Da jeg voksede op, var alting anderledes. Sociale medier var en stjerne fjernt ude i horisonten, og de fleste af os havde slet ikke internet. Når jeg stod på biblioteket, stod jeg der alene. Ingen af bøgerne var velkendte for mig, og ingen af dem vakte vage erindringer om, at jeg "havde hørt om dem før", set dem på Goodreads eller fået dem anbefalet af andre end bibliotekaren eller min mor. Bøgerne var fremmede, og læsningen var privat. Og når jeg foretog et valg, var det altid et uklart valg. Der var ingen mulighed for at tage min iPhone op, google en forfatter eller tjekke en Goodreads-bedømmelse først. Hver gang jeg tog en ny bog, tog jeg en chance, og jeg tog den blindt.
Af en eller anden grund var læsning noget, der udspillede sig langt mere stilfærdigt dengang. Selvom skolen havde ugentlige bibliotekstimer på skemaet, selvom mange af mine veninder ofte læste en bog, og selvom vi talrige gange fik til opgave at skrive boganmeldelser i dansktimerne, så var bøger ikke noget, man snakkede om. Hvorfor, aner jeg ikke. Det var ikke fordi, at jeg var flov over min læsning; jeg identificerede mig selv som en læser, og jeg bragte mine bøger med mig overalt. Men læsningen foregik i stilhed. Og hvis jeg endelig delte mine læseeventyr med nogen, så delte jeg dem med min mor.
Det var kun bøgerne og jeg. Den stille bladren og de mange karakterer. Karakterer som dansede ud fra siderne, og som fyldte mit værelse og mit hjerte. Bøgerne var mine venner, mine fortrolige, mine forbilleder og mit selskab. Og når jeg læste, vidste jeg, som C. S. Lewis engang sagde, at jeg aldrig var alene.
I dag er jeg stadig ikke alene, når jeg læser. Men i stedet for et stille fællesskab mellem bøgerne og jeg, er jeg indblandet i store læsefællesskaber på tværs af tid og sted. Genfærd af Goodreads-opdateringer, blogindlæg, booktuber-anbefalinger, studie-diskussioner og forelæsninger, er med til at styre mine fingre, når en bog hives ud, købes og bringes hjem. Det er uhyre sjældent, at jeg vælger en bog i blinde og tager en chance, for ofte kender jeg allerede en, der har læst den, eller også finder jeg tiden til at tjekke den gennemsnitlige Goodreads-bedømmelse i forbifarten. Tingene har forandret sig meget med de sociale medier. Ikke kun bogmarkedet, bogsalget og forfatter-afstanden; men også læsningen selv.
Og selvom det ville være nemt at romantisere og længdes tilbage til dengang, min læsning foregik i stilhed, er jeg ikke længere sikker på, hvad jeg egentligt foretrækker. For jeg er ikke længere tilfreds med blot at læse en bog i stilhed; jeg vil dele den, anbefale den, analysere den og diskutere den. Jeg vil give min læseoplevelse liv, selv efter den er afsluttet. Jeg vil sende den videre. Jeg vil dokumentere og arkivere den; og således inviterer jeg selv flere mennesker ind i mit snævre læserum, når jeg begiver mig ind i en bog. De sociale medier (og sandsynligvis også min alder og mit studie) har så afgjort forandret og påvirket min læsning og tilføjet en hel ny dimension til bøgerne; nemlig fællesskabet, som kan bygges rundt om dem. Jeg læser ikke længere for at vide, at jeg ikke er alene. Men jeg ved, at jeg ikke er alene, når jeg læser.
Har de sociale medier også påvirket jeres læsning i en høj grad? I så fald, på hvilken måde? Og ser I det som en positiv eller negativ ting?
Sociale medier - specielt blogs - har klart påvirket min læsning og på en gode måde, vil jeg sige. Jeg har altid læst meget og kan også godt huske tilbage til de mange stunder hvor jeg gik blandt bibliotekets gange og skimmede titler for at finde en der fangede nok til at jeg undersøgte den nærmere, måske for at låne den med hjem. Med alderen er kommet lidt andre ting ind, og de sociale medier er med til at give inspiration til min læsning. En inspiration som jeg virkelig værdsætter! :) Jeg får ikke brugt den samme mængde tid på biblioteket i søgen efter min næste læseoplevelse, det klares oftere og oftere på baggrund af en anbefaling, et blogindlæg, mv. (og en reservation eller et køb online). Det er også helt okay med mig.
SvarSletNetop det med tiden på biblioteket kender jeg godt! Min bibliotekstid er blevet alvorligt reduceret på det seneste; og det er jo både en god og en lidt sørgelig ting. Men man er bare blevet meget mere målbevidst i løbet af årene; og med alle de research- og anbefalelsesmulighed, der nu foreligger!
SletHmm, jeg tror det er ret blandet. Jeg er faldet over bøger på biblioteket som jeg har lånt fordi de så spændende ud, uden at vide noget om dem. True Blood-serien for eksempel. Havde jeg set den på goodreads, var jeg nok sprunget over den, for den har ikke den meste fantastiske rating. Men jeg læste den uden at vide noget om den, og faldt pladask for den. Jeg fravælger egentlig temmelig mange bøger baseret på goodreads-rating, men 85% af tiden giver ratingen et godt billede af, hvor god bogen er. Så helt forfærdeligt er det alligevel ikke, men jeg savner lidt at kunne opdage en ny yndlingsbog sådan lidt ved et tilfælde du ved?
SvarSletHvor fantastisk! Det sker virkelig sjældnere og sjældnere for mig; og selv når 'falder' over en hel fremmed bog, er det blevet en vane for mig at checke den på Goodreads, før jeg overveje at købe/låne den. Jeg tror, jeg er blevet mindre risikovillig med årene..
SletOg jeg ved godt, hvad du mener! Der er en særlig nostalgi ved det; også det der med kun at bedømme bøger ud fra deres bagsidetekst og deres titel. Det var mere intuitivt..
Årh hvor er det nogle hjertevarmende billeder! Jeg tror jeg har det lidt ligesom dig. Da jeg var lille, var jeg den der lånte flest bøger i bikliotekstimerne. Jeg kan huske, at jeg kiggede meget på billederne. Jeg tog en bog, og hvis jeg kunne lide den, læste jeg resten af samme forfatter. På den måde fik jeg hurtig læst næsten alle R.L Stines gåsehud bøger, og alle bøgerne om den tyggegummispisende detektiv Kwiatkowski. Idag læser jeg meget efter anbefalinger og gode anmeldelser. Jeg læser blogs, hvor skribenten ofte har samme smag som mig selv, som fx din blog. Nogen gange tager jeg også bare en chance, hvis jeg fx står i en boghandel, men det er desværre sjældent jeg køber bøger på den måde mere. :)
SvarSletTusind tak! :') .. Og lige præcis, man havde en meget mere personlig og tilfældig fremgangsmåde dengang. Gennem forsøg og chancer lærte man sin egen bogsmag at kende, og helt uden research. Jeg tager så sjældent chancer mere; selv hvis jeg står i en boghandel forsøger jeg at logge på Goodreads via telefonen og checke, inden jeg køber bogen. Det har både fordele og ulemper!
SletJeg kan nikke genkendende til alt hvad du nævner i dit fine indlæg!
SvarSletDa jeg var yngre, lod jeg mig også bare søge over bibliotekets hylder, greb en tilfældig bog og færdedes uvidende gennem siderne, faldt enten pladask for det, eller afleverede den pænt igen uden videre spekulationer.
Efter jeg er startet på studie og begivet mig ind i bloggens verden samt Goodreads, er det som om, at tilfældighederne blev erstattet med en form for søgen efter noget specifikt. Jeg elsker tanken om, at man kan møde andre på tværs af tid og sted, dele læseglæder og anbefale hinanden - men det bærer min læserytme også stærkt præg af. Da min hverdag ellers er travl og tiden er knap, er det som om, at man kun bevæger sig inden for de 'trygge rammer'; noget man har hørt, skulle være godt. Man skulle jo nødigt spilde sin tid - eller hvad? Om dette er udelukkende positivt eller negativt, kan jeg ikke helt finde ud af.
Dog har jeg stadig en tendens til at forelske mig i en forfatter og hans/hendes skrivemåde, og nærmest uden sans for goodreads ratings eller andres meninger, læse alt af dennes hånd.
Hvis jeg først har samlet en bog op, kan jeg sagtens forelske mig i den og dens forfatter, selvom ingen andre er enige. Problemet er nok bare, jeg sjældnere gør det. Altså bare samler en bog op. Og det er både godt og dårligt.
SletJeg tror, afgjort også alderen spiller ind; man kan lide at have en eller anden form for garanti eller idé om, hvad man går ind til. Det er en lidt rodet affære, og der er rigtig mange ting i det. Men sandheden er, det er ikke længere mig og bogen, der er alene i et rum sammen; der er altid andres anmeldelser, anbefalinger og min egen formidling af bogen til stede. Sådan er det vist generelt med sociale medier. Det er både ufatteligt smukt og på en måde lidt begrænsende. Men altså, jeg tror, fordelene er langt større end ulemperne, når det kommer til stykket. Det forhindrer mig bare ikke i at blive en anelse nostalgisk alligevel!
Dejligt indlæg, Rikke! Jeg får nok mest inspiration til læsning fra venner og min mand - og fra nyhedsbreve, radio og avisernes anmeldelser. Det er skønt at kunne videregive og modtage gode læseoplevelser :-)
SvarSletTusind tak! :) Jeg er ikke altid lige god til avisernes anmeldelser, mest fordi jeg er så mættet af Goodreads, studie og blog-anbefalinger, at jeg ikke rigtig får dem læst.
SletJeg kan mærke at de sociale medier og boganbefalinger virkelig inspirerer mig til at læse (og læse mere). Da jeg var lille havde jeg det på samme måde som dig. Jeg tog på biblioteket "i blinde" og osede mig frem til nogle nye bøger, og jeg kom altid hjem med en kæmpe stak. Da jeg blev teenager var det ikke ture til biblioteket der var 1. prioritet, så læsningen kom meget i baggrunden, hvor det blev indtil for ca. 1 år tilbage da jeg opdagede alle de bogblogs der fandtes. Nu giver jeg mig tid til at læse igen, og læser igen rigtig meget, og nyder det, men nu vil jeg ikke "spilde" min tid med bøger der, i mine øjne, er dårlige. Derfor er bogblogs og goodreads med til at styre mig i retning af "gode" læseoplevelser for mig.
SvarSletHvor er det dejligt, at bogblogs ikke bare inspirerer dig men også motiverer dig! Det er afgjort dejligt at genfinde sin læse-rytme igen :') .. Og den der form for 'sikkerhedsgaranti' som Goodreads og blogs kan hjælpe en med, er altså en virkelig rar ting. Netop hvis man er bange for at spilde tid og penge.
SletDet er så sandt. I vinters købte jeg en bogserie helt spontant. Havde aldrig hørt om den før, og faldt faktisk bare i fordi jeg var helt oppe og ride på en vild og voldom YA-bølge. Og jeg blev skuffet.. Jeg skulle virkelig have taget mig tid til at læse noget mere om den, inden jeg købte den, men nu kan jeg i det mindste give min personlige oplevelse videre.
SvarSletDet er en fantastisk følelse når mine veninder og jeg på kryds og tværs konstant deler læseoplevelser på tværs af hinanden og jeg elsker at høre kommentaren 'den her bog er fantastisk - den skal du virkelig læse', for det skaber et fællesskab på en helt unik måde. Jeg er begyndt at overveje, om jeg mon ikke burde finde mig en læseklub, for noget af det skønneste i verden er altså at dele bøger (:
Det er netop det, der ofte sker. For mit eget vedkommende har jeg gjort det til en vane lige at smutte forbi Goodreads-app'en på min telefon, inden jeg køber en bog. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke kan tage fejl alligevel. Det sker stadig
SletOg sikke et fantastisk fællesskab du må have med dine veninder - det lyder næsten som om, I har en læseklub i forvejen! ;) Om ikke andet kan en læseklub virkelig anbefales. Det er så fantastisk at mødes for at diskutere en bog.
Tidligere var det primært anmeldelser fx på politikken.dk, men nu er det i langt højere grad andre bog-bloggere, der inspirerer mig. Derudover finder jeg også inspiration gennem andre medier, en lille omtale af et spændende menneske i nyhederne eller måske i smagsdommerne. Det sker dog stadig en gang i mellem, at jeg lader mig inspirere på biblioteket, jeg kan særligt godt lide at tjekke hylden med afleverede bøger ud, for at se hvad andre lånere læser. Jeg finder også inspiration i boghandlen, der er ikke noget som at gå og snuse rundt og læse bagsider.
SvarSletJeg har virkelig aldrig været specielt god til avisanmeldelser, og sommetider irriterer det mig lidt. I virkeligheden tror jeg bare, jeg er 'mættet' af alle de anbefalinger, som jeg får andre steder.
SletDet er altså hyggeligt, at du tjekker hvad andre lånere læser! Sådan en personlig og finurlig form for inspiration! :D Jeg er også god til at opsnuse inspiration hos boghandlen - men jeg logger altid hurtigt på Goodreads fra telefonen og tjekker et par anmeldelser, inden jeg køber en bog. Så helt i blinde er det aldrig for mit vedkommende.
Tidligere, meget tidligere gik jeg alene på biblioteket, lånte bøger og tegneserier med hjem. Jeg købte også nogle selvom jeg ikke vidste hvad det var, men jeg havde det sådan at fik jeg en bog i hånden jeg ikke kendte, kunne jeg på første side fornemme om det var noget jeg ville læse. Senere lånte jeg også bøger sammen med mine børn. De skulle nyde læseglæden og at de kunne låne sig frem til en ny verden. I dag går jeg ikke på biblioteket, men låner via internettet og har en veninde der henter bøgerne. Og jeg køber mange bøger via Amazon.co.uk. Læsning er altid et nyt universe man går ind i. Selv om jeg selv skriver idag, læser jeg meget - Tak for at du er
SvarSletFantastisk at dele biblioteksoplevelse med sine børn; det må virkelig være en smuk ting. Du har i øvrigt ret i, at selvom man tjekker en bog på kryds og på tværs, så er læsningen og læseoplevelsen altid en ny ting alligevel. Det er ret fint skrevet!
Sletlovely photos!
SvarSletwonder reads
Thank you so much!
SletStørstedelen af de bøger jeg læser er anbefalet af min omgangskreds, bøger som er omtalt i blade og tv. Jeg er også typen der går ind i boghandlen og ser hvad de anbefaler, og når jeg handler i Føtex så skal jeg altid forbi afdelingen med bøger. Jeg er dog i stigende grad begyndt at læse flere blogs, men i sidste ende er det mit humør der afgør valg af bog/genre.
SvarSletDet positive ved de sociale medier er at det er nemmere at dele, og få gavn af andres læseoplevelser. Blive en del af det større læsefællesskab og dermed få øjnene op for en verden af bøger, som man hidtil ikke havde kendtskab til.
Det lyder som om, du får inspiration alverdens steder fra. Og hvor er det rart; for så er der netop en idé hvert læsehumør og læsestund, der skal udfyldes.
SletDu har helt ret. De sociale medier fungerer som et smukt fællesskab, og jeg synes, det er så fint, at noget så pr. definition 'ensomt' som at læse bøger, kan omdannes til en social oplevelse, der kan diskuteres og udveksles.
Virkelig en spændende betragtning! Jeg har egentlig slet ikke overvejet at tiden har forandret den måde jeg griber bøger an på. De seneste par år har jeg faktisk kun læst bøger jeg har set anbefalet det ene eller andet sted (alt fra Youtube til magasiner). Og når jeg ikke læser så meget, så er det egentlig rart at tage udgangspunkt i andres erfaringer med netop den bog jeg overvejer at læse, fordi jeg så mindsker dårlige læseoplevelser eller at spilde tiden. Giver det mening? Jeg læser i hvert fald ikke voldsomt mange bøger, men dem jeg læser, vil jeg selvfølgelig gerne have en god oplevelse med :)
SvarSletDet giver rigtig god mening! Det er på en eller anden måde lidt mere sikkert og trygt at have sådan en sikkerhedsnet af andres meninger bag sig :)
Slet