"Cloud Atlas" af David Mitchell

"Cloud Atlas" af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet i 2005 (org. udgivet i 2004). 4/5 stjerner. 

"Cloud Atlas" er udgjort af seks fortællinger - nærmest noveller - om seks forskellige menneskeskæbner og deres tematiske magtkampe. Umiddelbart er sammenhængen og den røde tråd ikke til at spotte, men efterhånden som historierne udfolder sig, begynder adskillige sammentræf langsomt at tage form. 
I 1850 begiver Adam Ewing sig ud på en sørejse, hvor han bliver mødt med en grotesk behandling af slaver og forsøger at gøre op med det. Han støder også på Henry Goose, en læge der forsøger at medicinere ham mod en livstruende parasit. 
Den unge musiker Robert Frobisher bliver i 1931 erklæret fallit, og må søge tilflugt i Belgien hos en svagelig komponist, der mangler hjælp med sine nodearrangementer. Pludselig er Robert fanget mellem en sammenfiltring af hans egne musiske kreationer og hans arbejdsgivers. 
I 1975 forsøger journalisten Luisa Rey at opspore en skjult historie om optakten til en mulig atomkatastrofe. Hun har dog ingen anelse om, hvor farlig hendes mission er, før hun er omgivet af dødsfald og på flugt fra skrupelløse firmaer. 
I nutidens England kommer den ældre forlagsredaktør Timothy Cavendish ud for voldelige trusler fra en bitter klient, og må som følge søge tilflugt. Uheldige omstændigheder og adskillige misforståelser leder ham dog til et plejehjem, som stempler ham som værende dement og utilregnelig.
Somni-451 er en menneskeskabt klon, hvis skæbne udspiller sig i en nær dystopisk fremtid. Et forsøg på at skabe et bedre liv hvirvler hende ind i et farligt opgør, hvor loven overtrædes til ære for kampen for retfærdighed. 
I en fjern fremtid, hvor menneskeheden er reduceret til primitive vilkår, fortæller Zachry historien om sin ungdom, hvor han har måtte kæmpe mod stærke indre kræfter, og foretage svære valg mellem egoisme og medfølelse.

"A half-read book is a half-finished love affair."

Da jeg lukkede "Cloud Atlas"og atter satte den tilbage på hylden, blev jeg efterladt med ambivalente følelser af kærlig beundring og dyb ærefrygt. "Cloud Atlas" er nemlig muligvis en af de få bøger, hvor formen vinder over indholdet. 

Som ringe der spredes i vandet, breder de seks separate historier sig over forskellige temaer, tidsaldre og verdensdele for blot at blive brat afbrudt af en ny historie uden nogen tilsyneladende sammenhæng eller fællesnæver, lige som fortællingen nærmede sig sit klimaks. Mønstret gentages fem gange, indtil læseren langsomt arbejder sig frem til romanens kerne og omdrejningspunkt; den sjette skæbnefortælling om den dystopiske verden Zachry befinder sig i. Herefter brydes mønstret, og historierne spejlvendes i omvendt rækkefølge, med vrangen udad, således at kapitlerne er centreret rundt om Zachry.

En sådan opstilling er ikke blot kvalmefremkaldende og svimlende - den danner også en smuk ramme for romanen, og markerer hvordan fortællingerne overlappes, sammenfiltres og påvirkes af hinanden. "Cloud Atlas" er gennemført kunstnerisk, selv i sin overordnede konstruktion.
De seks fortællinger er fremstillet på vidt forskellige måder. Adam Ewing skriver om sine oplevelser i sin dagbog, Robert Frobisher beretter om sin nye hverdag i breve til sin mandlige elsker, Louisa Reys oplevelser fortælles i en typisk thrillerroman-form, Timothy Cavendish's uheld fremstilles som en slags komedie, Somni-451 beskriver sit liv gennem et interview, og Zachrys mindes sin ungdom via en fortælling til nysgerrige tilskuere. 

David Mitchell favner alle fortællingsformer, og som resultat er de seks historier blændende unikke og letgenkedelige. Ikke alene er historiernes udformning vidt forskellige - de adskiller sig også ved sprogbruget, hvilket kulminerer med Zachrys fremtidsfortælling, som nærmest er ulæselig.

"My life amounts to no more than one drop in a limitless ocean. Yet what is any ocean, but a multitude of drops?" 

Som altid ved multiplot-romaner var der nogle historier, der fangede mig langt mere end andre. Især Adam Ewings foruroligende naivitet og den torturerede kunstner Robert Frobishers tragiske skæbne vandt mit hjerte. Måske er deres lidt mere simple og virkelighedsnære historier også nemmere for mig at forholde mig til.

Selve historien i Louisa Reys kapitler fremkaldte en intens spænding, men hendes karakter virker en smule intetsigende og tom. Omvendt holder jeg enormt meget af den uheldige Timothy Cavendish - men hans historie fremstår sært irrelevant og som unødvendigt fyld i en allerede tung skæbneberetning.

Somni-451 og Zachry repræsenterer begge en dystopisk fremtidsforestilling, og jeg måtte virkelig koncentrere mig, for at forstå det fremtidskoncept de udgør. Historien om Somni-451 er muligvis den klassiske dystopi med oversete og uretfærdigt behandlede kloner, hvorimod Zachrys virkelighed er en form for apokalyptisk skræmmebillede, hvor spiritualiteten er i centrum. Desværre er Zachrys historie meget svær at læse, eftersom sproget skal forestille at være degenereret, og derfor hovedsageligt består af apostroffer og halve ord.

"Souls cross ages like clouds cross skies, an' tho' a cloud's shape nor hue nor size don't stay the same, it's still a cloud an' so is a soul. Who can say where the cloud's blowed from or who the soul'll be 'morrow? Only Somni the east an' the west an' the compass an' the atlas, yay, only the atlas o' clouds." 

Der er mange temaer, der binder de seks historier sammen på kryds og tværs af hinanden. Modermærker, sjælevandringer, breve og romaner, store og små magtkampe, menneskelige kreationer der bliver forsømt, komplekse musiske kompositioner og en dyster besked om, at menneskehedens behov for dominans er dommedagsfremkaldende.

Men mest af alt læser jeg de seks historier som dokumentationen af, hvordan menneskeliv kan påvirke og influere hinanden; en slags uendelig livscyklus i et spindelvæv af tilfældigheder, vildledt dømmekraft og tapre beslutninger.