Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#5)

I dag er dagen for det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, og jeg har glædet mig og talt ned til dagen som et barn med julelys i øjnene. Der er noget særligt ved tanken om at mennesker over hele verden åbner en bog kl. 14 i dag, og sammen forvilder sig ind i et univers af ord. Og selvom det kaldes et læsemarathon, er det i højere grad et læsefællesskab, hvor læseheste på kryds og tværs af internettet reserverer 24 timer til lykkelig læsefordybelse.

Det er nu femte gang, jeg deltager i dette læseevent. I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter, Instagram og Goodreads. Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – hvad enten den tilbringes med en bog, en film eller højlydt musik.

Kl. 13.42 – Klokken nærmer sig to, og mine øjne kredser om min bogstak. Jeg har sovet længe og spist god morgenmad, grinet med Nico, skåret frugt og anrettet mit lille læsehjørne i stuen med computer, dyne, tekande og bogmærker. Jeg glæder mig til at vende den første side i den første bog, og jeg glæder mig til et døgn fyldt med læseglæde på samtlige sociale medier. Min Twitter-feed er langsomt ved at blive fyldt med forventning og læsebegejstring, og den afventende stemning ligger i luften. Det bliver så hyggeligt.

Kl. 14.00 – Starskuddet er lydt, klokken har slået to, og hele verden er lige nu ved at finde en bog frem. Det er en magisk tanke. Min første bog er "Mariana" af Monica Dickens, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Jeg har høje forventninger til den, og jeg glæder mig til at diskutere den løbende i fællesskab.
Lige nu nyder jeg en kop dampende hindbærte, imens jeg sidder i sofaen, som vil være min læsestation de næste fireogtyve timer. Og når denne sætning er skrevet færdig, slår jeg op på den første side i dagens første bog.

Kl. 15.42 – Jeg er 140 sider inde i læsedagens første bog, og jeg elsker den. "Mariana" af Monica Dickens er ikke kun rørende i dens barndomsbetragtninger og bittersøde naivitet, den er også pinefuldt velskrevet. Jeg læser sætning efter sætning, der rammer mig lige i hjertet. Sætninger som denne: “It was with a shock of pitying surprise that she realized, in later years, that the grown-ups had missed the paradise which the children found so easily.” Det er så smukt og så fint.

Kl. 18.04 – Jeg har netop vendt den sidste side i "Mariana", der var alt, hvad jeg håbede på og mere til. På sin vis giver de mange sammenligninger med "I Capture the Castle" god mening, da bogen netop handler om at vokse op og miste forbindelsen til den barndomsverden, der virkede så fortryllende engang. Slutningen af bogen fik mit hjerte til at hamre hurtigt, og bogens sidste sætning var en øvelse i perfektion.
Det var en vidunderlig bog at starte dagens læsemarathon med, og nu kigger jeg allerede på den næste på listen. Jeg glæder mig så inderligt til at læse "A Tree Grows in Brooklyn", men først vil jeg lige bruge et par klik i blogverdenen og nyde duften af hjemmelavet pizza, som Nico er begyndt at sprede rundt i lejligheden.

Kl. 19.28 – Jeg har endnu ikke fået læst et eneste ord i "A Tree Grows in Brooklyn", men i stedet har jeg klikket rundt, spist hjemmelavet pizza og slæbt ekstra puder med mig ind i sofaen. Nu er det atter læsetid, fordybningstid, lykketid, og jeg glæder mig til at se, hvad Smiths roman vil bringe.

Kl. 21.17 – Jeg har ramt en guldåre og fået læsemæssigt jackpot. Med bogmærket liggende på side 150 er jeg overbevist om, at "A Tree Grows in Brooklyn" er et stjernevalg. Siderne glider så hurtigt forbi, og jeg lever i bogens sarte og dog så barske beskrivelser af et liv i et fattigdomsramt Brooklyn. Med denne bog får jeg ingen problemer med at holde mig vågen.

Kl. 00.08 – Det er midnatstid. Mørket har sænket sig samtidig med stilheden; Nico er gået i seng, og jeg sidder tilbage i stuen med stearinlys og en orange bog. Tiden flyver afsted, for jeg er midt i en bog, jeg ikke kan slippe. Med 100 sider tilbage af "A Tree Grows in Brooklyn" er mit hjerte allerede blevet knust og overvundet flere gange.

Kl. 01.12 – Sikke en bog. Det er pudsigt, for på en måde minder "A Tree Grows in Brooklyn" mig om den tidligere læste "Mariana". Selvom de ikke er plotmæssigt ens, handler de begge om en ung pige, der vokser op i en forvirrende verden. Og de behandler begge emnet så nænsomt, følsomt og fint.
Mine øjenlåg er begyndt at blive tunge, så før jeg begynder på den næste bog, vil jeg finde flere snacks frem; skylle jordbær og lave te. Udenfor larmer enkelte mågeskrig, og gennem den halvt lukkede soveværelsesdør, kan jeg høre Nicos stille vejrtrækning. Verden er et mærkeligt uvant sted for mig på denne tid af døgnet.

Kl. 03.37 – I dette komplette mørke har jeg netop færdiglæst "The Salmon Who Dared to Leap Higher" af Ahn Do-hyun. Det viste sig at være en filosofisk fabellignende fortælling, om mod, frihed, kærlighed, drømme og natur – og laks. Underfundig, lyrisk og på en eller anden måde slet ikke så lige til, som man skulle tro.
Nu er det blevet tid til eventyrslæsning, og jeg tror også, det er på tide, for mine øjenlåg truer hele tiden med at falde i og gøre en ende på mit læsedøgn. Jeg satser dog på at bekæmpe trætheden med Carol Ann Duffy og en kop varm chokolade.

Kl. 06.38 – Carol Ann Duffys "Faery Tales" er en sær blanding af eventyr, der virker direkte kopieret ud af Grimm's velkendte eventyrsamlinger med enkelte moderniserede udtryk undervejs, og et par originale eventyr i en gammel tone skrevet af Duffy selv.
Jeg er en smule skuffet over, at så mange af eventyrerne er så velkendte for mig uden så meget som et gran af overraskelse, men jeg har til gengæld nydt de enkelte, der var Duffys egne. Det har været en lidt ambivalent læseoplevelse.

Kl. 07.55 – Jeg er gået i gang med udvalgte eventyr fra "1001 Nats Eventyr", og jeg nyder hver eneste side. Smukke, sensuelle og mærkværdige eventyr fra en eventyrstradition, jeg slet ikke kender så godt. Det er endeløst fascinerende.

Kl. 09.02 – Da klokken slog otte, gik jeg en tur for at handle morgenbrød og ekstrahygge, og da jeg kom hjem var Nico stået op. Sammen spiste vi en kanelsnegl, holdte en lille pause og satte os foran TV'et, da Anne Nikoline tonede frem på skærmen for at tale om John Green. Hun var umådeligt sej, og det var den bedste læsepause, jeg overhovedet kunne forestille mig. Nu vender jeg atter tilbage til min bog for at vende ekstra sider, inden slutspurten for alvor starter.

Kl. 11.56 – Overspringshandlinger. Jeg har klikket rundt i læseverdenens internetrum, kommenteret, liket og snakket; jeg har sammenklippet en lille video om mit læsedøgn, ryddet op i køkkenet, købt en yndig børnebog og bestilt en togbillet til morgendagens arbejdsdag i København. 
Jeg har nu læst en tredjedel af de forunderlige eventyr fra 1001 Nat, og selvom jeg nyder dem, er det som om, bogstaverne flyder lidt ud for mine øjne. Jeg er træt, og jeg overvejer et spontant bogskifte inden den sidste læsetime sætter ind. 

Kl. 12.29 – Jeg elsker at læse eventyr. Eventyr er sælsomme, smukke og historiske overleveringer fra en tid, hvor mundtlighed blev vægtede højt, og historiefortælling var alt det, som ordet indikerede. Men efter at have læst talrige eventyr i træk, er jeg ved at blive ør og træt; mine øjne kan ikke fokusere på tætskrevne tekstblokke og gentagende symbolik.
Derfor har jeg fundet tegneserierne frem og vil bruge den allersidste tid af dagens læsemarathon på at læse Neil Gaimans "Sandman"-serie, som er fyldt med mystik og gaimansk humor. Det er lige, hvad jeg er i humør til. 

Kl. 14.02 – Finaleklokken bimler og bamler, og sandkornene i timeglasset er løbet ud. Dewey's Read-a-Thon er officielt slut for denne gang, og min seng kalder lokkende på mig. 24 timer er gået, 4 bøger er blevet læst til ende, 2 bøger er blevet delvist læst i, og 1548 prosasider er blevet læst foruden 300 sides tegneserie. Jeg har drukket uendelige kopper af te, og jeg har fundet en ny hjertebog i form af Betty Smiths orange roman om pigen Francis, der voksede op i Brooklyn. I løbet af det seneste døgn har jeg læst om laks, om prinsessekvaler, fattigdom, opvækst og drømmescenarier. Og bedst af alt; jeg har haft nogle at dele min læsning med.
Det har været en fryd at følge med på danske bogblogs, klikke tilfældigt rundt på internationale hashtags og diskutere søvnighed i en privat Facebook-gruppe. Der har været så meget at snakke om og så mange at snakke med – og det har været vidunderligt at være en del af et så stor læsefællesskab for en stund. Til alle der har læst, snakket og kigget med, vil jeg sige tak for i dag – og godnat.