tirsdag den 16. juni 2015

Tema-tirsdag #96: Læser du lokalt?

Bloggen her er min læsedagbog, og det jeg skriver om, er det, jeg læser. Jeg har aldrig betragtet mig selv som en systematisk genrelæser eller en samler af specifikke bøger, og bloggen tegner derfor et lettere tilfældigt skitsebillede af alle de bøger, jeg samler op. Og mest af alt bevidner den om alle de bøger, jeg aldrig rører.
Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke læser mange krimier. At jeg ikke læser mange biografier. At jeg kun lige er begyndt at læse tegneserier, og at jeg ikke læser nær så meget historisk fiktion, som jeg gjorde engang. Men alligevel er jeg blevet overrasket, når en søgen i bloggens arkiver har konfronteret mig med mine læsevaner. Tilsyneladende læser jeg ikke så meget fantasy, som jeg ynder at bilde mig selv ind. Og jeg læser næsten intet dansk litteratur.
Jeg hører ofte folk tale om, hvordan dansk litteratur er kedeligt, mens særligt amerikansk og engelsk litteratur er funklende nyt, lokkende og vanedannende. Det kræver også kun et hurtigt blik på mine virtuelle og fysiske reoler for at bekræfte mig i, at engelsksproget litteratur er altdominerende. Men jeg tror ikke, det har noget at gøre med, at dansk litteratur er kedeligt. Det har nok snarere noget at gøre med, at engelsk litteratur er globalt markedsført, uundgåeligt og allestedsnærværende. Når hele verden går sammen om at hylde en bog, er det lettere at blive revet med, end når hele Danmark summer over en bog. Begejstringen bliver kun fordoblet af antallet af stemmer, der jubler med.
Jeg bryder mig ikke om at sige, at jeg ikke kan lide moderne dansk litteratur, for jeg tror ikke på, at man kan udelukke en hel kulturs litteratur med et enkelt fingerknips. Jeg tager heller ikke del i påstanden om, at dansk er et grimt sprog, for intet besidder en så skrøbelig skønhed som Inger Christensens digte, der forstummer så blidt ud i luften, når de bliver læst højt. Dansk er et smukt sprog, og moderne dansk litteratur indeholder uden tvivl mange uopdagede perler. Jeg glemmer bare at opdage dem, at være på vagt og at kigge efter.
Egentligt er det ironisk, at en læser som jeg, der er så optaget af at læse varieret, at læse bøger fra forskellige kulturer og oversat fra forskellige sprog, er så blind overfor sin egen kultur. Det der eksisterer lige under næsen på mig er tilsyneladende det, der er allersværest at finde.

Naturligvis har jeg læst meget dansk litteratur. Naturligvis er jeg vokset op med Herta J. Enevoldsen, Thøger Birkeland og Lene Kaaberbøl. Naturligvis elsker jeg H. C. Andersen, Karen Blixen, Jakob Ejersbo og Naja Marie Aidt. Naturligvis har jeg stiftet bekendtskab med Helle Helle, Hans Scherfig og Klaus Rifbjerg. Naturligvis glæder jeg mig til at læse "Denne dag, et liv" af Jens Andersen og "Kantslag" af Dorthe Nors. Men selv med mine universitetskurser i skandinavisk litteratur, et årelangt skoleforløb og begejstrede timer tilbragt på det lokale bibliotek, udgør dansk litteratur kun et forsvindende lavt procenttal af min samlede læsning og min bogreol. Og er det ikke en sær tendens, når nu jeg er omgivet af dansk litteratur, overalt hvor jeg færdes?
Jeg ved ikke, om det startede med Harry Potter og den efterfølgende tidevandsbølge af fantasy. Eller om det startede endnu tidligere med en forkærlighed for engelske børnebogsklassikere, russiske folkeeventyr eller en besættelse af fransk kongehistorie. Jeg ved ikke, om det skyldes markedsføring, hype eller idéen om det grønne græs langt ude i horisonten. Jeg ved dog, at det ikke kan skyldes interesse. For hvordan kan man ikke interessere sig for noget, man selv er en del af?
I alle mine læsemål står der, at jeg skal læse mere varieret. Og således har jeg i år læst mere japansk litteratur, end jeg har læst dansk. Er det ikke en bemærkelsesværdig statistik? 

Hvad med jer? Læser I moderne dansk litteratur – og I så fald, hvilket? Eller glemmer I, ligesom jeg, at læse lokalt? Hvorfor tror I, at det er så let at glemme? Og føler I også sommetider, at det er lidt sært at være så opdateret på den internationale litteraturscene og så uopdateret på den danske? 

27 kommentarer:

  1. Det er ikke noget, som fylder så meget i min læsning, men det kommer den til_ jeg skal nemlig have skandinavisk litteratur på kandidaten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja! Det valgfag havde jeg også, og der endte vi med Guldalderen i nordisk litteratur. Det var spændende nok – men ikke just moderne, og at gennemgå H. C. Andersen og Kierkegaard for 117. gang udfordrede ikke min viden eller vaner. Forhåbentlig er jeres version af faget bedre!

      Slet
  2. Jeg læser også forbavsende lidt dansk litteratur - på trods af at min yndlings bog er en dansk bog (Lykke-Per) og at jeg er dybt fascineret af Tove Ditlevsen. Det er bare sjældent, at jeg hører om noget dansk litteratur og tænker 'Den må jeg bare læse'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker virkelig også Tove Ditlevsen. Det er bare sjældent, jeg får læst så meget dansk litteratur alligevel.

      Slet
  3. Jeg læser helt sikkert ikke nok dansk. Det ender altid ud i engelsk og amerikansk. Jeg tænker, at du nok har ret i det med hype og markedsføring. Jeg hører mere om udenlandske titler - især når det kommer til fantasy - end om danske, hvilket jo burde være virkelig sært, når vi nu befinder os i Danmark. Der burde være langt mere markedsføring af bøger rundt omkring, men det er som om, at det holdes i forlagenes bogkluber og så en enkel reklame hist og her for en eller anden krimiforfatter. Litteraturen virker på en eller anden måde ret isoleret her i Danmark O.o

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke, det skyldes, at der ikke er markedsføring. For det er der – og meget endda. Men der er selvfølgelig forskel på at markedsføre noget i hele den (engelsktalende) verden og så at markedsføre noget i Danmark. Der kan bygges en international hype op, som vi slet ikke kan nå op på niveau med, fordi markedet er så smalt. Det er lidt trist.

      Slet
  4. Jeg læser stort set ikke dansk litteratur og har nærmest aldrig gjort det, med undtagelse af Dennis Jürgensen, Bent Haller og H.C. Andersen og det jeg derudover er blevet "tvunget" til i skolen. Selv da jeg læste litteraturhistorie stødte jeg aldrig på dansk litteratur. Jeg har læst engelsk som hovedfag, så jeg er måske nok også ret miljøskadet. Men jeg har de sidste par år forsøgt at gøre lidt mere i det danske, dog indtil videre kun Ejersbo, hvis tidlige død stadig stikker mig i hjertet når jeg kommer til at tænke på det, og Kim Leine. Så jeg er om muligt endnu mindre opdateret på det danske end du er og jeg har det vildt usært med det, for jeg oplever det som en meget almindelig tilstand blandt mine litteraturinteresserede bekendtskaber.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk aldrig læst Dennis Jürgensen – selvom det virker som om, alle andre har. Jeg skænkede ham ærlig talt ikke en tanke, da jeg var yngre. Og ja, Jakob Ejersbo er fantastisk. Leine har jeg endnu ikke læst noget af – men det lyder som om, jeg burde?

      Og du har nok ret. Selv når man har studeret litteratur er det sjældent, at man støder på nogle, der har dansk som deres interesseområde.

      Slet
  5. Jeg prøver at læse dansk litteratur, men jeg læser på ingen måder så meget af det, som jeg måske ville ønske. Desuden holder jeg mig for det meste til en forholdsvis snæver del af den danske litteratur, idet jeg hovedsageligt kun læser ungdomsbøger (dog i alle mulige genrer) og krimier. Jeg læser også andre ting, men det er f.eks. desværre ret sjældent, du ser mig læse en dansk skønlitterær roman. Her er det oftest især de amerikanske værker, der vinder - hvilket nok netop skyldes, at de bliver lidt mere hypet og markedsført, og jeg dermed får en mere synlig interesse i dem, end jeg gør med de danske værker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes ellers, der er så mange skandinaviske – og danske – krimier. Eller er det bare indbildning? I hvert fald er der nok ikke YA og NA på samme massive måde som i udlandet. Men der er dog stadig noget :)

      Og ja, den enorme hype som vi bliver smittet af internationalt er også en vigtig faktor for mig. Og den er jo bare så svær for de danske bøger at få.

      Slet
  6. Jeg tror ikke så meget det handler om, hvordan det er skrevet, men hvad der bliver skrevet. Alt for meget dansk litteratur berør bare emner, som ikke interesserer mig det fjerneste. Ja, vi har da et par stykker, som brillierer med fantastisk fantasy og medrivende dramaer, men alt for meget af det er bare krimier og socialkritiske noveller, og det fænger desværre bare ikke lige så meget, som noget af det farvestrålende og udenlandske. Tror grunden til så mange springer over den danske litteratur er, at vi skal lede mere aktivt for at finde skattene, og så er det jo bare nemmere at snuppe dem, som i stedet ligger lige for (:

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Der er mange krimier og meget socialrealisme på færde. Men samtidig synes jeg også, jeg sommetider støder på skæve bøger, som jeg aldrig før har hørt om. Det er lidt sært. For der må da være flere danske bøger om alt muligt andet, men som man bare ikke rigtig opdager med det samme.

      Og ja – din sidste pointe er nok ret spot on. Man skal nemlig lede. Og engelske bøger er der bare. I farvestrålende covers og med storslåede forfatterblurbs. Liggende lige midt i boghandlen.

      Slet
  7. Jeg tror at den største grund til at jeg ikke læser mere dansk end jeg gør, er at jeg føler at de fleste bøger som jeg lige høre omkring eller som jeg opdager er krimier. Det er en genre som jeg ikke nyder så meget at læse.

    Men jeg har aldrig tænkt over hvor fra en bog kommer, har den lydt godt eller set spændende ud, ja så låner eller køber jeg den. Det er først de sidste års tid at jeg er begyndt at tænke over hvilket land forfatteren kommer fra samt køn, og det har kun været bogbloggeres skyld, så tak for det^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Krimier er der mange af. Det tiltaler heller ikke umiddelbart mig.

      Og ja – eftertanke er en god ting. Men det er intuition selvfølgelig også :)

      Slet
  8. Jeg er nok ret enig med Skille ovenfor i, at det i hvert fald for mig har ganske meget at gøre med, at mange af de danske bøger jeg bliver opmærksom på simpelthen ikke er inden for en genre eller et emne, som siger mig særligt meget - men ærligt talt er det heller ikke noget jeg leder specifikt efter.

    Jeg har faktisk lige læst den første danske bog længe - Maren Uthaugs "Og sådan blev det" - som var helt fantastisk, og jeg har da også en del danske bøger på hylden, men når man ikke interesserer sig for krimi eller (generelt) socialrealisme eller biografier, så kan der godt være lidt langt mellem danske bøger, der vækker interesse. Så derfor kræver det nok noget mere at holde sig opdateret (og så særligt når jeg ikke så ofte har mulighed for at komme i danske boghandlere), og det gør det endnu sværere.

    Men det er da ærgeligt, og jeg vil egentlig gerne læse noget mere dansk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, helt sikkert. Det er svært at gennemskue det danske bogmarked.

      Og ja, jeg har også en del liggende. Men det er sjældent 'jeg-kan-ikke-vente-med-at-læse-denne'. Det er mere stille begejstring. Mere afdæmpet. Og så kommer der hurtigt flere bøger foran i køen.

      Slet
  9. Jeg kan nu godt lide en god krimi i ny og næ, men syntes at der bliver lænegere og længere i mellem dem, men ellers læser jeg nok også alt for lidt dansk litteratur.
    Så fint et indlæg - og har sat mine tanker i gang om nye mål, da der er en del forfattere jeg ikke har læst noget af. Jeg skal også have skandinavisk litteratur efter sommerferien, og tror at det bliver rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahm ja - krimien! Den er jo kæmpestor herhjemme og i Skandinavien, og jeg tror, den medvirker til, at jeg ikke får læst så meget dansk. Jeg læser nemlig sjældent krimier generelt. Det er ikke en strømning, der giver mig så meget, som den gør for andre.

      Og tusind tak!

      Slet
  10. Jeg vil SÅ gerne læse danske bøger, og jeg har en laaaaang liste over værker som jeg gerne vil læse. Men den engelske liste er lige så lang, og så meget nemmere at nå igennem.

    Jeg bruger mange penge på bøger hver måned, men jeg har også et stramt budget. Derfor deler jeg dem op i to bunker: Dem jeg regner med, jeg kun gider læse én gang, og dem som jeg formentlig bliver glad for og/eller får lyst til at genlæse efter nogle år. Første kategori bliver til e-bøger, den anden kategori skal helst omsættes til en pæn hardback.

    Der har danske bøger efter min mening tre problemer:
    1) Det er besværligt at finde dem som e-bøger og få dem over på min Kindle. Og når bøgerne samtidig ikke altid laves som e-bøger, eller sælges til samme pris som hardbacks (20 kr i rabat er virkelig tarveligt!), så bliver det et "nej tak".
    Mange af mine hardback-køb har engang været e-bøger, men den transition laver danske bøger sjældent. Enten fordi jeg allerede har betalt en formue for dem én gang, eller fordi de ikke kunne opdrives som e-bog til at starte med, og derfor aldrig blev købt.

    2) Design og holdbarhed. Jeg vil hellere betale ekstra for en flot hardback end en grim paperback. Sådan havde jeg det ikke, da jeg var studerende, men det er blevet overraskende vigtigt for mig nu.
    Jeg kunne aldrig drømme om at skifte mine elskede, slidte paperbacks ud, men hvis bogen skal læses igen og igen, er det vigtigt for mig, at den kan tåle at ligge i en taske, uden forsiden falder af. Nye kommende yndlingsbøger skal skal altså være holdbare. Men danske bøger genoptrykkes jo sjældent tusind gange, så mange af de hardbacks man finder i butikkerne ligner noget fra 70erne. Og så udskyder jeg altid købet til når noget pænere dukker op. Hvorfor bruge mange penge på en bog, der ser virkelig grim ud?

    3) Prisen. Når jeg står og kigger på den nye, flotte (hardback) udgaver af Karen Blixens "Vintereventyr" til 399 kr, tænker jeg automatisk på de 5 engelske bøger jeg kunne købe for samme pris. Jeg er helt med på, det danske marked ikke kan konkurrere med Amazon, men alt over 300 kr gør simpelthen for ondt på mig.

    Når alt det er sagt, så bliver min danske liste kun længere og længere... En eller anden dag må jeg finde ud af at gå på kompromis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke et fantastisk system, du har dig. Det gør det hele langt mere overskueligt. For ja – der er mange bøger, man gerne vil læse. Danske som engelske.

      Og ja. De tre punkter er meget væsentlige, og de eksisterer også i mit hoved. For jeg er en elsker og beundrer af hardbacks og foliebelagte paperbacks. Jeg elsker pynt, detaljer og skinnende guld – og det er bare ikke så ofte på danske bøger. Nok mest af alt fordi det er dyrt – og det amerikanske marked kan langt bedre bære den slags end det danske.

      Men det er en skam. For, for en bibliofil er coveret sommetider læseinspirationen eller købsgrunden.

      Slet
  11. Jeg læste flere danske bøger, da jeg var yngre, men i dag er det primært engelske. Det er dog ikke glemsomhed men et bevidst valg, og det skyldes først og fremmest, at udvalget inden for mine yndlingsgenrer (fantasy, horror og scifi) er meget, meget bedre. Samtidig er mange af de danske bøger, der udgives, inden for genrer, der ikke interesserer mig synderligt - lidt for meget socialrealisme og utrolig mange krimier.

    Jeg føler mig ikke forpligtet til at have fingeren på pulsen mht. de nyeste udgivelser i Danmark. Jeg læser det, jeg har lyst til :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop de genrer kan der være noget om. Især science-fiction ser jeg virkelig sjældent (aldrig?) på dansk.

      Slet
  12. Jeg foretrækker helt klart skandinaviske og især dansk litteratur. Den specielle nordiske klang, der ofte er i samspil med naturen, som man finder i meget skandinavisk litteratur elsker jeg.
    Det danske sprog er jo fantastisk at gå på opdagelse i. At støde på nogle nye udtryk eller nogle gamle næsten glemte ord er bare så berigende for mig.
    Jeg kan sagtens med stor fornøjelse læse udenlandsk litteratur og bliver så tit inspireret af alle jer engagerede bloggere. måske hat det med dyb forståelse og genkendelighed at gøre at det er mest skandinavisk litteratur, jeg læser. Måske er det fordi min alder er lidt deropad. Måske har vores præferencer bare at gøre med, hvem vi er, dér hvor vi er lige nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre fra en, der læser meget skandinavisk og som nyder det! Og jeg giver dig helt ret. Det danske sprog er smukt, og at sige det ikke er det, er i mine øjne lidt forkert. Der kan opstå så mange smukke ordlyde.

      Og der er sikkert mange grunde til, at nogle læser meget dansk litteratur mens andre ikke gør. Det er bare pudsigt, når man nu læser så meget, at man så læser så lidt dansk samtidig.

      Slet
  13. Sikke et godt indlæg Rikke! Jeg tager også mig selv i at kigge på amerikanske bøger, som bliver hypet op rundt omkring på booktube. Men jeg forsøger at læse en dansk bog i ny og næ - her er biblioteket et meget godt sted at starte :-)

    Jeg havde egentlig et spørgsmål, som jeg håber at du vil svare på/hjælpe mig med, hvis det er muligt:
    Jeg ved, at du havde praktik på et forlag, og nu har fået fast (studie?)arbejde på forlaget.
    Kan du beskrive hvordan det er at arbejde på et forlag? Jeg ved at der sikkert er mange forskellige stillinger, men jeg synes bare at det virker SÅ spændende, og derfor hører jeg mig lidt frem :-) Hvad laver de forskellige mennesker? Hvilke evner/kvalifikationer har du erfaret at det kræver at arbejde på et forlag? Skal man være meget udadvendt osv.
    Der er sikkert mange måder at man kan komme ind i branchen, men ved du hvad dine kollegaer typisk er uddannet som?
    Jeg overvejer nemlig at læse Informationsvidenskab & Kulturformidling, og ville høre om du ved, om de kan få arbejde på et forlag? -Jeg ved godt at alle disse spørgsmål er meget at spørge om, men jeg håber, at du har tid og lyst til at svare. Eller om du eventuelt kender nogen i branchen, som kan hjælpe mig?
    Mange tak for hjælpen på forhånd.
    Vh Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og ja, det er sommetider rart at læse lidt dansk mellem alt det engelske. Det forsøger jeg også at huske på.

      Jeg var ganke rigtigt i praktik ved L&R, og jeg arbejder der nu et par gange om ugen som studentermedhjælper det er smadderspændende.
      Og der er netop mange forskellige stillinger. Der er både ansatte, der arbejder med salg, marketing og presse/omtale. Der er en afdeling for produktion (tryk af bøger), og e-bøger/lydbøger og digitalisering. Der er naturligvis også redaktører, der læser manuskripter og antager bøger, og de er delt op i tre afdelinger: fagbog, oversat skønlitteratur og dansk skønlitteratur.
      Mht. evnerne er det naturligvis forskelligt. De forskellige stillinger kræver forskellige ting, og for mit vedkommende har hovedfokus været strukturering, målsætning, analysekompetencer og naturligvis helt alment, at være åben og social sammen med sine kollegaer :)
      Og ja – der er rigtigt mange måder at komme ind i branchen på, og de er forskellige for alle. Især også i betragtning af, at der er så mange forskellige stillinger med så mange forskellige funktioner, kvalifikationer og krav. Jeg tror dog, at mange er uddannet fra Litteraturvidenskab og Dansk/Nordisk. Jeg er dog sikker på, at uddannelsen ikke er det væsentligste. Det er motivationen derimod :) Jeg forestiller mig, at man også sagtens kan finde en vej med den uddannelse, som du nævner. Hvis man altså brænder for det.

      Jeg håber, det hjalp :)

      Slet
  14. Jeg synes at dit blogindlæg er virkelig vedkommende i en global verden. Målet for mig er at læse meget varieret og alligevel ved jeg godt, at jeg har mange engelske og amerikanske bøger stående. Men jeg har også en del japanske (takket være især Murakami), kinesiske, indisk, tyrkisk, svensk, norsk og tyske bøger. Men jeg har rykket mig i min opfattelse at hvad jeg skal bruge tid på at læse. Før læste jeg mest de mest populære bøger. Dem der blev talt om, dem der blev filmatiseret med kendte skuespillere, de kendte og sikre klassikere, som man jo skal have læst, hvis man skulle blande sig i litterære snakke rundt omkring. Jeg tror efterhånden jeg har fundet mig selv. Jeg 'tør' satse mere på 'ukendte' danske forfattere, på gamle specielle bøger fra Frankring, som jeg har fundet i et antikvariat ved et tilfælde. Det er faktisk sjovere og jeg følte tit at jeg gik glip af noget før. Selvfølgelig læser jeg stadig meget populær litteratur, der er jo tit en grund til det er populært ;), men jeg læser i høj grad også andet. Hen over sommeren står den på alt fra klassikere (jeg mangler at læse Louisa Alcott's 'Little Women' (tænk at man an mangle at læse den...! Det må jeg virkelig få rodet bod på), på danske Nadia Plesners historie, på en tysk 'Lorte barndom' og meget mere. Mit mål er at læse mellem 85-90 bøger om året og så der skal være variation.

    SvarSlet