"Let it Snow" af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle

"Let it Snow" af John Green, Maureen Johnson of Lauren Myracle, fra forlaget Penguin, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2008). 3/5 stjerner.

"Let it Snow" markerer sammenfletningen af tre historier og tre forfattere. Alle tre historier udspiller sig i Gracetowns forfrosne vinterlandskab, og alle tre historier påvirker hinanden på kryds og tværs; for slutteligt at blive bundet sammen til en sammenhængende fortælling.
I en blanding af standsede toge, hujende cheerleaders og en sneklædt juleaften udspiller historierne sig på kaffebarer og caféer mellem fremmede, bedste venner og tæt omslyngede kærestepar. Fingre flettes sammen i kulden, læber mødes over en kaffekop og tilfælde udvikler sig til mirakler i den knitrende julesne. 

“Christmas is a state of mind.” - John Green

Jeg åbnede "Let it Snow" og blev hurtigt suget ind i et virvar af snefnug og lavine-lignende tilstande. Som i et sandt Narnia var alting pludselig tilfrosset og dækket med et glitrende lag sne helt modsat den danske decembergrå udsigt, jeg var omgivet af. I takt med at bogens karakterer blev kolde og forfrosne, mærkede jeg hvordan mit eget hjerte begyndte at smelte. Fjollet teenagesødme og ungdomsromancer prægede de tre historier i forskellige grader, og fremtryllede smil på mine læber.
Bogen er afgjort stærkest i sin begyndelse, hvor Maureen Johnson elegant fører en piges katastrofalt kuldsejlede jul ind i et helt fremmed favntag. Klichéerne er synlige fra historiens start, men med store skefulde af Johnsons tilhørende ironi afbalanceres de varsomt. Johnsons lille fortælling om pigen med det usædvanlige navn Jubilee, hendes maniske nisse-dekorationssamlende forældre, en fejlslået togtur med en flok ulideligt begejstrede heppekorspiger, en dreng dækket i plasticposer og en mand klædt i sølvpapir, er fortalt i et humoristisk og charmerende sprog. Johnson er også den eneste af de tre forfattere, der decideret integrerer julen som en essentiel del af hendes fortælling. Jubilees julekærlighed farver historien og skaber derved den særligt kildrende stemning, der medfølger ved enhver romantisk julekomedie.
John Greens historie "A Cheertastic Christmas Miracle" udgør bogens midte, og selvom John Green afgjort er det bærende og sælgende navn i "Let it Snow", er hans tredjedel hverken et højdepunkt eller et knudepunkt. På sin vis formidler han en forudsigeligt sød beretning om en snevandring i nattemørket, der sætter to bekendte i et helt nyt lys overfor hinanden, men historien mister sit tempo og karaktererne deres personlighed undervejs. I persongalleriet findes et væld af stereotyper; lige fra drengepigen til de fjantede cheerleaders og den overgearede bedste ven, og Green der normalt fremtryller et troværdigt åndedræt på sine sider, formår ikke at vække dem til live.

“His eyes, when at last he drew back, were as warm as melted chocolate. He smiled, and I melted into a swirl of chocolate, too. It was the most perfect Christmas Eve ever.” - Lauren Myracle

Lauren Myracles afsluttende historie er den mest problematiske i samlingen. Med en kærlighedshungrende og selvabsorberet teenagepige i hovedrollen, mister fortællingen hurtigt sin læsers sympati. Myracle forsøger tilsyneladende at følge eksemplet fra Dickens' "A Christmas Carol", og lade en egoistisk skabning omvendes til en betænksom juleelsker. Desværre er hovedpersonens forvandling hverken troværdig eller medrivende, men blot en forvirret sammenblanding af dyrehandlere, ældre damer og nyfarvet pink hår. Historien mangler både struktur og finesse; budskabet om omtanke for andre bliver udråbt så tydeligt, at det nærmest fremstår ligegyldigt.
"The Patron Saint of Pigs" af Lauren Myracle er bogens sidste dalende snefnug, og også det røde bindebånd, der bringer alle de tre fortællingers karakterer sammen, og danner en afsluttende sløjfe. Med det velkendte fænomen fra film som 'Love Actually', føres de mange karakterer i den snedækkede landsby, Gracetown, slutteligt sammen til sidst under smil og tilfældigheder. Sammenhængen der skabes mellem de tre små historier om ungdommelig kærlighed og vinterkolde romancer er både forudsigelig og fornøjelig, sukkersød og candyfloss-pink.