"The Uncommon Reader" af Alan Bennett

"The Uncommon Reader" af Alan Bennett, fra forlaget Picador, udgivet i 2008 (org. udgivet i 2007). 3/5 stjerner. 

Bennetts korte fortælling om læsning centrerer sig om den engelske dronning og hendes rejse gennem verdenslitteraturens forheksende verden. Fjollede undertoner og rørende omstændigheder fører læseren gennem en genkendelig historie om bøgernes evne til at fange selv den mest modstræbende opmærksomhed.
"The Uncommon Reader" starter med den engelske monarks tilfældige færden i Buckingham Palaces storslåede omgivelser. Ved et uheld befinder dronningen sig pludselig foran et mobilt bibliotek, og låner således en bog af rene høflighedsårsager. Men en bog tager den næste, og pludselig udvikler majestæten en altoverskyggende læseglæde, der både forårsager bekymring og nysgerrighed blandt hoffets hviskende stemmer. Dagsordenen bliver vendt på hovedet, og usandsynligt morsomme hændelser opstår overalt. 

“What she was finding also was how one book led to another, doors kept opening wherever she turned and the days weren't long enough for the reading she wanted to do.” 

Denne utroligt korte lille bog er en fjerlet fornøjelse, der smelter på tungen og efterlader en sød smag af læselykke og boglig menneskeudvikling. "The Uncommon Reader" er en bog om bøger, og en historie om hvordan læsning kan influere og besætte enhver personlighed. Ligeledes er det en fortælling om, hvordan bøger er i stand til at åbne både øjne og sind; forandre holdninger, skabe forståelse og danne sympati. Bennett påviser via sin fiktive dronning, hvordan litteraturen kan omforme selv den mest traditionsbunde skæbne, og åbne hidtil skjulte porte og passager. 
Bogen er et udviklingsforløb, og dronningen udvikler sig konstant - både som menneske og som læser. Forfattere med snørklede efternavne og titler med tusinde sider, stopper langsomt med at være intimiderende, efterhånden som dronningens horisont gradvist udvides. Dostojevskij ophører med at være bekymrende, og Jane Austen bliver en nær veninde. Kompleksiteten af dronningens læsning stiger, efterhånden som hun bevæger sig dybere ind i det boglige landskab. 
Valget af den engelske monark som hovedperson præger bogen med en morsom komik og en mild ironi. Der er noget finurligt og originalt over den korrekte gengivelse af  dronningens højtidelige talevendinger, og Bennett fremstiller Englands overhoved med respektfuld virkelighedsfornemmelse. Dronningen understøtter også Bennetts tese perfekt; via hendes status og position klargøres det, at læsning er for enhver. Høj såvel som lav, adelig såvel som bonde, og gammel såvel som ung. Påbegyndelsen af læseeventyr er mulig på alle tidspunkter i livet - det er aldrig for sent og aldrig for tidligt. 

“Above literature?' said the Queen. 'Who is above literature? You might as well say one was above humanity.”

Selvom "The Uncommon Reader" på ingen måde er et højtflyvende mesterværk, er den lille bog i stand til at sprede smil overalt på sin vej. Jeg læste den fra ende til anden, og tilbragte en fornøjelig time i dens varme selskab. Med sin forgyldte gengivelse af et læseforløb illustrerer Bennett, hvordan bøger kan danne små stier og lede tilværelsen i helt nye retninger. Dronningen tillader fiktionen at sætte nænsomme spor hendes virkelighed, og omtransformerer dermed skjulte længsler til selvfølgelig hverdagsfærden. 
Fortællingen har den engelske dronning i højsædet, men i princippet kunne historien handle om ethvert menneske, der for første gang fortaber sig i et bogligt univers. Bennett hylder læsningen, alle dens konsekvenser og alle dens mangfoldige nuancer.