torsdag den 21. maj 2015

En tegneserievinder

Jeg befinder mig i sådan en sær skriveboble, hvor jeg ikke ænser, om det er lørdag eller mandag, helligdag eller arbejdsdag, for det eneste jeg laver er blot at læse, understrege, overstrege, notere og skrive. Jeg måler ikke længere mine dage i minutter og timer, jeg måler dem derimod i det antal tegn, der er blevet tilføjet til mit Word-dokument.
Men tiden går selvfølgelig alligevel, og maj nærmer sig snart sin slutning – og forude venter en sommermåned og en hyggelig tegneserieweekend i København. Jeg glæder mig så meget til at slentre rundt i solen og tænke på tegneserietegninger og bladre i farvede hæfter.
En af jer har også været heldig nok til at vinde muligheden for en tegneserieweekend, og vinderen er blevet Rikke, som jeg straks har sendt en hurra-råbende mail til. Alle andre deltager får et lykkeligt tak for deltagelse og opbakning. Og jeg håber, at jeg ser jer til tegneseriefestival alligevel.

Hvor mange af jer har i øvrigt planlagt at kigge forbi tegneseriedagene i København? Og hvad glæder I jer mest til at se? 

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg kender følelsen. Det bliver næsten en manisk besættelse at tjekke antallet af anslag... (pt. mangler jeg heldigvis kun 4.630)
    Jeg er stadig lidt misundelig over, at I får muligheden for at høre Art Spiegelman! Men jeg håber på at høre en beretning efter weekenden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuldstændig! Jeg mangler endnu 10-30 sider, så der er lang vej igen med mine anslag 8-l Pyha, det er frustrerende. Men der er lys for enden af tunellen, right?

      Og ja, Art Spiegelman glæder jeg mig også meget til! Og du kan tro, der kommer en lille beretning :)

      Slet
  2. Åh, jeg glæder mig så enormt meget til at være der! :D
    Jeg er ret spændt på at møde en af tegnerne bag 'Adventure Time'-serien! Derudover glæder jeg mig bare til at få åbnet min horisont omkring tegneserier :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver virkelig spændende! :D Jeg glæder mig også meget. Især fordi det netop er en ny verden for mig :)

      Slet