"The Fur Person" af May Sarton

"The Fur Person" af May Sarton, fra forlaget W. W. Norton & Company, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1957). 4/5 stjerner. 

I "The Fur Person" møder man en gadekat med gentlemanmanerer. En navnløs kattekilling er løbet hjemmefra og lever et lykkeligt liv i Bostons gader, lige indtil den dag killingen bliver til en kat og beslutter sig for, at det er på tide at slå sig ned.
Katten må teste og afprøve mange hjem, før den falder til rette, finder et sæt elskelige mennesker og får et navn. Tom Jones, som katten ender med at hedde, har ikke tænkt sig at gå på kompromis med drømmen om et hjem med måltider, der passer sig til en kat af dens egen standard. Og når Tom Jones endelig finder sit hjem, har han ikke tænkt sig at give slip igen.

“It is a known fact that if one sits long enough in front of a door, doing the proper yoga exercise, the door will open.”

"The Fur Person" er en vidunderlig bog for alle katteelskere. Fortalt gennem tankerne på katten Tom Jones, der strejfer omkring i Bostons gader, er det et morsomt gætteri på det spørgsmål, som enhver katteejer er plaget af: "Hvad tænker katte egentligt – og hvad tænker min kat om mig?"
May Sarton besvarer spørgsmålet med komisk indlevelse, da Tom Jones ikke bare er hvilken som helst kat; han er en gentleman-kat, der lever efter meget stramme regler for, hvad der er korrekt etikette, og hvad der ikke er. Hvis Tom Jones ønsker noget af et menneske (eller husholdersker, som han så ydmygt kalder dem), miaver han blot en enkelt gang og venter derefter høfligt på at blive hørt. Stress bliver jaget på flugt af særlige katte-yoga-øvelser, og skulle Tom Jones blive talt direkte til, er det korrekte valg at lade som absolut ingenting.
Den vigtigste regel i Tom Jones' gentleman-kodeks er, at en husholderske aldrig må vælges i hast. Og derfor handler størstedelen af "The Fur Person" om Tom Jones' forsøg på at finde det perfekte hjem og den perfekte husholderske. En opgave der er langt mere kompliceret, end man skulle tro.

“A Fur Person is a cat who has come to love one or, in very exceptional cases, two human beings and who has decided to stay with them as long as he lives. This can only happen if the human being has imagined part of himself into a cat just as the cat has imagined part of himself into a human being. It is a mutual exchange.”

"The Fur Person" er en charmerende hyldest til katte og de mennesker, der elsker dem. Tom Jones slentrede fra gaden ind i mit hjerte, og blandt hans mange særheder og kattekutymer fandt jeg et lille glimt af genkendelse, der mindede mig om de elskede kattevæsener, jeg gennem tiden har lukket ind i mit eget hjem. 

Sarton skriver yndigt og formår gennem sine morsomme beskrivelser at indfange kattens  mange utilregnelige luner. Bogen vil nok ikke give meget mening for en, der aldrig har boet sammen med en kat, men for de af os der har, er den en uvurderlig lille perle, der hører hjemme på enhver katteelskers bogreol. Bogen mindede mig nemlig om talrige søvnløse nætter med en kat, der stjal min hovedpude, om et omhyggeligt potevaskeri, om den vibrerende brummen fra en pelsbeklædt mave – og bedst af alt, om gensidig og livslang kærlighed mellem to pelspersoner. 

Jeg tror, "The Fur Person" kommer med smilegaranti til enhver katteelsker, katteejer og katteven. Det er en bog, der udånder tryghed og varme med samme effekt som en tyk sweater, en dampende kop te eller lyden af en spindende kat i sengens fodende.