot betragter sit statelige gods glide ud mellem hænderne på ham som resultat af uvidende forbrug og overdreven pompøsitet. Elizabeth Elliot er ved at imødegå hendes sidste chance for ægteskab, den yngste søster Mary Musgroves hypokondriske klagesang høres højlydt, og Anne Elliot må ikke alene sige farvel til hendes elskede barndomshjem, hun har også mistet sit livs kærlighed.
Overalt hvor man ser hen, er romanens karakterer omgivet af faldne blade og efterårets varsel; Anne Elliot selv falder i ét med det trøstesløse landskab, og trækker sig sammen i håbløs isolation. Regndråberne giver genlyd gennem romanens kapitler - lige indtil Kaptajn Wentworth dukker op med en udslået paraply.
I mange henseender er "Persuasion" en melankolsk fortælling om forandring og forfald - Austens ironi er næsten ondskabsfuld, og hendes stærkeste karikatur af snæversynede mænd med statelige titler findes i Sir Walter Elliot, som vedvarende overser og undertrykker sin egen datter. Den konstante fiksering på opretholdelse af overfladiske facader i Baths selskabsliv, får datidens fornøjelsesby til at fremstå som ren tortur. I modsætning til Emma Woodhouse og Elizabeth Bennet, finder Anne Elliot ingen glæde i krystallysenes glitren og teatersalens pragt. Austens samfundskritik forsøger at fremhæve, at det øverste samfundslag blot er et luftkastel.

"I have loved none but you. Unjust I may have been, weak and resentful I have been, but never inconstant.

Den melankolske stemning afløses dog også af fornyet håb; efteråret bliver til forår, forfald bliver til opblomstring. Hvad der gør Austens sidste roman så tankevækkende smuk, er netop dette anstrøg af spirende liv og nye chancer. 
Tempoet i "Persuasion" er forholdsvist stilfærdigt gennem hele romanens forløb - tilfældige møder, indadvente iagttagelser og frustrerende personligheder udgør størstedelen af kapitlernes omdrejningspunkter. Men Austens tilføjelser af komiske karakterer, sanselige beskrivelser og følelsesmæssige opgør farver læsningen og vender siderne med en flyvende lethed. Annes position overfor Wentworth er i konstant forandring og fungerer som en tikkende optakt. De sidste kapitler er en kraftfuld kulmination, som igen og igen har reduceret mig til tårer. Ved enhver genlæsning bliver jeg chokeret over Austens graciøse storhed og yndefulde armbevægelser. Omstændighederne der omgiver klimakset er så præcist udregnede med henblik på den største effekt overhovedet muligt; selv karakternes bevægelser er koreograferet ned til den mindste omhyggelige detalje. 
Siderne i Austens sidste roman binder mig altid fast med silkebånd og i de talrige blondelag af melankoli, samfundskritik og forandring, finder jeg min yndlingshistorie - den mest forhåbningsfulde kærlighedsberetning nogensinde skrevet. 

When pain is over, the remembrance of it often becomes a pleasure.

8 kommentarer:

  1. Jeg er også fan af Austen, har indtil videre dog kun læst Stolthed og Fordom, samt Fornuft og Følelse, men nu kan jeg da se at jeg klart må tage mit nyerhvervede bog&idé gavekort i brug, og få anskaffet mig denne bog! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Austen er også en fantastisk skribent; jeg elsker hendes forfatterskab så højt.
      Jeg kan varmt anbefale at læse "Persuasion" - og bestemt også "Northanger Abbey", som virkelig også er fin.

      Slet
  2. Det er simpelthen også for dårligt at jeg ikke har læst den endnu. :0) Og med dine rosende ord kom den da også længere op på TBR listen. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i hvert fald slet ikke anbefale den nok; Captain Wentworth slår Mr. Darcy for mit vedkommende, any day ;)

      Slet
  3. Jeg har nu lånt Persuasion på biblioteket, og er meget spændt på at komme i gang ;-) Endnu mere efter at have læst dine fine ord om romanen.
    ... Når jeg altså lige får læst Little Women færdigt, som også er røget med hjem på grund af din kyndige vejledning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke fantastiske læseprojekter, du går i møde! Jeg knuselsker 'Little Women', og det er en af de bøger, jeg har genlæst til hudløshed. Den er så fin, piget og så sigende for sin tid.
      Og 'Persuasion' er virkelig værd at glæde sig til. Jeg elsker den bog så urimeligt højt.

      Slet
  4. Jeg har tit tænkt, at jeg burde genlæse denne en dag. Jeg læste den helt forkert i tidernes morgen ... Jeg kan godt lide afveksling i mine bøger; at Jane Austen bliver afløst af Bret Easton Ellis, der så bliver afløst af Hardy etc. - Jeg er ikke god til at læse en masse af samme forfatter på en gang. Jeg havde et Jane Austen-valgfagskursus på KUA for flere år siden, og læste derfor alle hendes bøger i en køre. Vi læste dem i kronologisk rækkefølge den gang og Persuasion var naturligvis den sidste, og på det tidspunkt trængte jeg desperat til noget andet! Jeg tænker ofte, at det kunne være fedt at genlæse dem alle - men netop ikke i træk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det akkurat ligesom dig; jeg skifter meget mellem genre og forfattere. Lige pt. har jeg f.eks. en stor bunke Neil Gaiman bøger liggende, som jeg meget gerne vil læse. Men jeg bliver nødt til at veksle lidt, trække det lidt i langdrag og læse lidt forskelligt; for ellers ville bøgerne slet ikke stråle på den måde, som de skulle.
      Jeg forstår godt din problematik. At gennemlæse et helt forfatterskab på den måde - selv et elsket et af slagsen - ødelægger læseglæden en smule.

      Jeg kan hvert fald varmt anbefale dig at læse 'Persuasion' igen. Den er så fantastisk i mine øjne.

      Slet