"The Mill on the Floss" af George Eliot

"The Mill on the Floss" af George Eliot, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1860). 5/5 stjerner. 

Denne roman beskæftiger sig med søskendeforhold, familiebånd, kærlighed og venskab. Den indeholder også en bred beskrivelse af 1800tallets tidsånd, samfundsnormer og gradvise forandring. Eliot indarbejder en bred vifte af emner i hendes sarte hovedpersons væsen. 
Maggie Tullivers liv bevæger sig konstant mellem idyl og kaos. Hendes stille barndom bliver tilbragt på Dorlcote Mill, hvor hun betragter sin bror Tom med en lillesøsters beundrende blik. Efterhånden som hun vokser op påbegyndes opbygningen af en skillevæg mellem hendes families forventninger og hendes egne forhåbninger. "The Mill on the Floss" er således en skæbnesvanger tragedie om løsrivelse og tilhørsforhold. 

“The promise was void, like so many other sweet, illusory promises of our childhood; void as promises made in Eden before the seasons were divided, and when the starry blossoms grew side by side with the ripening peach,—impossible to be fulfilled when the golden gates had been passed.” 

Bagsideteksten fortalte mig, at denne bog var en tragedie - men jeg var slet ikke forberedt på historiens ulykkelige omfang, og på alle de følelser jeg pludselig havde investeret i romanen og dens karakterer, som fik sorte mascaraspor til at sno sig ned over mine kinder under læsningen. Da jeg lukkede bogen, føltes det som om et lille fragment af mit hjerte, var blevet revet fra mit bryst og gemt mellem siderne på denne paperback.

Eliot er, som altid, en mester i udførelsen af et spillevende persongalleri, og hendes beskrivelser af naturen og flygtige gyldne øjeblikke føles så ægte, rørende og yndefulde. Hendes historie folder sig langsomt ud i tydeligt klare farver, akkurat ligesom en af bipersonernes, Philip Wakems, omhyggeligt konstruerede tegninger. Og selvom plottet tager noget tid om at nå dets fulde potentiale, er det overjordisk smukt i dets opblomstren.

Maggie Tulliver er en vidunderlig hovedperson; vellidt, blid og oprigtig. Det er hende, der er romanens drivkraft, og det er hendes skrøbeligt simple væsen, der besjæler den langsomt drejende tragedie. Hendes hjælpeløse splittelse mellem de to bejlere, Philip Wakem og Stephen Guest, overføres gradvist til læseren; jeg kunne heller ikke vælge mellem den torturerede kunstner og den galante charmør.

Maggies bror, Tom Tulliver, er en mindre elskværdig og dog langt mere interessant tilføjelse. Han veksler konstant mellem at være en opmærksom bror og en dominerende tyran. Han og Maggies bånd brydes og genforenes i en ubrydelig kæderække af konfrontationer og undskyldninger. Deres forhold er præget af en gensidig afhængighed, vidt forskellige livssyn og en fatal stræben efter hinandens accept. Som to magneter drages de mod hinanden og frastødes konstant; de er for ens og dog uforenelige. 

 “It was one of those dangerous moments when speech is at once sincere and deceptive - when feeling, rising high above its average depth, leaves flood-marks which are never reached again.”

"The Mill on the Floss" centrerer sig rundt om Maggie Tulliver og hendes kaotisk og konstant omskiftelige position overfor familie, venskab og kærlighed. Tom Tulliver repræsenterer hendes tilbedende tiltro til familiesammenhold, Philip Wakem legemliggør det udødelige venskab og Stephen Guest er elementet, der flår hende fra de andre; den passionerede kærlighed. Maggie Tullivers hjerte knuses langsomt, da det går op for hende, hun ikke kan favne alle tre ting samtidig; hendes liv kan umuligt rumme alle tre mænd.

"The Mill on the Floss" vil give ekko gennem mine tanker i lang tid fremover. Dens slutning er en storm, en hvirvelvind, et naturligt kaos af begivenheder, følelser og forhåbninger. Jeg klyngede mig til et stædigt håb gennem hele det sidste kapitel, og bedte uudtalte bønner for de fiktionelle karakterers liv. Jeg blev fuldstændig suget ind i den mørke malstrøm af yndigt arrangerede ord, og jeg druknede hjælpeløst i Eliots bittersøde hav af melankoli. En dag bliver jeg nødt til at vende tilbage til denne roman, og få knust mit hjerte endnu engang. Så smuk er den.