"Kampen om tronen" (org. titel "A Game of Thrones"), af George R. R. Martin, fra forlaget Gyldendal, udgivet i 2011 (org. udgivet i 1996). Læst på dansk - originalsproget er engelsk. 3,5/5 stjerner.
George R. R. Martins legendariske fantasy-fortælling udspiller sig i en middelalderlig verden af ubalance, skygger og illusioner. Drager er uddøde, magi er forsvundet, og erobrerkongen Robert Baratheon føler skulende øjne hvile på sig i hans egen cirkel af rådgivere. Med venskabets bøn udnævner han således Eddard Stark af Vinterborg til at være hans højre hånd og konstante medhjælper.
I et virvar af personligheder, myter, gamle guder, landsforviste tronarvinger og barneøjne påbegyndes en kamp om retfærdighed, manipulation og dominans - en kamp om tronen.
George R. R. Martins legendariske fantasy-fortælling udspiller sig i en middelalderlig verden af ubalance, skygger og illusioner. Drager er uddøde, magi er forsvundet, og erobrerkongen Robert Baratheon føler skulende øjne hvile på sig i hans egen cirkel af rådgivere. Med venskabets bøn udnævner han således Eddard Stark af Vinterborg til at være hans højre hånd og konstante medhjælper.
I et virvar af personligheder, myter, gamle guder, landsforviste tronarvinger og barneøjne påbegyndes en kamp om retfærdighed, manipulation og dominans - en kamp om tronen.
“Når man leger med i kampen om tronen, så sejrer man, eller også dør man. Der er ingen mellemvej.”
"Vinteren kommer" mumler Eddard Stark med sin myndige stemme, og opsummerer således hele bogens stemning i en simpel sætningskonstruktion bestående af kun to ord. En lang sommer er ved sin ende, glitrende snefnug og et truende mørke fejer langsomt tættere på; idyl bliver til kaos, orden bliver til opråb og fred bliver til en truende optakt. Bogen er en opbygning til et uundgåeligt opbrud, svagt synligt i horisonten og mildt afspejlet i Stark-ordene.
Martin væver en gammel pointe ind i nye klæder; han fortæller en velkendt historie på en hidtil uberørt måde. "A Game of Thrones" er essentielt endnu en fortælling om grådige magtbehov, domination, underkastelse, politik og taktik. Et lurende tankespil om manipulation, intriger og hvisken i kroge - med en fjerlet berøring af antydninger om magi, drager og mørke skygger.
Med Westeros og dens omkringtliggende verden har Martin skabt et helt nyt univers og introduceret sine læsere til fjern mytologi og en fiktiv fortid. Komplicerede familiebånd, uigennemskuelige relationer og smuldrende myter om dragekonger og tyranner. Fortællingen breder sig over adskillige verdenshjørner; det kolde og isolerede nord, det juvelbesatte og korrupte liv ved hoffet i Kongshavn, det fremmedartede liv i østens hestetilbedende ørkenlandskab og den ubegribelige færden hinsides Murens adskillelse. Med fjerne glimt af gyldne horisonter og storslåede borge, sammenbindes alle rigets personligheder og kulturer i en fælles fortidsforståelse.
Fortællingens sande drivkraft er dens karakterer, deres handlinger, individuelle regelsæt og genkendelige fortællerstemmer. Hvert kapitel repræsenterer et skift mellem otte forskelligt betragtende øjne og livssituationer. Den vedvarende udskiftning af stemning, tonefald og fortællervinkel muliggør en dybere forståelse af motiverne bag hver politisk overbevisning og de dertilhørende værdisæt.
De kompositoriske skift forårsager dog også opslugende elementer af tomhed, frustration og tempomæssige problematikker. Nogle af plotlinjerne er så rige på historie, fascination og spænding, mens andre er stilstående punktummer. Der synes aldrig at være nok linjer om Daenerys' færden i eksotiske riger, Tyrions taktiske plotten og komiske faren samt Eddard Starks balancegang mellem politik og pligt. Hver gang disse kapitler bliver abrupt afbrudt af en længere redegørelse af Bran Starks drømmesyn og feberdøs, fremanes proportionelle skævheder og fremdriftsmæssig stilstand. Naturligvis har nogle af plotlinjerne, herunder Bran Starks, en opbyggende effekt; men når de sammenlignes med kontrasthistoriernes veludviklede spændingspunkter, forsvinder harmonien og balancepunktet.
“Hvis man skal tage en mands liv, skylder man at se ham i øjnene og høre hans sidste ord. Og hvis man ikke kan tåle at gøre det, kan det være, at manden ikke fortjener at dø.”
Martins sprog er overraskende jordnært og siderne flød legende let forbi. Den danske oversættelse er muligvis en anelse oversimplificeret, og særligt fordanskningen af egenavne bragte mig irritation og panderynker. Winterfell blev til Vinterborg, Jon Snow forvandledes til Jon Sne, ulven Ghost blev til Hvide, og den skrøbelige sproglige dynamik blev nedtrådt et sted undervejs. Den dystre stemning, den barske tone og den krybende kuldefornemmelse forblev dog.
“Hvis man skal tage en mands liv, skylder man at se ham i øjnene og høre hans sidste ord. Og hvis man ikke kan tåle at gøre det, kan det være, at manden ikke fortjener at dø.”
Martins sprog er overraskende jordnært og siderne flød legende let forbi. Den danske oversættelse er muligvis en anelse oversimplificeret, og særligt fordanskningen af egenavne bragte mig irritation og panderynker. Winterfell blev til Vinterborg, Jon Snow forvandledes til Jon Sne, ulven Ghost blev til Hvide, og den skrøbelige sproglige dynamik blev nedtrådt et sted undervejs. Den dystre stemning, den barske tone og den krybende kuldefornemmelse forblev dog.
Det er ikke ofte, jeg knuser og halverer mine stjerner; det bryder med min symmetri, min ordenssans og min simple længsel efter faste rammer. Ikke desto mindre efterlod denne bog mig med en vedvarende vaklen og tøven, og jeg rakker således ud efter den nemmeste beslutning muligt. Tre en halv stjerne og alverdens ambivalens er min endelige dom over den sagnomspundne fantasy-saga.
Jeg sidder efterladt med en følelse af, at have misforstået noget. At have overset noget; en vigtig detalje eller et sammenklistret vendepunkt. Jeg nød bogen - men jeg blev hverken overvældet eller mundlam, som andres rosende toner antød, jeg ville blive. Et hviskende deja-vu fører mig tilbage til Tolkien og "Ringenes Herre", til Raymond E. Feist og "Magician", til Terry Pratchett og hans "Discworld"-serie. Episke fantasy-fortællinger, som alle forbigik min næsetip uden et aftryk af imponerende fascination. Måske er det i virkeligheden en genre, der er umulig for mig at forholde mig til med alle dens snørkler og særegne regelsæt.
"Kampen om tronen" indeholder medrivende bladren og gispende spændingselementer - men den indeholder også lange passager af nytteløs filosofi, stilstand og frustrerende handlingsknuder, der fik mig til at føle mig som en svimlende passager på en konstant bakkefyldt rutchebanetur.
Den sidste sætning på den sidste side efterlod et dirrende og vibrerende punktum, fyldt med magisk begejstring og en lovende omvæltning; men i en af de plotlinjer, der havde min opmærksomhed i forvejen. Martins enorme persongalleri indeholder adskillige oversete kroge - og uretfærdigt glorificerede stjerner.
Fantastisk anmeldelse af en så omfattende bog!
SvarSletJeg er enig med dig i, at den danske oversættelse godt kan give en rynker i panden og fremkalde irritation, fordi navnene er oversat, hvilket er unødvendigt. Havde det på præcis samme måde, da jeg læste bogen. Dog er jeg vild med persongalleriet og det er primært, hvad der holder mig interesseret i bog- såvel som tvserien. Man skal i hvert fald også være lidt tålmodig, når man læser den, fordi der netop er en del passager, der kan virke unødvendige. Tror dog også man bare skal tage det som en oplevelse, for det er ikke det hele, som går op i en højere enhed i sidste ende, som jeg lige ser det, da det er en skildring af, hvad der sker mere end noget, som skal føre historien et sted hen.
Tusind, tusind tak. Jeg havde alverdens besvær med at skrive den!
SletDu har helt ret i, at det er persongalleriet der bærer bogen og videfører dens historie. De er drivkraften bag det hele.
Måske har du ret i, at Martin søger hen mod en øjebliksbeskrivelse af et magisk univers. Jeg synes blot, der svæver lidt hentydninger bag Brans drømme (som er umådelig lang tid om at udfolde sig). Men det er naturligvis blot gætteri. Jeg er kun nået til bog to, og der er endnu ikke sket noget revolutionerende i hans plotlinje.
Åh, jeg vil bare så gerne læse disse bøger. Umiddelbart virker det bare som en meget stor mundfuld med alle de sider :-)
SvarSletDin anmeldelse har dog overbevist mig om at jeg skal læse den på engelsk, fordanskninger irriterer mig oftest.
Jeg har også udsat dem i det uendelige. Ikke blot er det en bog på mange sider - det er mange bøger på mange sider. Og det er langt fra altid, jeg kan overskue den slags. Egentligt er jeg elendig til serie-læsning.
SletEgentligt tror jeg også, serien gør sig bedst på engelsk. Den danske oversættelse har dog den fordel, at den er meget simpel at komme igennem.
Hæhæhæ - ud fra din Twitterbesked troede jeg, at du ville give den 1 eller 2 stjerner :-D
SvarSletJeg havde ellers hørt, at de danske oversættelser skulle være ok, men ud fra dine eksempler er jeg nu glad for, at jeg har læst dem på engelsk (eller rettere - jeg mangler stadig at læse 5'eren). Sproget i de engelske bøger er ikke specielt jordnært, selvom det nu heller ikke var så svært, som jeg frygtede.
Nu ved jeg ikke hvilke af personerne, du finder kedelige (udover Bran), men jeg kan røbe, at en del af dem udvikler sig meget (både positivt og negativt) i de følgende bøger, hvilket gjorde, at jeg ændrede mening om flere af dem undervejs. Det synes jeg er en af de største plusser ved bøgerne, for forfatteren er god til at gøre personerne nuancerede og give dem flere facetter end de typiske helte- og skurke-roller.
Er Daenerys, Tyrion og Eddard dine favoritter?
Åh nej, så galt gik det slet ikke. Problematikken befandt sig bare i, at alle mine 'venner' på Goodreads havde givet den 5 stjerner. Så virker 3 stjerner en smule lunkent i forhold til.
SletJeg kan godt frygte, der er stor sproglig forskel på bøgernes originalform og deres oversættelse. Og det er egentligt en skam. Måske havde min sproglige opfattelse af bøgerne været helt anderledes på engelsk - men det er desværre den risiko, man oftest løber ved at læse en oversættelse (suk).
Bran Stark var meget problematisk for mig (både i bog 1&2). Ikke fordi hans historie nødvendigvis er kedelig - men simpelthen fordi, de andres er SÅ fremskredne i forhold til hans. Det virker så urimeligt at nogle af plotlinjerne skal være så langt fremme, mens andre sakker håbløst bagud uden begivenheder. Udvikler han sig mere i bog 3?
Jeg er desuden heller ikke ellevild med Sansa Starks historie; og slet ikke med hende som person. Hun virker barnligt snæversynet og ubeslutsom - og jeg forenede mig aldrig med hendes nytteløse renden frem og tilbage. Jon Snow er jeg også en smule splittet over; men det er muligvis fordi, fremmedartetheden i hans historie ikke interesserer mig synderligt.
Eddard Stark var uden tvivl min favorit (suk), men jeg holder også af at læse om Tyrions løjerligheder og taktik. Daenerys er ikke nødvendigvis tiltalende som personlighed, men jeg er ellevild med hendes historielinje. Jeg kunne nærmest læse en hel bog kun om hende, og Targaryen-families fortid. Jeg finder det enormt fascinerende. Hvilke er dine favoritter?
Nej, det går ikke så sindssygt hurtigt med Bran-historien - heller ikke i bog 3.
SletSansa kunne jeg virkelig ikke snuppe i starten. Der er hun tindrende naiv og prototypen på den prinsesserolle, som jeg virkelig hader. Der sker dog en del for hende undervejs, men særlig selvstændig virker hun ikke - desværre.
Nej, jeg er langt mere til Arya (den klassiske drengepige, som jeg har en svaghed for), Daenerys (hun har drager :-D - og gennemgår en meget interessant udvikling) og Jaime, som er så TRUE skurk fra start (og prøver ikke at skjule det i modsætning til mange af de andre skurke), men som også gennemgår en spændende udvikling i de efterfølgende bøger. I det hele taget er jeg rigtig meget til de personer, som både indeholder sympatiske og usympatiske træk, men som tør handle og stå ved deres beslutninger - hvad enten de er tåbelige/dumdristige/egoistiske eller ej.
Det er en skam med en så stereotypisk karakter som Sansa. Jeg håber, hun tjener et eller andet formål.
SletJeg er også lidt spændt på Jaimes udvikling - og ligeså på Aryas. Jeg fornemmer allerede nu en stærk pige med voksende hævnmotiver. Det kunne hurtigt blive meget, meget, meget interessant.
Du har helt ret i, at de nuancerede personer er langt mere interessante end de flade af slagsen. Jeg er allerede en smule irriteret på Joffrey, som virkelig er så endimensionel, som nogen kan være.
I hvert fald er Sansa med til at sørge for, at der er et bredt spektrum af kvinderoller - lige fra de nervøse, skrøbelige typer til de fandenivoldske, brutale, listige og sensuelle. Det er en af de ting, jeg holder mest af i disse bøger - at der virkelig er personer for enhver smag, og især at bredden i kvinderollerne er så stor.
SletSelvom det er en smule tarveligt, så småfnisede jeg lidt over de danske egenavne. Vinterborg har altså en lidt anden klang i mine ører. Jeg kan godt lide, at navnet Winterfell lyder magisk og let, når man tænker på, hvilke grufulde ting stedet og dets beboere bliver udsat for.
SvarSletSelv knuselsker jeg disse bøger, og jeg har stadig bogtømmermænd efter at have færdiggjort den femte bog sidste år – ligegyldigt hvor mange fantastiske bøger jeg læser, får de bare ikke de samme følelser frem i mig, som denne serie gjorde, hvilket frustrerer mig en del!
Jeg kan godt se, hvad du mener med, at Brans historie er lidt langsommere (og anderledes) end resten af personernes. Hans historie tager dog læserne med et sted hen, hvor ingen af de andre karakterer kan komme, så jeg er alligevel glad for, at vi får lov til at opleve den del af universet.
Jeg er ikke sikker på, om du vil komme til at holde mere af de næste bøger, men selv blev jeg meget overrasket over den drejning, historien tager. Jeg troede, jeg havde regnet det hele ud, og så bliver alt vendt på hovedet. Det kommer dog helt an på, om du allerede har set tv-serien eller læst nogle spoilers, for så er det nok grænser for, hvor overrasket du kan blive over nogle af de store plot twists :)
Du har helt ret. Winterfell har en særlig snefnug-agtig kvalitet; hvorimod Vinterborg lyder som en middelalderlig kliché. Jeg aner ikke, hvordan jeg selv ville have oversat det - muligvis burde det bare være forblevet, som det var. Jeg begriber ikke trangen til at oversætte egenavne i dansk litteratur.
SletHvor er du heldig, du har fundet sådan en glæde og lykke i bøgerne. Det er netop den oplevelse, jeg føler mig snydt for. Men måske har forventningernes pres ligeledes noget at skulle sige - plus det egentligt ikke er en genre, jeg føler mig hjemme i.
Brans historie irriterer mig netop sammenlignet med de andres. Det virker ujævnt at nogle historie så hurtigt tager form, mens andre halter så sørgeligt. Og det resulterer også i et unødigt had til Bran. Jeg har læst bog to i serien, og der synes jeg stadig han haltede sørgeligt bagefter, omend jeg godt kan se, hentydningerne der danner sig i horisonten. Pulseringen irriterer mig bare.
Jeg har som sagt læst bog to, og den efterlod mig endnu mere splittet end den første bog i serien gjorde. Jeg tror, jeg har brug for en lille pause, før jeg begiver mig videre til bog tre. På sin vis er det lidt tung læsning.
Tusind, tusind, tusind tak! Sikke nogle søde og varmende ord.
SvarSletJeg er heller ikke så velbevandret i genren; men denne bog havde alligevel en vis underholdsningsværdig alligevel. Den imponerede mig ikke - men den var læsningen værd på sin egen måde.
Jeg elsker selv serien og selvom karaktererne helt sikkert spiller en kæmpe rolle i min kærlighed til bøgerne, er det ligeså meget den grundighed, der er lagt i universet. Der er så vanvittig meget baggrundshistorie og alle har en fortid, en hemmelighed og et mål. Det er som at læse en bog, der har rødder i en rigtig historisk begivenhed for mig - det virker så realistisk og så gennemført :)
SvarSletMen det er også tunge fantasy-bøger, du har bevæget dig ind i når du ikke er så vild med genren. Jeg kom aldrig gennem Ringenes Herre til trods for at High Fantasy er min yndlingsgenre, for de var alt for beskrivende for mig. Derimod elsker jeg Trudi Canavan, der er en del lettere og Robin Hobb og Patrick Rothfuss, der nærmest er en mellemting :)
Du har helt ret - det er et yderst velskabt univers. Jeg kunne nærmest godt tænke mig at læse en hel bog bare om Targaryen-families fortid. Jeg synes, det er så dybt fascinerende.
SletTusind tak for de mange anbefalinger - jeg har allerede haft en smule kig på Patrick Rothfuss, og det kunne godt tænkes, jeg skulle vove mig ud i en bog af ham snart.