"The Enchanted Wanderer & Other Stories" af Nikolai Leskov

"The Enchanted Wanderer & Other Stories" (org. titel "Очарованный странник") af Nikolai Leskov, fra forlaget Vintage Classics, udgivet i 2013 (org. udgivet i 1873). Læst på engelsk – originalsproget er russisk. 4/5 stjerner.

Nikolai Leskov bliver ofte omtalt som "den største russiske forfatter som de fleste af os ikke kender". Han siges at have haft enorm indflydelse på forfattere som Michail Bulgakov og Anton Chekhov – og dog er hans noveller og korte romaner sjældent forsøgt oversat. Måske fordi de hovedsageligt er skrevet i talesprog og baseret på mundtlige fortællermønstre.
"The Enchanted Wanderer & Other Stories" består af 17 fortællinger – 15 noveller og 2 kortere romaner. 

“The stars hang in the sky like lamps before icons and down below the darkness is so thick that you get the impression that someone is touching you all over.”

Jeg vil ikke klassificere Leskovs skriverier som noveller, men snarere som fortællinger. For ligesom fortællinger, der bliver videreleveret fra mund til mund, er Leskovs skriverier også altid indrammet af en fortæller, der mindes en episode, en historie, et eventyr eller en myte, som vedkommende videreleverer mundtligt til sine tilskuere. Selskabslege, lejrbålsstemning og rejsekammerateri danner baggrunden for de egentlige historier og giver dem et næsten mytisk præg. At læse Leskov føles mest af alt som at blive indviet i en hemmelighed.
I modsætning til sine mere berømte landsmænd skriver Leskov ikke om det russiske aristokrati. I stedet dedikerer han sine historier til arbejdsklassen og skriver om bønder, tjenestefolk, skuespillere, munke, sigøjnerpiger, hestesælgere og soldater. Den rå elendighed og desperation skinner igennem i mange af fortællingerne, selvom den ofte bliver belagt med et lag af ironi og bitter eventyrshumor. I "A Robbery" overvinder en gammel mand og en nervøs dreng således den tyv, der har stjålet deres ure – for derefter at opdage, at deres ure slet ikke var blevet stjålet alligevel, og at de i stedet har gjort dem selv til tyveknægte. Uretfærdighed og uvidenhed fylder meget i fortællingerne og er tydeligst i "The Man on Watch", hvori en soldat straffes for at have forladt sin post – også selvom han forlod den for at redde en druknende mand. Uretfærdigheden er slående og alligevel er det vidunderligt komisk fortalt.
Der er skønhed at finde hos Leskov, men det er en mere rå skønhed, end jeg havde troet mulig. Antologiens første fortælling er "The Lady Macbeth of Mtsensk", som er en blændende kombination af Gustave Flauberts "Madame Bovary" og Shakespeares "Macbeth". Det er en fortælling om en utilfredsstillet kvinde, der er ulykkeligt gift og som i sin kedsomhed forelsker sig hovedkulds i en af de ansatte mænd. Konsekvenserne er fatale, og forelskelsen er dødsdømt fra start. Det er ikke en smuk historie – men Leskov skriver så yndefuldt om en tekandes giftige indhold og bloddråbernes stille dryppen fra en åben hals, at man for et øjeblik kan finde skønhed i de mest groteske scener. Det er detaljemættede billeder, der føles som malerier.

“Now and again in these parts you come across people so remarkable that, no matter how much time has passed since you met them, it is impossible to recall them without your heart trembling.”

Jeg læste denne antologi over tre måneder. Bid for bid, historie for historie tyggede jeg mig igennem den, og undervejs læste jeg endda flere af historierne flere gange. En enkelt historie sprang jeg over, mens andre gjorde store indtryk og forlangte mere opmærksomhed. Jeg tror ikke, der findes én korrekt måde at læse Leskov på, men for mig var læsning ikke nok; jeg havde brug for nærlæsning.
Ironisk nok var antologiens titelhistorie, "The Enchanted Wanderer", den fortælling jeg brød mig allermindst om. Den forekom mig for lang, fortællerstemmen for drævende, og samlingen af fantastiske og lavpraktiske ting næsten meningsløs. Til gengæld fandt jeg så meget andet i antologien, jeg kunne elske. Leskovs fortællerstemme trængte sig ind på mig og overvandt mig, og hver gang jeg fandt bogen frem, føltes det som et gensyn. 
Leskov forærer sine læsere en verden, han kender ind og ud og pakker den ind i et mesterligt sprog, der aldrig er kedeligt, belærende eller nytteløst. Han ved hele tiden, hvor han bevæger sig hen, og hans fortællinger er fyldt med så mange farver og nuancer, at de får alle omkringstående bøger til at blegne. Fra øde sletter til mørke gadehjørner, fra opfinderstuer til teatre, generalkontorer og forladte, faldefærdige værelser på snuskede hoteller – Leskov tager sine læsere med på en rejse igennem det Rusland, han kender. Det Rusland som så mange andre har overset. Fortællinger fra en ægte historiefortæller er så sjældne – og jeg ville ønske, at flere kendte disse. 

“The perceived impoverishment of literature was connected first of all with the multiplication of railroads, which are very useful for commerce, but harmful for artistic literature. Today man travels a lot, but quickly and painlessly and therefore he doesn′t accumulate any strong impressions, he has no time to observe anything---everything slip by. Hence the poverty.”