"Serena" af Ron Rash

"Serena" af Ron Rash, fra forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2008). Læst på dansk - originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. 4/5 stjerner. 

"Serena" udspiller sig i 1929, under Den Store Depression, og portrætterer det nygifte par George og Serena Pemberton og deres forsøg på at starte et tømmerimperium i North Carolina. 
George er håbløst forblændet af Serena, og skyr ingen midler for at bevise sin kærlighed for hende eller for at vinde hendes respekt. Sammen styrer de nådesløst deres omgivelser og udrydder enhver forhindring på deres vej. Deres kølige dominans forfalder dog langsomt, da Serena bliver erklæret barnløs, og pludselig bliver besat af tanken om at dræbe Georges uægte søn. 

"Han havde en mistanke om, at arbejderne på en eller anden måde anså Serena for at være hinsides køn; på samme måde som et naturfænomen som regn eller lyn." 

Der bliver allerede spildt blod over de første sider i "Serena", og således anslår Rash den barske tone for hele romanens fuldstændigt upolerede handlingsforløb. Blodsporet kryber hele vejen igennem fortællingen og farver ethvert kapitel med en foruroligende præcision. Jeg kunne hele tiden ane opbyggelsen til katastrofen, hele tiden fornemme hvordan tragedien samlede sig; de sidste hundrede sider var en næsten uudholdelig venten på det uundgåelige. 

Serena er muligvis en af de mest komplekse karakterer, jeg længe er stødt på. Bogen dokumenterer hvordan hendes manipulation og besiddertrang vikler hele landsbysamfundet ind i silkebløde net af skruppelløse planer og ambitioner. Som en løssluppen orkan hærger Serena gennem romanen; og med en dødelig magt definerer hun hele udfaldet af den tragiske fortælling. 

Den sideløbende historie om Rachel, Georges tidligere kærlighed og moderen til hans søn, illustrerer præcis det modsatte - Rachels hjælpeløse afmagt og ydmyge ønske om et simpelt liv står i komplet kontrast til Serenas grådige planlægning.

Rash fortæller historien med en distanceret fortællerstemme og benytter sig af en næsten simplistisk skrivestil. Han giver ingen svar, ingen forklaringer; lader blot plottet udfolde sig i komplet enkelhed. 

"Det forbløffede Rachel, hvor meget man kunne glemme, og at det gjorde den person, der var væk, mindre levende inden i én, indtil man til sidst kunne holde det ud. Efter endnu mere tid var gået, kunne man tillade sig selv at huske igen, man kunne endda få lyst til at huske. Men selv da kunne følelsen fra de første dage vende tilbage om minde én om, at sorgen stadig var der, som gammel pigtråd indlejret i et træs kerneved." 

I virkeligheden er "Serena" en gotisk kærlighedsfortælling om en kærlighed så kraftfuld, så besidderisk og forræderisk, at den udrydder alt på sin vej. Det er også en beretning om sammenflettede menneskeskæbner, om industrialismen, om Depressionen og om modstridende idealismer og de ofre, de kræver. "Serena" udspiller sig som en græsk tragedie, hvor alle undersåtterne bukker under for Athenas dømmende blik. 
Min læseoplevelse var præget af en kaotisk ambivalens, efterhånden som romanen slyngede mig rundt i dens mange skarptkantede hjørner. Sommetider gjorde bogen mig rædsomt frustreret, og jeg fik lyst til at lukke den, glemme den og gå langt fra den. Det tog mig en evighed at læse den; for jeg fik brug for mange pauser undervejs til at fordøje al den elendighed og ondskabsfuldhed, historien repræsenterer. 
Men det er netop disse modstridende følelser og de mange refleksioner, der får mig til at række op efter en fjerde stjerne til bedømmelsen. Bøger der kan vække så mange følelser og tanker til live i mig, bøger der kan røre mig udover et almindeligt underholdsningsniveau fortjener at blive hævet over den gyldne adskillelse mellem 'middel' og 'god'. For dette er en god bog af en særligt ubehageligt slags. 

(Som bonusinfo kan jeg tilføje, at "Serena" er ved at blive filmatiseret af selveste Susanne Bier med Jennifer Lawrence og Bradley Cooper i hovedrollerne.)