onsdag den 1. oktober 2014

"The Handmaid's Tale" af Margaret Atwood

"The Handmaid's Tale" af Margaret Atwood, fra forlaget Bloomsbury, udgivet i 2009 (org. udgivet i 1985). 4/5 stjerner.

Selvom "The Handmaid's Tale" udspiller sig i en fremtidsverden, føles den i virkeligheden som en roman, der beskriver en hverdag fra fortiden. Samfundet har taget en mærkværdig drejning; tilbage til totalitarisme, patriarkat og en yderst unuanceret kvindeopfattelse. I dette fremtidssamfund er kvinder såkaldte handmaids, en slags tjenestepiger hos højtstående familier som ikke kan få børn. Det er handmaidens fornemmeste opgave at blive gravid og skænke sin familie et barn. Hvis graviditeten udebliver, bliver handmaiden sendt i eksil i en koloni – dømt til at slide sig ihjel med landbrugsarbejde, eller håndtere affald så giftigt at døden aldrig er langt væk.
"The Handmaid's Tale" fortæller Offreds historie. Offred er handmaid hos en kommandør, og en gang om måneden må hun have sex med ham og bede til, at hun bliver gravid med et barn, som hun aldrig vil få lov til at beholde. For bliver hun ikke gravid, mister hun sin værdi. Hun er en kvinde, der i bogstaveligste forstand, bliver behandlet som en fødemaskine.

I would like to believe this is a story I’m telling. I need to believe it. I must believe it. Those who can believe that such stories are only stories have a better chance.

Det er så let at kategorisere Atwoods fortælling som science-fiction. Som en dystopi. Som et skræmmebillede, en litterær konstruktion. Problemet er bare, at bogen er noget langt mere virkeligt og langt mere skræmmende end det. For "The Handmaid's Tale" er et studie i kvindesyn, og den tager sin udgangspunkt i kulturelle fænomener fra vores nutid og fortid. Hvor uhyrlige de arrangerede ægteskaber, folkehenrettelserne, de strenge regler for sømmelig opførsel, kvindernes påtvungne ærbarhed og mændenes frie tøjler end virker, er de ikke science-fiction elementer; de er eksempler, trukket parallelt ud fra både fortid og nutid.
På den måde ender Atwoods spekulationer med at blive meget større og meget tungere end begrebet science-fiction antyder. Det omdannede Amerika, republikken Gilead, står som et tankevækkende eksempel på en ekstremitet, som noget af historien på et tidspunkt pegede hen på. "The Handmaid's Tale" er derfor ekstremt tankevækkende, og spekulationer om personlig frihed, samhørighed, venskab og levevilkår er næsten uundgåelige under læsningen.
For interessant nok er Atwoods dystopi ikke bygget på en typisk model. Republikken Gilead fremvises ikke i dens storhedstid, men derimod i dens overgangsfase. Hovedpersonen, Offred, kan stadig huske en tid, hvor hun boede sammen med en mand, hun elskede, havde en datter, venner og et liv. I modsætning til andre dystopiske hovedpersoner ved Offred udmærket godt, hvad hun har mistet. Og det gør kun hendes desperation inderligere, og bogens fortællerstemme troværdigere. Offred har ikke kun mistet sine venner, familie og sine ejendele; hun har mistet sit liv og sin identitet. Hun svæver rundt i et eksistentielt limbo, vandrer som et spøgelse rundt i en tilværelse, som hun absolut ikke kan genkende. 

We were the people who were not in the papers. We lived in the blank white spaces at the edges of print. It gave us more freedom. We lived in the gaps between the stories.

Atwood skriver smukt. Bogen er fortalt i jeg-person, og består hovedsageligt af Offreds indre refleksioner om det kaos omkring hende. I konstante spring mellem nutid og fortid, bygges et billede af denne kvinde og dette samfund, som er nået til så store ekstremiteter, at det tager en hel bog om at forstå. Offred er ikke den typiske oprører i den typiske dystopi; i størstedelen af bogen er hun fortvivlet, handlingslammet, lænket til en skæbne, som hun ikke kan genkende. Det er først, da hun opdager en gnist af medfølelse, at hun får et gnist af håb. Det er først, når menneskeligheden i hende vækkes efter en slags følelsesløs robotsøvn, at hun begynder at håbe og at stille spørgsmålstegn ved samfundet omkring hende.
I Atwoods dystopi må kvinder ikke læse. På skilte er ordene erstattet af billeder, og husholderskerne må pege sig frem, når der skal handles ind. Udover de såkaldte handmaids, er kvinder delt op i roller af hustruer og tjenestepiger, og enhver der falder udenfor sin tildelte rolle bliver sendt til kolonien. Forholdet mellem mænd og kvinder er tilsyneladende ærbart; sex er snarere et ritual end en nydelse, og enhver forulempelse på en handmaid udenfor det fastsatte månedlige ritual er forbudt. Sådan er det i hvert fald på overfladen. Men under alle disse nye regler og påbud hviler en råddenskab så oldgammel og så simpel, at Offred forskrækkes over dens blotte eksistens. Samfundet er slet ikke så forandret, som kvinderne tror. Reglerne er hullede, og der er smuthuller som samfundets højtstående mænd let kan benytte sig af. Den menneskelige natur lader sig tilsyneladende ikke så let undertrykke.
Det mest imponerende ved Atwoods roman er, at ethvert ord har en dybere mening. Hvert objekt der introduceres har et formål, og selv noget så mærkeligt futurisk som Offreds navn er resultatet af en nøje beregning fra Atwoods side (Offred betyder Of Fred. Offreds navn og dermed hele hendes identitet er resultat af, at hun ifølge samfundet er en mands ejendom). Det er genialt, og jeg blev efterladt åndeløs, da jeg indså, hvor stor en dybde hvert eneste sætning indeholder.
"The Handmaid's Tale" endte med at spøge i mine tanker lang tid efter, at jeg havde færdiglæst den. Det er en roman med ufatteligt meget på hjerte, en sitrende påmindelse om menneskets frihedsbehov, et vedvarende spørgsmålstegn overfor fortiden og nutidens kvindesyn og en smuk og velskrevet undersøgelse af menneskets behov for relationer, drømme og håb. Jeg har ikke kunne få den ud af mit hoved, siden jeg læste den i midten af august, og det har taget mig en evighed om overhovedet at overveje, at få mine følelser ned på skrift. For det er en stor bog, en vigtig bog, en anderledes bog; og mest af alt er det en god bog, der fortjener at blive læst.

27 kommentarer:

  1. Det er i hvert fald en bog jeg satte på min to-read liste efter jeg første gang så din anmeldelse på Goodreads. Den lyder barsk, men vigtig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er netop meget barsk, men omvendt også så vigtig. Jeg blev fuldstændig revet med under læsningen!

      Slet
  2. Åh, hvor lyder den bare spændende!
    Den bliver jeg helt bestemt nødt til at læse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også helt fænomenal! Kan kun anbefales!

      Slet
  3. Uha, den lyder god - skræmmende og sprængfarlig, men god. Måske ville The Handmaid's Tale være et godt sted at starte på Atwoods imponerende forfatterskab?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er præcis det samme jeg tænker: vil det være en god Margaret Atwood begynderbog? :)

      Slet
    2. Altså, bogen er kendt som Atwoods 'hovedværk'. Det var i øvrigt også det første, jeg læste af hende, og jeg synes, det fungerede rigtig fint :)

      Slet
  4. Har netop læst bogen færdig selv her i sidste uge, og var lige så begejstret som du. Nej hvor er den god, og smuk og ubehagelig på en og samme tid. God og meget rammende anmeldelse du har skrevet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig rammende. Besættende. Vild. Generelt, vild. Jeg er helt blæst bagover.

      Og tusind tak!

      Slet
  5. Det er virkelig en interessant og barsk fortælling. Jeg havde brug for temmelig meget tid til at fordøje bogen, den opsætter så mange tanker igang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør den helt bestemt. Det er en bog, der bliver hængende!

      Slet
  6. Det lyder på alle måder vildt interessant! Dystopi bliver først rigtig skræmmende, når de ligge uhyrligt tæt på virkeligheden, efter min mening.
    (og gud bogen er også pæn :D)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Så rammer forfatteren hovedet på sømmet. Den er virkelig interessant og kan kun anbefales!

      Og ja. Den er yndig!

      Slet
  7. Åh jeg har så længe haft kig på disse fine jubilæums udgaver. De er så smukke, men desværre også rasende dyre.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig meget smukke. Hvem der bare havde dem alle :)

      Slet
  8. Ihh den lyder god!. Jeg har selv købt et par stykker af disse smukke udgaver, når der har været udsalg på Saxo, og jeg håber på at jeg en dag kan få samlet dem alle sammen ind. Har du læst mere af Atwood? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville virkelig også gerne eje dem alle. De er så fine :)

      Jeg har ikke læst andet af Atwood. Men jeg vil, og skal, snart tror jeg!

      Slet
  9. Pyh den lyder fascinerende. Helt sikkert en tilføjelse til læselisten! Det er sjældent man får lov til at læse en dystopi, som har mere på hjerte end god gammeldags underholdning.

    Ved du om 'Republikken Gilead' på nogen måde kan være inspireret af Stephen Kings 'Det Mørke Tårn'? Der kommer hovedpersonen Roland nemlig også fra en by kaldet Gilead, så jeg synes sammenfaldet er ret sjovt (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en tung dystopi, der har meget at sige. Lidt ala Orwell og Bradbury, som efter min mening er dystopi-mestrene :)

      Og jeg aner det faktisk ikke! Men sjovt sammenfald!

      Slet
  10. Hørte for nogle mdr siden om bogen, hvorefter den røg på min to-read liste. Med dit indlæg her ryger den lige lidt tættere på toppen af listen - den lyder utrolig fascinerende!! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg så glad for at høre! Det er en enestående læseoplevelse; besættende og skræmmende.

      Slet
  11. I never understand any of your posts, unfortunately! But I do see what looks like 4/5 stars for this book, and I am admittedly glad! This is an amazing book, and so fascinating. I actually wrote a chapter of my undergrad thesis on it. And this is a beautiful edition - I already have a copy, of course, but I would love to get my hands on this prettier one!

    SvarSlet
    Svar
    1. I really loved this book. Truly amazing, frightening and thought-provoking. Atwood is a master at what she does, and this is perhaps the best dystopian novel I have ever read.

      I love my edition as well, it truly is beautiful. But of course the beauty also lies in the text itself :)

      Slet
  12. Åh Atwood, Atwood, Atwood ... må genlæse denne en dag! Er pt. i gang med hendes nye novellesamling Stone Mattress.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor fantastisk. Jeg vil virkelig også gerne igang med at læse mere af hende – snart!

      Slet
  13. Jeg har læst uddrag af The Handmaids Tale i engelsk, da jeg gik i gymnasiet. Meget skræmmende, og realistisk - og jeg tror netop af den grund, at jeg ikke brød mig så meget om den. Det er så frygtelig dystert, og jeg er nem at skræmme :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig meget dystert, men helt sikkert også super vigtigt! Det er en roman med stof til eftertanke, og det synes jeg, gør den en anbefaling værd :)

      Slet