"Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" af Abby Clements, fra forlaget Quercus, udgivet i 2013. 2/5 stjerner.
De to søstre, Anna og Imogen, undrer sig, da de opdager, at deres afdøde bedstemor har testamenteret sin elskede isbutik til dem. For hvad skal den velorganiserede Anna og den omrejsende Imogen stille op med en næsten forfalden og fallit isbutik?
Alligevel kan ingen af dem give slip på de minder, de har haft sammen med deres bedstemor; minder om uendelige somre fyldt med leg og mundvandsfremkaldende isvafler, minder om en hjemlig butik med smilende kunder og minder om en bedstemor, som aldrig gav op. De beslutter sig derfor for at gøre et forsøg og beholde isbutikken i deres bedstemors ære. Det viser sig hurtigt at være en udfordring uden lige.
“She wanted something, anything, to block out the hurt of knowing her grandmother was gone. On the island the news had seemed like a strange dream, but now, on the way home to England, it was becoming painfully real.”
De varme julidage med deres klistrende hede og nedkølende isdesserter virkede som det perfekte tidspunkt til endelig at læse den lyserøde sukkerglaserede bog, som i lang tid havde befundet sig i min bogreol. Jeg troede, at jeg havde brug for at læse noget dansende let, som ville smelte på min tunge og blødgøre mit hjerte, og "Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" virkede som den perfekte løsning. Det var den bare ikke.
De to søstre, Anna og Imogen, undrer sig, da de opdager, at deres afdøde bedstemor har testamenteret sin elskede isbutik til dem. For hvad skal den velorganiserede Anna og den omrejsende Imogen stille op med en næsten forfalden og fallit isbutik?
Alligevel kan ingen af dem give slip på de minder, de har haft sammen med deres bedstemor; minder om uendelige somre fyldt med leg og mundvandsfremkaldende isvafler, minder om en hjemlig butik med smilende kunder og minder om en bedstemor, som aldrig gav op. De beslutter sig derfor for at gøre et forsøg og beholde isbutikken i deres bedstemors ære. Det viser sig hurtigt at være en udfordring uden lige.
“She wanted something, anything, to block out the hurt of knowing her grandmother was gone. On the island the news had seemed like a strange dream, but now, on the way home to England, it was becoming painfully real.”
De varme julidage med deres klistrende hede og nedkølende isdesserter virkede som det perfekte tidspunkt til endelig at læse den lyserøde sukkerglaserede bog, som i lang tid havde befundet sig i min bogreol. Jeg troede, at jeg havde brug for at læse noget dansende let, som ville smelte på min tunge og blødgøre mit hjerte, og "Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" virkede som den perfekte løsning. Det var den bare ikke.
Jeg forventede mig ikke alverden af den lyserøde chick-lit roman. Jeg forventede blot at blive underholdt og distraheret, men i stedet blev jeg frustreret. For bogen er for let, for simpel, for irriterende ligetil til at kunne lade sig gøre. Selvom den serverer en lang række af søde jordbæris, har den ingen eftersmag af noget som helst. Dens karakterer er lavet af sukker og varm luft og har ingen substans. Dens plot kan faktisk slet ikke lade sig gøre.
Hele præmisset bag Clements roman er enkelt og velkendt; to vidt forskellige søstre forenes om en opgave, har skænderier og lærer gradvist at komme overens og acceptere hinandens forskelle, samtidig med at forelskelse og succes langsomt blandes ind i plottet. Der er et krisepunkt, og der er et vendepunkt. "Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" er som skåret efter en velkendt successkabelon – og dog fejler den alligevel.
For Imogen og Anna er ikke to vidt forskellige søstre. De er uhyggeligt ens, og selvom meget gøres ud af at karakterisere Imogen som en eventyrlysten fotograf og Anna som en traditionel hjemmebager, så starter og ender de begge akkurat det samme sted. Deres historier er fuldstændig ens, blot med forskellige omstændigheder. Og hvis pointen burde være, at de overkom deres forskelle, er den ikke-eksisterende. For der er ingen forskelle at overkomme. De to søstre tænker og opfører sig ens, og den eneste forskel mellem dem er i deres interesser.
“Imogen wondered, for the first time in her life, whether she might have too much worth keeping to risk walking away.”
Problemet mellem de to søstre er gennemgående for hele bogen, hvis største svaghed er, at det der burde være tordende drama i stedet bliver til gnidningsfrie konflikter med lette og hurtige lappeløsninger. Både Anna og Imogen gennemgår problematiske forhold og utroskab, og i stedet for at håndtere problemerne, dukker der på magisk vis nye kærlighedsinteresser op, som med ét visker enhver tanke om svigt og bedrag væk. Selv når ondsindede tunger begynder at spænde ben for den spirende isbutik, selv når en hel by lider af madforgiftning og et helt budget er brugt på en sammenbrudt isbil, dukker der en løsning op mindre end et kapitel senere. Som ved et trylleslag forsvinder enhver bekymring ud af horisonten.
Som resultat er bogen en håbløst flad læseoplevelse. For selvom der afgjort er søde og hjertevarmende øjeblikke gemt i den lyserøde bog, er der ikke en eneste alvorlig konflikt. "Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" er umiddelbart ikke en fortælling om at overvinde forhindringer, men derimod en lige vej til ren ønskeopfyldelse. Og det er så umådeligt svært at håbe på en lykkelig slutning, når der intet sker for at forhindre den.
Hele præmisset bag Clements roman er enkelt og velkendt; to vidt forskellige søstre forenes om en opgave, har skænderier og lærer gradvist at komme overens og acceptere hinandens forskelle, samtidig med at forelskelse og succes langsomt blandes ind i plottet. Der er et krisepunkt, og der er et vendepunkt. "Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" er som skåret efter en velkendt successkabelon – og dog fejler den alligevel.
For Imogen og Anna er ikke to vidt forskellige søstre. De er uhyggeligt ens, og selvom meget gøres ud af at karakterisere Imogen som en eventyrlysten fotograf og Anna som en traditionel hjemmebager, så starter og ender de begge akkurat det samme sted. Deres historier er fuldstændig ens, blot med forskellige omstændigheder. Og hvis pointen burde være, at de overkom deres forskelle, er den ikke-eksisterende. For der er ingen forskelle at overkomme. De to søstre tænker og opfører sig ens, og den eneste forskel mellem dem er i deres interesser.
“Imogen wondered, for the first time in her life, whether she might have too much worth keeping to risk walking away.”
Problemet mellem de to søstre er gennemgående for hele bogen, hvis største svaghed er, at det der burde være tordende drama i stedet bliver til gnidningsfrie konflikter med lette og hurtige lappeløsninger. Både Anna og Imogen gennemgår problematiske forhold og utroskab, og i stedet for at håndtere problemerne, dukker der på magisk vis nye kærlighedsinteresser op, som med ét visker enhver tanke om svigt og bedrag væk. Selv når ondsindede tunger begynder at spænde ben for den spirende isbutik, selv når en hel by lider af madforgiftning og et helt budget er brugt på en sammenbrudt isbil, dukker der en løsning op mindre end et kapitel senere. Som ved et trylleslag forsvinder enhver bekymring ud af horisonten.
Som resultat er bogen en håbløst flad læseoplevelse. For selvom der afgjort er søde og hjertevarmende øjeblikke gemt i den lyserøde bog, er der ikke en eneste alvorlig konflikt. "Vivien's Heavenly Ice Cream Shop" er umiddelbart ikke en fortælling om at overvinde forhindringer, men derimod en lige vej til ren ønskeopfyldelse. Og det er så umådeligt svært at håbe på en lykkelig slutning, når der intet sker for at forhindre den.
Øv, øv, øv, hvor er det bare ærgerligt når en læseoplevelse skuffer så grumt. Der er ikke noget værre, end når det gode bare på ingen måde opvejer det dårlige. Konflikt skal der altså til. Jeg vil faktisk hellere læse en bog der ender ulykkeligt, end en bog helt uden konflikter..
SvarSletLige præcis! For der er ingen grund til at heppe på noget, som man ved vil ske alligevel. Det er fjollet.
SletÅh, det var rigtig synd, at bogen er en skuffende læseoplevelse!
SvarSletJa, det var lidt af et tidsspilde, synes jeg!
Slet