“A translation is no translation, he said, unless it will give you the music of a poem along with the words of it.” - John Millington Synge
Jeg læste Harry Potter bøgerne på dansk, og jeg tænkte aldrig over det. Det var bare bøger, og det at de var på dansk, gjorde at jeg kunne læse dem. Men så kom filmene, og jeg blev forvirret. Professor Schnobbevom hed pludselig Professor Slughorn, og Remus Lupus blev kaldt for Remus Lupin. Den verden og de karakterer som jeg troede, jeg kendte så godt, blev ændret til et spørgsmålstegn - og det gik for første gang op for mig, at der var flere versioner af sandheden.
Der findes en kløft og et tomrum mellem oversættelse og originalsprog, og jeg forsøger altid at kante mig nænsomt uden om. Ændrede egenavne og oversatte ordspil er en forståelig konsekvens; men sommetider frygter jeg, at forfatterens stemme bliver overdøvet af oversætterens, og budskabet forvandles til et svagt og næppe hørligt ekko.
Jeg er muligvis skadet og mærket af mit studie. På litteraturvidenskab prædikes der om vigtigheden af originalsprog, og forståelsen af at oversættelser blot er en fortolkning snarere end en gengivelse. Vi bliver opmuntret til at forsøge os med sprog, som vi ikke evner fuldt ud - og jeg har således kæmpet mig igennem Moliéres "Le Misanthrope" ord for ord, ordbogsopslag for ordbogsopslag.
Selvom jeg gerne ville, er løsningen naturligvis slet ikke holdbar. Jeg kan ikke fornægte oversættelser; for jeg kan hverken læse fransk, russisk eller indisk. Men jeg kan læse engelsk - og heri befinder der sig endnu en forklaring på mine mange engelske bøger.
"Bryder du dig slet ikke om det danske sprog?" bliver jeg spurgt så ofte - både i blogsammenhæng og af bekendte. Og jeg kaster mig ud i lange forklaringer, undskyldninger og skuldertræk. Jeg elsker det danske sprog, jeg elsker dets rytme og dets klang, dets uendelige kombinationsmuligheder, ordsprog og særegne udtryk. Jeg elsker ord som 'morgendug', 'sagte' og 'tvivl', deres spinkle og skrøbelige lyd og deres kildrende rullen på tungen. Jeg elsker at flette mine yndlingsord ind i egne skriftlige sammenhænge.
Men ligesom danske ord har deres egen rytme og ordlyd, har engelske det også. Ved en reservationsfejl på biblioteket, fik jeg engang en gammel dansk udgave af Austens "Northanger Abbey" med hjem i stedet for en engelsk; og jeg endte med slet ikke at få den læst. Jeg kunne slet ikke genkende eller opspore Austens fortællerstemme i de danske sætninger.
Mange af mine største litterære helte er engelske, og det betyder, at jeg kan læse dem og nyde dem på deres originalsprog. Jeg kan læse forfatterens ord, som de direkte har været tænkt og nedfældet - og selvom forskellen mellem at 'grine' eller at 'le' ikke er altafgørende, ligger der dog stadig et bevidst ordvalg bag. Og det ordvalg vil jeg inderligt gerne have med.
Der findes naturligvis også gode og smukke oversættelser - med et kærligt behandlet håndværk bag. Og naturligvis læser jeg dem også; falder jeg over billige bøger i oversat form, køber jeg dem, og bliver jeg sendt oversatte anmeldereksemplarer læser jeg dem. Dostojevskij er mig for evigt benægtet på originalsproget, og ligeså er Flaubert. Men jeg kan dog aldrig lade være med at spekulere på, hvorvidt jeg læser oversætterens ord eller forfatterens intention. Og jeg finder nok aldrig ud af det.
For nylig havde vi en interessant diskussion om oversættelser på bloggens Facebookside. Og nu viderefører jeg den her; hvor meget tænker I over oversatte bøger og deres enkelte ordvalg? Læser I kun danske oversættelser - eller læser I også udenlandske bøger på deres originalsprog? Og har I, i så fald bemærket en forskel?
Der findes en kløft og et tomrum mellem oversættelse og originalsprog, og jeg forsøger altid at kante mig nænsomt uden om. Ændrede egenavne og oversatte ordspil er en forståelig konsekvens; men sommetider frygter jeg, at forfatterens stemme bliver overdøvet af oversætterens, og budskabet forvandles til et svagt og næppe hørligt ekko.
Jeg er muligvis skadet og mærket af mit studie. På litteraturvidenskab prædikes der om vigtigheden af originalsprog, og forståelsen af at oversættelser blot er en fortolkning snarere end en gengivelse. Vi bliver opmuntret til at forsøge os med sprog, som vi ikke evner fuldt ud - og jeg har således kæmpet mig igennem Moliéres "Le Misanthrope" ord for ord, ordbogsopslag for ordbogsopslag.
Selvom jeg gerne ville, er løsningen naturligvis slet ikke holdbar. Jeg kan ikke fornægte oversættelser; for jeg kan hverken læse fransk, russisk eller indisk. Men jeg kan læse engelsk - og heri befinder der sig endnu en forklaring på mine mange engelske bøger.
"Bryder du dig slet ikke om det danske sprog?" bliver jeg spurgt så ofte - både i blogsammenhæng og af bekendte. Og jeg kaster mig ud i lange forklaringer, undskyldninger og skuldertræk. Jeg elsker det danske sprog, jeg elsker dets rytme og dets klang, dets uendelige kombinationsmuligheder, ordsprog og særegne udtryk. Jeg elsker ord som 'morgendug', 'sagte' og 'tvivl', deres spinkle og skrøbelige lyd og deres kildrende rullen på tungen. Jeg elsker at flette mine yndlingsord ind i egne skriftlige sammenhænge.
Men ligesom danske ord har deres egen rytme og ordlyd, har engelske det også. Ved en reservationsfejl på biblioteket, fik jeg engang en gammel dansk udgave af Austens "Northanger Abbey" med hjem i stedet for en engelsk; og jeg endte med slet ikke at få den læst. Jeg kunne slet ikke genkende eller opspore Austens fortællerstemme i de danske sætninger.
Mange af mine største litterære helte er engelske, og det betyder, at jeg kan læse dem og nyde dem på deres originalsprog. Jeg kan læse forfatterens ord, som de direkte har været tænkt og nedfældet - og selvom forskellen mellem at 'grine' eller at 'le' ikke er altafgørende, ligger der dog stadig et bevidst ordvalg bag. Og det ordvalg vil jeg inderligt gerne have med.
Der findes naturligvis også gode og smukke oversættelser - med et kærligt behandlet håndværk bag. Og naturligvis læser jeg dem også; falder jeg over billige bøger i oversat form, køber jeg dem, og bliver jeg sendt oversatte anmeldereksemplarer læser jeg dem. Dostojevskij er mig for evigt benægtet på originalsproget, og ligeså er Flaubert. Men jeg kan dog aldrig lade være med at spekulere på, hvorvidt jeg læser oversætterens ord eller forfatterens intention. Og jeg finder nok aldrig ud af det.
For nylig havde vi en interessant diskussion om oversættelser på bloggens Facebookside. Og nu viderefører jeg den her; hvor meget tænker I over oversatte bøger og deres enkelte ordvalg? Læser I kun danske oversættelser - eller læser I også udenlandske bøger på deres originalsprog? Og har I, i så fald bemærket en forskel?
Jeg synes det der med oversættelser kommer SÅ meget an på hvem det er der oversætter og hvor meget tid de har til det. Jeg synes for eksempel den danske oversættelse af Harry Potter var fantastisk, men jeg må nok indrømme, at den danske udgave af Game of Thrones var så rædselsfuldt oversat at jeg slet ikke kunne arbejde med det. Jeg har læst snippets af den engelske, og de to lyder altså bare overhovedet ikke ens.
SvarSletJeg gider heller ikke sådan noget, hvor man skifter oversætter midt i en serie, og denne oversætter ikke lige gider tage sig sammen til at læse de foregående bøger. Vupti blev en kusine til en fætter i en af mine yndlingsserier. Godt nok blev det rettet i bogen efter, meeen. Det gør mig virkelig sur. Så få dog styr på jeres facts?
Når jeg mest læser engelsk, så er det selvfølgelig mest på grund af priserne, men også fordi der er ufattelig mange dårlige oversættelser derude - og jeg er på ingen måde fan af det danske sprog. Jeg føler det er klodset, begrænset og irriterende rigtig meget af tiden ...
Det har du helt ret i. Nogle oversættere er enormt dygtige - mens andre ikke helt formår at formidle bøgernes sprog helt korrekt. Det er uden tvivl et svært job; men det er frustrerende, når man finder fejl og mangler i det skrevne arbejde.
SletMin erfaring siger mig, at hvis jeg har læst de danske udgaver i en ung alder, vil jeg altid elske dem. Det er f.eks. tilfældet med Harry Potter, som jeg er enig med dig i, er en ganske god oversættelse.
GoT har jeg faktisk læst på dansk, og jeg må give dig ret i, der var flere steder, det glippede. Særligt egenavnene var rædselsfulde. Jon Sne? Og Hvide? Det var irriterende at læse.
Og gud hvor frustrerende med skift af oversættere og manglende detaljer som følge. Den slags er under al kritik.
Havde præcis samme problem med GoT - Jon Sne? Helt ærligt, jeg var Så irriteret xD
SletJeg kan altså heller ikke forstå hvorfor man ikke lige sætter sig ind i tingene i forhold til den bog/serie man skal oversætte - det irriterer og forvirrer jo læseren?
Det er virkelig også bare et enormt plat navn. Det fungerer overhovedet ikke - lad ham da forblive Snow, helt ærligt!
SletOg det har du fuldstændig ret i. Det er nytteløst sjusk.
Jeg synes engang imellem at der går lige meget snobberi og dobbeltmoral i det der med oversættelser kontra originalsprog. Intet møntet specielt på dig, du fik mig bare til at tænke over det igen.
SvarSletFor nogle år siden læste alle Harry Potter, Twilight, Hunger Games m.fl. på dansk og det var helt fantastisk, jorden var ved at gå under af benovelse og der var ingen ende på lykken. Så kom der gang i en eller anden trend med at ALT skulle læses på engelsk og tadaaa, så var det danske sprog totalt yt og alle himlede op om hvor elendige de danske bøger var og bla. bla. bla. - De selvsamme bøger som de året forinden havde rost til skyerne og var ved at indgå ægteskab med. ;)
Vil/Kan man læse på originalsprog, så synes jeg da endelig at man skal det. Der skal ikke lyde et ondt for, for så længe folk læser, er jeg glad. Men jeg synes at en del af de mennesker jeg efterhånden hører fra, som nu kun læser på engelsk, skal passe på med hvilke tanker de gør sig om andre end dem selv. Det er som om det er blevet moderne og almindeligt acceptabelt at se lidt "ned" på dem der læser den samme bog på dansk. I min verden skal man stadig huske at det danske sprog, den danske oversættelse af en hvilken som helst bog, kan gøre én ting som den originale ikke kan: Den kan få de danske børn til at læse!
Jeg havde aldrig læst Harry Potter hvis ikke det var for den danske oversættelse. Jeg var slet ikke god nok til engelsk dengang. Jeg havde heller aldrig fået læst de mange, mange, mange andre fantastiske bøger jeg læste som teenager. Og det er det de danske bøger stadig gør den dag i dag. Den åbner helt nye verdener for dem der ikke kan meste det originale sprog - Eller måske bare ikke gider, lidt som mig selv. Jeg er enormt langsom læser på engelsk, så kan jeg komme til det, vælger jeg gerne den danske. Hvis den vel at mærke er ok oversat. Det synes jeg heldigvis oftest er tilfældet.
Og så synes jeg man af og til glemmer én ting i den debat, nu du selv nævner Austen og jeg kom til at tænke på det. Hvor mange engelske læsere, der prisroser originalitet osv. har faktisk læst alle deres klassiskere på originalsprogET? Og her mener jeg ikke en nyoversættelse af Jane Austen, Oliver Twist, Les Miserable, Illiaden m.fl. Jeg mener den rigtige, dengang skrevne historie fra forfatterens egen pen, som ikke har været igennem en ny redaktør for at blive opdateret lidt i sprog? Jeg har læst enkelte klassikere, og i kraft af min uddannelse kiggede vi blandt andet på hvad der sker når man nyoversætter dem for at gøre dem mere up-to-date. Og det er nu heller ikke så lidt. Uanset sprog. :)
Det kan hurtigt komme til at lyde snobbet og prætentiøst - men jeg er sikker på, det sjældent menes på den måde. Jeg undervurderer bestemt ikke værdien af, at oversættelser muliggør al slags læsning. Jeg kunne aldrig nyde f.eks. russiske folkeeventyr, hvis de ikke var blevet oversat. På den måde er det utrolig smukt arbejde; for det muliggør og åbner for hele verden.
SletJeg tror, at hvis folk har kritiseret oversættelserne af bøger, de kunne lide engang, er det måske netop fordi, de har læst originalerne, og derfor er blevet klar over, hvor stor forskel der er. På den måde udvides ens horisont jo, og man finder ud af, hvad der er godt oversat og mindre godt. Det ved man jo ikke, før man har noget at sammenligne med.
For mit vedkommende holder jeg meget af de danske Harry Potter bøger - det ændrer dog ikke på min irritation over visse egenavne. Men sådan er det jo altid. Bøgerne er beregnet til børn og de komiske navne er oversat således. Det irriterer jo ikke en, før man ved det. På den måde vokser man med bøgerne - hvis det giver mening :)
Hvad angår redigeringer og nyoversættelser, tror jeg, det er meget forskelligt, hvad folk læser. Penguin/Oxford udgiver f.eks. fantastiske udgaver, hvor de selv redegør for de evt. ændringer de har lavet (et ord hist og pist), og vedlægger appendix af originalversioner. Det har jeg enormt god erfaring med, hvis man gerne vil tættere på sproget. Det skal man altid være opmærksom på.
Det hænder at jeg læser bøger på engelsk, men det er oftest oversættelserne, der kommer med hjem. Jeg har ikke noget imod at læse på engelsk - det er bare lige en tand hurtigere og lidt mere afslappende at læse på dansk.
SvarSletNormalt er det ikke noget, jeg tænker så meget over, den eventuelle forskel generer mig ikke. Dog har jeg en enkelt gang oplevet, hvilken forskel valget af oversætter kan have. Murakamis "En vild fårejagt" er ikke oversat af Mette Holm, som de øvrige er, og det synes jeg ødelagde bogen lidt for mig. Sproget var slet ikke så fint og finurligt, som jeg er blevet vant til at det er i Murakamis bøger. Det kan selvfølgelig også være Murakamis skrivestil, der har ændret sig markant undervejs - men det mysterie kan vel kun løses, hvis jeg lærer japansk.
Jeg forstår dig godt. Der er noget fint ved at læse en dansk bog midt i alt det engelske. Det holder jeg også selv af, ind imellem.
SletDet er sjovt, du lige nævner Mette Holm - en af mine veninder har også påtalt den store forskel, hun har oplevet mellem hendes oversættelser og andres. Den slags kan virkelig betyde alverden.
Jeg læser sjældent (nærmere aldrig) bøger på dansk. Jeg synes simpelthen at man går glip af alt for meget - især på det humoristisk plan. Jokes der er lavet på fx engelsk mister altså bare lidt af pointen når de oversættes til dansk.
SvarSletDet kan også godt have noget at gøre med at jeg virkelig elsker det engelske sprog, og jeg synes det har mange flere muligheder end det - efter min mening- mere klodset og kantet danske.
Det er også oftest jokes og slang, jeg finder problematisk. Det er slet ikke det samme i oversættelser.
SletEngelsk er bestemt et smukt sprog; selvom dansk også er det i mine øjne. Men begge sprog har så forskellige udtryk, begreber og adjektiver der ikke helt kan oversættes eller suppleres. Og det er sådan en skam, når det går tabt undervejs.
Jeg læser for det meste på engelsk. Jeg kan bedst lide at læse bøger af engelske forfattere på engelsk fordi jeg synes man tit mister noget i oversættelsen. Men hvis det er bøger af danske eller svenske forfattere så læser jeg dem på dansk. Der er det ikke nogen grund til at læse på engelsk, det ville bare være skørt. Men ellers læser jeg helst på engelsk.
SvarSletDet har nok en del at gøre med at jeg har en bachelor i Engelsk og derved har brugt 3 år på at læse på engelsk. Det gjorde jeg selvfølgelig også før jeg startede på Engelsk (hvilket var en af grundene til at jeg søgte ind på Engelsk). Via studiet har vi arbejdet med oversættelser af forskellige tekster. Både oversættelser mellem to sprog men også oversættelser i Engelsk, altså oversættelse fra specialist til lægmandssprog. Det kræver virkelig meget overvejelse når man oversætter. Jeg synes der er stor forskel på hvordan det bliver gjort fra oversætter til oversætter og efter min mening så taber man tit nogle betydninger når man oversætter. Vi har derhjemme næsten altid både en dansk og en engelsk version af alle bøgerne fordi mine forældre helst læser på dansk mens min bror og jeg helst læser på engelsk. Så kan man ikke rigtig undgå at sidde og kigge begge versioner igennem og jeg synes tit at de danske versioner mangler nogle af de sproglige facetter som de engelsk har.
så ja, med mindre det er en dansk forfatter så læser jeg alt på engelsk. Det fungerer bedre for mig (også fordi man bliver ret miljøskadet af at alt fungerer på engelsk på ens studie, så mit danske er sgu ikke så godt som mit engelsk)
Du har helt ret - danske forfattere bør læses på dansk, og det er en sand nydelse at svælge i det danske sprog, sådan som den var forfatterens intention. Jeg kunne aldrig drømme om at læse H.C. Andersen på engelsk - eller Ejersbo for den sags skyld. Det ville jo netop være skørt.
SletOg du har så evig ret i, man bliver påvirket af sit studie. Det var også først efter, jeg begyndte på litteraturvidenskab, og blev 'tilvænnet' engelske tekster, at jeg for alvor begyndte på de engelske bøger. Når man konstant bliver gjort opmærksomme på sværhedsgraden i oversættelsens kunst, er det svært at ignorere originalsproget, synes jeg.
Jeg læser altid bøger på engelsk. For det første fordi jeg fokuserer mere når jeg læser engelske ord og vendinger i forhold til de danske, hvilket får mig til at leve mig mere ind i universet, men også fordi der tit går meget tabt når en bog oversættes. Som du selv beskriver bliver både egenavne og budskabet tit ændret eller misforstået, hvilket for mig giver et tab af historien og udtrykket forfatteren har lagt i de skrevne ord.
SvarSletSom dig læste jeg også 'Harry Potter'-bøgerne på dansk, men har siden hen erhvervet dem i den engelske version, som nu er den jeg læser hver gang jeg har lyst til lidt af magien ved det magiske univers. Den danske version kan simpelthen ikke gøre det for mig, da jeg føler meget af magien går tabt. Tror måske også det samme er gældende for 'a Song of Fire and Ice'-serien, da jeg ikke fandt den første bog specielt fangende på dansk, hvorimod jeg nærmest pløjer igennem dem på engelsk og må indrømme at de faktisk er utroligt gode.
Jeg har det, sjovt nok, meget blandet med lige netop Harry Potter-bøgerne. Jeg voksede op med den danske oversættelse, og derfor vil det nok altid være forbundet med en helt særlig nostalgi. Jeg synes dog, Rowlings humor er lidt mere levende i den engelske version, og det værdsætter jeg virkelig også. Det er som om, de to versioner har hver sin charme. Sådan er det sommetider.
SletGoT har jeg valgt at læse på dansk (da jeg havde fået den i gave på dansk), og nu spekulerer jeg virkelig på, om jeg er gået glip af noget stort i den engelske version.
Jeg kan godt forstå hvad du mener, men mange af de klassiske bøger man køber på engelsk er jo revurderede udgaver. Altså sproget et blevet moderniseret en smule, så der får man jo stadig ikke det fuldstændige korrekte sprog fra forfatternes hånd. Det er tættere på originalen end den danske udgave, uden tvivl, men stadig ikke 100% originalt.
SvarSlet100% originalitet kan naturligvis altid diskutere - men mange udgaver er blot genoptryk af den rigtige 'first edition' af bogen (som selvfølgelig er blevet redigeret fra forfatterens kladde). Gode udgaver redegør altid for, hvilke ændringer, der er foretaget i teksten - og på den måde, kan man komme lidt tættere på teksten. Det er dog selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på.
SletJa, jeg hører tit det samme: Hvorfor skal de være på engelsk? Når nu man kan læse dem på originalsproget, hvorfor så ikke udnytte det? Det er dog bedst med forfatterens egne ord. Som Unknown (kommentar nr. 4) er jeg nok også miljøskadet fra engelskstudiet - 95 % af de bøger jeg læser er på engelsk. På studiet og årene efter som nyuddannet har jeg selv oversat en del (dog ikke skønlitteratur) og ved at der ALTID går noget tabt i en oversættelse.
SvarSletHarry P læste jeg dog først på dansk, da det var det jeg havde til rådighed, og jeg må sige, at de faktisk er ret godt og kreativt oversat. Har senere hørt dem på lydbog på engelsk
Hvor imponerende med egne oversætter-erfaringer! Og du bekræfter mig kun i min tese, om at der aldrig kan eksistere en helt fyldestgørende oversættelse. Og jeg tror virkelig også, at ens studie har meget at sige i ens opfattelse dér.
SletHarry Potter bøgerne, har jeg også nydt i både deres engelske og danske form. De har hver sin charme for mit vedkommende, tror jeg :)
Jeg læser (stort set) altid på dansk, hvilket er et helt bevist valg fra min side. Jeg har pga. rimelig dårlige lærere i de første år af min engelskundervisning aldrig været specielt god til sproget, og derfor går det så uendeligt langsomt, når jeg skal læse på engelsk. Jeg hakker og kæmper mig igennem sætningerne, og det hele bliver bare ikke særlig godt, fordi jeg misser pointer hist og her, da der kan være et ord, jeg ikke forstår. Jeg er dog begyndt at udfordre mig selv, og ser f.eks. ofte tv-serier på engelsk uden tekster, da jeg synes, det er lettere at fange pointen, når der er billeder til. Desuden læser jeg en smule på engelsk, og er da også begyndt at købe bøger på engelsk. Jeg vil nemlig gerne være bedre, og jeg vil virkelig gerne have muligheden for, at læse bøger der ikke bliver oversat til dansk.
SvarSletNår det er sagt, så er jeg dog ofte også glad for de oversatte udgaver. Jeg elsker det danske sprog, og synes simpelthen det kan være så fint, hvis man bruger det rigtigt. Selvfølgelig støder jeg også ofte på oversatte udgaver, hvor jeg virkelig sidder og tænker over, hvordan man overhovedet kan have ansat en sådan oversætter. Når man tydeligt kan se, at tingene er oversat fuldstændigt forkert, og nogle sætninger slet ikke giver mening, synes jeg altså, at det er noget sjusk. Jeg ved jo, at man sagtens kunne have gjort det bedre. Derudover synes jeg på en eller anden måde også, at der er noget magisk over at læse på det sprog, som jeg startede med at læse på. Specielt elsker jeg at genlæse bøger, fra da jeg var mindre, og jeg har desværre lidt på fornemmelsen, at jeg ville føle at magien forsvandt lidt fra dem, hvis jeg læste dem på andet end dansk.
Sejt, at du træner dig selv i engelsk på den måde. Det er altid fantastisk at udvide sit ordforråd, så meget som man kan - uanset hvad formålet så måtte være.
SletOversatte bøger er altid gode på den måde, at de tillader læsere at læse udenfor sprogets begrænsninger. Jeg kan ikke læse et ord fransk, og alligevel kan jeg finde glæde i de danske oversættelser derfra. Det er fantastisk.
Dansk er et smukt sprog; det er bare beklageligt, når der findes sjusk ind i de danske oversættelser. Det er en sådan en skam - og jeg synes desværre, jeg har set det tit på det seneste.
Lige netop børnebøger er også mit ømme punkt. Hvis ens mor har læst højt af en dansk udgave, eller man selv har genlæst den millioner af gange, føles det sommetider forkert at læse det på korrekt engelsk. Nostalgi er en vigtig faktor i den sammenhæng.
Lige det med oversættelser er noget jeg først er begyndt at tænke over de senere år, for ja, som du skriver så er det oftere en fortolkning end en egentlig oversættelse. Men bryder mig ikke om at tænke for meget over det, da jeg så aldrig vil komme til 'virkelig' at læse forfattere som Murakami, Dostojevskij og Zafon... og det er da lidt trist... Derudover burde jeg nok læse flere engelske udgaver fra de engelske/amerikanske forfattere end jeg gør. Føler bare ofte jeg 'slapper lidt mere af' med en dansk oversættelse :)
SvarSletDet er virkelig en trist tanke, at man i så fald aldrig helt vil læse 'de rigtige ord' fra de store forfattere. Det kan irritere mig grænseløst. Og på dét punkt er jeg så taknemmelig for oversættelserne.
SletOg hvis du ikke slapper af med en engelsk bog, forsvinder pointen måske også en smule. Der er ingen grund til at tvinge sig igennem et sprog og kun nyde en bog halvt - hvis man kunne læse den på dansk og nyde den helt. :)
Jeg tænker over det i den forstand, når jeg slår en forfatter op og til min overraskelse ser, at bogen kan fås på dansk. Det er ikke noget, som jeg tænker synderlig over, men når det hænder. Jeg foretrækker at læse en bog på dens originalsprog såfremt det indebærer dansk eller engelsk, for jeg, ligesom du, kan heller ikke russisk eller indisk. Heldigvis er det jo sådan, at man kan købe bøger i kategorien 'unabridged', så man netop får forfatterens egne ord. Når det gælder klassikkere, er udgaverne i 'unabridged' jo netop forfatterens egne ord - deraf ordet - modsat bøger i modsatte kategori som kan være redigeret. Jeg foretrækker klart at læse unabridged-bøger, fordi jeg ikke er interesseret i en anonym redaktør eller oversætters krumspring og finurligheder. Når jeg læser Austen, så læser jeg hende for netop hendes ord. Det er klart, at hverken du eller jeg har læst Austens eksakte ord, som hun nedskrev på papir før allerførste gang, for de er blevet overført til diverse maskiner og trygt i mange oplag, men det er stadig hendes ord.
SvarSletDet er skønt, at det er muligt at nyde de engelske forfattere på originalsprog. Det er så rart, at engelsk er en mulighed i læsningen.
SletDu har helt ret i, at klassikere sagtens kan opspores i 'unabridged', og mange af dem er genoptryk af første udgaven. Det gør det nemlig muligt at komme så tæt på forfatteren som overhovedet muligt - selvom det jo selvfølgelig aldrig helt bliver fjerpennen mod papiret.
Det er sjovt, som man kan have en forskellig oplevelse af de samme ting - jeg lærte at læse og skrive på engelsk (og når jeg selv sysler med noveller eller filosofiske tanker, opdager jeg da også, at de oftest bliver mere gennemstøbte og væsentlig bedre formuleret) før jeg lærte det på dansk - min farmor insisterede på sommerskole, da jeg besøgte hende i USA og jeg har været taknemmelig lige siden. Derfor kom det naturligt for mig at læse alt på engelsk og min første bog kærlighed var, som mange andres, selvfølgelig Harry Potter. Da mine jævnaldrene til gengæld snakkede om det var det mig total fjernt. Som du selv nævner blev mange af navnene, stederne og endda magierne ændret.
SvarSletDet var, mildest talt, en kæmpe fornøjelse da filmen endelig kom ud. Alle kunne jo følge med nu hvor "de rigtige" navne nu blev brugt i filmene osv. Det var herligt!
Jeg må indrømme, at jeg er en af de "snobber" der til hver en tid helst vil forsøge mig med bogen på det oprindelige sprog. Og hvis det ikke er, så synes jeg faktisk, at de engelske oversættelser tit er væsentlig bedre end de danske. Jeg elsker det danske sprog (der er noget helt magisk ved at høre en anden dansker i udlandet - man føler sig med det samme hjemme, ligegyldig hvor langt væk man er) og jeg elsker danske forfattere. Jeg synes dog, som du selv nævner, at mange danske oversættere glemmer, at de altså ikke er forfattere i den sammenhæng. Det er al for tit, at meget af magien ved en bog går tabt i på dansk. Det kan vel meget vel være fordi dansk er et så særpræget sprog, at man ikke rigtig KAN oversætte hverken fra eller til dansk uden man mister for meget i processen.
Åh hvor pudsigt med en så omvendt oplevelse. Men du har helt ret - det var svært helt at forene de danske navne med de engelske. Dét løsnede filmene heldigvis op for.
SletDansk er bestemt et smukt sprog, et kærligt sprog og et interessant sprog. Men det er også svært og kringlet, og måske (som du selv nævner) helt umuligt at danne en eksakt oversættelse ud fra. Når jeg tænker på, hvor mange engelske ord, der simpelthen ikke eksisterer i det danske sprog, kan jeg godt se, at det er svært at sammenligne.
Jeg synes egentligt ikke, der er tale om 'snobberi'. Det er jo blot en holdning og et ønske om at udnytte verdenslitteraturen på bedste måde. Jeg ville ønske, jeg kunne brede mig over flere sprog end dansk og engelsk.
Spændende indlæg!
SvarSletJeg læser også helst på originalsprog! Ligesom dig er det primært de engelske bøger, der bliver læst på originalsprog, fordi det er dette sprog, jeg bedst forstår af forskellige fremmedsprog. Nogle nævner ovenfor at man ofte stadig ikke læser "originalen" selvom man læser f.eks. Jane Austen på engelsk, men det har altså noget at gøre med, hvilke udgaver man finder; langt de fleste klassikere udgives "unabridged", og disse er altså ikke nyoversat eller redigerede på andre måder. Jeg læste selv de første Harry Potter bøger på dansk indtil jeg ikke længere kunne vente på oversættelserne og derfor læste både nr. 6 og 7 på engelsk, fordi jeg kunne få fingrene i dem hurtigere.
At læse det som forfatteren selv har skrevet har, for mig, en langt større charme end at læse en oversat tekst, man ved, som du skriver, ikke hvor meget der er "pillet" ved originalen. Det skal dog nævnes, at jeg stadig også læser oversatte bøger, for det meste er det klassiske værker, som jeg insisterer på at læse på originalsprog.
Men at andre læser oversatte bøger, synes jeg da bare er helt fint! Det er jo ikke et must at læse originalsprog, men måske ofte en god idé at være bevidst om, at der kan være foretaget ændringer, der giver et andet "flow" i bogen. Og hvis man ikke føler sig hjemme i fremmedsproget får man jo slet ikke noget ud af bogen, og så vil det selvfølgelig være bedre at læse en oversættelse :)
Tak søde Mette!
SletDu har helt ret i, at klassikere sagtens kan opspores 'unabridged', og at de engelske forlag desuden er enormt gode til at oplyse om evt. redigeringer. Penguin vedlægger også tit et appendix, hvis de har frasorteret en original episode mv. Jeg tror, man er meget opmærksom på, at klassikere skal forblive, hvad de er.
Du har helt ret i, der absolut intet er 'i vejen' med oversættelser. Jeg læser også selv en del - og nyder dem skam også. Sommetider bør man bare overveje, om et udtryk er lidt skævt eller forkert - for sommetider er det ikke forfatteren, men oversætteren man skal bebrejde. Med dét sagt, så findes der dog alverdens gode oversættere også. Og dem værdsætter jeg skam også :)
Dejligt emne! Oversætterens rolle er utrolig vigtig, og nogle få mestrer kunsten til fuldkommenhed som fx Claus Bech. Men jeg har flere gange måttet lægge en bog fra mig, fordi den var dårligt oversat.
SvarSletDet er nemlig utrolig vigtigt - og det varierer utrolig meget fra oversætter til oversætter. Det er en skam, når en god læseoplevelse glipper på den måde.
SletJeg er helt enig med dig.
SvarSletDa jeg var yngre læste jeg altid bøgerne på dansk, fordi det ligesom var det, jeg forstod. Men nu hvor jeg rummer det engelske sprog, foretrækker jeg altid at læse en bog på originalsproget. Det er klart mere fængslende, da man føler, at man - som du siger - netop læser forfatterens stemme i stedet for en fortolkning af dens ord. Det har intet med "snobberi" at gøre for mig. Jeg finder det bare mere beroligende.. og helt terapeutisk at dykke ned i de smukke engelske ord.
Dog er en af mine "gamle" favorit-serier (Stjernekys, Lyden af Vinger og Sangen fra Hjertet) på dansk originalt, og det er altså også noget, jeg elsker at læse. Danske ord skaber skam også nogle virkelig smukke sætninger, når de kommer ned på papir :-)
Det lader til, vi er fuldstændig og aldeles enige. Jeg finder også stor skønhed i det engelske sprog - og det har intet med snobberi at gøre. Det er blot en simpel mening og et inderligt ønske om at forstå forfatteren så godt som overhovedet muligt.
SletOg danske bøger nydes bestemt også bedst på dansk i min optik. Dansk kan nogle helt særlige ting, som ingen andre sprog kan. Og det glædes mit hjerte, når det udnyttes til fulde. Det er omvendt også det, der gør det så umuligt at oversætte helt.
Det er først for nylig, at jeg er begyndt at læse på engelsk, så jeg er meget vant til oversættelser (men læser til gengæld også rigtig meget dansk litteratur). Præcis som du havde det med Harry tænkte jeg aldrig over det dengang - da jeg var 11 anede jeg knap, at man kunne læse på andre sprog. Nu har jeg så småt kastet mig over originale engelske bøger. Men de bøger, som f.eks. oprindeligt er indiske vil jeg nu stadig hellere læse en dansk end en engelsk oversættelse af.
SvarSletJeg er ikke sååå bange for, at man læser oversætterens fortolkning. Selvfølgelig går der noget tabt, sådan vil det altid være, men jeg tror og håber på oversætteres integritet og objektivitet.
Som en sidebemærkning har jeg faktisk købt Harry Potter 1 på spansk - det er jo lidt spøjst med endnu en uoriginal oversættelse, men den er eminent til at holde mit spanske ved lige :)
Det tog mig også enormt lang tid, før jeg forstod at oversættelser aldrig bare var direkte gengivelser. Jeg har stadigvæk ikke helt forstået det fuldt ud, tror jeg.
SletSpændende med påbegyndelsen af den engelske læsning :) Jeg tror f.eks. at Fitzgeralds lyriske sprog i 'The Great Gatsby' ville være umuligt at oversætte helt. Når der er rytme og poesi i et sprog, er det uendeligt svært at leve op til med en oversættelse. Uanset hvilket sprog, der så end er tale om.
Helt fremmedsprog som jeg aldrig vil kunne læse, er jeg egentligt ligeglad med, om jeg køber på engelsk eller dansk. Resultatet er jo netop det samme; en oversættelse ;)
Og hyggeligt med Harry Potter. Det er nu rart at fremelske nogle sprogkundskaber :)
Super fint indlæg :)
SvarSletJeg læser stort set altid på dansk men føler bestemt ikke, at jeg mangler noget. Hvis en bog har været dårligt oversat, fænger den mig ikke, og så er den blevet valgt fra. Og jo, jeg har sikkert misset et par gode fortællinger på den konto, men det gør mig ikke det store. Jeg synes, det danske sprog er en fantastisk størrelse, og at vi har nogle virkelig dygtige oversættere. Og hvis man som jeg skal leve af at skrive, er der helt sikkert mest sproglig inspiration at hente fra oversatte bøger. Så for mig er læsning på dansk ren win-win.
Men jeg har så aldrig læst en bog både på originalsproget og som dansk oversættelse, så jeg har ærligt talt intet begreb om, hvorvidt forskellen er betydelig eller ej. Måske jeg sku lade det komme an på en prøve en dag! :)
Mange tak!
SletDu har helt ret i, at det danske sprog både er smukt og interessant at læse. Det synes jeg dog efterhånden også, det engelske er - men det er blot en præferencesag i sidste ende. I hvert fald oplever jeg af og til mærkværdigt slang og dårligt oversat humor i de danske oversættelser, og i modsætning til dig tvinger jeg mig altid i gennem det alligevel. Åh, den stædighed ;)
Og det er selvfølgelig svært at sige, uden at have noget at sammenligne med - det kan også blot være, at den slags slet ikke går dig på i samme grad :p
Det engelske sprog har jo også mange flere ord til rådighed, så jeg kan godt forstå dig :) Tror jeg vil give mig i kast med lidt engelsk læsning! Du har inspireret mig!
SletTak for din søde kommentar om min nye design <3
SvarSletJeg læser så vidt muligt kun bøger på deres originalsprog. Ligesom dig opdagede jeg forskellen gennem Harry Potter-bøgerne. Jeg fik læst de første fire højt på dansk og genlæste dem selv mange gange. På det tidspunkt var 5'eren ikke udkommet endnu. Men så kom dagen, hvor den engelske version kom på gaden, og jeg kunne simpelthen ikke holde ventetiden til den danske oversættelse ud, så jeg gik i gang med at læse den på engelsk. I starten var jeg meget forvirret, netop på grund af alle de forskellige navne på personer og besværgelser. Men da jeg først "regnede den ud", var det som om en helt ny verden åbnede sig. Historien blev om muligt endnu mere magisk - en magi, der bare ikke er mulig at få med i en oversættelse (selv om jeg trods alt synes, at HP-bøgerne er udmærket oversat). Siden da har jeg holdt mig helt til at læse bøger på deres originalsprog.
Anytime!
SletJeg læste faktisk alle HP-bøgerne på dansk. Det stammede fra et princip om, at ville læse alle bøgerne på samme vilkår. Sådan kan jeg være så stædig, indimellem. Desuden tror jeg ikke helt, mine engelskkundskaber var læsefærdige nok på daværende tidspunkt. ;)
Et vildt spændene opslag!
SvarSletJeg er så heldig at jeg er to sproget og det betyder dermed at jeg også kan læse de tyske bøger helt uden problemer. Der af har jeg kunnet se en meget tydelig forskel mellem oversættelser og originalsproget specielt når det kom til tyskebøger oversat til dansk eller omvendt. Udover danske og tyske bøger, læser jeg også engelske bøger. Det betyder at jeg så vidt muligt prøver at gå efter originalsproget fra de tre sprog grene. Dog tænker jeg ikke for meget over det ved bøger som jeg ikke er tæt knyttede til hvor jeg let kan gå på biblioteket og låne en oversat bog og stadig få stor fornøjelse af den. Derudover har jeg lagt mærke til at tyske oversættelser ofte virker meget bedre formuleret når de bliver oversat end de danske oversættelser.
Christina x
http://christinathorup.com/
Mange tak!
SletHvor fantastisk, at du også kan bevæge dig ind i den tyske litteratur. Jeg skal ikke ret meget længere end overflade-læsning, før jeg drukner i det tyske sprog. Mine tyskkundskaber er slet ikke så veludviklede.
Interessant observation med de to kontrast-oversættelser. Der har jeg ikke selv et sammenligningsgrundlag.
Jeg kan også huske, jeg blev helt forvirret, da en af mine veninder udtalte navne og steder fra Harry Potters univers på en helt anden måde, end jeg gjorde. Mine første Harry Potter bøger var nemlig også på dansk, og det var jeg også tilfreds med dengang. Men i dag vil jeg helst læse dem på engelsk, fordi nogle ting bare er "lost in translation", ligemeget hvordan man ellers vender og drejer det.
SvarSletDet var nemlig enormt forvirrende - og man kunne knap nok føre en fornuftig samtale. Jeg blev også helt rundtosset af alle de nye navne, da filmene udkom.
SletOg ja - nogle ting forsvinder desværre bare i en oversættelse.
Jeg læser efterhånden rigtig mange bøger på engelsk, og det er jo en fordel, når forfatteren er fra et engelsktalende land. Jeg har også læst norske forfattere på originalsproget flere gange, men det er også sådan cirka det - andre sprog kaster jeg mig ud i (altså udover dansk naturligvis ;-)). Jeg interesserer mig for eksempel for forfattere fra Kina og Japan, og de sprog kommer jeg aldrig til at mestre :-D
SvarSletDet er en skam, man ikke kan alle sprog - nøj det ville være interessant på litteraturfronten. Ikke desto mindre breder du dig da også lidt udover sproglandskabet - og det er sådan en skøn ting :)
SletJeg er stor tilhænger af at læse på originalt sprog, og dermed engelsk, for jeg kan ikke andre sprog godt nok. Jeg har mange gange læst anmeldelser af bøger som bliver rakket ned på sproget, og det er så ærgerligt det går ud over hele bogen når originalt sproget faktisk er rigtig godt, men det er til gengæld den danske oversættelse der er noget i vejen med. Jeg er begyndt at læse flere danske bøger, og der kan virkelig være stor forskel på oversættelser fra forlag til forlag. Så nogle gange hvor det skuer i mit ørene, finder jeg den engelske udgave frem og læser den i stedet. Det kan bare godt blive lidt dyrt i længden, men heldigvis er de engelske e-bøger ikke så dyre.
SvarSletEn anden ting der går mig på i oversættelserne er når man oversætte navne og stednavne, jeg synes det er noget man skal undgå fuldstændig. For markedet er efterhånden så internationalt, med goodreads og filmatiseringer at man ender med at gøre læserne skrub forvirret. Det gør i hvert fald jeg altid vælger de engelske bøger i de tilfælde. Jeg læste også de tre første Harry Potter bøger på dansk, men resten blev læst på engelsk. Og jeg har også læst de danske udgaver senere, men det er som om det ikke er det samme.
Det er nemlig sådan en skam, når sproget ikke kan oversættes i samme storhed. Det kan ødelægge en hel læseoplevelse. Hvor er det godt, du bare skifter mellem oversættelserne, når en bog irriterer dig. Det gad jeg godt være bedre til - jeg er oftest for stædig til at skifte, og bliver ved selvom sproget irriterer mig. Og det skaber jo ikke den bedste læseoplevelse.
SletOg du har helt ret i det med navneændringer. Jeg kan ikke komme over, at Katniss fra Hunger Games er blevet til Kattua. Det er simpelthen for bizart.
Det er især humoren, der er problematisk, synes jeg også. Det falder alt for tit til jorden.
SvarSletog åh - Amazonfælden er nu også særdeles lokkende ;)