"The Palace of Curiosities" af Rosie Garland, fra forlaget HarperCollins, udgivet i 2013. 3/5 stjerner.
Gemt i afsides kroge af det victorianske London findes sælsomme skabninger, som lever i fornægtelse og skam over deres egen tragiske natur. Isoleret og indhyllet i et røgslør af sin egen mors skam og foragt, tilbringer løvepigen Eve dagene med at snakke med sin imaginære ven, Donkey-Skin. Lige indtil den dag en galant bejler dukker op, og gør hende til stjerneattraktionen i en grotesk og dyrelignende fremvisning.
Abel åbner øjnene efter at været blevet erklæret et offer for druknedøden, og hans erindringer er blot slørede fragmenter. Uden nogen idé om hvem han er, vandrer han rundt med en panikagtig angst overfor nattens mørke, hvor han plages af mareridtsagtige minder. Han færdes i samfundet med en vaklende usikkerhed, men finder langsomt vejen hen mod Eve og den lysende sensationsforestilling.
Gemt i afsides kroge af det victorianske London findes sælsomme skabninger, som lever i fornægtelse og skam over deres egen tragiske natur. Isoleret og indhyllet i et røgslør af sin egen mors skam og foragt, tilbringer løvepigen Eve dagene med at snakke med sin imaginære ven, Donkey-Skin. Lige indtil den dag en galant bejler dukker op, og gør hende til stjerneattraktionen i en grotesk og dyrelignende fremvisning.
Abel åbner øjnene efter at været blevet erklæret et offer for druknedøden, og hans erindringer er blot slørede fragmenter. Uden nogen idé om hvem han er, vandrer han rundt med en panikagtig angst overfor nattens mørke, hvor han plages af mareridtsagtige minder. Han færdes i samfundet med en vaklende usikkerhed, men finder langsomt vejen hen mod Eve og den lysende sensationsforestilling.
"She has smelled sweat before: she knows the stink of mouldy cloth, meat left too long, the mess kicked into drains. But tonight, the world is perfumed with fairy tales."
Dette er en historie med to spejlvendte tyngdepunkter, skiftende synsvinkler og en kompliceret, afsluttende sammensnoning. Abel og Eve kredser om hinanden i en kæde af uigennemskuelige mønstre og parallelle forløb. Deres separate historier deler mange tematiske sølvtråde, men er dog alligevel nemme at adskille. Eve fortæller sin historie i sin indsigtsfuld datid, og Abel befinder for evigt sig i en sløret nutid - den perfekte måde at illustrere hans daglige hukommelseskvaler på.
Eves historie starter ud med en stædig accept; hun bærer stolt sin løvemanke og nægter at underkaste sig samfundets - eller hendes mors - konformisme. Hendes selvskabte fortrolige ven forsikrer hende om skønheden i hendes anderledeshed, og hun lukker ikke øjnene for sit eget spejlbillede. Men alt dette ændres langsomt, da hun bliver Mrs. Arroner og fortabes i en dyrisk latterliggørelse i de aftenlige udstillinger. Hendes sind knækker, hendes tvivl vokser, og de mange stirrende blikke placerer hende bag særhedens tremmer.
Som en perfekt kontrast, starter Abel ud med en svagelig fortrængning - han er fortabt uden sine minder og uden sin identitetsfornemmelse. Hans vedblivende søgen udmunder dog i dannelsen af et større billede; og jo mere han husker om sig selv, jo stærkere bliver hans fremtoning og hans selvfornemmelse.
Abel og Eves interaktion og sammenkædningen af deres skæbner starter i Mr. Arroners fremvisning af menneskelige sensationer; som indfangede dyr udstiller de deres mærkværdigheder og bliver til inhumane elementer af underholdning, latterliggørelse og foragt. Romanen behandler Abel og Eves konstante og desperate længslen efter omsorg og omtanke, deres higen efter forståelse, og det svigt alle omkring dem udviser. "The Palace of Curiosities" er en foruroligende fortælling om den mest basale menneskelige ondskab, som opstår direkte af frygten overfor det ukendte. Garland illustrerer sin pointe med gruopvækkende scener af dyremishandling og racisme - og påviser virkningen via sine to tragiske hovedpersoner.
Dette er en historie med to spejlvendte tyngdepunkter, skiftende synsvinkler og en kompliceret, afsluttende sammensnoning. Abel og Eve kredser om hinanden i en kæde af uigennemskuelige mønstre og parallelle forløb. Deres separate historier deler mange tematiske sølvtråde, men er dog alligevel nemme at adskille. Eve fortæller sin historie i sin indsigtsfuld datid, og Abel befinder for evigt sig i en sløret nutid - den perfekte måde at illustrere hans daglige hukommelseskvaler på.
Eves historie starter ud med en stædig accept; hun bærer stolt sin løvemanke og nægter at underkaste sig samfundets - eller hendes mors - konformisme. Hendes selvskabte fortrolige ven forsikrer hende om skønheden i hendes anderledeshed, og hun lukker ikke øjnene for sit eget spejlbillede. Men alt dette ændres langsomt, da hun bliver Mrs. Arroner og fortabes i en dyrisk latterliggørelse i de aftenlige udstillinger. Hendes sind knækker, hendes tvivl vokser, og de mange stirrende blikke placerer hende bag særhedens tremmer.
Som en perfekt kontrast, starter Abel ud med en svagelig fortrængning - han er fortabt uden sine minder og uden sin identitetsfornemmelse. Hans vedblivende søgen udmunder dog i dannelsen af et større billede; og jo mere han husker om sig selv, jo stærkere bliver hans fremtoning og hans selvfornemmelse.
Abel og Eves interaktion og sammenkædningen af deres skæbner starter i Mr. Arroners fremvisning af menneskelige sensationer; som indfangede dyr udstiller de deres mærkværdigheder og bliver til inhumane elementer af underholdning, latterliggørelse og foragt. Romanen behandler Abel og Eves konstante og desperate længslen efter omsorg og omtanke, deres higen efter forståelse, og det svigt alle omkring dem udviser. "The Palace of Curiosities" er en foruroligende fortælling om den mest basale menneskelige ondskab, som opstår direkte af frygten overfor det ukendte. Garland illustrerer sin pointe med gruopvækkende scener af dyremishandling og racisme - og påviser virkningen via sine to tragiske hovedpersoner.
"There is none other like me. There is none other like her. We are unbelievable, impossible. I fly as high as the Heavens which cast me out. I have run out my comet's course: she is the world, I have sought out. Round her I have cast the loop of my orbit, and am held fast and safe; she is my Sea of Tranquility, my Milky Way, bearded with Berenice's Hair. I am a new constellation, pegged out in the sky. I am joy. Complete. For ever."
Garland skriver blændende smukt. Bogen er fyldt til bristepunktet med atmosfæriske beskrivelser af de dystre aspekter af det victorianske samfund og Londons mest smudsige sidegader. Hun indkapsler tidsånden til perfektion, og læsningen transporterede mig igennem en helt ny tidssfære.
Plottet bevæger sig ganske langsomt fremad med næsten ubemærkelige skridt, og hvert kapitel er fyldt med mystik og tvivl. Garland tilbyder hverken ledetråde eller assistance, og det er umuligt for læseren at gennemskue, præcis hvad der vil ske, før historien når sit knudepunkt. Desværre resulterer det også i en mangelfuld distance til historiens karakterer. Det blev aldrig helt muligt for mig at holde af Eve og Abel - eller overhovedet at ræsonnere med dem. Store dele af bogen forsvandt også i den konstante forvirring og den manglende logiske sammenhæng.
Garland skriver blændende smukt. Bogen er fyldt til bristepunktet med atmosfæriske beskrivelser af de dystre aspekter af det victorianske samfund og Londons mest smudsige sidegader. Hun indkapsler tidsånden til perfektion, og læsningen transporterede mig igennem en helt ny tidssfære.
Plottet bevæger sig ganske langsomt fremad med næsten ubemærkelige skridt, og hvert kapitel er fyldt med mystik og tvivl. Garland tilbyder hverken ledetråde eller assistance, og det er umuligt for læseren at gennemskue, præcis hvad der vil ske, før historien når sit knudepunkt. Desværre resulterer det også i en mangelfuld distance til historiens karakterer. Det blev aldrig helt muligt for mig at holde af Eve og Abel - eller overhovedet at ræsonnere med dem. Store dele af bogen forsvandt også i den konstante forvirring og den manglende logiske sammenhæng.
Garlands tematiske finesser stråler dog af relevans, og hun starter en fin perlerække af tanker med sin jagende fremstilling af problematikken ved ikke at passe ind i det samfundsskabte ideal. "The Palace of Curiosities" er således i virkeligheden hverken en kærlighedsfortælling, et fantasyvidunder eller en historisk undersøgelse; det er tværtimod en historie om vejen til selvkærlighed og en hyldest til det unikke særpræg, der gemmer sig i enhver menneskekrop - indeni såvel som udenpå.
Der er her tale om en lovende debutroman, og jeg glæder mig til at se, hvordan Garlands karriere vil udforme sig i fremtiden.
Der er her tale om en lovende debutroman, og jeg glæder mig til at se, hvordan Garlands karriere vil udforme sig i fremtiden.
Ja det er :S Det er altid trist at miste et dyr. Jeg er ked at det med din kat, hvordan mistede du hende? Hvis du vil, er du velkommen til at deltage :)
SvarSletHun blev aflivet, fordi hun var meget syg. Det var helt tilbage i 2007; og jeg savner hende stadig hver dag.
SletTak for tilbuddet, det er en rigtig hyggelig blogudfordring, du har stablet på benene. Men jeg har simpelthen så mange forudplanlagte indlæg, at det bliver noget rod, hvis jeg laver daglige udfordringer oveni :)
Åh det er jeg ked af at høre :/ du har ikke overvejet at skaffe dig en ny kat?
SvarSletDet var så lidt :) Jeg tænkte bare på at give dig tilbudet, så du havde fået det.