tirsdag den 17. november 2015

Tema-tirsdag #108: Jeg har aldrig hørt en lydbog til ende

Da jeg var barn, lyttede jeg til kasettebånd. Hver aften inden min søster og jeg skulle sove, afspillede vi kasettebånd med indtalte historier. Det var sådan, jeg lærte Krummerne at kende. Og det var sådan, jeg allerbedst faldt i søvn: til lyden af en historie oplæst af en rolig stemme. Med alt fra Disney-eventyr fortalt med entusiastiske skuespilsstemmer til monotone oplæsninger af Thøger Birkelands børnebøger var vores lille båndbibliotek fyldt med skønne godnathistorier, der passede med et enkelt kapitel før sengetid.
I dag er kasettebåndene for længst skiftet ud med MP3-filer, der kan bæres rundt på telefonen og dermed i lommen. Oplæste historier er ikke længere kun en sengetidsaktivitet; de kan høres overalt og af alle. Jeg synes, det er sådan en fin tanke – og dog er det over femten år siden, jeg hørte en lydbog til ende. Og dengang hed det ikke engang en lydbog.
I teorien er jeg ovenud begejstret for lydbøger. Jeg elsker idéen om, at højtoplæsning og udtalte ord ikke kun er for børn, der skal sove. Tanken om at få foræret en historie, imens man gør rent, strikker, skriver, går, cykler eller kører bil er intet mindre end genial. Al spildtid forsvinder, og den traditionelle læsning bliver et mere fleksibelt begreb, der kan finde sted hvor som helst. Jeg kan ikke finde på én negativ ting at sige om lydbøger. Ud over at jeg simpelthen ikke er i stand til at bruge dem.

Jeg har forsøgt. Flere gange. Jeg har lyttet til tre kapitler af George R. R. Martins "En storm af sværd" for derefter at konstatere, at jeg ikke anede, hvilke karakterer de tre kapitler handlede om. Jeg har siddet i bussen og lyttet til Neil Gaimans egen oplæsning af "Stardust",  nydt hans ord og hans smukke accent for derefter at glemme lydbogen helt til fordel for en eller anden flyvsk spekulation. Jeg har gået ture med Stephen Frys oplæsning af Harry Potter i ørerne uden at høre spor. Og jeg har endda forsøgt at genopleve min barndomsglæde og lytte til en sød børnebog, imens jeg lå i min seng med det sørgelige resultat, at jeg faldt i søvn, før et kapitel blev læst til ende. Jeg kan simpelthen ikke finde koncentrationen.

Det er et sært problem. Især fordi jeg så ofte lytter til forfatterinterviews og litteraturdiskussioner, imens jeg går ture uden det samme problem. Jeg ved godt, koncentrationen er anderledes med en bog, men jeg forstår ikke, hvorfor oplæst fiktion nærmest øjeblikkeligt får mine tanker til at vandre. Selv når der er tale om mine yndlingsbøger, er der ingen garanteret succes. Jeg er ikke i stand til at høre en lydbog til ende.
En del af problemet er uden tvivl, at jeg har et større og større behov for selv at diktere min læsning. Jeg er ikke i stand til at acceptere, at en fremmed oplæser skal sætte mit læsetempo. At jeg ikke selv kan se ordene, som de fremstår på siden. At jeg ikke kan standse op og nyde synet af en vidunderlig sætning og læse den en-to-tre gange, fordi den er så velskrevet. Og jeg er slet ikke i stand til at acceptere, at jeg bliver nødt til at planlægge mine koncentrationspauser, at jeg ikke bare kan lade mine tanker vandre og fem minutter senere vende tilbage til historien uden at være gået glip af noget. Lydbogen tager læsningen ud af min egen kontrol.
Efterhånden er jeg tilbøjelig til at give op og glemme projektet. Til tørt at konstatere, at lydbøger ikke er noget for mig, selvom de var det engang. Men på den anden side tror jeg ikke på, det passer. For der er intet så smukt som at høre Neil Gaiman læse op af sin egen bog, intet så fascinerende som at lytte til Donna Tartts højtlæsning af sin montrøst lange "The Goldfinch" og intet så fint som at få en historie serveret i situationer, hvor man normalt ville være læseløs. Jeg skal bare finde den rigtige måde at bruge lydbøger på. Den rigtige måde for mig. 

Lytter til du lydbøger? Og kan du koncentrere dig om dem? I hvilke situationer lytter du til lydbøger, og hvad synes du, er den væsentligste fordel ved dem? 

40 kommentarer:

  1. Jeg hørte også rigtig mange lydbøger som lille. Specielt mit kassettebånd med Luftenshelte blev flittigt afspillet.
    De senere år har jeg dog foretrukket at læse bøgerne selv, fordi jeg, som du også selv siger, selv bestemmer læsetempoet. Da jeg pendlede til Middelfart i foråret, forsøgte jeg mig med lydbøger til togturen, men jeg mistede konstant fokus, fordi jeg kom til at lytte til nogle andres samtaler eller så forstyrrede noget udenfor vinduet mig, så det var ikke den store succes. Da jeg så var i Grønland, havde jeg downloadet lydbogen af "Me Before You" af Jojo Moyes til flyveturen, men jeg endte med at høre den, når jeg f.eks. vaskede op eller gjorde rent. I starten irriterede det mig grænseløst, at hun læste så langsomt, men så opdagede jeg, at man kunne sætte læsehastigheden op til f.eks. 1.5, hvilket virkelig hjalp mig, for pludselig læste hun i samme tempo, som jeg selv ville have gjort og jeg endte faktisk med at høre hele bogen

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, Luftens helte! Dét er ren nostalgi!

      Og det er svært med læsning i offentlig transport. Der er noget så mange forstyrrelseselementer – og med en lydbog er det alt for let at lade tankerne vandre. Men herligt at du til sidst fik en god oplevelse med forøget hastighed ;-)

      Slet
  2. Åh, mit liv ville være langt mere kedeligt uden lydbøger. Jeg lytter til dem, når jeg strikker eller hækler, gør rent, kører i bus og tog, handler eller går ture. Det giver næsten en tryghed at høre en stemme fortælle, når jeg flakker rundt i mit eget selskab.
    Dog vil jeg sige, at min oplevelse afhænger fuldstændigt af oplæseren og dennes stemmeføring, indlevelse, intonation, udtale og tempo. Hvis bare én af de ting ikke er på plads, kan jeg ikke høre bogen til ende uden at blive rigtig sur :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fantastisk, at du kan. Det må være så hyggeligt altid at have en god historie og en rar stemme i ørerne – hvis stemme velogmærket ér rar, altså :p

      Slet
    2. Ps, Stine, har du nogensinde hørt lyrik som lydbog? Kunne det ikke være vildt spændende ift den sanselige/rytmiske dimension?

      Slet
    3. Nej, men det kunne jeg helt vildt godt tænke mig - dog er vi så igen ude i, at oplæseren skal have super meget styr på materialet :P Men jeg ville elske at lytte til det på en gåtur; det ville være helt perfekt <3

      Slet
    4. Ja, præcis! Åh gud, det er noget af en glidebane. Men det ville være smukt, hvis det blev gjort rigtigt!

      Slet
  3. Jeg har fuldstændig samme problem. Jeg kan heller ikke koncentrere mig tilstrækkeligt om lydbøger, og det er så ærgerligt! Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne, så jeg kunne udnytte al min tid optimalt, for hvor har du ret i, at lydbøger er en genial opfindelse :)

    SvarSlet
  4. I do audiobooks are a nice reading device but, like you, I have no use of them for the same reason: I cannot concentrate. If I'm hearing the words I tend to disconnect. I don't do it on purpose, it simply happens. I know a lot of people listen to audiobooks while driving and I cannot understand how they can pay attention to the story. I never could do so. I need something physical in my hands, be it a book or a kindle (though I prefer a book) to be fully concentrated on the story. Otherwise, everything is lost to me

    SvarSlet
    Svar
    1. It is so annoying as I really appreciate the idea.

      Slet
  5. Jeg kunne næsten selv have skrevet dette, undtagen at jeg nok ikke ville skrive så smukt som du altid gør. Mit problem er også at jeg ikke rigtig får kocentreret mig nok, jeg glemmer ting jeg ikke selv opfatter med mit eget syn, og tit taler folk bare for hurtigt. Jeg " lytter" til lydbøger på Ereolen så forslaget om at sætte den til at speede op, hjælper ikke. Tit skifter fortælleren heller ikke rigtig stemme når nogen taler, så derfor har jeg gået glip af nogen samtaler, da jeg bare troede af det var kedelige forklaringer. Jeg tror bare jeg holder mig til bøger og noveller jeg kan læse med mine egne øjne:-)😀🤓

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, tak for de søde ord.

      Og jeg kan heller ikke koncentrere mig om det. Det er sådan en skam. Jeg har endnu ikke prøvet de der mere skuespils-agtige lydbøger med lydeffekter og lignende – det må være næste trin.

      Slet
  6. Jeg er begyndt at lytte til dem, når jeg vasker op, laver mad og spiser - det er en utrolig god måde for mig at få 'spild-tid' til at blive til 'læse-tid' :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder herligt! Hvilke bøger lytter du så til – er nogle bedre for dig end andre?

      Slet
  7. Jeg gik egentlig at troede lydbøger ikke var noget for - jeg foretrækker ligesom dig at se ordene foran mig. Desuden holder jeg så uendeligt meget af at sidde fysisk med bogen i hænderne og forsvinde ind i den. Men i sommers ændrede det sig, da jeg faldt ned af en trappe og fik hjernerystelse. Og med et var den sommer jeg havde planlagt at tilbringe sammen med den ene bog efter den anden væk. Og det var simpelthen mere end jeg kunne bære, jeg var nødt til at læse og derfor endte jeg med at begynde at høre lydbøger, da det var den eneste måde jeg kunne læse uden at læse på.

    Efterfølgende nu hvor hjernerystelsen er væk har jeg valgt at holde fast i lydbøgerne, når jeg gør rent eller cykler, så jeg kan udnytte den spild tid til at læse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan jeg godt forstå, lydbøger bliver uundværlige. Og gode. Og jeg tænker også, at man rent faktisk har roen til at koncentrere sig, når man på den måde er tvunget til det.

      Slet
  8. Eg høyrer lydbok i perioder, men har som regel alltid ei eller to på telefonen som eg høyrer når eg har mulighet.

    SvarSlet
  9. Jeg hører lydbog dagligt. Jeg hækler meget og der er det skønt at sætte en god bog på og så gemme sig i sin egen verden:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Og nøj, hvor lyder det hyggeligt! Men bliver lydbogen så aldrig bare til "baggrundsstøj" for dig, eller får du det hele med?

      Slet
  10. Hvor har jeg også bare hørt mange lydbøger som barn - og det var bare sådan en dejlig måde at falde i søvn på (og et kassettebånd stopper jo også af sig selv!). Jeg har, som dig, hørt Krummerne et utal af gange. Det bedste var jo at finde en velkendt historie til godnatlytning, så betød det ikke så meget, man faldt i søvn midt i det hele.

    Lydbøger er vokset på mig igen som voksen, selvom jeg også havde en periode, hvor jeg bare faldt i søvn, når jeg lyttede. En lydbog er alletiders motivation til en løbetur, det hjælper på de sure pligter som vasketøj og rengøring. Jeg tror, det handler meget om at vælge de rigtige historier at lytte til - det er bestemt ikke alle bøger, der egner sig til det medie, så jeg vælger med omhu. Det er for mig et godt sted at være lidt eksperimenterende og vælge bøger, jeg enten er usikker på, er noget for mig eller som jeg ikke ellers kunne finde på at læse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig. Jeg elskede mine kassettebånd og bliver helt nostalgisk ved tanken. Nøj, hvor var det skønt. Og især "Krummerne" lyttede jeg meget til.

      Kan du løbe og lytte til lydbog samtidig? Wauw. Jeg tror, jeg ville finde det for monotont/umotiverende at løbe til – men sejt, du kan! Og sejt med eksperimenteringen. Den slags er altid fantastisk.

      Slet
  11. Mit spørgsmål har intet at gøre med dit tirsdagsindlæg, men jeg bliver nødt til at høre, om du ikke har lyst til at fortælle om nogle af de bøger, der står på din ønskeliste til jul meget snart? :) Du plejer at have så mange inspirerende ønsker, men jeg når aldrig at få dem med på min egen ønskeliste, desværre, så derfor tænkte jeg, at jeg ville spørge dig i god tid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det var en god idé. Det må jeg gøre snart. Desværre er jeg bare notorisk dårlig til ønskelister og har endnu ikke skrevet en. Men når jeg gør, kommer den også på bloggen :)

      Slet
  12. Jeg hører meget sjældent lydbøger, og jeg har ligesom du meget svært ved at fokusere og koncentrere mig om historien, hvis jeg laver noget andet samtidig med. Jeg kan godt gå en tur og lytte til en god lydbog, men jeg kan ikke rydde op, bage eller lignende, så vandrer tankerne eller jeg misser noget, fordi det lige larmer osv. Jeg kan dog godt ligge i min seng og lytte også, men det er utrolig sjældent, at jeg faktisk gør det, og jeg har aldrig hørt en hel lydbog, mest fordi det er noget andet at tage sig tid til at lytte end lige at finde en bog frem, som man kan læse et par sider i. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er så nemt at gå glip af noget. Men ja, det er nemlig noget helt andet, og det er svært at kategorisere det ved siden af den traditionelle læsning.

      Slet
  13. Jeg har heller aldri hørt en hel lydbok. Jeg vil så gjerne, men tankene vandrer og jeg liker best å ha boken fysisk i hendene. Føle den...av og til kjenne den deilige duften av en ny bok og se bokstavene danse og ta meg med inn i en ny verden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også dårlig til det. Og ikke så meget på grund af manglen på fysisk manifestering (en smuk oplæsning er jo en sanseoplevelse i sig selv), men fordi jeg simpelthen ikke kan koncentrere mig. Jeg er for flyvsk.

      Slet
  14. Jeg elsker lydbøger. Hører dem i bilen, når jeg strikker, går med hunden og om natten når jeg ikke kan sove. Lydbøger er anderledes end fysiske bøger, ligesom ebøger også er anderledes. For mig er lydbøger et godt supplement og rummer bestemt gode læseoplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det herligt! Og rart du kan få så meget fornøjelse ud af det.

      Slet
  15. Jeg elsker lydbøger, men jeg hader, når nogen siger, de har læst en bog, når de har lyttet til en lydbog. For man læser slet ikke på samme måde, og selve læsningen er jo væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Njaeh. Det er lidt en gråzone for mig. For vedkommende har vel det niveau af viden om bogen, som en læsning forudsætter. Eller hvordan tænker du?

      Slet
  16. Jeg havde aldrig rigtig lyttet til lydbøger før jeg fik arbejde som bibliotekar og skulle til at pendle alt mellem en halv til halvanden time på arbejde hver vej - i bil. Radio drev mig hurtigt til vanvid, og jeg forsøgte mig derfor med cd lydbøger, og jeg har været hooked lige siden. Jeg ELSKER lydbøger. Jeg elsker dem så meget jeg nu slæber min ipad med på hver køretur, for på den kan mofibo appens oplæsningshastighed skrues op (modsat android mobil appens). Jeg er ikke til de store dybe bøger, men syntes krimier og YA fungerer helt fantastisk som lydbøger og jeg er kort fortalt storforbruger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Bil er sådan en mærkværdig form for pendleri, hvor man intet kan foretage sig i mens. Dér må lydbøger virkelig være en fantastisk fordel. Men kan du virkelig koncentrere dig, imens du kører? Eller lytter man ikke med et halvt øre? Jeg ved det ikke selv helt..

      Slet
  17. Jeg har prøvet et par stykker, men jeg var ikke super bidt af det. Fx. hørte jeg den dejlig Anna og det franske kys, men blev konstant irriteret over udtalefejl i oplæsningen. Sådan noget magter jeg simpelthen ikke. Jeg prøvede også en anden, men der havde oplæser den mest irriterende stemme nogensinde, så det måtte jeg give op. Nej, jeg vil klart hellere læse en bog :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er helt sikkert mange faktorer, der spiller ind! Både hos fortæller og lytter.

      Slet
  18. Det er ikke mere end en måned siden, at jeg hørte min første lydbog - og jeg er fan! Jeg kan godt lide at lave smykker, tegne og den slags, og en lydbog passer perfekt til den slags oplevelser.
    Lydbøger har også afhjulpet mine søvnproblemer på det sidste - og jo, det er dødærgeligt at falde i søvn midt i en god historie, men så kan man jo heldigvis spole tilbage dagen efter :)
    Min første lydbog var i øvrigt Stolthed og fordom, som jeg elskede - men helt ærligt ville jeg nok have været i fare for at gå død i det gammeldags, kringlede sprog, hvis jeg selv havde læst den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt, at det fungerer så godt for dig – på flere måder! :) Og 'Stolthed og fordom' er bare så skøn. Jeg er glad for, at du nød den. Som lydbog :)

      Slet
  19. Jeg har det på samme måde som dig med lydbøger - mine tanker flyver lynhurtigt væk og så aner jeg ikke, hvad der lige er blevet læst op. Men jeg er lidt stædig for tiden i jagten efter gode lydbøger, som kan holde min koncentration, og det er derfor lykkedes mig at finde en! "Madame Hemingway" af Paula McClain kan klart anbefales som lydbog på Ereolen :) Den er tilpas ligetil, så man sagtens kan følge med, også selvom tankerne af og til flyver en smule. Og så er det bare dejligt at gå rundt i det her kolde efterårs/vintervejr og drømme sig til 1920'ernes Paris ;)

    SvarSlet