"Lolita" af Vladimir Nabokov

"Lolita" af Vladimir Nabokov, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1955). 4/5 stjerner. 

Nabokovs "Lolita" kan blive læst med et væld af perspektiver, fortolkningsmuligheder og forståelseshorisonter. Den kontroversielle historie om den midaldrende mand, Humbert Humbert, og hans kidnapning og sexuelle misbrug af den 12-årige Dolores Haze, bliver fortalt af Humbert selv, og hans fortællerstemme både farver og camouflerer handlingsforløbet i en sky af adjektiver.
Romanen indeholder en rædselsfuld beretning om en fortabt barndom, et forvrænget verdenssyn og en uforståelig besættelse. "Lolita" er en abnorm historie - skrevet i det mest betagende sprog overhovedet muligt. 

“Lolita, light of my life, fire of my loins. My sin, my soul. Lo-lee-ta: the tip of the tongue taking a trip of three steps down the palate to tap, at three, on the teeth. Lo. Lee. Ta. She was Lo, plain Lo, in the morning, standing four feet ten in one sock. She was Lola in slacks. She was Dolly at school. She was Dolores on the dotted line. But in my arms she was always Lolita. ”

Jeg læser først og fremmest "Lolita" som en sælsom skyggeleg; en endeløs labyrint af bedrag og manipulation, en konstant skiftende balancegang mellem sympati og afsky og et uigennemskueligt gardin af forførelse. 

Nabokov fører sine læsere bag lyset, med en drillesyg lethed gør han det umulige og det utænkelige; egentlige omstændigheder glemmes og ved hjælp af en fortabelse i ordenes poesi, formår han at lokke læseren til at sympatisere med en pædofil. Med en upålidelig fortæller og et væld af lyriske kærlighedserklæringer, lulles læserens sanser blidt i søvn og narres fuldstændig. 

Ved at lade Humbert Humbert være bogens talerør, tillader Nabokov et sjældent glimt ind i et forstyrret sind. Humbert er en veluddannet akademiker, en professor i litteratur, og således en mester med sine ord. Han arrangerer bogstaver, udelader detaljer, farver beskrivelser og retfærdiggør hændelser med øm kærlighedshvisken og uendelig fortrydelse. I hans virkelighed, er det ham, der blev forført - trods ædle og noble intentioner. Og i få, særlige vinkler med hjertet fortabt i sproget, er man tilbøjelig til at tro ham.

I virkeligheden er Humbert Humbert en kujon, en morder, en overgrebsmand og en ynkelig, selvmedlidende, voldelig og uhyrlig karikatur af et menneske. Han er en upålidelig fortæller, der gemmer sig under omhyggeligt dekorerede lag af smukt vævede ord. Digte, metaforer og uendeligt ordspil fungerer som en delikat forklædning til hans forskruede sind. 

Humbert kidnapper Dolores Haze, forvrænger hendes virkelighedsopfattelse, ituriver hendes identitet, og gør hende til hans Lolita - en 12årig pige uden en barndom. Som konsekvens deraf, forbliver hun anonym, hendes personlighed udviskes og Humberts overtager. Der findes ingen præcis eller troværdig beskrivelse af hende i bogen; selvom hendes navn pryder forsiden, er hun ingen steder at finde. I stedet er siderne fyldt med Humbert Humbert og hans kvalmende kandiserede stank. 

“You can always count on a murderer for a fancy prose style.” 

Nabokov kryber elegant ind under Humberts hud, piller ved mekanismer og manier, og producerer et begribeligt billede af en ubegribelig person. De løgne Humbert fortæller til læseren, er i virkeligheden det umenneskelige sandhedsbillede, der udgør den pædofiles ræsonnering. 

"Lolita" er surrealistisk og ækel, modbydelig og provokerende - og dog fuldstændig graciøs og charmerende. Historien er tankevækkende svær at modstå og næsten umulig at undgå. Det er en klassiker i ordets mest simple forstand.

Romanens sprog er en blomstrende herlighed, en forelskende poesi og en kvælende råddenhed. "Lolita" omhandler ikke blot en kontroversiel sexuel forførelse - den indeholder også en sværmerisk  undersøgelse af ordspillets evne til at forføre og forblænde sin læser. En kærlighedsaffære med alfabetet selv. 

 “And the rest is rust and stardust.”