Ting jeg har lært om boglig vedligeholdelse (og opbevaring)

Efterhånden som min bogsamling er blevet fyldt med smukke bøger i fine indbindinger, har jeg forsøgt at glemme alle mine dårlige vaner og behandle dem så forsigtigt som muligt. Jeg har undgået at strege i dem og skrive noter på siderne; jeg har undgået at sætte klistermærke og post-its i mine yndlingseksemplarer, og jeg har bandlyst æselører, kakaopletter og fedtede fingre.

Men jo mere jeg googler, jo mere lærer jeg. Boglig vedligeholdelse er en mageløs jungle, og der er så mange ting, som man skal være opmærksom på. Bøger er overraskende skrøbelige objekter, der skal opbevares med omtanke og forsigtighed – og der er så meget, jeg ikke har været opmærksom på før nu. Og hvis du også gerne vil vide mere om, hvordan man bedst passer på sine bøger, deler jeg nu alt det, jeg har lært.

Ting jeg har lært;

• Når man tager en bog ud af reolen, er det bedst at undgå at trække i midten af bogens ryg, da man i så fald slider bogens syning/lim. I stedet kan man skubbe bøgerne ved siden af bogen tilbage og så tage fat om bogens sider og derved trække den ud. En bogryg er en bogs svageste punkt, for det er dén, som holder hele bogen sammen.
• De fleste bøger er ikke designede til at ligge helt åbne. Ryggen på en paperback knækker, hvis den åbnes helt, og det gør syningen/limen på en hardbacks ryg faktisk også. Det kan bare ikke ses.
• Vedligeholdelsesmæssigt er det bedst at sortere sine bøger efter højde. På den måde kan bøgerne hvile mod hinanden og give hinanden støtte, så de ikke bliver skæve i ryggen. Det er heller ikke optimalt, hvis en bog læner sig til den ene eller den anden side, da den i så fald ikke får støtte, og dens struktur bliver skæv.
• Store bøger/coffee table books opbevares bedst liggende – men aldrig i stakke med mere end 2-3 bøger.
• Almindelige bøger tager dog hurtigt skade af at blive opbevaret liggende. Når en bog står op, bærer den kun sin egen vægt, men når den ligger i en stak, bærer den alle de andre bøgers vægt på sig. De nederste bøger i en stak vil derfor ofte blive skæve i ryggen efter et stykke tid, og vil derefter måske ikke kunne lukkes ordentligt eller i værste fald lukke skævt. (Af samme grund har jeg rejst alle bøger i min bogreol op igen efter at have forsøgt at spare plads ved at stable dem.) 
• Det er bedre at lade sine bøger stå yderst på reolen end skubbet op mod bagvæggen. Bøger har brug for luft både foran og bagved for at sikre luftcirkulation. Hvis man, ligesom jeg, har bøger stående i to rækker, er det derfor væsentligt at sikre sig, at det er de mindst skrøbelige bøger, der er skubbet op mod reolens bagvæg.
• Støv er farligt for bøger, da støv kan omdannes til fugt, og fugt kan ødelægge siderne og indbindingen. Det er vigtigt at støve sin bogreol – og sine bøger – regelmæssigt af. (Og det burde jeg i øvrigt også selv blive bedre til).
• Sollys kan blegne bogindbindinger over længere tid – den perfekte bogreol er derfor ikke i direkte kontakt med sollys eller andet skarpt lys. Det er i øvrigt også bedst at opbevare bøger et stykke fra radiatorer og udluftning af hensyn til luftfugtighed. 
• Bogmærker er som udgangspunkt en god idé i bøger, men papirclips, hårnåle og metalbogmærker bør undgås, da de kan presse siderne flade og efterlade mærker. 
• Det ovenstående skal naturligvis tages med et gran salt – en lille del af min bogreol bliver ramt af sollys, og nogle af mine paperbacks læner sig op af andre bøger, fordi de ikke kan stå anderledes. Pointen er nok i sidste ende, at det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre, for at passe på de bøger, man har brug for at passe på. 

Har jeg glemt noget? Har du et vigtigt vedligeholdelsestip, som du gerne vil dele med mig?