"A Little Something Different" af Sandy Hall

"A Little Something Different" af Sandy Hall, fra forlaget Swoon Reads, udgivet i 2014. 2/5 stjerner.

"A Little Something Different" handler om en spirende forelskelse mellem to generte og usikre teenagere. Lea og Gabe møder hinanden i deres valgfag i skrivekunst, og fra første gang deres blik mødes, slår det gnister. De ved det måske ikke selv – men alle omkring dem kan se det. De er skabt for hinanden.
Bogen følger deres spæde forsøg og mange misforståelser på at lære hinanden yderligere at kende. I små og korte kapitler, fortalt fra fjorten udestående betragteres perspektiv fortælles deres begyndende kærlighedshistorie, som både buschaufføren, servitricen på Starbucks og selv egernet på græsplænen holder åndeløst øje med.

“They sit there in the window of the coffee shop for almost an hour, not talking much, but looking at each other over the tops of their books, flirting somehow even without words.”

Som en ihærdig beundrer af bogdesign, lyserød yndighed, søde kærlighedshistorier og svungne bogstaver, var der ingen måde , jeg kunne ignorere denne bedårende bogforside på. Den lyste næsten op på bogbutikkens fyldte hylder, og jeg blev nødt til at eje den, købe den, læse den. Så det gjorde jeg selvfølgelig, og resultatet blev, som jeg allerede anede; bogens forside var skønnere end dens indhold.
"A Little Something Different" er en sukkersød bog, der forsøger at være quirky, fjollet og underfundig, imens den er oversvømmende sentimental. Det er en bog om usikkerhed, generthed og den første kærlighed – og det er en bog, der sommetider prøver en smule for hårdt på at være nuttet.

Udgangspunktet er egentligt meget fint. To generte og indadvendte teenagere sender hinanden lange blikke, og alle omkring dem betragter dem – men i stedet for at overdynge siderne med meningsløs vægren, fortælles kærlighedshistorien udefra gennem fjorten betragtende karakterer – herunder både venner, bekendte, en underviser, et egern og en bænk. Ikke en eneste gang indvies læseren i de to hovedpersoners tanker. Og det er måske bogens største styrke.

“Every time I see her, I’m always surprised. She keeps me on my toes. She smiles when I need her to, even though she could never know that I needed her to.”

For ved at fortælle den søde historie udefra og ikke indefra, undgår bogen talrige "elsker, elsker ikke"-tankestrømme, linjelange beskrivelser af blå øjne eller rodet hår, og en tynd kant af ironi tilføjes til vennernes betragtninger med himmelvendte øjne og egernets uforståelige tankegang. 

Men selvom bogen er pakket ind i en ny struktur, er det stadig en velkendt candyflossdækket historie, der bliver serveret. Sandy Hall skriver om to usikre teenagere, der bliver forelskede, og sommetider føles de ekstra perspektiver blot som tomme gimmicks. Der er ingen grund til at gøre hverken egernet eller bænken til fortællere, for de har intet nyt at fortælle. I det hele taget er strukturen noget, der føles påtvunget. De fjorten forskellige fortællere præsenteres ikke som andet end betragtere af Gabe og Lea. Deres individuelle personligheder, egne tanker og egne liv viskes væk. For eksempel bliver en fuldvoksen underviser præsenteret som værende besat af at bringe sine to elever, Gabe og Lea, sammen. Det irriterede mig grænseløst – for hvordan kan en voksen kvinde, der underviser en hel klasse fyldt med teenagere ikke have andet at tænke på?

Efterhånden som jeg vendte side efter side i den elskeligt pastelfarvede bog, blev jeg mere og mere irriteret. Bogens påtagede nuttethed med alt fra egern til tilfældige dates på Starbucks blev tom læsning, og konklusionen var en selvfølgelighed, der burde være kommet noget før. Jeg holder meget af idéen, som denne bog leger med – jeg ville blot ønske, den var udført noget bedre. Bogen bliver aldrig andet eller mere end en hurtigtlæst kærlighedshistorie, der er fortalt hundrede gange før.