"Pat of Silver Bush" af L. M. Montgomery, fra forlaget Sourcebooks Fire, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1933). 3/5 stjerner.
"Pat of Silver Bush" er fortællingen om et drømmehjem. Det er historien om den unge Patricia Gardner, der er født og opvokset på Silver Bush – et idyllisk og traditionelt hus på Prince Edward Island. Bogen følger Pat fra barndom til ungdom og tegner et smukt portræt af hendes liv og de mennesker, der udfylder det.
"Pat of Silver Bush" er fortællingen om et drømmehjem. Det er historien om den unge Patricia Gardner, der er født og opvokset på Silver Bush – et idyllisk og traditionelt hus på Prince Edward Island. Bogen følger Pat fra barndom til ungdom og tegner et smukt portræt af hendes liv og de mennesker, der udfylder det.
“It was such a loyal old house ... always faithful to those who loved it. You felt it was your friend as soon as you stepped into it. It was full of dear yesterdays and beautiful old years.”
Det er så let at vende tilbage til Montgomerys skrivestil. Det er så let at genforelske sig i de simple historier om drømmende piger, der bliver til interessante kvinder. Montgomerys fiktive verden er sådan et smukt sted, hendes heltinder er så uimodståelige, og Montgomerys stedsbeskrivelser narrer en til at tro, at man har været dér; i midten af historien. Ingen kan bygge et hjem med sine ord på samme måde, som Montgomery kan.
Og "Pat of Silver Bush" er netop en fortælling om et hjem. Om det at høre til et sted, at elske et sted og at være fastgroet til et sted, som var det et kernepunkt i ens identitet. Bogens hovedperson Pat betragter ikke blot Silver Bush som sit hjem; for hende er det hele verden.
Pat er ikke en speciel vidunderlig eller eventyrlig heltinde. Hun er ikke ambitiøs eller stræbende. I stedet er hun blot en beundrer af det simple, og hun knuger sig fast til sin kærlighed til det velkendte. For hende er al forandring en ond ting, og hun ville ønske, at tiden kunne stå stille. Ikke blot for et øjeblik, men for evigt. Pat er bange for bryllupper, fordi det betyder, at nære familiemedlemmer og venner forlader deres plads i hendes liv, og hver gang noget vidunderligt eller smukt sker i Pats nærhed, betragter hun det gennem en følelse af melankoli, fordi at selv de mest vidunderlige forandringer er forandringer i sidste ende.
Da Montgomery i sin tid skrev "Pat of Silver Bush", havde hun forladt sit elskede hjem på Prince Edward Island. Hun blev kritiseret for at skrive viktorianske og drømmende ungdomsbøger, som ikke var på mode længere. Hendes popularitet dalede i takt med at hendes mand svandt mere og mere ind i sig selv. Det er derfor let at læse "Pat of Silver Bush" som en selvbiografisk roman om fastfrysning af tid – men egentligt tror jeg også, historien kan læses langt mere alment end dét. Forandringer er ofte bittersøde oplevelser, og tid er et besynderligt koncept, der får os alle til at famle efter en pauseknap.
“The dreaming peace of the orchard seemed to beckon. The old barns, that must be alive with the ghosts of all the kittens that had frolicked in them, were huddled together companionably.”
Jeg holdt meget af historien om Pat og hendes smukke og fortryllende hjem, der byder hende velkommen igen og igen efter måneskinsture og farvelscener. Men da jeg nåede halvvejs, begyndte Pat at bevæge sig i cirkler. Hver gang hun åbnede munden fløj der lange sætninger ud, stædige kærlighedserklæringer til Silver Bush, og jeg fik lyst til at ruske hende, til at minde hende om, at det er vigtigere at leve sin nutid end at sukke efter sin fortid. Naturligvis er det også Montgomerys pointe – men den tager så lang tid om at komme frem. Jeg ville ønske, Pat havde indset før, hvor meget hun tog fejl, og hvor forkert hun valgte.
For der er en stor forskel mellem et hus og et hjem. Pat elsker sit hjem, men mest af alt elsker hun menneskerne, der skaber hjemmet. Den sukkende beundrer Hillary, de mange miavende kattekillinger der gnider sig op af Pats ben, den historiefortællende husholderske Judy Plum og Pats lattermilde hjerteveninde Bets. Pat tror fejlagtigt, at det er Silver Bush som bygning og som hus, der skaber hendes hjem – når det i virkeligheden er de mennesker, der omgiver hende. Og hun indser det for sent. Hendes fuldstændige blindhed er næsten umulig.
Men på trods af Pats mangel på selvindsigt, er bogen en yndig oplevelse. Livet på Silver Bush er en beskrivelse af det perfekte hjem; af duften af tærter i ovnen, lyden af barnelatter, myter og legender fortalt over suppekogning, og en stor og rummelig familie der samles omkring middagsbordet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar