onsdag den 19. juni 2013

Currently reading #4

Mit vindue står en anelse på klem, så jeg kan lytte til de sidste regndråber, der drypper fra tagrenden. De ellers så voldsomme tordenskyer er på et hastigt tilbagetogt, og himlen er ved at gendanne sin klare farve; uvejret har slettet alle sine spor.
Men jeg sidder dog endnu på min vante plads i sofahjørnet. Et glas appelsinjuice, en chokoladecroissant og en buket lyserøde blomster gør mig selskab - sammen med en overvældende lettelse. En eksamen er blevet overstået i dag, og jeg er et skridt tættere på ferie, et skridt tættere på frihed, og et splitsekund fra min endelige BA-titel. Tiden er gået så hurtigt, og tre år sammenbindes med min sidste eksamen på tirsdag.
Tankerne i mit hoved er mange, men jeg driver dem på flugt med en blå børnebog om fantastiske eventyr; jeg tager del i Aladdins opdagelsesfærd, danser med Askepot i drømmekjoler til kongeballer og undres over den bestøvlede kat. Jeg læser "The Blue Fairy Book" af Andrew Lang, og fryder mig over at vende tilbage til et så fint barndomsunivers. Det er en salig form for eskapisme. 

Hvad med jer? Hvad læser I på denne ubeslutsomme onsdag aften? 

34 kommentarer:

  1. Jeg læser femte bog af Game of thrones. Vejret passer egentlig meget godt til stemningen i bogen. En trykkende og grå stemning.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg må virkelig også snart få påbegyndt mit Game of Thrones-eventyr. Jeg glæder mig sådan til at tage del i den verden, alle taler om.

      Slet
  2. Tillykke med din eksamen!
    Børnebøger kan være virkelig fantastiske, så jeg forstår udmærket din nydelse.
    Selv er jeg løbet ind i endnu en bogtørke, også trods et besøg på biblioteket, så jeg skal have taget et kig på bogreolerne og se om noget trænger til en genlæsning. Desværre læser jeg bare sjældent bøger flere gange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Børnebøger er så rare, når man har brug for lidt tankeflugt. Og sikke frustrerende med din udslukkede læsning. Jeg finder det altid elskeligt at genlæse i sådanne situationer; og Harry Potter slår f.eks. aldrig fejl :)

      Slet
  3. Jeg læser Harry Potter og Halvblodsprinsen. Den bliver endnu mere magisk, med regn der slår mod ruden og tordenen i det fjerne. Jeg er dog nået til et punkt, hvor jeg læser lidt langsommere, fordi jeg tænker på, at det hele snart er slut (igen). Jeg har lidt på fornemmelsen, jeg bliver nødt til at starte forfra igen, når jeg afslutter Dødsregalierne. Lige nu kan jeg i hvert fald ikke helt overskue at tænke på ikke bare at "være" en smule sammen med Harry hver dag. Jeg er virkelig håbløst fortabt i HP i øjeblikket :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Uvejr er altså bare læsevejr. Og det er så fantastisk.

      Jeg forstår så udmærket din fortabelse. Det er utroligt, man kan sukke over slutningen af HP-eventyret igen og igen og igen.

      Slet
  4. Min bog er knap så sjov, jeg har eksamen i morgen, men det er så også den sidste, før ferien begynder!
    Jeg har forresten lagt mærke til, at du stort set altid læser på engelsk? Personligt kan jeg bedst lide at læse på dansk, da jeg synes, at det er et fint og nuanceret sprog - og naturligvis også det nemmeste! Selvfølgelig kan jeg godt se, at det måske giver lidt ekstra at læse det på originalsproget, og det kunne da også godt være, at jeg engang skulle bevæge mig ud i det.
    Læser du overhovedet bøger på dansk? Hvad med danske forfattere? Og hvad kunne du anbefale at læse på engelsk, hvis nu det var? Evt. noget som ikke er så tungt igen, og hvor der måske er en betydelig forskel fra den danske oversættelse?
    Jeg elsker, elsker, elsker at følge din blog!
    Knus og god sommer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, eksamenslæsning. Nej det er nu sjældent en storslået fornøjelse. Jeg sender dig lykkebringende tanker, og håber det går godt for dig i dag!

      Du har helt ret, jeg læser oftest på engelsk. Det skyldes rigtig mange ting. Først og fremmest er bøgerne billigere og udgives i flere udgaver på engelsk (og som en elsker af smukke bøger, er det nu stor motivation), derudover har jeg også svært ved at finde danske oversættelser af lige netop de bøger, jeg gerne vil læse. Der er alt for få bøger, der bliver oversat til dansk. Slutteligt har det naturligvis også noget med originalsproget at gøre; jeg er nok meget skadet af mit studie, hvor der bliver prædiket højlydt om, at bøger altid skal læses på originalsprog. Jeg læser skam også bøger på dansk, og også danske forfattere - men det er sjældent ift. min engelske læsning.

      Jeg kan anbefale en masse - men det hele kommer nok lidt an på, hvilken genre du holder af? En ungdomsforfatter som John Green f.eks. har en helt bestemt rytme på engelsk og skriver så yndigt. Neil Gaimans mørke humor og ordspil er nok også svært at oversætte. Ellers er "My Ántonia" af Willa Cather et klassisk eksempel på, hvor smukt engelsk kan være. Sig endelig til hvis du har brug for flere forslag i en anden genre.

      Slet
  5. Du skriver simpelthen så fint og nærværende, Rikke. Glæder mig altid til at klikke ind og læse dine ord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du dog sød. Af hjertet tak!

      Slet
  6. Regn? I min lille nordlige by har der slet ikke regnet i dag. Det er sjovt så forskellige vejr, vi kan have, når man tænker på, at Danmark ikke er et specielt stort.

    Jeg håber det gik okay med eksamen, og at den ikke var alt for hård at komme igennem :) Nogle eksaminer er bare alt andet end sjove!

    Lige nu er jeg midt i mit første Jane Austen eventyr, "Persuasion", og jeg har indtil videre kun rosende ord at sige om den. Jeg skulle lige vænne mig til sproget i starten, men historien er virkelig god!

    Det er sådan en fin udgave, du har af "The Blue Fairy Book"! Ved du, om Barnes & Noble har planer om at udgive resten af Andrew Langs eventyrsamlinger? Jeg har selv kigget på Folio Societys udgaver, men trods deres gudesmukke designs så er deres bøger altså lidt for dyre til mig! :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da virkelig skørt, især i betragtning af, at Odense har været hjemsøgt af både torden og skybrud.

      Min eksamen var længe frygtet, men jeg fik et 7tal, og det gjorde mig så lykkelig. Det er den bedste følelse at kunne lægge eksamensfrygten bag sig.

      Og åh! Du læser "Persuasion"? Jeg bliver så lykkelig, når nogen læser netop dén. Det er min yndlingsbog, og jeg er så forevigt fortabt i den. Jeg håber, du kan lide den. Den har så mange interessante lag og fine detaljer, og jeg synes virkelig, den er et mesterværk. Jeg må snart genlæse den, tror jeg...

      Jeg ved ikke, om B&N regner med at udgive flere - deres udgivelsessystem er sommetider en anelse usystematiske, synes jeg. Jeg har også længe beundret Folio Societys udgaver, og de er virkelig fantastiske. De er af umådelig høj kvalitet, og er designet til at holde hele livet. Derfor er de den høje pris værd; selvom jeg heller ikke helt kan være med på det prisniveau. Suk..

      Slet
    2. Åh, stort tillykke med dit 7-tal! :D

      Det er en utrolig fin bog, og åh for pokker hvor var Jane Austen god til det med ord! Jeg er lige nu kommet til kapitel 5 i del 2, og jeg har kunnet fornemme i et stykke tid, at det er en bog, jeg med glæde vil finde frem igen senere på året for at genlæse.

      Det kan være, jeg på et senere tidspunkt vil anskaffe mig et par af bøgerne fra Folio Society. Jeg har beundret deres udgave af "The Little White Horse" og "At the Back of the North Wind" så længe nu, at jeg næsten ikke kan forestille mig mit fremtidige hjemmebibliotek uden disse bøger. Jeg kan i hvert fald altid starte med at sætte dem på min ønskeliste :p

      Slet
  7. Jeg håber at din eksamen gik godt og knæk og bræk på tirsdag. Det bliver godt nok fedt at du får din bachelor, lidt misundelig kan man godt være.
    Lige nu læser jeg noget så eksotisk som biografien om Ulla Terkelsen, det er ikke just den fornøjelse jeg havde håbet på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gik heldigvis ganske fint. Det var en af den rædsomste slags eksaminer, hvor bare det at komme ud i live var en slags bedrift. Suk. Jeg glæder mig så meget til på tirsdag. Det er både stort og overvældende.
      Hvor er det bare ens kam med bøger, der skuffer på den måde! Jeg håber, den i det mindste bliver bedre.

      Slet
  8. Sikke en smuk bog!
    Pøj pøj med den sidste eksamen.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gå i gang med at læse.. Det er frustrende for man vil jo vildt gerne i gang med et eller andet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er virkelig yndig! Jeg er enormt glad for den. Og tak :)

      Der er ellers så meget fint at læse! Mon ikke du snart kommer på noget godt :)

      Slet
  9. Tillykke :-) Og held og lykke med den sidste eksamen i næste uge :-)
    Jeg skal også i gang med noget skønlitteratur igen oven på mit studie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Det lyder skønt med skønlitteratur; det er også derfor, jeg netop glæder mig så meget til min ferie. Friheden til at læse akkurat hvad man har lyst til!

      Slet
  10. Er det en slags samling af forskellige eventyr? Den ser rigtig fin ud! :-)
    Jeg er lige gået i gang med Neil Gaimans The Graveyard Book. :-)
    Held og lykke med den sidste eksamen! :-)

    livogditte.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige netop det, det er! Og den er virkelig så skøn at kigge på også.
      Jeg er personligt helt ellevild med "The Graveyard Book", og håber du også vil synes om den! Den er simpelthen så fin og velskrevet.

      Og tusind tak! :)

      Slet
  11. Jeg er taget på landet, ud til mine forældre, og i morges vågnede jeg ved regnens trommen på teltdugen. Jeg greb straks Dragens Øjne af Stephen King, og da jeg blev nødt til at forlade teltet og finde noget mad placerede jeg mig på sofaen i stedet, mens regnen regnede videre på ruderne. Nu er jeg færdig, og med tanken om, at alle eksamener er overstået og jeg rent faktisk har ferie, er min læselyst enorm - nu forføjer jeg mig ud i mit telt igen, og tager Min Mor Siger af Stine Pilgaard med mig.
    Knus<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder intet mindre end helt gennemført fantastisk! Teltlæsning, regnvejrshygge og følelsen af frihed. Det bliver næppe bedre!

      Slet
  12. Det skal den nemlig! Derfor elsker jeg også denne taske. Den kan indeholde lige meget hvor stor en bog jeg har med :D Jeg går også sjældent ud uden, kun hvis jeg er 100% sikker på at jeg ikke vil komme til at læse. Hvilket ikke er særlig tit :P

    Ja jeg er enig med dig, med John Green :)Om jeg vil læse andre bøger med ham, det ved jeg ikke hvis jeg skal være ærlig. Det er ikke min genre, så tiden vil vise det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er intet bedre end en bog i tasken! Og sådan er det bare ;)

      Mange af John Greens andre bøger er også enormt smukke. Jeg er især vild med "Paper Towns" og "Looking for Alaska", men hvis det ikke lige er din genre, kan jeg godt forstå din tøven.

      Slet
  13. I have never heard of this book! now I am really intrigued to find it

    xx Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. It is a lovely collection of beautiful fairy tales. I highly recommend it!

      Slet
  14. Jeg er lige færdig med John Green og David Levithan's Will Grayson, Will Grayson. John Green er efterhånden blevet en af mine yndlingsforfattere, og jeg elsker at sluge hans bøger uden overhovedet at bemærke sidetallene og kun med frygten for at bogen snart slutter. Det var en skøn bog, men dog ikke ligeså god som Paper Towns og The Fault In Our Stars, som er mine absolut yndlings JG bøger. Jeg tror jeg vil til at starte på An Abundance of Katherines, selvom jeg desværre fornemmer at den heller ikke er det helt vildt store. Dog glæder jeg mig til at finde ud af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også John Green. Af hele mit hjerte. Det er ikke så meget hans historier, der vinder mig over, men snarere hans skrivestil og hans spillevende persongalleri. Han er en skribent som få.
      Har du læst "Looking for Alaska"? Den elsker jeg næsten højere end "Paper Towns". Selvom den også er fantastisk.

      Slet
    2. Åh ja! Den er så fantastisk! Looking for Alaska var den første bog, jeg læste af ham og hold da op hvor blev jeg imponeret! Da jeg havde læst Paper Towns, blev jeg dog så overvældet, at jeg tror den for mig overskyggede Looking for Alaska lidt.
      Jeg tror, det var Margo's stærke tanker, som fangede mig så meget ved bogen. Den fik mig til at spekulere over en masse ting.

      Som John Green så fint siger, tilhører historierne i sandhed deres læsere, og det er så sjovt at se, hvordan en historie kan have 1000 historier gemt i sig, fordi den siger noget forskelligt til hver enkel læser.

      Slet
  15. Jeg ved ikke om du er blevet spurgt dette, men du får den lige alligevel: Hvor køber/bestiller du dine bøger fra? :-)
    Hilsen Michelle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bestiller oftest bøger fra Amazon.co.uk eller Bookdepository.co.uk :) .. Ellers holder jeg meget af Arnold Busck og forskellige antikvariater. Denne bog er fra serien 'Barnes & Noble Leatherbound Classics', og du kan finde et væld af smukke bøger, hvis du taster det ind i Amazon/Bookdepositorys søgefelt :)

      Slet
  16. Jeg så The Great Gatsby i biografen for et par uger siden, så nu har jeg bestilt bogen hjem - er dog kun halvt færdig grundet eksamenslæsning, men han skriver helt fantastisk godt, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er fuldstændig enig. Egentligt synes jeg ikke, "The Great Gatsby" er en stor historie i sig selv; det er snarere Fitzgeralds smukke skrivestil, der gør den så fantastisk. For han skriver virkelig smukt, og der er så mange fine formuleringer at finde i den bog.

      Slet