"Wives and Daughters" af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1864) 3/5 stjerner. Denne boganmeldelse indeholder en spoiler.
"Wives and Daughters" er en indgående beskrivelse af et engelsk landsbysamfund i en tid hvor tidligere samfundsrangordener er ved at smuldre hen, og en ny verdensorden er ved at træde frem. Romanen følger den moderløse Molly Gibson og hendes færden blandt ondskabsfuldt sladder og moralske skandaler, i en verden der er domineret af forandringer og forfald.
Molly Gibson skal ikke alene forholde sig til en ny og skruppelløs stedmor - hun skal også træffe ulykkelige valg mellem kærlighed og venskab, og finde balancen mellem loyalitet og moral.
"Sometimes one likes foolish people for their folly, better than wise people for their wisdom."
"How easy it is to judge rightly after one sees what evil comes from judging wrongly."
"Wives and Daughters" indeholder dog også adskillige funklende øjeblikke af genialitet og brillians. Gaskells bidende ironi er både morsom og formanende, og hendes karakterisering af landsbysamfundets mange sladdertunger indeholder fantastiske personligheder.
Clare Kirkpatrick, Molly Gibsons nye stedmor, er elskelig komisk og selvmodsigende med alle hendes undertoner af ignorance, ondskab og ren dumhed. Jeg fandt hende både indtagende og afskyelig på samme tid.
Det samme kan gøre sig gældende for Clares datter og Mollys nye stedsøster, Cynthia Kirkpatrick. Hendes karakterer har en interessant og dybt kompleks vekselvirkning mellem foragt og medlidenhed. På sin vis er hun romanens egentlige antogonist, eftersom hun står direkte i vejen for Mollys lykke, og dog er hun for tragisk til at udfylde rollen som hadeobjekt.
Molly Gibson selv står fuldstændig i skyggen; hun er gennemført god, betænksom og loyal, og som resultat en smule forudsigelig og intetsigende. Hun er nok snarere et ideal, end en egentligt personlighed.
"I'm not saying she was very silly, but one of us was very silly and it wasn't me."
Gaskell benytter sig af mange sproglige finesser, og da hun introducerede en guvernante ved navn "Miss Eyre", kunne jeg ikke lade være med at juble en smule; et sådan sammenfald med andre victorianske klassikere er ganske enkelt fantastisk.
Desværre savnede jeg hendes overdådige og pompøse sprog fra "North and South" med alle dens tunge adjektiver og lange beskrivelser. "Wives and Daughters" er langt mere simpel og ironisk i dens tone, og som resultat en anelse flad. Endvidere føltes den ikke ligeså velkomponeret; starten var meget langsommelig og slutningen næsten for hektisk.
"Wives and Daughters" er en meget bredspektret roman, som strækker sig over mange temaer og problematikker. Liv og død, ægteskab og utroskab, sladder og hemmeligheder - Gaskell maler et farverigt portræt af en landsby med alle dens skøre og beundringsværdige personligheder på et baggrundstæppe af bruddet mellem forandringer og tradition. Og selvom hendes penselstrøg ikke er helt så flydende som i "North and South", er nuancerne dog stadig genkendelige og interessante.
Molly Gibson skal ikke alene forholde sig til en ny og skruppelløs stedmor - hun skal også træffe ulykkelige valg mellem kærlighed og venskab, og finde balancen mellem loyalitet og moral.
"Sometimes one likes foolish people for their folly, better than wise people for their wisdom."
Det er med meget blandede følelser, jeg forsøger at sætte ord på denne læseoplevelse. Den simple sandhed er dog, at dette er en af de bøger, der fik mig til at råbe højlydt af irritation. En stor del af romans energi var koncentreret om Molly Gibson og hendes forelskelse i en mand, der ikke ænsede hende. Efterhånden som kapitlerne tog form, var jeg dog slet ikke i tvivl om, de ville ende sammen på sidste side, og bogen ville slutte med en forgyldt eventyrsslutning. Det skete bare ikke. Den sidste side var en bagatel og et antiklimaks, der fik mig til at føle mig dybt uretfærdigt behandlet. Generelt har jeg intet imod en åben slutning; men eftersom alt i denne roman var centreret og fokuseret på et forseglende kys, var den vage slutning helt åbenlys forkert.
Jeg har dog nu erfaret, at den bratte slutning skyldes, at Gaskell døde før hun fik skrevet historien færdig. Det kan jeg jo nødigt bebrejde hende for, men havde jeg været klar over det fra start, tror jeg slet ikke, jeg overhovedet ville have påbegyndt læsningen. "How easy it is to judge rightly after one sees what evil comes from judging wrongly."
"Wives and Daughters" indeholder dog også adskillige funklende øjeblikke af genialitet og brillians. Gaskells bidende ironi er både morsom og formanende, og hendes karakterisering af landsbysamfundets mange sladdertunger indeholder fantastiske personligheder.
Clare Kirkpatrick, Molly Gibsons nye stedmor, er elskelig komisk og selvmodsigende med alle hendes undertoner af ignorance, ondskab og ren dumhed. Jeg fandt hende både indtagende og afskyelig på samme tid.
Det samme kan gøre sig gældende for Clares datter og Mollys nye stedsøster, Cynthia Kirkpatrick. Hendes karakterer har en interessant og dybt kompleks vekselvirkning mellem foragt og medlidenhed. På sin vis er hun romanens egentlige antogonist, eftersom hun står direkte i vejen for Mollys lykke, og dog er hun for tragisk til at udfylde rollen som hadeobjekt.
Molly Gibson selv står fuldstændig i skyggen; hun er gennemført god, betænksom og loyal, og som resultat en smule forudsigelig og intetsigende. Hun er nok snarere et ideal, end en egentligt personlighed.
"I'm not saying she was very silly, but one of us was very silly and it wasn't me."
Gaskell benytter sig af mange sproglige finesser, og da hun introducerede en guvernante ved navn "Miss Eyre", kunne jeg ikke lade være med at juble en smule; et sådan sammenfald med andre victorianske klassikere er ganske enkelt fantastisk.
Desværre savnede jeg hendes overdådige og pompøse sprog fra "North and South" med alle dens tunge adjektiver og lange beskrivelser. "Wives and Daughters" er langt mere simpel og ironisk i dens tone, og som resultat en anelse flad. Endvidere føltes den ikke ligeså velkomponeret; starten var meget langsommelig og slutningen næsten for hektisk.
"Wives and Daughters" er en meget bredspektret roman, som strækker sig over mange temaer og problematikker. Liv og død, ægteskab og utroskab, sladder og hemmeligheder - Gaskell maler et farverigt portræt af en landsby med alle dens skøre og beundringsværdige personligheder på et baggrundstæppe af bruddet mellem forandringer og tradition. Og selvom hendes penselstrøg ikke er helt så flydende som i "North and South", er nuancerne dog stadig genkendelige og interessante.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar