"A Tree Grows in Brooklyn" af Betty Smith

"A Tree Grows in Brooklyn" af Betty Smith, fra forlaget Arrow, udgivet i 1992 (org. udgivet i 1943). 4/5 stjerner.

"A Tree Grows in Brooklyn" udspiller sig i begyndelsen af 1900-tallet. Familien Nolan er en familie bestående af tredje generations immigranter, der bor i et slumkvarter i Brooklyn. Bogen følger datteren Francies opvækst og hendes vej til voksenlivet i en økonomisk udfordret familie. Da Francies far, Johnny, lider af alkoholisme og kæmper med store psykiske problemer, er det Francies mor, Katie Nolan, der står for at tjene penge og købe mad, hvilket resulterer i, at familien ofte sulter.
Men Francie er håbefuld, ambitiøs og en ivrig læser. Hun tror på det bedste og i selskab med sin lillebror Neeley forsøger hun at finde en vej til et bedre liv. Også selvom hun selv mister et par drømme i forbifarten.

“From that time on, the world was hers for the reading. She would never be lonely again, never miss the lack of intimate friends. Books became her friends and there was one for every mood. ”

I en vindueskarm i Brooklyn sidder Francie og nyder solens stråler med en opslået bog i sit skød. Hun befinder sig i en drømmeverden, læser sider efter side og kaster ind i mellem et blik på træet, der vokser udenfor hendes vindue og pigerne, der går forbi med opsat hår og rød læbestift. Francie er en drømmer, og bøgerne er hendes rejsebillet til verdener langt væk fra hendes fattigdomsramte hverdag.
Det er let at genkende sig selv i den håbefulde Francie Nolan, der ved bogens begyndelse er 11 år gammel og en ægte læsehest. Selvom jeg aldrig har oplevet fattigdom, sult eller familiekvaler, som Francie har, har jeg sommetider flygtet ind i en bog. Jeg var også en drømmer, og det var bøgerne, jeg drømte mig ind i. Francie vandt derfor hurtigt mit hjerte; det er altid let at elske en drømmer.
"A Tree Grows in Brooklyn" er en dannelsesroman i ordets mest klassiske forstand. Bogen følger Francie fra nyfødt til 17-årig og springer kronologisk i tid med kapitler, der går forud for hinanden og fortæller hele Francies skabelseshistorie lige fra hendes forældres første måde. Nogle kapitler giver næsten bogen et præg af familiesaga, selvom det altid er Francie og hendes gradvise uskyldstab, der er i centrum. 
For selvfølgelig vokser Francie op, og selvfølgelig taber hun et par af sine drømme undervejs. Med en dybt alkoholiseret far, en distanceret mor og en lillebror, der ender med at få Francies inderste drøm foræret, er Francies liv ikke magen til de eventyr, hun læste som barn. Men ligesom det kinesiske træ, der mod alle odds gror i Brooklyn, tilpasser Francie sig sine omgivelser og får det bedste ud af det, hun har.

“She was made up of more, too. She was the books she read in the library. She was the flower in the brown bowl. Part of her life was made from the tree growing rankly in the yard.”

Betty Smith skriver fremragende, og "A Tree Grows in Brooklyn" er så medrivende. Det er en af de bøger, der holdte mig vågen med vidtåbne øjne efter et helt døgns læsning. Det er en af de bøger, der fik mig til at genopleve nostalgiens bittersødme; forståelsen af, at livet ikke altid bliver, som man tror, og trøsten i at det som regel går alligevel. Bogen mindede mig om at være 11 og være fortabt i en bog, at være 16 og blive forelsket i en dreng med dårlige intentioner. Men mest af alt, var bogen for mig et studie i idealiseringen af de mennesker, vi elsker, og den grimme virkelighed der sommetider venter under en drøm.
Francie er bogens elskelige hovedperson, men det er i beskrivelserne af hendes far, at bogen for alvor brillerer. For der venter tragedie i Johnny Nolans liv, og tragedien efterlader hans datter med et knust hjerte. Francie og Johnny er nemlig på bølgelængde; de forstår hinanden og hinandens drømme, og Francie tilbeder sin far med hans venligtsindede filosofi og smukke heltesind. Desværre har Johnny sine egne dæmoner; han er alkoholiker, og selvom det er ham, der redder Francies dag, er det i virkeligheden Katie, Francies mor, der hver dag redder familien fra sult og usikkerhed. En stor del af Francies uskyldstab og hendes overgang fra barn til voksen, finder sted, da Johnnys smukke og svage sind knækker. Og Betty Smith beskriver det så præcist. 
"A Tree Grows in Brooklyn" bliver så ofte sammenlignet med Dodie Smiths "I Capture the Castle". Og de to dannelsesromaner minder også meget om hinanden med temaer som fattigdom, omsorgssvigt, en plaget far, en problematisk første forelskelse og en håbefuld hovedperson. Sammenligningen er dog alligevel langt fra optimal – for hvor Dodie Smith er undertonet munter, er Betty Smith langt mere alvorlig og pragmatisk. Der er intet lyserødt drømmeslør i "A Tree Grows in Brooklyn". Seksualitet, en punkteret amerikansk drøm og en konstant nagende sult er vigtige elementer i Betty Smiths roman. I sidste ende handler "A Tree Grows in Brooklyn" om overlevelse – og Francie er, ligesom træet i Brooklyn, i stand til at overleve hvad som helst.