lørdag den 17. januar 2015

"The Enchanted Places" af Christopher Milne

"The Enchanted Places" af Christopher Milne, fra forlaget Bello, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1974). 4/5 stjerner

Alle børn kender historien om drengen og den gule bjørn, der hånd i hånd gik igennem hundredemeterskoven og tog på fortryllende barndomseventyr. Alle børn er vokset op med historierne om plysbjørnen og Christopher Robin, og alle børn har drømt om at være drengen fra bogen, drengen med bjørnen. Christopher Milne var dén dreng, som A. A. Milne skrev om. Han var dén Christopher Robin, og alligevel var han bare Christopher, en dreng som alle andre.
"The Enchanted Places" er Christopher Milnes memoir. Bogen er et tilbageblik på en legendarisk barndom, der på mange måder var helt almindelig. Milne skriver om den gule bamse, der blev til et ikon, broen hvor han kastede med pinde, og om den far som omdannede en lille drengs hverdagslege til en verdenskendt børnebog. 

 “There are two sorts of writer. There is the writer who is basically a reporter and there is the creative writer. The one draws on his experiences, the other on his dreams. My father was a creative writer and so it was precisely because he was not able to play with his small son that his longings sought and found satisfaction in another direction. He wrote about him instead.” 

Af alle mine fiktive barndomsvenner er Peter Plys den venligste. Og den væsentligste. Han er min barndomsmaskot, og med ham drog jeg på mange eventyr. Den simple, naive og enfoldige barndomsverden, som han præsenterede har altid været mit tilflugtssted. Hundredemeterskoven var mit drømmeland.
Men Hundredemeterskoven var også et virkeligt sted. Et sted hvor en dreng og en gul plysbjørn legede, altimens en far iagttog dem gennem et eventyrligt drømmeslør og skrev deres barndomsoplevelser ned. Hundredemeterskoven virker for mig som et drømmested, men for Christopher Milne var det en virkelig skov lige i nærheden af stedet, hvor han voksede op.
"The Enchanted Places" er et memoir skrevet af A. A. Milnes søn, den rigtige Christopher Robin, som ikke alene inspirerede sin fars børnehistorier men rent faktisk også udlevede dem. Linjerne mellem virkelighed og fiktion sløres i dette memoir, eftersom Christopher  Milne ikke altid er i stand til at huske hvilke dele af Plys-bøgerne der blev baseret på hans egne barndomsoplevelser. På den måde er bøgerne om Peter Plys et storslået rod udgjort  af fragmenter af A. A. Milnes egen barndom, morsomme episoder fra Christophers legeværelse og naturlige glimt af fri fantasi. Sommetider blev virkelighed omdannet til fiktion, når A. A. Milne observerede og skrev om sin søn og hans plysbjørn; og andre gange blev fiktion til virkelighed, når Christopher hørte hvad hans far havde skrevet og inddrog det i sine lege.
Selvom "The Enchanted Places" er et afrundet memoir, føles bogen til tider som en essaysamling. Hvert kapitel er en enkeltstående refleksion, der sammen med de andre kapitler danner et næsten fuldendt billede af Christopher Milnes barndom og opvækst, som han selv husker den. 
Gennem disse mesterlige og knivskarpe fragmenter skriver Christopher Milne om sin barndom, sin far, sit elskede legetøj og Peter Plys-bøgerne, imens han forsigtigt forsøger at adskille og fortolke dem. Hvor den legendariske bro som Peter Plys og Christopher Robin kastede pinde fra var et virkeligt, fysisk sted, var Æslets nedtrykte hjørne et fiktivt sted. Eller også var Æslets hjem et sted, som Christopher ikke kendte? Et sted der fandtes indeni hans far – skrøbelige følelser der blev indpakket i fiktion? Eller er det blot tomme spekulationer udtænkt af en dreng, der undrede sig over sin far? 

Most of us have small, sad places somewhere in our hearts and my father was no exception. Sometimes we let our feelings escape in bursts of anger. Sometimes we make long, dismal faces. My father did neither. He felt deeply but he kept his feelings to himself. Or rather, being a writer, he let them escape in his writing. But even here he disguised them, unable even in fiction to allow himself to take himself too seriously.

A. A. Milne var ikke tæt sammenknyttet med sin søn. Der var en kunstig afstand mellem dem skabt af datidens opdragelsesnormer, barnepiger og kønsroller. A. A. Milne var en fremmed overfor sit eget barn i mange år, indtil Christopher var halvvoksen, skulle begynde på kostskole og det officielt blev faderens rolle at køre ham frem og tilbage, instruere ham og hjælpe ham. Christopher beskriver ikke sin far med fjendtlighed men derimod med sympati. Det var svært for ham at være en nær far, når Christopher altid blev gemt væk bag velmenende barnepiger og en beslutsom mor. A. A. Milne betragtede oftest sin søn fra afstand og skrev om ham og de eventyr, som han ikke selv kunne deltage i.
"The Enchanted Places" er et dybtfølt og sart filosofisk tilbageblik på Christopher Milnes tidlige år tilbragt med hans far og sit legetøj. I bogens afsluttende epilog skriver Christopher Milne bogens første bitre ord, om hvordan han i mange år hadede at være Christopher Robin, dén Christopher Robin, og leve med et berømt navn der ikke altid havde noget at gøre med ham selv. Christopher Milne er kendt som Christopher Robin fra bøgerne, og mange sætter direkte lighedstegn mellem den fiktive karakter og den virkelige person. Mellem linjerne og i refleksionen stiller Christopher Milne derfor et tankevækkende spørgsmål. For hvordan bliver man en fiktiv karakter? Og hvordan påvirker det en?
Bogen er smuk. Og selvom man nok ikke bør tage den for bogstaveligt, er den alligevel et fascinerende brudstykke af en kompliceret barndom. Christopher Milne har uden tvivl sin egen agenda med bogen, han hentyder til episoder, som han ikke uddyber, han forsøger at retfærdiggøre sine handlinger og befrie sig for bestemte kapitler i Peter Plys-bøgerne, som han i mange år har hadet at være associeret med. Men selvom behovet for en kritisk læsning er stort, så er denne bog alligevel en del af den fulde sandhed. Akkurat ligesom Christopher Milne er en del af Christopher Robin, og Christopher Robin er sammensat af dele af både virkelighed og fiktion, dele af far og søn. 
Christopher Milne fortæller sin historie med en stille, rørende og inderlig stemme. "The Enchanted Places" er fyldt med nostalgi og fortrydelse, og selvom man bør læse den med skepsis, er den alligevel enestående. I den bringer Christopher Milne sine fortryllede barndomssteder så smukt til live. 

14 kommentarer:

  1. Det virker næsten utroligt at tænke på, at et barns liv kan blive så defineret af en fars fantasi. Jeg kan nærmest ikke få tanken til at give mening i mit hoved.

    Det lyder som en dybt rørende fortælling, og hele sløret mellem fiktion og virkelighed virker dybt fascinerende (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej. Det er meget besynderligt på en måde. Især fordi han også skriver, at sommetider valgte hans forældre legetøj til ham ud fra håbet om, at han ville lege med det på en måde, så faderen kunne bruge det i en bog. Han blev f.eks. foræret en kænguru-bamse, fordi hans mor synes, det kunne være sjovt at få med i bøgerne. Er det ikke lidt ... sælsomt på en måde?

      Men bogen er åh så fascinerende og så god. Jeg kan kun anbefale den. Den efterlader en med så meget stof til eftertanke.

      Slet
  2. Hvor lyder den altså virkelig interessant. Beskrivelsen af den fangede mig, men efter at have læst din anmeldelse er der virkelig ingen tvivl om, at det virkelig bare er en bog, jeg må have læst på et tidspunkt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det, det vil du ikke fortryde. Det er en fantastisk bog med en meget fascinerende historie.

      Slet
  3. Det er lige en bog for mig! Tak fordi du fortæller så smukt om den, Rikke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam det mindste. Det er virkelig en vidunderlig bog.

      Slet
  4. Rikki,
    I absolutely adore your blog. Your pictures were what first caught my eye, but then I realized that your reviews had some very interesting points, even though I only comprehend half of it (Google translator misses a lot). My favorites are the literary discussions, like the post in school, and what it means to you. I was wondering if you could translate your posts to English, maybe? I'd really appreciate it!
    fatflyingpig.blogspot.com.br

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much. I'm always surprised when people actually bother to translate my posts in order to read them. It means the world to me.

      I am considering writing a recap of my posts in English, but I'm not sure how to go about it. Some of my posts are very long and it would perhaps not be the best solution to translate all of them and ultimately double the text. I will consider it though.

      Slet
  5. Hvor lyder den utroligt rørende og dybt fascinerende!<3 Jeg MÅ have anskaffet mig et eksemplar!! Og så er jeg ret vild med din over nuttede Peter Plys bamse!!:D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig fantastisk! <3. Og åh, den bamse er også et guldfund. Jeg elsker den :D

      Slet
  6. Det lyder som en skøn bog, hvor fiktion og virkelighed ikke syntes at være adskilt. Jeg elsker også Peter Plys og hans eventyr i hundredemeterskoven, og har da også nærmest fodret min datter med eventyrene om Peter Plys og hans venner netop fordi, at de også var en stor del af min barndom med alle deres fantastiske eventyr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt også en skøn bog. Især fordi der virkelig opstår mange interessante og hidtil helt utænkelige diskussioner i den. Så meget stof til eftertanke. Så vidunderlig en bog.

      Slet
  7. Helt bestemt. Den er så fin! :)

    SvarSlet
  8. Den bog har jeg aldrig hørt om, men hvor lyder den dog interessant! Jeg har altid været fascineret af de børn, der blev draget ind i fiktionens verden, og hvordan det må have påvirket dem, der er jo mange fra Peter Pan til Alice i Eventyrland og selvfølgelig Christopher Robin. Det er mange år siden, jeg fik læst Peter Plys højt, og jeg har aldrig selv sat mig ned med bogen, men måske man skulle læse den, og så læse Christopher Milnes memoirs bagefter...

    SvarSlet