Da jeg var yngre, fungerede sidetal nr. 100 som en magisk milepæl; et beslutsomt vendepunkt og en acceptabel dom. Side nr. 100 markerede det fuldstændige balancepunkt, hvor det var op til mig, om historien var en viderelæsning værd. Efter hundrede sider, kunne jeg ærligt sige, jeg havde givet bogen en chance, og behøvede således ikke tænke nærmere over bogens videre udvikling. Hvis en bog ikke havde fastholdt og kildret min opmærksomhed efter så lang tid, var den ganske simpelt ikke det værd.
Men med tiden er linjerne blevet mere slørede, og sidetallene mindre betydningsfulde. Jeg har læst bøger, som udviklede sig fra kedsommelighed til intens læsekærlighed efter femhundrede sider. Jeg har læst bøger, hvis udfald allerede var givet efter fem sider, og som aldrig nærmede sig et gran af spænding i den videre læsning. Alle bøger er forskellige; og en objektiv talsum kan aldrig anvendes med succes på forudsigelsen af enhver bogs spændingskurve.
Min studietid på litteraturvidenskab har udviklet min stædighed i en sådan grad, at jeg næsten aldrig lukker en bog, før jeg har læst det sidste ord på den sidste side. Jeg kæmper mig møjsommeligt gennem bøger, som jeg aldrig vil holde af, og jeg opdager nye rædsler ligeså ofte, som jeg opdager nye skatte. Jeg udholder og accepterer bøger, jeg aldrig burde have rørt. Og ofte spørger jeg mig selv, om det i virkeligheden blot er spild af min tid.
Med en konstant voksende læseliste, virker det ulogisk at fordybe sig i murstenstunge romaner, som slet ikke vækker et øjebliks sympati eller indlevelse. Det er vel nærmest at udsætte sig for en form for meningsløs selvtortur. Alligevel kan jeg ikke lade være. For opgivelsen af en bog føles lidt som et nederlag; og jeg bryder mig ikke om uvisheden, der følger. For hvad nu hvis, jeg gik glip af noget godt? Jeg savner barndommens tydeligt opridsede linje; jeg savner en systematisk læsevurdering. Men den findes nok i virkeligheden slet ikke, og derfor er jeg fanget mellem stædighed og uvished, målorientering og fornøjelse. Et læsemæssigt paradoks, så at sige.
Indimellem må jeg dog lægge en bog til side og overlade den til støvets gradvise berøringer. Men jeg gør det med et dybt suk og et stik af dårlig samvittighed. Jeg vil meget gerne blive bedre til at give slip på dårlige læseoplevelser i stedet for at klamre mig fast til håbløse projekter.
I nedenstående videoblog fremhæver jeg enkelte af de bøger, jeg simpelthen har opgivet. Hvilke bøger har I opgivet? Og hvordan når I frem til den endelige beslutning om at lukke en uafsluttet bog?
Har du selv idéer til en bog.
SvarSletHvis du helt selv skulle vælge hvad skulle den så handle om ?
Ja, jeg har mange idéer; men det er desværre kun halve idéer, ufærdige udkast med adskillige huller og mangler i.
SletJeg er lige nu igang med et mindre skriveprojekt; noget om eventyr, om tragedier og om kærlighed. Jeg holder af at skabe mine helt egne verdener, og det er også det, jeg har tænkt mig at bygge en bog ud fra, engang.
Hyggelig videoblog! Jeg forsøger også så vidt muligt at færdiggøre alle de bøger, jeg går igang med, så man har et godt belæg for at kritisere dem, men nogle gange må man bare give op! Jeg kan huske, at jeg engang gik i gang med Ringenes Herre, men nåede aldrig igennem det første bind... Selvom jeg så gerne ville kunne lide den. Måske jeg prøver igen en dag - men det er, som du siger, at man så forbinder bogen med noget negativt, fordi det var ens første tanke, da man gik i gang med at læse den - og det er nok desværre svært at ændre.
SvarSletMange tak!
SletDu har helt ret; hvis man vil kritisere en bog, bør man også færdiggøre den. Ellers virker ens mening jo slet ikke holdbar eller troværdig. Men sommetider er der kun ét at gøre; at give op.
Det er sjovt, du nævner Ringenes Herre. Jeg forsøgte også engang for længe siden at læse dem, men gik i stå halvvejs i etteren. For et par år siden forsøgte jeg igen, og denne gang faldt det mig meget lettere (selvom jeg aldrig har lært helt at elske historien). Nogle læseprojekter skal man bare give lidt tid.
Du skriver simpelthen så finurligt fint, så det er en helt bog-oplevelse i sig selv, at læse din blog. Har du ikke en gang haft en anden blog? Jeg synes jeg kan genkende dig.
SvarSletSV: Ha ha tusind tak. Det skal jeg sige videre til hans stolte mor :-)
Tusind, tusind tak. Sikke nogle søde ord. Og jo, jeg har haft en anden blog. Den hed "Are You Made of Stardust too?" - hvor fint, du kunne huske det :)
SletJeg er blevet bedre til at droppe bøger, som jeg ikke nyder at læse - men det kan være svært, for jeg føler, at jeg bør læse en bog færdig, når jeg først er begyndt på den.
SvarSletGemalen og jeg brugte Artemis Fowl-bøgerne som højtlæsning, og nej, de minder ikke særlig meget om Harry Potter. Jeg kan nu meget godt lide dem alligevel, men vi har kun læst de tre første bøger - så blev det pludselig svært at få dem som hardcover, og jeg var jo begyndt at samle dem som hardcover... jaja, bognørd er man vel... ;-)
Jeg har lige droppet at læse De Sataniske Vers af Salman Rushdie, selvom den står på min liste over bøger, jeg skal læse i år. Bogen fængede bare ikke, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om den, så efter moden overvejelse blev den droppet.
Jeg ville ønske, jeg var bedre til det. Men det føles sommetider som om, man indgår en usynlig kontrakt, når man begynder at læse en bog. Som om man skal gøre den færdig (hvilket i virkeligheden er noget ulogisk sludder). Og jeg får altid dårlig samvittighed, når jeg opgiver en bog halvvejs.
SletRushdie har jeg også haft det lidt svært med. Hans bøger kræver så meget af læseren, og det bliver så hurtigt noget rod. Jeg er heller ikke kæmpe fan.
Og det lyder så hyggeligt med Artemis Fowl. Jeg tror bare aldrig rigtigt, jeg kan "tilgive" bøgerne for at være så langt fra Harry Potter. Min skuffelse hænger ligesom en smule ved ;)
Jeg elsker at du kludre i det med en af bøgernes titler :) Du virker simpelthen så sød Rikke :) Jeg ville næsten ønske jeg var bedre til at læse kedelige bøger... Jeg har det med hurtigt at droppe dem når de ikke fanger min opmærksomhed, og ligesom dig er jeg bange for jeg går glip af noget.
SvarSletHaha, åh. Mange tak! Jeg er glad for, du kan bære over med mit kludder ;)
SletJeg kan godt forstå, at du ønsker dig en større udholdenhed; men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det i virkeligheden bare er noget ulogisk pjat. Man burde jo slet ikke kæmpe sig igennem bøger, man ikke holder af. Men jeg gør det alligevel...
Jeg har en meget stram politik når det gælder opgivning af bøger - jeg gør det næsten aldrig! :p
SvarSletHvis jeg alligevel skal liste nogle bøger som jeg aldrig fik læst færdigt/opgav er det: Shiver-serien, læste 1'eren og har ikke tænkt mig at læse de to næste. Magen til lort... Nattens Hus-serien nåede jeg til nr. 5 eller sådan noget, men den fortsætter i det uendelige og bliver dårligere og dårligere, og så Ekstremt Højt & Utroligt Tæt På opgav jeg ved side 80. Den fangede bare slet ikke, men jeg har dog tænkt mig at læse den på et eller andet tidspunkt - fordi den får så meget ros.
Jeg opgiver sjældent bøger, men jeg kan sagtens læse den første bog i en serie uden at føle mig forpligtiget til at læse videre! På dét punkt er jeg slet ikke så stædig.
SletMen jeg forstår dig så udmærket godt. Når man først er begyndt på noget, føler man sig nærmest tvunget til at gøre det færdigt.
Jeg har svært ved at indrømme over for mig selv at jeg har opgivet en bog. Resultatet er at de står på hylden med et bogmærke og venter på jeg ombestemmer mig. Det har jeg jo bare ikke lige gjort endnu.... Men burde tage mig sammen om indrømme det overfor mig selv. Virkelig.
SvarSletArtemis Fowl, jeg læste den færdig, og du går virkelig ikke glip af noget. Jeg må tilstå jeg ikke rigtig forstår hvorfor den er så populær.
Jeg kender det kun alt for godt. Det er som om, man skal igennem en længere proces og ligesom acceptere, at det ikke bliver til noget. Det er nærmest et nederlag at erkende overfor sig selv, at man bliver nødt til at give op. Hvorfor ved jeg ikke. Det er skørt. Men hvor er jeg glad for, jeg ikke er den eneste, der har det sådan!
SletOg det er også rart nok at høre, at Artemis Fowl slet ikke er så vigtig at få læst ;) For jeg tror vitterligt aldrig nogensinde, jeg får det gjort.
Jeg kender godt det med at måtte opgive bøger..
SvarSletOg yay! Endnu en videoblog :')
Det er en styg følelse.
SletOg ja, jeg er næsten ved at blive helt vant til alle de videoer ;) Det er slet ikke så farligt længere!
Jeg hader også at opgive bøger. Det der med at afvise en fortælling kan virke helt forkert. Og dog sætter jeg en dyd i at lægge bøger fra mig, der hverken rører noget i mig eller underholder mig.
SvarSletJeg har for nylig lagt Wolf Hall af Hilary Mantell fra mig ... god historie (elsker the Tudors), men den måde den var skrevet på var slet ikke for mig ...
Jeg ville ønske, jeg var bedre til at lægge bøgerne fra mig i stedet for blot at blive ved med at pløje stædigt igennem dem. Jeg tror, helt ærligt, slet ikke man får noget ud af det alligevel.
SletOg en "forkert" skrivestil kan ødelægge enhver historie. Suk.
Jeg kan kun huske at have opgivet én bog, og det var Hobitten, som bare var for stor en mundfuld for mig i 8. klasse.
SvarSletMen jeg vendte tilbage og læste den, og Ringenes Herre triologien, for to år siden, og det fortryder jeg ikke!
Jeg opgiver vist aldrig rigtig bøger. Jeg tror på man udvider sin horisont, også når man læser noget, der ikke lige passer én. Jeg er vel stædig, og når jeg går i gang, vil jeg også blive færdig - og så er jeg, lige som dig, hunderæd for at gå glip af noget, hvis man helt forkaster en bog :)
Hold da op. Jeg kan kun beundre din stædighed og din udholdenhed. Jeg er enig med dig i, at bøgerne kan udvide ens horisont, især hvis de er af den slags, som man sjældent vil læse. Men jeg bliver oftere blot irriteret end oplyst af kedsommelige og dårligt skrevne bøger..
SletJeg startede også på Ringenes Herre i for tidlig en alder, og vendte tilbage til den senere. Den læseoplevelse kræver måske bare lidt mere tid og perspektiv.
Jeg læste 1/3 af "On the Road" og gav op, da det gik op for mig, at der vitterligt ikke skete mere; han bliver bare ved med at rejse rundt uden formål! Og tak for tippet om Vikram Seth, jeg havde overvejet "A Suitable Boy" til sommerferien, men det lyder ikke som noget, man skal spilde ens dyrebare ferie-læse-tid på.
SvarSletSuper fin blok, jeg er meget imponeret! Der er ikke noget bedre end at få gode bog-anbefalinger.
Jeg brød mig virkelig ikke om "On the Road", men jeg blev tvunget igennem den på mit studie. Aldrig har det taget mig så lang tid at komme igennem en så lille bog; man skal virkelig ikke tvinge sig selv til at læse den slags uinteressante betragtninger. Når jeg tænker tilbage på den i dag, kan jeg knap nok huske, hvad der egentligt skete; jeg ved bare, jeg ikke brød mig om den.
Slet"A Suitable Boy" var virkelig en for stor mundfuld for mit vedkommende. Jeg gav naturligvis også bogen en hurtig bedømmelse, så måske lysner det op senere hen. Men starten var virkelig tung og enormt forvirrende. Jeg brød mig ikke om skrivestilen, og de mange højttalende karakterer. Det blev ærlig talt for tungt til ferielæsning. Det er naturligvis blot min oplevelse - måske gemmer der sig noget bedre i midten af bogen, for bagsideteksten lyder virkelig fantastisk.
Og mange tak for rosen! Jeg er så glad for, du vil følge med herinde :)