"Har du læst Fifty Shades?" er uden tvivl det spørgsmål, jeg hyppigst er blevet stillet på bogfronten i løbet af det seneste års tid. I starten stejlede jeg fuldkommen, og nægtede at nærme mig bøgerne af såkaldte principielle årsager. Begreber som "mummy-porn" og "Twilight-fanfiction" samt den pludselige flodbølge af erotiske bøger skabt efter samme skabelon, var nok til at danne fundamentet for min stædigt kritiske holdning.
Men ligesom man ikke bør dømme en bog på dens forside, bør man nok heller ikke dømme den på dens omtale. Efter lang tids overvejelse og mange rodløse diskussioner, besluttede jeg mig for at tage del i denne nye verdensdille; og i januar læste jeg således den første bog i James' populære triologi. Jeg nåede aldrig til bog to eller tre.
Læsningen overraskede mig, for det var slet ikke de obskure sexscener, der forargede mig - snarere James' skrivestil. Den var næsten umulig for mig at læse; de mange gentagende formuleringer, de stereotypiske karakterer og den næsten ikke-eksisterende redigering. Jeg kan ikke begribe, hvordan man overhovedet kan udgive en bog, hvor hovedpersonen er bevidst om sin underbevidsthed. Umuligheden ligger i formuleringen selv.
For nylig læste jeg Vina Jacksons "Eighty Days Gul", og det var heller ikke en særlig succeshistorie for mig. Hvor James muligvis er en anelse vag omkring sexscenerne og i stedet forsøger at centrere en skrøbelig kærlighedsparodi, er Jackson langt mere grafisk og grænseoverskridende. Men historien efterlod mig fyldt med vrede. For akkurat ligesom Ana i "Fifty Shades"-serien, er Summer fra "Eighty Days" endnu en tilføjelse i rækken af kvinder, der drives af en selvdestruktiv trang til at lukke øjnene for egne behov.
Der er intet i vejen med at skrive om den 'mørke og mysteriske' sexuelle verden, de begge udforsker. Men der er noget i vejen med, at ingen af kvinderne har lyst til det, de udsættes for. Jeg er ikke tilfreds med denne nye stereotype; kvinder der ikke har lyst til at nedværdige dem selv, men gør det alligevel. Det virker også som en unødvendig forhindring i forsøget på at fjerne et sexuelt tabu. Hvis historien blev fortalt fra synspunktet af en indvilligende kvinde, ville jeg finde det langt mere hensigtsmæssigt.
Jeg har hverken læst fortsættelsen af "Fifty Shades" eller "Eighty Days", så jeg kan naturligvis ikke udtale mig om karakterernes videre udvikling eller forfatternes evt. forbedrede skrivestil. Endvidere er jeg udmærket godt klar over, at jeg startede på læsningen med en foruddannet mening, der muligvis har hindret min begejstring. Jeg kan blot ikke undgå at sidde tilbage med panderynker og indebrændt harme.
Bøgerne er dog, ikke desto mindre, enormt succesfulde. Hvor undrende jeg end stiller mig overfor fænomenet, er jeg imponeret over hvor bredt et segment, de har fanget. Og måske er det dét, der er hele pointen, jeg ikke forstår. Måske er der blot tale om en underholdende håndsudrækning; en form for let eftermiddagslæsning, der ikke bør stilles for mange spørgsmålstegn ved. Eller måske har jeg blot overset noget. Jeg ved det ikke.
Hvad siger I? Har I læst en af disse nyligt udgivne erotik-bøger? Hvordan forholder I jer til hele genren og fænomenet? Jeg vil hjertens gerne høre jeres mening; uanset om I er enige eller uenige med mig.
Jeg er også meget harm over den måde, som kvinder bliver fremstillet på. Det er forældet og stemmer ikke overens med sandheden, synes jeg. Jeg har snakket med flere af mine veninder om det, og vi er alle sammen enige: Erotisk letlæselig litteratur er fantastisk, men vi savner en kvinde med andre lyster end at være underdanig. Hvis James lavede en lignende roman, men om en kvinde, der også var med til at bestemme og sætte grænser, så tror jeg, at det kunne forandre den måde, som mange kvinder forstår deres egen seksualitet på - og det ville sikkert være god inspiration. Vi har jo også lyst til sex ligesom mænd, og vi har også fantasier.
SvarSletMen altså, helt okay bog, men jeg har også kun læst 1'eren :)
Kh Emma
http://ohmygown.wordpress.com
Lige præcis. Det er så frustrerende at Ana blot nikker og siger ja til alt; også selvom, hun egentligt ikke har lyst. Du har helt ret i, historien ville blive forbedret betydeligt, hvis hun rent faktisk var med til at danne rammerne i stedet for blot blindt at udøve en mærkelig form for selvdestruktion. Det er på sin vis både gammeldags og fordomsfuldt.
SletJeg læste et uddrag op ti linjer for et halvt års tid siden, og da jeg ud fra bare de linjer fandt James' skrivestil og -evner dybt uinspirerende, besluttede jeg mig for ikke at læse bøgerne. Min veninde fra litteraturhistorie skriver i øjeblikket bachelor om bøgerne, og på baggrund af de word counts, hun har sendt, er jeg sikker på, jeg traf det rigtige valg! Jeg ville sandsynligvis komme til at hidse mig for meget op under læsningen - og aldeles ikke på den tilsigtede ophidsede måde :)
SvarSletLige præcis. Jeg bryder mig virkelig ikke om James' utrolig simple formuleringer, og de mange, mange, mange gentagelser. Jeg faldt for nylig over en word count på Goodreads, og jeg var lige ved at falde ned af stolen af grin. Det er fuldstændig vanvittigt, så få udtryk hun egentligt bruger; og hvor meget hun gentager dem.
SletSavner i den grad også kvinder, der tør stå ved sig selv. Om kvindens lyst er at blive domineret, det er ikke der den ligger for mig. Det er mere det med, at hun selv er med til at sætte rammer og ikke bare spiller dum. Jeg tror, vi er enige på det punkt.
SvarSletJeg synes det er skønt, at tabuet bliver nedbrudt. Jeg så bare hellere, at de kvinder man "ansatte" i hovedrollen, var kvinder man kunne se op til, fremfor at tænke, at man ikke vil være som dem.
Lige præcis. Én ting er den sexuelle orientering - men hel anden ting er, kvinderne ikke rigtig nyder det, de udsættes for. De overskrider deres egne grænser, har det elendigt og nægter alligevel at sige fra. Det synes jeg, er en virkelig irriterende drejning. Hvis blot der var tale om kvinder, der selv ønskede at tage del i det, var det egentligt ligemeget for mig.
SletJeg er fuldstændig enig med dig. Tabuet nedbrydes ikke rigtig på denne måde - der opsættes i stedet nye fordomme.
Jeg har endnu ikke læst nogle af bøgerne i genren. Men jeg vil gerne på et tidspunkt - uanset hvor dårlige anmeldelser de får. Jeg vil nemlig gerne prøve at danne min egen mening om den. Om det så kun er en bog i genren, der bliver læst :)
SvarSletDet synes jeg lyder fuldstændig fornuftigt. En så omtalt genre er bestemt værd at kigge nærmere på (om ikke andet for så at kunne tale med om den). Og det er afgjort bedst at gå ind til læsningen med så fordomsfrie tanker som overhovedet muligt.
SletJeg har læst Fifty shades of grey 1 og 2, og halvdelen af 3'eren - der gik jeg i stå.
SvarSletJeg er også meget harm over kvindebilledet, men ikke overrasket, for i romaner som fifty er kvindebilledet bare sådan (og det skal siges at hun udvikler sig med tiden - thank god). Jeg har altid været en smule imod al den kritik af genren, særlig fordi de fleste gav kritikken uden at have læst bøgerne - det er jo forkert.
E. L. James' sprog er ikke godt, overhovedet. Og selvom historien er urealistisk, synes jeg det er en okay historie, der også fortjener at blive fortalt. Det der bærer bind 1, er netop at der ikke rigtig sker noget. Det er en historie der fanger (lidt), selvom der ikke sker noget. I bind 2 og 3 har James' redaktør taget over (hun har stadig ikke læst korrektur), og besluttet at James skal hive de velkendte litterære virkemidler ind. Pludselig er det ikke en historie og to menneskers forskruede kærlighedsforhold, i stedet er det en krimi/thriller/romance/erotisk/genreforvirret roman. Og det ødelægger det for mig. Derfor har jeg ikke læst dem alle, selvom jeg har en plan om at kæmpe mig igennem bind 3 snart - bare fordi.
Du har helt ret i, der nærmest er gået sport i at hade bøgerne uden nødvendigvis at have læst dem. Der rynkes meget på næsen over serien (og alligevel er salgstallet komisk højt). På et eller andet punkt tror jeg også bare, det er selvforstærkende; folk læser dem jo meget, bare fordi alle andre har læst dem. Inklusiv mig selv.
SletJames' formuleringer og sprog er bestemt ikke en køn sag. Det synes jeg heller ikke hendes persongalleri er, men som du siger, er meget af den genre karakteriseret af sådan en kvindeopfattelse. Og det bryder jeg mig virkelig ikke om; men om det er James' fejl eller genrens, kan jeg ikke helt regne ud.
Det lyder sært med den pludselige drejning, historien tager. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan man kunne blande krimi-elementer ind i plottet. Men det er nok mest af alt bare et forsøg på at tiltrække et større publikum? Eller tilføje lidt ekstra krydderi og drivkraft til den stillestående historie. Jeg ved det ikke.
Jeg får nok aldrig læst bog 2 eller 3 i serien. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen.
Jeg har læst nr. 1 :) Og jeg vil at jeg synes at det er en god historie :) Jeg synes bare at nogen gange er bogen lige i overkanten :)
SvarSletJeg er heller ikke i tvivl om, mange kan lide historien. Salgstallene taler jo for sig selv! Hvilke aspekter af bogen synes du, var i overkanten?
SletJeg var også meget skeptisk over 'Fifty Shades' bøgerne, da det jeg havde hørt fra rygter lød ret vulgært og alt so S/M-agtigt. Men her i vinters besluttede jeg mig for alligevel at give den et forsøg. Jeg blev positivt overrasket. Jeg selv kunne finde så mange ligheder mellem Ana og jeg, at det gjorde historien en anelse mere 'realistisk' for mig. Jeg har dog derefter også læst 2'eren og 3'eren, som ligesom fuldender historien - og det bliver meget bedre end 1'eren.
SvarSletDa det ovenikøbet er en romantisk kærlighedshistorie oveni alt det erotiske, så var jeg solgt og jeg hoppede med på 'wooohu'-bølgen. Men jeg kan sagtens forstå de ting du påpeger om bogen. Jeg synes dog at 2'eren er den bedste, da Ana også tager sig lidt mere sammen i den og ikke bare er en kvinde der skal nedværdiges.
Det er skønt med positive overraskelser; og det er fantastisk, når en bog kan overvinde en forudindtaget mening.
SletJeg synes, det er lidt nogle pudsige bøger; for det er jo netop kærlighedshistorien, der er i centrum. Bare med nogle lidt andre elementer omkring. Jeg kan se meget af Twilight i plottet og i karaktererne.
Jeg er dog glad for at høre, at Ana gennemgår en større udvikling gennem bøgerne. Hendes karakter irriterede mig nemlig grusomt gennem hele 1'eren!
Jeg har ikke læst "Fifty Shades"-serien, og jeg har heller ingen planer om at gøre det. Du har helt ret i, at man ikke kan dømme en bog, før man har læst den, men jeg er ret sikker på, at bøger i denne genre ikke er skrevet til mig; jeg tror ganske enkelt ikke, jeg vil bryde mig om dem.
SvarSletJeg undrer mig faktisk en smule over, at disse bøger er blevet så populærere, når kvinderne deri bliver fremstillet på den måde. Det er måske bare endnu et tegn på, at jeg bør springe over denne genre, for sådan et kvindesyn kan gøre mig aldeles gal. Når det så er sagt, så skal folk selvfølgelig have lov til at læse, hvad de vil, og er det bøger indenfor den erotiske genre, der fænger dem, så læser de det, der er rigtigt for dem! :)
Jeg tror heller ikke, man skal have mere end et gran af feminisme i sig, før man vil hade disse bøger. Det er en mærkelig (og unødvendig) måde at fremstille kvinder på, synes jeg. Men det er selvfølgelig også lidt en ekstremitet; og måske bør man slet ikke betragte det så alvorligt. Det kan jeg bare ikke lade være med.
SletHe.
SvarSletHar lige et spørgsmål udenfor kategori:
Hvor lang tid tager det ca. for en pakke bestilt via Amazon komme frem ? :)
Det kommer lidt an på, om det hele du har bestilt er på lager. Hvis det er det, bliver pakken afsendt indenfor 2 dages tid, og så får du en mail med en dato for forventet levering (som typisk ligger en uge frem). Den dato skal man dog altid tage med et gran salt; 9 ud af 10 gange, ankommer pakken 1-2 dage før Amazon beregner den til. De er utroligt hurtige, og jeg har tit været forbløffet over det.
SletJeg har læst den første 'Fifty Shades of Grey', og jeg må sige, jeg var IKKE begejstret. Jeg er meget enig i det du skriver, og har svært ved at forstå den succes, da jeg har læst flere anmeldelser om bøger fra samme genre, som er flere år gamle, og som rent viser en velskrevenhed, et troværdigt persongalleri eller et spændende plot. Jeg opdagede ikke nogle af de egenskaber i denne bog. Så jeg tror jeg må prøve at støve nogle af disse ældre bøger frem og undersøge sagen nærmere :)
SvarSletDer eksisterer afgjort mere beundringsskrevne og opsigtsvækkende værker om erotik. Marquis De Sade og hans dybt satiriske/groteske roman "Justine" hører afgjort blandt dem - om ikke andet så for hans provokation.
SletJeg tror også, jeg snart vil gå længere tilbage i genren og finde bedre værker. For jeg ved, de findes.
Spot on!
SvarSletJeg vil lade Boons anmeldelse fortælle hvordan jeg har det med 50 shades: http://www.youtube.com/watch?v=DRH8fc3hyxk
Bedste video nogensinde! Hahaha, åh. Tilpas komisk og tilpas sandt.
SletJeg oplevede det samme som dig: Af alle de bøger jeg læser og skriver om, er Fifty Shades den bog folk spørger mig mest om. Derfor besluttede jeg mig for at læse den, så jeg kunne sige min mening om den. Jeg læste den første i serien og synes virkelig det var spild af tid. Jeg hadede hovedpersonen! En mørkhåret indadvendt grå mus / bogorm med en lyshåret udadvendt veninde og en mørk, mystisk mand ... hvor er det dog en kliché! Og forfærdeligt skrevet!
SvarSletDu kan se min anmeldelse af Fifty Shades her: http://bookwormscloset.com/book-review-fifty-shades-of-grey/
I så fald har vi læst den af akkurat samme grunde, og vi er også begge enige om udfaldet. James' skrivestil er næsten det værste af det hele.
SletJeg sidder lige nu og skriver på en bacheloropgave med omdrejningspunkt i de mange anmeldelser. Jeg må tørt konstatere at du/i deler holdningen med størstedelen af de dagblads kritikere som har anmeldt bogen.
SvarSletJeg tror det er længe siden at så mange anmeldere på tværs af medie, køn og seksualitet har været så rørende enige.
Personligt læste jeg bogen inden den blev anmeldt og lod mig da rive med af denne fuldkommen ligetil og ukomplicerede triviallitteratur. Der skulle ikke tænkes ret meget!
Men ja, jeg blev også pisse træt af en hamrende urealistisk hovedperson, en barne agtigt, dumt sprog og en elendig historie... og nej,jeg har heller ikke læst hverken nummer to eller tre.
Så ja. Vi er vel alle i bund og grund enige.
Jeg synes det er meget interessant hvordan så dårlig en bog kan blive så populær. Måske er den efterhånden populær i kraft af at den er blevet så dårligt modtaget?
Det må være en interessant opgave. Jeg håber, det går godt med den.
SletJeg tror, bogens eksponering og omtale har haft en del at sige. Eftersom det (tydeligvis) er en bog alle skal have en mening om, bliver det også hurtigt en bog, som alle skal læse. Jeg har veninder, der påstår det er den mest romantiske bog nogensinde, og jeg har bekendte der knap nok vil nærme sig den. Det er en bog, der får det ekstreme frem i folk, og det er egentligt sjovt. For bogen i sig selv er jo egentligt fuldstændig ligegyldig.
Jeg må indrømme, jeg aldrig havde nærmet mig den, hvis jeg ikke havde hørt så meget om den. Og ligeså må jeg indrømme, at jeg læste den velvidende om, jeg ikke ville bryde mig om den. Det er skørt.
Jeg har også læst første bog i serien - og vil absolut ikke læse flere, sproget er grumt at læse, og jeg kunne brække mig hver eneste gang, jeg læste om Anas indre gudinde og hver gang hun "shattered into pieces".
SvarSletDesuden er jeg meget harm over mandebilledet, tænk at Grey er blevet gjort ind til et mandligt forbilled/ sex symbol. Han er et overdrevet kontrollerende, jaloux og sygeligt forfølgerisk mandsbilled. Jeg ville ønske at Ana havde ringet til politiet istedet, det kunne have været blevet et glimrende krimi-plot, Grey har ihvertfald trækene til at være den sindsyge sexgale stalker og IKKE den sexede sexgale stalker.
Åh ja - den indre gudinde. Jeg hadede det udtryk, og forstod vist aldrig helt pointen i det. Det mindede mig faktisk bare mest af alt om Joan Ørting. Og det er ikke en god ting.
SletFaktisk har jeg ikke tænkt så meget over mandeidealet; men du har helt ret. Det er en ekstremitet af den byroniske heltetype, og genskabelsen af Edward Cullen. Virkelig. Jeg stiller mig komplet uforstående overfor den nye stalker-tendens indenfor romantikken. Hvorfor i alverden skal det være tiltrækkende? Det er altså sært.
Jeg har læst den første bog i serien og var ikke særlig imponeret. Jeg syntes ikke, at den var SÅ dårlig, som den hurtigt fik ry for at være (desværre har jeg læst bøger, hvor redigeringen var endnu dårligere!), men den var heller ikke lige mig. Ret kedelig og ligegyldig historie.
SvarSletJeg må nok også erkende, at den genre ikke rigtig interesserer mig. Har læst flere bøger i den genre det sidste års tid, og hver gang ender jeg med at kede mig. Næ, hvis temaet så bare var zombier i stedet... ;-)
Der er vel også nærmest gået lidt sport i at hade bøger, så kritikken kan også nå helt uanede højder til tider. Men det er omvendt også dét, der får en til at læse dem. Man bliver interesseret i, om en bog virkelig kan være så dårlig.
SletOg ja. Jeg holder mig også hellere til zombier. Eller alt muligt andet, for den sags skyld.
Jeg tror også på, det er en god ting at overskride ens grænser indimellem. Om ikke andet så for at få lidt perspektiv på tingene.
SvarSletOg jeg læste bogen af samme grund som dig - al den omtale fangede min interesse, og der var så meget, jeg pludselig ikke følte, jeg kunne snakke med på. Hvis det ikke var for den store eksponering, så havde jeg aldrig læst den.
Jeg bliver også konstant spurgt om jeg ikke snart skal læse "Fifty Shades" af mange af mine veninde. De eeeeeelsker den, og jeg ved snart ikke hvor mange eksemplarer jeg er blevet tilbudt at låne ;) Da du gav mig din anmeldelse af den, den (dejlige) dag inde på Froggy's, må jeg ærligt indrømme at jeg ikke var imponeret. Og jeg har altså MEGET svært ved at skulle sætte mig ned og læse en bog jeg med næsten med sikkerhed ved, jeg vil hade. Men så igen, så har jeg også bare en lyst til at danne min egen mening om den, så har jeg lidt nemmere ved at forklare mine veninder hvorfor jeg absolut IKKE skal låne fortsættelserne af dem ;)
SvarSletKys, din S.
Hmm Det virker som om jeg er den eneste der er totalt besat af Fifty Shades og den genre generelt. Jeg elsker kærlighedshistorien og selvfølelig også sexen;O Mit sexliv er skam også forbedret og meget mere spændende nu. Det er måske ikke det største litterære værk, men ganske velskrevet og de fleste af mine veninde elsker også bøgerne.
SvarSletJeg syns et eller andet sted at de er blevet overanalyseret... Det er fiktion venner og er tiltænkt som underholdning- og måske inspiration;O))
Ja det var bare et lille pip fra mig for at sige at der er nogle af os der elsker vores Fifty Shades og Mr. Grey
Jeg nåede heller ikke til resten af bogserien, og jeg tror, at du er på rette spor, når du skyder på bøgernes formål som værende let eftermiddagslæsning. Selv er jeg, som dig, enormt træt af bøger, hvor skrivesproget er gentagende, ensformigt - snævert. Hermed bør handlingen blive det bærende element, men når det heller ikke lader sig gøre, er der altså ikke så meget at komme efter.
SvarSletDet er lang tid siden, jeg læste den, men jeg husker tydeligt, at jeg også var meget forarget over den kvindefigur, sådan nogle bøger opstiller; det er kvinder, der sidder fast i deres liv og venter på at blive reddet af drømmemanden - på den måde bliver kvinden portrætteret som svag, afventende og udelukkende drevet af initiativer udefra.
.. et meget usundt kvindebillede efter min mening.
fifty shades er helt okay læsning. synes dog ikke bøgerne er overvældende sindsoprivende og sproget ikke særlig malerisk. i stedet kan jeg anbefale en bog af en ganske ukendt forfatter (har i hvert fald ikke selv hørt om forfatteren før) n. johansson. den hedder direktørens sekretærer og fik ganske enkelt mig til at forsvinde ind i dens verden og glemme tid og sted. farverigt sprog og en fantasi, hvor man tænker, hvor kommer det fra (samleje beskrevet som en super-sexet vinanmeldelse. det har jeg i hvert fald ikke hørt om før!!). i det hele taget original læsning med en spændende og uforudsigelig historie. læs den før din kæreste eller hvem du nu har i nærheden:)
SvarSlet