Skal vi ikke læse en Jane Austen-roman sammen?

Jeg har en læsetradition, der er mig meget kær. Hvert semester efter en ulidelig eksamensperiode søger jeg trøst og afslapning i mine yndlingsbøger; der er intet, der markerer min frihed så tydeligt, som når jeg kan samle en yndlingsbog op efter humør og lyst, og ugevis af pligtlæsning derved omvendes til sød fornøjelseslæsning.

Oftest er det Jane Austens romaner, jeg vender tilbage til; jeg har nu i flere år fejret pusterummet efter eksamen med en sand lykkelæsningskavalkade af min yndlingsforfatters seks romaner. Jane Austens forfatterskab hjælper mig med at lægge den grå virkelighed med tung eksamenslæsning og vedvarende, neglebidende nervøsitet bag mig, og lokker mig i stedet ind i en helt anden verden med gallantri og ironi, elegance og vulgaritet. Efter en  eksamensperiode med en tilbagevendende følelse af irritation minder Austens ord mig om, hvorfor jeg laver, hvad jeg gør, og hvorfor jeg elsker det. Jeg genforenes med min læseglæde gennem Austens følsomt yndefulde bogstaver. Og dette år er selvfølgelig ingen undtagelse.

Denne gang vil jeg dog gerne opfordre dig til at læse Austen sammen med mig. L&R's imprint LOVEBOOKS (hvis redaktion jeg er en del af), har nemlig arrangeret en read-along af Jane Austens "Emma" i anledning af bogens 200 års jubilæum.

Fra d. 1. februar vil læsere over hele Danmark åbne "Emma" op for at fortabe sig i Jane Austens ord, og jeg vil være en af dem. Bogen vil blive genstand for løbende diskussion på Instagram under hashtagget #KbhLæserAusten (det Københavns-specifikke hashtag skyldes, at read-along'en er en del af litteraturfestivalen Kbh Læser, og det er på ingen måde påkrævet at deltage i Kbh Læser eller være bosat i København for at være med i fælleslæsningen). Du kan læse mere om LOVEBOOKS' read-along lige her.

"Emma" har altid været den af Austens romaner, jeg har haft det mest tøvende forhold til. Der er noget ved den larmende, snæversynede og indbildske Emma, der skærer i mine øjne såvel som i mit hjerte. Jeg har aldrig lært at holde af hende, og selvom romanen er et udviklingsforløb, en øvelse i dannelse, en rejse fra et punkt til et andet, har jeg aldrig kunne tilgive Emma for hendes fejl. Romanen er et problematisk punkt midt i min dybe Austenkærlighed, og det har jeg altid haft svært ved at acceptere.

Men måske netop derfor vil det være en fordel at læse bogen i et fællesskab. At dele tanker og udveksle synspunkter om en roman, man aldrig har lært at elske, vil måske give mig det sympatiske perspektiv på historien, som jeg altid har manglet eller overset. Jeg vil så brændende gerne læse bogen med jer, fordi jeg har brug for at diskutere den med nogen.

Derfor vil jeg d. 1. februar begynde min Austen-tradition med en bog, jeg oftest har sprunget over. Jeg vil dokumentere min læseproces, nedskrive mine tanker imens jeg gør mig dem, og dele mine små læsestunder, når de rent faktisk finder sted. Det smukke ved en online læseklub på Instagram er, at den eksisterer i nuet og dermed forhindrer mine tanker i at slippe væk, før jeg får formuleret en boganmeldelse eller et indlæg.

Jeg glæder mig til at genlæse en Jane Austen bog og gøre mig et par tanker om den. Vil du være med?