"Austenland" af Shannon Hale, fra forlaget Bloomsbury, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2007). 3/5 stjerner.
Jane Hayes er 32 år, single og bosat i New York. På trods af flere ihærdige forsøg kan hun tilsyneladende ikke finde sin drømmemand, og søger derfor trøst i en fiktionel verden af dagdrømme og længsel. Mr. Darcy (i skikkelsen af Colin Firth) bliver hendes erstatning, og efterhånden kan ingen mand længere leve op til Janes idealer.
Janes besættelse bliver afsløret af en rig tante, som senere testamenterer en ferie til Jane - en rejse til England, nærmere betegnet Pembrook Park som specialiserer sig i at genoplive Austen stemningen til mindste detalje. Pludselig befinder Jane sig mellem mandlige skuespillere med smukke replikker og kærlighedshungrende Austen-fanatikere - og linjen mellem fantasi og virkelighed bliver sværere og sværere at gennemskue.
"He had a dashing smile. It nearly dashed right off his face."
Det er 200 år siden Austens "Pride and Prejudice" blev udgivet, og dog inspireres talrige skribenter stadig til årligt at producere uanede mængder af fanfiction og nyfortolkninger. Mr. Darcy er efterhånden blevet langt mere end en fiktiv karakter; han er blevet et symbol, en arketype, en tilbagevendende dagdrøm. Det er både komisk og beundringsværdigt, hvordan Austen påpegede og skabte et ideal, som har gennemsyret og hjemsøgt vores romantiske fantasier i flere århundreder.
Og det er netop denne Darcy-prægede besættelse, Hale udforsker i "Austenland". Naturligvis er hovedpersonen, Jane Hayes, dybt fortabt i drømme om Colin Firth i en gennemblødt hvid skjorte i den mest stereotypiske forstand, men hun stiller samtidig også spørgsmålstegn ved hendes Austen-eksapisme. Hun forsøger at skelne mellem dagdrømme og virkelighed eller skuespil og oprigtighed, og gør et indædt forsøg på at skubbe Mr. Darcy tilbage til fiktionen, hvor han hører til.
"Figure out what is real for you. No use leaning on someone else's story all your life."
Jeg holdte meget af idéen om et Jane Austen-inspireret feriested, eftersom det placerede bogen i en lidt anden sammenhæng end de andre bøger, jeg har læst i genren. Omend Pembrook Park til tider virkede en anelse utroværdigt og selvmodsigende (fx. er mobiltelefoner forbudt - men der er elektrisk lys og moderne toiletfaciliteter), var det et spændende udgangspunkt. Ved at tvinge Jane Hayes til at navigere rundt i Pembrook Parks kunstige omgivelser, tvinger Hale hende samtidig til at gøre op med sig selv og hendes livsopfattelse.
Bogen er på ingen måde et indsigtsfuldt blik ind i Austens verden; snarere en refleksion over Austens indflydelse på vores verden. Og på sin vis er bogen, med alle dens uoriginale klichéer og komiske misforståelser, perfekt som den er. Fjerlet underholdning med en sukkersød undertone.
Det var en fortælling af den slags, hvor jeg kunne slå hjernen fra, og blot føle smilet brede sig på mine læber. Jeg nød at tilbringe en døsig eftermiddag i Pembrook Park, og læste bogen fra ende til anden. En form for guilty pleasure, jeg ikke helt kan føle mig skyldig over.
(Som bonusinfo kan jeg tilføje, at "Austenland" er blevet filmatiseret, og højst sandsynligt udkommer på dvd til efteråret.)
Jane Hayes er 32 år, single og bosat i New York. På trods af flere ihærdige forsøg kan hun tilsyneladende ikke finde sin drømmemand, og søger derfor trøst i en fiktionel verden af dagdrømme og længsel. Mr. Darcy (i skikkelsen af Colin Firth) bliver hendes erstatning, og efterhånden kan ingen mand længere leve op til Janes idealer.
Janes besættelse bliver afsløret af en rig tante, som senere testamenterer en ferie til Jane - en rejse til England, nærmere betegnet Pembrook Park som specialiserer sig i at genoplive Austen stemningen til mindste detalje. Pludselig befinder Jane sig mellem mandlige skuespillere med smukke replikker og kærlighedshungrende Austen-fanatikere - og linjen mellem fantasi og virkelighed bliver sværere og sværere at gennemskue.
"He had a dashing smile. It nearly dashed right off his face."
Det er 200 år siden Austens "Pride and Prejudice" blev udgivet, og dog inspireres talrige skribenter stadig til årligt at producere uanede mængder af fanfiction og nyfortolkninger. Mr. Darcy er efterhånden blevet langt mere end en fiktiv karakter; han er blevet et symbol, en arketype, en tilbagevendende dagdrøm. Det er både komisk og beundringsværdigt, hvordan Austen påpegede og skabte et ideal, som har gennemsyret og hjemsøgt vores romantiske fantasier i flere århundreder.
Og det er netop denne Darcy-prægede besættelse, Hale udforsker i "Austenland". Naturligvis er hovedpersonen, Jane Hayes, dybt fortabt i drømme om Colin Firth i en gennemblødt hvid skjorte i den mest stereotypiske forstand, men hun stiller samtidig også spørgsmålstegn ved hendes Austen-eksapisme. Hun forsøger at skelne mellem dagdrømme og virkelighed eller skuespil og oprigtighed, og gør et indædt forsøg på at skubbe Mr. Darcy tilbage til fiktionen, hvor han hører til.
"Figure out what is real for you. No use leaning on someone else's story all your life."
Jeg holdte meget af idéen om et Jane Austen-inspireret feriested, eftersom det placerede bogen i en lidt anden sammenhæng end de andre bøger, jeg har læst i genren. Omend Pembrook Park til tider virkede en anelse utroværdigt og selvmodsigende (fx. er mobiltelefoner forbudt - men der er elektrisk lys og moderne toiletfaciliteter), var det et spændende udgangspunkt. Ved at tvinge Jane Hayes til at navigere rundt i Pembrook Parks kunstige omgivelser, tvinger Hale hende samtidig til at gøre op med sig selv og hendes livsopfattelse.
"Austenland" har et charmerende persongalleri, selvom det er enormt forudsigeligt og karakteristisk for chick-lit genren. Der var den forvirrede, klodsede og drømmende hovedperson som ledte efter (og fandt) sin egen Mr. Darcy, den 50årige blondine som absurd underdrev sin alder og forsøgte at forføre enhver mand, den betroede veninde med en forræderisk facade, den "farlige", spændende og rå mand, den noble, arrogante inkarnation af Mr. Darcy og den ophævede og formanende anstandsdame.
Plottet var mindst ligeså forudsigeligt og simpelt - og sluttede endda med en af de velkendte lufthavnsscener. Med undtagelse af en enkel overraskelse, var hele løsningen givet fra start.
Hale fortæller dog historien ganske overbevisende, og skrivestilen er både varm og charmerende. Flere gange måtte jeg undertrykke et fnis og en lille hovedrysten over nogle af de overdrevne karakterer. Samtidig indeholder bogen mange indarbejdede referencer til andre af Austens romaner, heriblandt "Mansfield Park" og "Persuasion", udover den tydeligt Bennet/Darcy inspirerede kærlighedshistorie.
"Miss Hayes, have you stopped to consider that you might have this all backward? That in fact you are my fantasy?"
"Miss Hayes, have you stopped to consider that you might have this all backward? That in fact you are my fantasy?"
Det var en fortælling af den slags, hvor jeg kunne slå hjernen fra, og blot føle smilet brede sig på mine læber. Jeg nød at tilbringe en døsig eftermiddag i Pembrook Park, og læste bogen fra ende til anden. En form for guilty pleasure, jeg ikke helt kan føle mig skyldig over.
(Som bonusinfo kan jeg tilføje, at "Austenland" er blevet filmatiseret, og højst sandsynligt udkommer på dvd til efteråret.)
Hvis der virkelig fandtes et "Austenland" er jeg fuldstændig overbevidst om, at du ville være at finde blandt de besøgende - uanset parkens koncept, ville det være øverst på din "I HAVE to visit" liste ;)
SvarSletÅh ja - selvfølgelig ville det det! Der er der slet ingen tvivl om ;)
SletDet lyder som en hyggelig lille bog, og den ser hellere ikke så vanvittig stor ud.
SvarSletMen jeg er dog mere interesseret i den der ligger under. Kan det passe at der er Me Before You af Jojo Moyes? Det ligner den i hvert fald utroligt meget. Er selv i gang med den nemlig, og synes indtil videre at den er rigtig god! Hvis det er den, glæder jeg mig til at høre hvad du synes :)
Lige præcis; den var tilpas sød og tilpas kort til en hyggelig eftermiddag. Intet mere og intet mindre en ganske fin underholdning.
SletBogen der ligger nedenunder er ganske rigtigt "Me Before You" af Jojo Moyes. Jeg læste den for et par måneder siden, og jeg synes virkelig godt om den. Enormt velskrevet og tankevækkende af en chick-lit bog at være. Jeg håber, du også nyder at læse den! :)