"Min tid i gule sokker" af Per Kuskner og Morten Grunwald

"Min tid i gule sokker" af Per Kuskner og Morten Grunwald, fra forlaget People's Press, udgivet i år 2013. Anmeldereksemplar fra People's Press. 2/5 stjerner. 

I en næsten ligelig opdeling af billeder og ord, er "Min tid i gule sokker" Morten Grunwalds beretning om den filmiske perlerække om Olsen Banden, som han medvirkede i, i årene 1868-1982 og slutteligt i år 1998. Grunwald har fortalt sin historie til Per Kuskner, som har gengivet den med en troværdig omhu.
Bogen er opbygget kronologisk, med ét kapitel dedikeret til hver film. Ud fra et kort resumé om den pågældende film, uddeler Morten Grunwald små minder og anekdoter, der står side og side med talrige fotografier. 

“Det var tilladeligt, for det var et eventyr, vi fortalte. Det var ikke dokumentarisme.” 

En af de genrer jeg oftest forsømmer og overser er nonfiktion. Bøger er i min verden ofte synonymt med skønlitteratur, og selvom jeg holder af realistiske anstrøg, søger jeg væk fra den faktiske præcision og de virkelige hændelser. Måske er det fordi, min læsning ofte er et middel til eskapisme; måske er det fordi, jeg er endeløst fascineret af fiktion. Ikke desto mindre ville jeg dog ønske, jeg var bedre til at bladre i virkelighedstro og sandhedskulørte beretninger. 
Og i så fald, hvilket bedre sted er der at starte end med en gennemgang af en af Danmarks største filmskatte? På min barndoms tv-skærm samledes familien ofte om Olsen Banden filmene, og jeg elsker dem endnu. De tre karikerede forbryderskikkelser, Egon, Benny og Kjeld, er så lune, så charmerende og så gennemført danske, at man ikke kan undgå at holde af dem. Filmene blander nostalgi og underholdning i helt perfekte måleforhold.
"Min tid i gule sokker" gav mig dog ikke helt, hvad jeg forventede. Titlen antyder et indblik i en tidsperiode i Morten Grunwalds liv og en epoke i dansk filmhistorie. Jeg havde forventet en næsten biografisk indsigt i både mennesker og kulisser, men fik kun brudstykker af begge sammen med flere siders kulørt billedtryk. "Min tid i gule sokker" er nemlig til dels udgjort af en kronologisk gennemgang af Olsen Banden-filmene, Morten Grunwalds personlige anekdoter og erindringer, og til dels af en samling af farverige fotografier. Bogens sider er ligeligt delt op mellem billeder og ord, og bogen er netop derfor en beundringsværdig genstand at bladre i, læse og at eje. 
Desværre halter det skriftlige en anelse bagefter det visuelle; ikke kun opsætningsmæssigt må teksten henvises til sekundære placeringer, også indholdsmæssigt er det billederne, der bærer bogen et langt stykke hen af vejen. 

“Det var terapi, hver gang jeg fik de gule sokker på ...”

Bogens problem er hovedsageligt dens ubeslutsomhed. Den bliver aldrig rigtig en fuldbyrdet biografi, og Grunwalds personlige betragtninger er kun sporadisk drysset ud over kapitlerne. Ej heller formår bogen at afdække Olsen Banden filmene til fulde, da en stor del af dens behandlingsflade er velkendte facts. "Min tid i gule sokker" får hurtigt præg af en meget indforstået gennemgang af de 14 film, og berører kun flygtigt kendsgerningerne under den velkendte overflade.
Beretningen er hurtigt og let læst; den er skrevet i et simpelt talesprog, og Grunwalds udtalelser er gengivet fuldstændig troværdigt og genkendeligt. Dele af Grunwalds minder og humor skinner igennem bogens kapitler, og de små anekdoter om løbske tog, spidse bemærkninger og detaljeret kulissedesign er fornøjelig underholdning. De sidste kapitler bærer en undertone af melankoli, eftersom der berettes om skæbnesvangre sidste øjeblikke med  de mennesker og legender, der var en del af Grunwalds liv.
"Min tid i gule sokker" er en bog der favner bredt og delvist halvhjertet om en lang række af emner, men det er også en bog med en vis underholdsningsværdi og en næsten inkarneret dansk nostalgi. Den kan læses eller bladres igennem på en enkel eftermiddag og kræver hverken koncentration eller indlevelse; blot en smule interesse.