fredag den 3. maj 2013

"Shiver" (The Wolves of Mercy Falls #1) af Maggie Stiefvater

"Shiver" af Maggie Stiefvater, fra forlaget Scholastic, udgivet i 2009. 3/5 stjerner. 

Denne roman er splittet mellem to fortællere, som skiftevis farver fortællingen med deres synsvinkler og deres grublende spekulationer. Deres kærlighed forener dem, og langsomt sammensmeltes de to forskellige fortællinger til én, efterhånden som de spejler sig i hinandens øjne. 
Grace har siden en skæbnesvanger ulykke, udviklet en sær fascination af ulvene, der omgiver Mercy Falls og skaber kædereaktioner af hyl om natten. Hun er især draget mod én af ulvene, som har et særligt element af menneskelighed i sine skinnende gule øjne. 
Sams tanker cirkulerer hele tiden om Grace, uanset hvilken form hans krop antager eller hvor mange minusgrader frosten bringer. Han håber, længdes og drømmer om den dag, han endelig kan fastlåse hendes blik, og se genkendelsen brede sig over hendes ansigt.

"If that moment had been a real thing, it would've been a butterfly, flapping and fluttering toward the sun.

"Shiver" er et berusende virvar af romantiske klichéer, lyriske beskrivelser og splittede sjæle. Mens Sam slider sit indre op med en fortabt kamp mod naturen, jagter Grace en umulig fantasi. Hele romanen er præget af deres desperate higen efter sammensmeltning og forening, og hvert et ord er ladet af poetiske og melankolske undertoner. 
Konceptet bag ulvene er historiens unikke særpræg. Den traditionelle indgangsvinkel til en dyrisk tankegang og den medfølgende desperate klyngen til menneskelige kvaliteter tilføjer et tragisk element til ulvenes transformering. At blive ulv bliver således lig med at glemme, at fortabe sig selv og udviske ethvert genkendeligt personlighedstræk for kun at blive overvældet af uklare og instinktive fornemmelser. Den begrænsede tidsramme for forvandlingerne og tiden som menneske er ligeledes et understregende element. Men ulvelivet beskrives desværre kun overfladisk; det er kun tiltænkt som et element, Sam og Grace skal kæmpe imod og overvinde med deres kærlighed. 

"As the hours crept by, the afternoon sunlight bleached all the books on the shelves to pale, gilded versions of themselves and warmed the paper and ink inside the covers so that the smell of unread words hung in the air.

Stiefvater er eminent til at danne vidunderlige billeder og dybe følelser. "Shiver" er som en lang og romantisk sonet, fyldt med længsel, sorg og inderlige kys; en fin balancegang mellem et digt og et eventyr. Sproget alene gør den en gennemlæsning værd. 
Men karakterne føles ikke virkelige, de er en endimensionel sammenvoksning af tanker og udtryk. Sam er ikke troværdig. Grace er ikke logisk. Deres personligheder blender sammen til et sløret drømmesyn, og det er umuligt at definere dem enkeltvis. Sommetider kunne jeg end ikke kende forskel på deres forskellige fortællingsformer og synsvinkler. Sam og Grace fungerer ikke som karakterer, de blegner og svinder hen; og eksisterer kun som svage refleksioner af Stiefvaters kunstneriske fraser.
Ligeledes er deres omgivelser ikke levende mennesker eller komplekse samfund; snarere formløse konturer og spøgelseslignende skygger. Der spildes ikke tid på at skabe et dynamisk miljø; det er kun den bittersøde kærlighedshistorie mellem Sam og Grace, der er i fokus.
Stiefvaters ulvekreationer har også et stort ubenyttet potentiale, eftersom "Shiver" ikke er en actionpræget fantasifortælling. I virkeligheden er ulveforvandlingen kun en sekundær faktor, som muliggør den primære fortælling om den første berusende forelskelse. 
Historien formår ikke at vokse ud af siden og drage læseren ind, bogen forbliver en bog, og karakterne og deres kærlighed forbliver forfatterskabte kreationer. Hvor bedårende Stiefvaters fine ordopstillinger og bogstavskombinationer end er, bringer de ikke historien til live. 

3 kommentarer:

  1. Perfekt anmeldelse, havde det på præcis samme måde da jeg læste den (jeg formåede bare ikke at formulere mig nær så flot :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord!
      Jeg har været meget splittet over denne bog; den er svær at bedømme, for sproget er så vidunderligt, og plottet er så stillestående. En meget særpræget kombination.

      Slet
  2. Overvældende? Hvorfor synes du det? :)

    Ja, det er også den eneste jeg har læst og var også virkelig overvældet af den, så jeg fik lyst til at prøve mig med noget mere af hende. Glæder mig allerede.

    SvarSlet