torsdag den 11. juni 2015

"The Children Act" af Ian McEwan

"The Children Act" af Ian McEwan, fra forlaget Random House, udgivet i 2014. 5/5 stjerner

Hovedpersonen i "The Children Act" er den respekterede højesteretsdommer Fiona Maye. Hun er bredt anerkendt for sin logiske og intelligente indsigt i retssystemet, og hun har tidligere afgivet domme, der har indebåret et valg mellem liv og død på andres vegne. Og det er valg, der hjemsøger hende.
Derhjemme er Fionas liv langsomt ved at splintres. Fionas mand overvejer åbent at have en affære, og Fiona er efterladt magtesløs tilbage i et stille hjem. Samtidig får hun en hastesag på halsen, da den 17-årige Adam nægter at blive behandlet for sin livstruende sygdom. Fiona skal derfor endnu en gang dømme mellem liv og død, da hun skal beslutte, om den mindreårige Adam har ret til at fravælge sig den behandling, han har brug for. 

Worth remembering the world was never how she anxiously dreamed it.” 

Jeg ved ikke, hvad der skete. Det ene øjeblik sad jeg og læste en bog, det næste øjeblik sad jeg og stirrede blankt ud i luften med tomme hænder. Da jeg påbegyndte "The Children Act", var jeg ikke sikker på, det var en bog for mig, og da jeg efter en dags bladren og løst læseri hist og her lagde bogen fra mig, var jeg målløs. Det ironiske er, at jeg burde have forudset det. McEwans bøger kommer med en garanti for forbløffelse.
"The Children Act" er en fortælling om to fremmede, hvis liv efterlader dybe mærker på hinanden. En kvinde skal vælge livet eller døden for en ung mand, og selvom den unge mand har sin egen vilje og sine egne ønsker, er han fuldstændig afhængig af kvindens beslutning. Adams liv ligger i hænderne på hospitalsregler, moral, etik og domstole. Alting besluttes udefra.
Og hvordan tager man den beslutning? Hvordan håndterer man den magt over liv og død, som ens eget job dagligt ligger i hænderne på en? Hvordan afgør man, om et andet menneskes ønsker er væsentlige, når alle ens egne ønsker er ved at slukkes og forsvinde, og ens hjemmeliv ligger i ruiner? Hvordan dikterer man, hvordan andre skal leve sit liv, når man kun lever som et spøgelse i sit eget? Fiona Maye plages af tvivl, ansvar, tidligere beslutninger og en ægtemand der er ved at svinde ud i bagkulissen. Hun føler sig ikke nødvendigvis kompetent nok til den konsekvens, hendes valg får, når hendes og Adams liv  støder sammen.

That the world should be filled with such detail, such tiny points of human frailty, threatened to crush her and she had to look away.”

Ian McEwan skriver så smukt. Han forstår sine karakterer, kender dem ind og ud, og indvier læserens i deres komplicerede psyke. Han fører dem fra usikkerhed og nagende tvivl til fornægtelse, besættelse og indædt stædighed. Og han gør det så elegant, så diskret, at man slet ikke opdager, at man interesserer sig for dem, før det er for sent, og plottet har taget en mørk drejning ned af en korridor, som man ved, ender blindt.
Den var der hele tiden i plottet, i skrivestilen og i bogens stemning; fornemmelsen af et afventende mørke, en uundgåelig konsekvens af diskussionen om liv og død.  Jeg læste den sidste halvdel af bogen i sengen og aftenens begyndende nattemørke, og Nico blev ved med at spørge mig, hvorfor jeg holdt mig selv for munden, og hvorfor jeg var nervøs. Jeg svarede ham: "Det ender galt", og alligevel blev jeg forbavset, da det skete. Det var som at se et trafikuheld i slowmotion.
Bogen er et lille, hverdagsdramatisk mesterværk om valget mellem liv og død. Om den frie vilje og konsekvensen af at lade andre vælge for en. Om religion, teenagekynisme, forældre og partnere. Om drømme der bliver til besættelse, sygdom, håb og de bånd, vi former i livet – og som livet sommetider former for os. McEwan holder en mikroskopisk detalje op i lyset og eksaminerer den fra alle sider, og udleder omhyggeligt hvordan samtlige hændelser udspringer af en enkelt begivenhed. Årsag og virkning med en kølig logik. Det er noget af det, McEwan altid gør bedst.

Jeg er ikke længere helt sikker på, hvad jeg skal gøre af mig selv. McEwan flår altid mit hjerte itu, og jeg lader ham gøre det, for jeg ville aldrig være foruden hans ord.

8 kommentarer:

  1. Jeg har længe tænkt på, om jeg skulle læse den eller ej. Dine ord er dog meget overbevisende - som altid. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, du vil elske den. McEwan er en mester.

      Slet
  2. Den skal vist klikkes hjem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan virkelig kun anbefales! SÅ GOD.

      Slet
  3. Fantatisk anmeldelse af en fantastisk bog :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Den er nemlig helt fantastisk den bog.

      Slet
  4. Åh, jeg elskede "The Children Act"! Den var både rørende og fængslende. Og så skriver Ian McEwan jo bare helt fantastisk :-)

    Det var som altid en fornøjelse at læse din anmeldelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig fantastisk! Jeg får aldrig nok af McEwans smukke ord :)

      Og tusind tak du søde!

      Slet