søndag den 24. maj 2015

Flyvende bøger og smukke ord

'The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore' er en af mine yndlingsfilm, og den er kun 15 minutter lang. I løbet af dens 15 minutter fortælles en smuk historie om en mand, der finder håb, trøst, selskab og liv blandt lyden af blafrende papirssider og synet af en fyldt bogreol. Det er en hyldest til bøger og ord – men det er i ligeså høj grad en hyldest til historiefortællere og til de ekstraordinære øjeblikke der findes i selv de mest almindelige menneskeliv.
Den animerede kortfilm er mere end sine 15 minutters varighed værd, og den præsenterer et stemningsfuldt univers gennem støvede farvefiltre, gammeldags musik og uden et eneste ord. Det er imponerende – og jeg forstår til fulde, hvorfor filmen i 2012 vandt en Oscarstatuette. Den fortjener intet mindre.
Bag filmen er også en historie og en bog. Efter sigende skrev William Joyce bogen til sin børnebogsredaktør på HarperCollins, William Morris, imens han sad i et fly, på vej over for at besøge ham. Da flyet landede, og William Joyce ankom, læste han sin historie højt for William Morris. Det var den sidste gang, de så hinanden, for William Morris døde få dage efter.
Bogen udkom først efter filmen, men tilsyneladende er filmen alligevel baseret på bogen – udgivelsesrækkefølgen blev blot vendt på hovedet. Bogen er i høj grad en sparsom børnebog med flere tegninger end ord; men den er så fin og rørende i dens simplicitet, og jeg er glad for at opleve begge formater af den lykkefrembringende historie.

Hvis du ikke har set kortfilmen endnu, kan jeg kun anbefale dig at gøre det. Og hvis du elsker kortfilmen lige så højt som jeg, er bogen også et guldfund.

14 kommentarer:

  1. Så fin! Og åh, hvor er det altså nuttet, at han fodrer dem bogstaver til morgenmader og giver dem dustcovers på som jakke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så nuttet og så gennemført. Ægte bog-care :'D

      Slet
  2. Wow! This is so wonderful!

    SvarSlet
  3. Sikke en vidunderlig kortfilm. Tænk, at man kan blive så rørt over noget, der blot varer et kvarter. Det er en bog, jeg må have hjem til min reol snarest – jeg er sikker på, at historien er lige så skøn i papirform.

    Det er ret pudsigt, at det lige er William Joyce, der har skrevet denne, for jeg ejer faktisk allerede én af hans bøger nemlig “Nicholas St. North and the Battle of the Nightmare King”, som animationsfilmen ”Rise of the Guardians” er baseret på, hvis du kender den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så fantastisk og så fint udformet. Slet ikke til at stå for. Overhovedet.

      Og ej hvor pudsigt! Jeg har faktisk endnu ikke set 'Rise of the Guardians', men jeg synes, det er en film, som alle taler så godt om! Det må undersøges.

      Slet
  4. ÅH, hvor er den dog fantastisk og rørende!

    SvarSlet
  5. Sikken en dejlig film. Den er også lidt trist. Men da hende den smukke pige dukkede op, flyvende med sine yndlingsbøger i snor, tænkte jeg, at det er lige et billede på dig Rikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig både fin og trist. Og åh, mange tak. Det var da vildt sødt sagt! :)

      Slet
  6. Hold da op, den er rørende. Jeg sidder her med helt våde øjne og spørger mig selv, hvorfor jeg dog ikke har set den før. Fantastisk lille film. Jeg skal helt bestemt have fat i bogen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig SÅ smuk. Og jeg klemmer også altid en tåre til sidst. Man kan ikke lade være!

      Slet
  7. Sød kortfilm! Det er sådan en, der kan gøre en ellers dum dag til en god eller give et lille smil på læben, hvis tingene driller - tak for inspirationen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Jeg er også helt vild med den! :')

      Slet