"Cranford" af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1853). 3/5 stjerner.
Cranford er en fiktiv by i 1800tallets England, og Gaskell befolker den nærmest udelukkende med kvinder. Enhver mandlig skikkelse, udover den familiære landsbylæge, er påfaldende fraværende i det lille samfund. I stedet beskæftiger Gaskell sig med byens skare af ældre kvinder og deres tilbagetrukne liv.
Bogen er fyldt med spekulationer om økonomi, diskussioner om 'korrekte' forfattere og hverdagens små, gode gerninger. "Cranford" er ikke drevet af et dens plot - snarere af dens karakterer, og Gaskell maler, gennem dem, en række stillestående billeder af datidens korrekte taleemner.
Cranford er en fiktiv by i 1800tallets England, og Gaskell befolker den nærmest udelukkende med kvinder. Enhver mandlig skikkelse, udover den familiære landsbylæge, er påfaldende fraværende i det lille samfund. I stedet beskæftiger Gaskell sig med byens skare af ældre kvinder og deres tilbagetrukne liv.
Bogen er fyldt med spekulationer om økonomi, diskussioner om 'korrekte' forfattere og hverdagens små, gode gerninger. "Cranford" er ikke drevet af et dens plot - snarere af dens karakterer, og Gaskell maler, gennem dem, en række stillestående billeder af datidens korrekte taleemner.
“I'll not listen to reason... reason always means what someone else has got to say..”
"Cranford" blev originalt udgivet som en føljetonroman i et af Charles Dickens' tidsskrifter. Og denne form bærer romanen stærkt præg af; dens plotlinje er nærmest ikke-eksisterende, og dens kapitler fungerer snarere som en række af mærkværdige episoder, end som en egentligt sammenhængende fortælling. Bogen centrerer sig om Mary Smith og hendes gentagende besøg i Cranford og de små hverdagslige hændelser, hun oplever der.
Gaskell kreerer et fuldstændig kvindedomineret samfund, og lader derfor de små bekymringer om nye silkekjoler, eksotiske turbaner og endda en ko iklædt et gråt underskørt fylde en stor del af bogens sider. Højlydt fnidder, fnadder og sladder opstår overalt i Cranfords hjem, og Gaskell observerer med satiriske anstrøg, hvordan en enkelt fjer bliver til fem høns. Et harmløst tyveri udvikler sig til livstruende røverier og dernæst jagende spøgelser i damernes hviskende munde - for blot derefter at skrumpe ind til det pure opspind i det følgende kapitel. Humoren og ironien er allestedsnærværende i hver enkel dagligdagsepisode.
Fordi plotlinjen er så begivenhedsløs og jordnær, skabes der også en særlig hjemlig stemning under læsningen. De mange kvindelige karakterer i Cranford er både komiske og ignorante; men de er fyldt med en elskelig naivitet, en særlig varme og menneskelighed, der får både spreder smil og hovedrysten. Det er en inddragende fornøjelse at følge deres sorger og glæder - hvor små og trivielle, de end fremstår.
“What does it signify how we dress here at Cranford, where everybody knows us?" And if they go from home, their reason is equally cogent, "What does it signify how we dress here, where nobody knows us?”
Miss Matty Jenkyns, som Mary Smith bor hos under sine besøg i Cranford, er romanens hjerte og sjæl. Med en tendens til at være forskræmt overfor enhver skygge og selv den mindste anelse, narres hun flere gange af sin egen forvirring. Hun vikles ind i adskillige umulige episoder - såsom at snige sig nervøst rundt bagerst i en butik for ikke at indrømme, hun er interesseret i modetøj, eller brændende at ønske sig en turban, hun slet ikke kan bære - og var både en kilde til morskab og frustration for mig. Bogens slutning udsætter hende for en skæbnesvanger uretfærdighed, og giver hende en mulighed for at demonstrere sit storsind. Sommetider forskønnes smukke gerninger yderligere, når de foretages af skrøbelige skikkelser - og Miss Matty Jenkyns historie sammenfletter således både satire og en rørende følsomhed.
"Cranford" er ikke en stor roman om store hændelser eller personligheder; den er tværtimod en fjerlet komedie om traditioner, manerer og hverdag. Den er en lille fortælling, der fokuserer på de små personligheder og skæve eksistenser, der så oftest sættes i baggrunden i de større sammenhænge; ældre damer med tvivlende økonomi og begivenhedsløse hverdage. Det er ikke en bog, der vil befinde sig længe i min bevidsthed - men mens den lå i mine hænder, befandt jeg mig i den.
"Cranford" blev originalt udgivet som en føljetonroman i et af Charles Dickens' tidsskrifter. Og denne form bærer romanen stærkt præg af; dens plotlinje er nærmest ikke-eksisterende, og dens kapitler fungerer snarere som en række af mærkværdige episoder, end som en egentligt sammenhængende fortælling. Bogen centrerer sig om Mary Smith og hendes gentagende besøg i Cranford og de små hverdagslige hændelser, hun oplever der.
Gaskell kreerer et fuldstændig kvindedomineret samfund, og lader derfor de små bekymringer om nye silkekjoler, eksotiske turbaner og endda en ko iklædt et gråt underskørt fylde en stor del af bogens sider. Højlydt fnidder, fnadder og sladder opstår overalt i Cranfords hjem, og Gaskell observerer med satiriske anstrøg, hvordan en enkelt fjer bliver til fem høns. Et harmløst tyveri udvikler sig til livstruende røverier og dernæst jagende spøgelser i damernes hviskende munde - for blot derefter at skrumpe ind til det pure opspind i det følgende kapitel. Humoren og ironien er allestedsnærværende i hver enkel dagligdagsepisode.
Fordi plotlinjen er så begivenhedsløs og jordnær, skabes der også en særlig hjemlig stemning under læsningen. De mange kvindelige karakterer i Cranford er både komiske og ignorante; men de er fyldt med en elskelig naivitet, en særlig varme og menneskelighed, der får både spreder smil og hovedrysten. Det er en inddragende fornøjelse at følge deres sorger og glæder - hvor små og trivielle, de end fremstår.
“What does it signify how we dress here at Cranford, where everybody knows us?" And if they go from home, their reason is equally cogent, "What does it signify how we dress here, where nobody knows us?”
Miss Matty Jenkyns, som Mary Smith bor hos under sine besøg i Cranford, er romanens hjerte og sjæl. Med en tendens til at være forskræmt overfor enhver skygge og selv den mindste anelse, narres hun flere gange af sin egen forvirring. Hun vikles ind i adskillige umulige episoder - såsom at snige sig nervøst rundt bagerst i en butik for ikke at indrømme, hun er interesseret i modetøj, eller brændende at ønske sig en turban, hun slet ikke kan bære - og var både en kilde til morskab og frustration for mig. Bogens slutning udsætter hende for en skæbnesvanger uretfærdighed, og giver hende en mulighed for at demonstrere sit storsind. Sommetider forskønnes smukke gerninger yderligere, når de foretages af skrøbelige skikkelser - og Miss Matty Jenkyns historie sammenfletter således både satire og en rørende følsomhed.
"Cranford" er ikke en stor roman om store hændelser eller personligheder; den er tværtimod en fjerlet komedie om traditioner, manerer og hverdag. Den er en lille fortælling, der fokuserer på de små personligheder og skæve eksistenser, der så oftest sættes i baggrunden i de større sammenhænge; ældre damer med tvivlende økonomi og begivenhedsløse hverdage. Det er ikke en bog, der vil befinde sig længe i min bevidsthed - men mens den lå i mine hænder, befandt jeg mig i den.
Hvor pudsigt, du lige skal lægge det indlæg ud nu.
SvarSletMin blog i morgen er nemlig sat til at handle lige præcis om Penguin English Library og det utrolig flotte og kreative design. Men dejligt at se, jeg ikke er den eneste, der er faldet for det.
helenevester.dk
Du er bestemt ikke den eneste; jeg elsker de små fine paperbacks i det kreative design. Det er virkelig smukke bøger for en lille sum penge.
SletFøljetonen har sikkert været den tids 'tv-serie' :-) Men Cranford får altså ikke din anbefaling. Elizabeth Gaskell må være fra samme tid som søstrene Brontë, som jeg læste, da jeg var ganske ung og fandt meget underholdende.
SvarSletDet har det helt bestemt - og sikke en hyggelig tanke det dog er! :) Jeg er generelt ellevild med Elizabeth Gaskell og Brontë søstrene - de skriver fantastisk. Faktisk var Elizabeth Gaskell nære veninder med Charlotte Brontë, og skrev også en biografi om hende engang.
Slet"Cranford" er en lidt både-og oplevelse. Den er meget fin og sød; men heller ikke mere end det.
'Cranford' skal læses her på mit 3. semester i mit fag 'Sense and Sensibility', og selvom jeg havde hørt så mange gode ting om forfatterinden, kendte jeg ikke så meget til lige dette værk, så jeg er glad for at have fået en lille introduktion til det igennem din anmeldelse. Karaktererne lyder til at være hyggelig at beskæftige sig med. :-)
SvarSletGud hvor hyggeligt! Du skal altid læse et væld af fine bøger på dit studieforløb!
Slet"Cranford" er en meget sød og pudsig lille bog - hurtigt læst og fordøjet, men rar at tilbringe en eftermiddag sammen med. Generelt er jeg ellevild med Elizabeth Gaskell, men det er nok hendes "North and South", jeg elsker allerhøjest. Den kan jeg virkelig anbefale dig - dens struktur minder meget om "Pride and Prejudice", så du er næsten dømt til at elske den :)
Jeg har set små bidder af tv-serien, og den ser også utrolig spændende ud. En af mine veninder sagde også så sent som i onsdags, at jeg bare MÅTTE læse den, da den er udnævnt til at være hendes yndlingsroman. Mange tak for anbefalingen - jeg kan godt fornemme på det hele, at jeg ikke kommer uden om bogen! :D
SletHjemturen gik så gnidningsfrit som muligt. Trods søde mennesker, er jeg ikke helt sikker på at jeg vælger samme selskab næste gang. Selskabet på den lange tur, havde virkelig elendig mad og virkelig hårde sæder. Har man ondt bagi efter to timer, er der langt op til de otte. :S
SvarSletDejligt at du har kunne lide billedstormene, dem kommer der mange flere af. Og også altid dejligt med lidt kommentarer på dem. :)
Glæder mig til at se dig til bogtræffet i næste weekend. Gisp! Der er jo kun lidt over en uge til, lige pludselig. Hvor blev tiden lige af?
Åh nej. Det kan nemlig hurtigt blive en enormt lang tur, hvis man ikke sidder ordentligt - det er direkte tortur.
SletOg dem har jeg bestemt nydt. Florida er sådan et smukt sted, og jeg drømmer om selv at komme tilbage engang. Indtil da er det rart at drømme sig tilbage med dine billeder :)
Tiden går nemlig så uendelig hurtigt - men åh, hvor jeg dog glæder mig.