Min bogreol: Optælling og status

Min bogreol er i konstant forandring, udsat for konstant omrokering og vedvarende udskiftning. Når jeg færdiglæser bøger, der hverken efterlader indtryk eller omtanke, lægger jeg dem oftest til side, tager dem med hjem til min mor, og opstiller dem i et aflåst skab, hvor de er omgivet af andre opgivende og skuffende læseoplevelser. Derefter benytter jeg hver centimeter af den nyopståede plads til at købe nye bøger, nye herligheder, der skal læses og nydes. Og sådan skifter jeg hele tiden ud og bytter rundt, om og om igen, i en uendelig cirkulær bevægelse.

Jeg har derfor aldrig helt rigtigt et overblik over, hvad min bogreol præcis indeholder. Jeg leder sommetider efter bøger, jeg for længst har sat til side, og falder over herligheder, jeg slet ikke anede, jeg ejede. Overalt i min lejlighed ligger en lille digtsamling, en tyk roman eller en glemt paperback. Jeg er omringet af bøger - og det er på tide med en statusopgørelse.

I skrivende stund befinder der sig 353 bøger i min lejlighed. 27 af dem ligger stablet i vindueskarme, 11 af dem befinder sig på hylden under mit sofabord, 7 af dem står gemt i mit natbord, 12 af dem pryder min boghylde i stuen, og en enkelt ligger opslået på mit natbord, side om side med mine læsebriller. Min lille bogreol indeholder 61 bøger, mens min store bogreol er hjemmet for 234 elskede skatte.

Ud af de 353 bøger i mit hjem, har jeg læst 297, og 58 af dem har jeg læst mere end en gang. Jeg er således omgivet af 56 fuldstændig uberørte og ulæste bøger, der venter på, jeg finder tiden, roen og øjeblikket til at samle dem kærligt op og forsvinde ind i dem. Jeg aner ikke, om jeg skal være frustreret eller lettet over antallet af mine ulæste bøger. Noget af det smukkeste ved opbygningen af et bibliotek er på sin vis også de muligheder, der venter forude. Forventningens glæde er drysset over min bogreol; og jeg kan godt lide at have små eventyr til gode.

Jeg har tidligere nævnt, at en bogreol er hjemmets hjerte. Hyldeindhold og læsesmag fortæller tydelige historier om læseren bag. Og I så fald - hvad siger min bogreol om mig? En hurtig optælling fortæller, at jeg ejer 114 klassikere, 41 børnebøger, 11 ungdomsbøger og 14 lyriksamlinger. 22 af mine bøger er på kryptisk vis forbundet med Jane Austen, 39 fantasy-fortællinger er at spore, mens jeg er ejeren af 16 bøger indenfor chick-lit genren. Kun 29 af mine bøger er non-fiktion, mens 30 tilhører genren historisk fiktion. (Denne optælling er dog ikke helt fyldestgørende, eftersom flere bøger falder ind under flere genrer. F.eks. er mange af mine klassikere også børnebøger, samtidig med mange fantasy-fortællinger også er ungdomsbøger.)

Jeg tror, min bogreol fortæller en historie om mig. En historie jeg selv har valgt hver eneste byggesten af - men aldrig helt har været bevidst om. Bøgernes mange kulørte bogrygge udgør billeder, der tilsammen afspejler mig. Ved at lade øjnene glide forbi lyserøde indbindninger, slidte paperbacks og engelske klassikere, vil man måske fornemme en håbløs romantiker født i den forkerte tidsalder, en evigt nostalgisk beundrer af eventyrsfortællinger og barndomsøjeblikke, en tilflugtssøgende eskapist, og en dedikeret elsker af læsning og bøgers æstetik.

Bøger kan ikke tale - men de kan fortælle. De kan måske ikke fortælle præcis hvem jeg er, men de kan fortælle, hvad jeg søger, hvad jeg hjælpeløst drages imod, og hvad jeg drømmer om. En bogreol er måske i virkeligheden mest af alt et utydeligt spejl; og sammenhængen er der altid, hvis man kigger længe nok.

Hvordan er forholdet mellem jeres læste og ulæste bøger? Hvilke genrer optager den største hyldeplads på jeres bogreol, og hvordan tror I de fordeler sig genremæssigt? Siger jeres bogreol noget om jer? I så fald - hvad?