Månedlig opsummering: Hvileløse januar

Januar var: januar på alle tænkelige måder. Uendelig. Ulidelig. Umulig. Januar var hektisk og hvileløs; en tung følelse af pligt og pligter, eksamenslæsning og eksamensskrivning. Forsvindende få minutter med forsvindende lidt indhold. Hele dage brugt på at google, opsøge kilder og læse om emner, som jeg aldrig nogensinde vil komme til at bruge til noget. En manglende motivation og hele tiden drømmen om den nervepirrende frihed ude i horisonten, der føltes så uopnåeligt langt væk.

Januar var en blanding af ting jeg burde, skulle, ville have gjort, men som jeg endte med at affærdige. Januar var et spørgsmål om prioritering og isolering; fingre på tastaturet og musik i ørerne. Udsatte aftaler og aflyste aftener. Ord der skulle forestille argumenter.

Paradoksalt nok var januar dog også naturskønhed, stille aftener med dalende snefnug i gadelygternes skær som et lille Narnia ude foran mit vindue. Januar bød på filmaftener og hjemmeaftener og en enkelt biograftur. Nico dimitterede som diplomingeniør, og jeg blev tilbudt et job. Et nyt år begyndte, og med det kom talrige muligheder.

Januar var også vidunderlige veninder; panikslagen eksamenssnak med Stine, ligegyldige hverdagsdokumentationer på SnapChat med min søster og gensyn med en savnet nabo. Januar bød på besøg fra min mor, afternoon tea på Perchs med søde kollegaer og da dagen i går oprandt, blev min sidste mundtlige eksamen visket ud, og jeg fejrede det med søde veninder og en danseaften, der blev længere, end vi havde aftalt, og sjovere end vi havde troet.

De sidste 31 dage har været af blandet, ubestemmelig karakter og af varierende succes. Januar føles ofte som en slags forhindring, der skal overkommes, før året rigtigt kan begynde. Nu venter jeg blot på februar.

I januar læste jeg: 18 bøger. Heraf var 9 af dem pensumrelaterede og en del af min eksamenslæsning. 

I januar købte jeg: 5 bøger. Derudover er jeg blevet belønnet med to forsinkede julegaver fra Folio Society.

Januars store læseoplevelse: Jeg tror faktisk, januars største læseoplevelse er en biografi. I januars tidligste dage læste jeg "Lucy Maud Montgomery: The Gift of Wings" af Mary Henley Rubio, og sjældent har en nonfiktion bog fyldt mig med så meget beundring og læseglæde. Det er sand ordskønhed. 

Januars mest skuffende læseoplevelse: "The Understudy" af David Nicholls. Bogen var spild af min tid og energi; en hul fornemmelse uden logik eller begrundelse. Og det sørgeligste er, at den kunne have været så meget mere; i en anden forfatters hænder kunne plottet have været noget ekstraordinært.

Januars mest mindeværdige ord: I forbindelse med et fag om feminisme og transseksuelle tolkninger, læste jeg "A Room of One's Own" af Virgina Woolf. I det sært sammenflettede narrative essay stødte jeg på ord af stor betydning. Om frihed og tankemæssig virksomhed skriver Woolf: “Lock up your libraries if you like; but there is no gate, no lock, no bolt that you can set upon the freedom of my mind.”

Januars lyrikvalg: Jeg har ikke færdiglæst en lyriksamling, for jeg har ikke haft tiden – men jeg har endelig genvundet lysten til det. Den stille januarssne har altid haft en beroligende effekt på mig, og nu drømmer jeg om at læse flere af Robert Frosts smukke ord.

På februars læse-liste står der: Alt. Jeg har lyst til at læse hele min bogreol på én gang, blot fordi jeg kan. Jeg glæder mig til at fordybe mig i Austen-litteratur til mit speciale, og jeg ser frem til at læse drømmelyrik. Jeg vil læse fantasy, og jeg vil læse klassikere. Jeg vil læse søde børnebøger, og jeg vil læse rørende kærlighedshistorier. Jeg vil genlæse og nylæse; snuse til en smule videnskabelig nonfiktion og blive væk i en tyk eventyrssamling. Jeg glæder mig. Læsefrihed er det sødeste ord i verden.