onsdag den 11. december 2013

Læseklub #3: Snik-snak, juleri og danske forfattere

Hver bog læses med nysgerrighed, og hvert møde starter med et smil. Snakken flyder og bevæger sig i alverdens retninger - frem og tilbage mellem bøger, ord og hverdagstanker -, småkager spises, te drikkes, og timerne svinder ubemærkeligt ind. Det er det samme, hver gang vi mødes, og dog bliver jeg hver gang så overrasket over læseklubbens funktioner og glæde. Bøger får mere liv, flere vinkler og større mening, når de diskuteres i fællesskab med ligesindede. Ordene flyver ud fra siderne og ind i rummet, blandes med de tilstedeværendes tanker og transformeres pludselig til noget helt andet. Noget mere virkeligt, håndgribeligt og deleligt - og det er deri, magien opstår.
I går eftermiddags mødtes jeg atter med Mai, Nikoline og Anne. Over en skål pebernødder og chokoladegodter tog vi plads ved mit spisebord, og diskuterede månedens bogvalg, "Let it Snow" af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle. I en blanding af begejstring, skuffelse og juleglæde diskuterede vi den og alt muligt andet i decembermørket. Idéen bag månedens læsning var hovedsageligt at læse noget julet; og det var enormt hyggeligt at tilføje lidt juleri til læse-listen på den måde.
Januars travle måned byder på alverdens læse-udfordringer på eksamensfronten, og derfor er vi i øjeblikket på udkig efter den perfekte januar-bog. Ikke for lang men dog substantiel, interessant og gerne dansk. Vi nåede aldrig rigtig til en endelig konklusion i går, for som det så ofte er, når man skal komme i tanke om noget, husker man slet ingenting. Udkigsjagten fortsætter med vidtåbne øjne.

Kan I foreslå en (ikke alt for bekendt) dansk forfatter og en god, forholdsvist kort, bog i den sammenhæng? 

25 kommentarer:

  1. Det lyder - som altid - som om, at I har hygget igennem. Når I søger en dansk forfattet bog, hvilke genre skal det så være?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi bestemt også! :) Egentligt er vi meget åbne overfor forskellige genrer - bare det ikke er krimi/gys/børnebøger, tror jeg :)

      Slet
  2. Mht. en lille bog af dansk forfatter, så kommer jeg i tanke om en bog jeg så på biblioteket sidst jeg var på arbejde. "Aber dabei" af Julia Butschkow er i hvert fald kort, og af en dansk forfatter ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, er den god? Mindes bare den har fået lidt blandede anmeldelser rundt omkring :)

      Slet
  3. Stine Pilgaard "Min mor siger", Lone Aburas "Føtexsøen" og "Den svære toer" (jeg har ikke læst hendes nyeste bog), Josefine Klougart (men det er måske ikke så let tilgængeligt og hurtigt læst, selvom hendes romaner er korte), Mette Moestrups "Jævnet med jorden", Kirsten Thorup "Førkrigstid" og "Lille Jonna", Tove Ditlevsens "Barndommens gade" og til sidst alt er Erlend Loe (han er godt nok nordmand - men han er fantastisk). Jeg kan blive ved, jeg elsker dansk litteratur :)

    God jul,
    Natasja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tusind tak for alle de fine forslag! Jeg har egentligt længe villet læse "Føtexsøen", men har nok glemt den en smule undervejs. Tak fordi du mindede mig om den! Har netop bestilt den hjem fra biblioteket :)

      Rigtig glædelig jul til dig også!

      Slet
  4. Jeg kan huske, jeg læste 'Radiator' af Jan Sonnergaard for en del år siden og var positivt overrasket. Måske var den noget?

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. VI snakkede faktisk netop også om Sonnergaard og hans Radiator-triologi. Den kunne Anne også godt lide, men eftersom hun allerede har læst dem forsøger vi at læse noget andet! Dog tusind tak for tip :)

      Slet
  5. Timerne flyver sådan af sted, når vi først begynder at diskuterer litteratur, blog og det løse. Jeg har lagt hvoedet i blød til hvilken bog, der kan blive vores januarsbog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør den virkelig. Og hvor er det dejligt i sådan et selskab!

      Slet
  6. Kæreste Rikke,
    Jeg ved at Janne Teller for mange er et gammelt bekendtskab med hendes korte roman "Intet", som jeg var ganske vild med at læse. Så da jeg i en tilfældig udsalgskasse så en bog ved navnet "Kom" af samme forfatter måtte jeg læse den. "Kom" er ligeledes en kort roman, der har istapper klistret til sig sammen med en myrekrybende historie, som både er etisk og menneskeligt interessant. Derfor kan jeg klart anbefale denne bog som jeres januar-læsning!

    Glædelig jul,
    Louise bellis

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg mindes bestemt også 'Intet' med begejstring. Hvor elskede jeg den dog højt! Den spøger faktisk flere år efter. Det kunne være enormt interessant at føre mit bekendtskab med Teller videre, og læse "Kom" - om det så bliver i læseklub eller ej. Tusind tak for dit meget fine tip, som jeg bestemt vil skrive mig bag øret!

      Du må også have en vidunderlig jul! :)

      Slet
  7. Iiih det lyder hyggeligt (:
    De kopper er så fiiiine! <3

    xoxo
    Simone
    // er startet på en frisk med ny blog: smarstrand.blogspot.dk //

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det bestemt også! Og ja, jeg elsker de kopper. Det er sand mumi-lykke :D

      Slet
    2. Ja! jeg vil så gerne have mumi kopper også :D

      Slet
  8. Bjørn Rasmussens "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet" :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den har jeg aldrig hørt om før! Tak for tip :)

      Slet
  9. Ej, hvor lyder det hyggeligt! Ville ønske jeg havde sådan en bogklub :-) Jeg er desværre nok ikke den rette til at anbefale noget, da jeg læser så lidt af danske forfattere ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også hyggeligt! :) .. Og det er netop også dét, der er udfordringen. Ind i mellem er det nu rart med noget dansk :)

      Slet
  10. Hvad med Yahya Hassan? Eller Jacob Skyggebjergs debutroman "Vor tids helt"? På mit natbord ligger der pt. Josefine Klougarts "Én af os sover", men jeg skal lige blive færdig med en anden bog inden jeg kaster mig over hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. De fleste af os har læst lidt Yahya Hassan, (jeg læste hele digtsamlingen i november), så det er nok ikke så spændende. Ikke desto mindre kunne det dog være interessant at diskutere sammen - det er jo både spændende og relevant!

      Tak for forslag! Jeg vil meget gerne også snart læse noget Klougart, folk siger så mange pæne ting om hendes forfatterskab :)

      Slet
  11. Uh, dansk litteratur!
    Indenfor lyrik kan jeg varmt anbefale:
    "Jeg æder mig selv som lyng" af Olga Ravn.
    "Havet er en scene" af Ursula Andkjær Olsen,
    "Et ansigt til Emily" af Asta Olivia Nordenhof

    Ellers er jeg enig i Sonnergaards noveller (dog med måde - puhh, så depressivt), eller "København" af Katrine Marie Guldager. Selv ville jeg rigtig gerne læse romanen "Brun Mands Byrde" af Hassan Preisler eller den gamle novellesamling "Otte gange orphan" af Svend Åge Madsen. Og jeg kunne blive ved, jeg håber det kan bruges!

    SvarSlet
  12. Mordet på Halland af Pia Juul - den vil jeg mene er oplagt til en læseklub.

    Og ih, hvor lyder det altså bare hyggeligt med en læseklub.

    SvarSlet