onsdag den 15. maj 2013

Penguin Drop Caps

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg foretager mine bogkøb udelukkende på baggrund af bøgernes udseende. Det gør jeg ikke. Sagen er blot den, at klassikere konstant udgives i så mange udgaver, og jeg bestræber mig for at udvælge og finde den allerfineste på markedet. Smukke historier fortjener en smuk indpakning. 
Som noget nyt vil jeg, fra tid til anden, fremvise nogle af mine yndlings klassikerserier her på bloggen. Udvalget er så stort; og bogbranchen har mange pyntende skatte gemt væk i lukkede kroge. 

Et stort begyndelsesbogstav indrammet i en dekorativ mosaik minder mig til evighed om barndommens eventyrsfortællinger og det store D, der altid markede den magiske begyndelse: "Der var engang..." Med det første bogstav i en fortælling startes en langsom transportering til fjerne verdensriger og læsemæssige åbenbaringer. En bogs begyndelsesbogstav markerer overgangen mellem virkelighed og drømmeriger, hverdag og eskapisme. 
Og det er netop denne sanseleg, de kildrende forhåbninger, og den første læselige begyndelse, som Penguin leger med i deres nye serie af klassikere "Penguin Drop Caps". For hvert bogstav i alfabetet er der udvalgt en klassisk forfatters efternavn, og Jessica Hische har i den anledning designet et unikt begyndelsesbogstav til hver enkel bog. Ikke alene breder bøgerne sig over hele alfabetet; samlet set vil sættet også danne en ægte regnbue og repræsentere hver en farve, hver en nuance af verdenslitteraturen. 
Dette er en af den slags bogskønheder, der får det til at krible i mine fingerspidser og lokke min maniske samlertrang. For hvor ville det dog være smukt at have et helt regnbuealfabet stående på bogreolen - fyldt med titler af verdens mest anerkendte og vidunderligste forfattere. Alle med svungne bogstavsprægtigheder på forsiden, som kan konkurrere med enhver eventyrsbog. 

Bogserien kan ses her. Eftersom der er tale om en forholdsvis ny klassikerserie, er alle ikke udkommet endnu. 

4 kommentarer:

  1. Jeg gad godt vide hvordan du finder så mange smukke bøger? Søger du dem bare ud på Amazon eller? :)

    De er vildt pæne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg stødte på denne serie, da jeg skrev eksamensopgave om Penguin tilbage i januar :) Og jeg har købt dem på Amazon, ja. Egentligt er det oftest ved et tilfælde, jeg opdager sådanne bogskønheder :)

      Slet
  2. De er så flotte! planlægger du at skulle eje hele alfabetet?

    SvarSlet
    Svar
    1. De er virkelig bedårende. Jeg elsker dem!
      Jeg tror ikke, jeg skal eje dem alle. Problemet er, jeg har så mange af dem i forvejen i andre udgaver. Men jeg tror, jeg gerne vil eje lidt flere af dem. Især G for Golding :) Hvor ville det dog ellers bare være smukt med et komplet regnbuealfabet på bogreolen!

      Slet