"The Enchanted Places" af Christopher Milne

"The Enchanted Places" af Christopher Milne, fra forlaget Bello, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1974). 4/5 stjerner. 

Alle børn kender historien om drengen og den gule bjørn, der hånd i hånd gik igennem hundredemeterskoven og tog på fortryllende barndomseventyr. Alle børn er vokset op med historierne om plysbjørnen og Christopher Robin, og alle børn har drømt om at være drengen fra bogen, drengen med bjørnen. Christopher Milne var dén dreng, som A. A. Milne skrev om. Han var dén Christopher Robin, og alligevel var han bare Christopher, en dreng som alle andre.

"The Enchanted Places" er Christopher Milnes memoir. Bogen er et tilbageblik på en legendarisk barndom, der på mange måder var helt almindelig. Milne skriver om den gule bamse, der blev til et ikon, broen hvor han kastede med pinde, og om den far som omdannede en lille drengs hverdagslege til en verdenskendt børnebog. 

 “There are two sorts of writer. There is the writer who is basically a reporter and there is the creative writer. The one draws on his experiences, the other on his dreams. My father was a creative writer and so it was precisely because he was not able to play with his small son that his longings sought and found satisfaction in another direction. He wrote about him instead.” 

Af alle mine fiktive barndomsvenner er Peter Plys den venligste. Og den væsentligste. Han er min barndomsmaskot, og med ham drog jeg på mange eventyr. Den simple, naive og enfoldige barndomsverden, som han præsenterede har altid været mit tilflugtssted. Hundredemeterskoven var mit drømmeland.
Men Hundredemeterskoven var også et virkeligt sted. Et sted hvor en dreng og en gul plysbjørn legede, altimens en far iagttog dem gennem et eventyrligt drømmeslør og skrev deres barndomsoplevelser ned. Hundredemeterskoven virker for mig som et drømmested, men for Christopher Milne var det en virkelig skov lige i nærheden af stedet, hvor han voksede op.
"The Enchanted Places" er et memoir skrevet af A. A. Milnes søn, den rigtige Christopher Robin, som ikke alene inspirerede sin fars børnehistorier men rent faktisk også udlevede dem. Linjerne mellem virkelighed og fiktion sløres i dette memoir, eftersom Christopher  Milne ikke altid er i stand til at huske hvilke dele af Plys-bøgerne der blev baseret på hans egne barndomsoplevelser. På den måde er bøgerne om Peter Plys et storslået rod udgjort  af fragmenter af A. A. Milnes egen barndom, morsomme episoder fra Christophers legeværelse og naturlige glimt af fri fantasi. Sommetider blev virkelighed omdannet til fiktion, når A. A. Milne observerede og skrev om sin søn og hans plysbjørn; og andre gange blev fiktion til virkelighed, når Christopher hørte hvad hans far havde skrevet og inddrog det i sine lege.
Selvom "The Enchanted Places" er et afrundet memoir, føles bogen til tider som en essaysamling. Hvert kapitel er en enkeltstående refleksion, der sammen med de andre kapitler danner et næsten fuldendt billede af Christopher Milnes barndom og opvækst, som han selv husker den. 
Gennem disse mesterlige og knivskarpe fragmenter skriver Christopher Milne om sin barndom, sin far, sit elskede legetøj og Peter Plys-bøgerne, imens han forsigtigt forsøger at adskille og fortolke dem. Hvor den legendariske bro som Peter Plys og Christopher Robin kastede pinde fra var et virkeligt, fysisk sted, var Æslets nedtrykte hjørne et fiktivt sted. Eller også var Æslets hjem et sted, som Christopher ikke kendte? Et sted der fandtes indeni hans far – skrøbelige følelser der blev indpakket i fiktion? Eller er det blot tomme spekulationer udtænkt af en dreng, der undrede sig over sin far? 

“Most of us have small, sad places somewhere in our hearts and my father was no exception. Sometimes we let our feelings escape in bursts of anger. Sometimes we make long, dismal faces. My father did neither. He felt deeply but he kept his feelings to himself. Or rather, being a writer, he let them escape in his writing. But even here he disguised them, unable even in fiction to allow himself to take himself too seriously.”

A. A. Milne var ikke tæt sammenknyttet med sin søn. Der var en kunstig afstand mellem dem skabt af datidens opdragelsesnormer, barnepiger og kønsroller. A. A. Milne var en fremmed overfor sit eget barn i mange år, indtil Christopher var halvvoksen, skulle begynde på kostskole og det officielt blev faderens rolle at køre ham frem og tilbage, instruere ham og hjælpe ham. Christopher beskriver ikke sin far med fjendtlighed men derimod med sympati. Det var svært for ham at være en nær far, når Christopher altid blev gemt væk bag velmenende barnepiger og en beslutsom mor. A. A. Milne betragtede oftest sin søn fra afstand og skrev om ham og de eventyr, som han ikke selv kunne deltage i.
"The Enchanted Places" er et dybtfølt og sart filosofisk tilbageblik på Christopher Milnes tidlige år tilbragt med hans far og sit legetøj. I bogens afsluttende epilog skriver Christopher Milne bogens første bitre ord, om hvordan han i mange år hadede at være Christopher Robin, dén Christopher Robin, og leve med et berømt navn der ikke altid havde noget at gøre med ham selv. Christopher Milne er kendt som Christopher Robin fra bøgerne, og mange sætter direkte lighedstegn mellem den fiktive karakter og den virkelige person. Mellem linjerne og i refleksionen stiller Christopher Milne derfor et tankevækkende spørgsmål. For hvordan bliver man en fiktiv karakter? Og hvordan påvirker det en?
Bogen er smuk. Og selvom man nok ikke bør tage den for bogstaveligt, er den alligevel et fascinerende brudstykke af en kompliceret barndom. Christopher Milne har uden tvivl sin egen agenda med bogen, han hentyder til episoder, som han ikke uddyber, han forsøger at retfærdiggøre sine handlinger og befrie sig for bestemte kapitler i Peter Plys-bøgerne, som han i mange år har hadet at være associeret med. Men selvom behovet for en kritisk læsning er stort, så er denne bog alligevel en del af den fulde sandhed. Akkurat ligesom Christopher Milne er en del af Christopher Robin, og Christopher Robin er sammensat af dele af både virkelighed og fiktion, dele af far og søn. 
Christopher Milne fortæller sin historie med en stille, rørende og inderlig stemme. "The Enchanted Places" er fyldt med nostalgi og fortrydelse, og selvom man bør læse den med skepsis, er den alligevel enestående. I den bringer Christopher Milne sine fortryllede barndomssteder så smukt til live.