fredag den 9. august 2013

"Dæmonernes by" (Dødens instrumenter #1) af Cassandra Clare

"Dæmonernes by" (org. titel "City of Bones") af Cassandra Clare, fra forlaget Borgen, udgivet i 2008 (org. udgivet i 2007). Læst på dansk - originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra SF film. 2/5 stjerner. 

"Dæmonernes by" fortæller og forklarer historien om, hvorfor den 15-årige Clary altid har følt sig en smule anderledes. Bogen følger Clarys færden i New York - og i de magiske verdener, byen gemmer på. 
I diskotekets farvede lys ser Clary noget, som tilsyneladende er skjult for alle andres øjne; hun er vidne til et mord. Langsomt bliver hun hvirvlet ind i en verden, hun ikke anede eksisterede - en verden fyldt med skyggejægere, dæmoner, feer, varulve og vampyrer. Da hendes mor pludselig forsvinder, er hun tvunget til at færdes blandt de mystiske væsener  - og skyggejægeren Jace er den eneste, der kan hjælpe hende. 

Clary så til, mens hans hurtige, sikre hænder bevægede sig hen over tangenterne, og hun huskede, hvordan det havde føltes at blive løftet af de selv samme hænder, hvordan hans arme havde holdt hende oppe, og hvordan stjernerne var drysset ned over hendes hoved som en regn af sølvfarvet flitterstads.”

Plottet i "Dæmonernes by" er opbygget om overraskelser, drejninger og blindgyder. Clare forsøger at lade sin læser forvilde sig ind i en historie, som vendes fuldstændig på hovedet. Intentionen om at fremkalde gisp og vantro øjne, smyger sig om hver eneste side. Desværre er Clares labyrintmure blot papirstynde; og ønsket om uforudsigelige plot-twist falder tungt til jorden.
Små hentydninger giver handlingen væk - 100 sider før det egentlige overraskelsesmoment finder sted, og Clares store afslutningstrumf og festfyrværkeri er et lunkent bluff-nummer, der uden tvivl ændres i de senere bøger. Forudsigeligheden vejer tungt, og bogens tilsyneladende hurtige tempo bliver således vendt til en langsommelig færden i klichéer.
Karaktererne er ligeledes simple fornyelser af genkendelige skikkelser, mødt i andre bøger.  Simpelt konstruerede stereotyper med de dertilhørende problemer - komplet med en kærlighedstrekant bestående af en tilbagetrukket bedste ven, en klodset pige der ikke forstår sin egen skønhed, og en skødesløst smuk mand med en hård facade og dybe ar. Resultatet er lige så forudsigeligt, som karakterernes rollemønster foreskriver. 
Handlingsforløbet og plotlinjen i "Dæmonernes by" undrede mig adskillige gange, og Clares prioritering af de tætskrevne sider føltes til tider ulogisk og usammenhængende. Nogle af aspekterne i fortællingens opbyggede verden, virkede tillokkende og interessante - men de blev aldrig undersøgt eller forklaret i dybden. Mystikken blandt De Tavse Brødre blev affærdiget med en enkelt håndbevægelse, og excentriciteten i Magnus Banes selskab blev tilsidesat til ære for en meningsløs rotte-forvandling. Den medfølgende rotte-jagt forløb i en stor bue udenom plotlinjen, og tjente intet andet formål end en afledende actiontilføjelse og et vildfarent fokus.

Drengen græd igen, og han glemte aldrig det, han havde lært: At elske er at tilintetgøre, og at være elsket er det samme som at være den, der bliver tilintetgjort.

Den danske oversættelse føles mangelfuld; ord forsvinder og engelske udtryk forvrænges. At råbe 'shotgun' for at sidde forrest i bilen, blev ændret til at råbe 'skyder' - og meningen gik tabt i forvirringen. Fordanskningen er en tydelig barriere og forringelse af bogens simple formuleringer.
Efter sigende skulle "Dæmonernes by" være påbegyndt som Harry Potter-fanfiction, og senere tilpasset og ændret i moderate mængder. Og inspirationen er tydelig; ikke direkte i handlingstrådene, men snarere i plottets forhistorie og i enkelte vendinger og fraser. Nogle af karaktererne føles også som tragiske gengivelser af velkendte skæbner; særligt Clarys såkaldte onkel Luke og Jaces lærermester Hodge Starkweather virkede bekendte. Ligeledes danner udformningen af den fundamentale ondskab, der kæmpes imod et svagt ekko af Voldemorts ønske om adskillelse og renhed. Men sådanne spøgelser er naturligvis også nemmere at se, når man er gjort opmærksom på deres eksistens. 
Den største konflikt og det mest modarbejdende punkt i "Dæmonernes by" findes i spændingskurvens forudsigelighed. Plottet er opbygget til at overraske - og skrivestilens små ledetråde spænder ben for enhver mulighed for forbløffelse. Og i den konstante cirkelbevægelse mellem ufrivillige afsløringer og plotmæssige knudepunkter, nedtrampes historiens egentlige værdi nådesløst, og der efterlades kun svage skygger af et uudnyttet potentiale.

26 kommentarer:

  1. Jeg har godt kigget på den og været draget af hypen omkring den, men skulle ikke læse mere end første side for at se at det bare ikke er mig. Den virker til at ville være mere hårdkogt end den kan bære.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Plottet forsøger sig med overraskelser, der slet ikke er plads til. Desværre.

      Slet
  2. Endelig en foruden mig, der ikke er faldet pladask for denne serie. Jeg synes også den var tynd, sjusket, klichefuld og en anelse kedelig. Jeg læste den dog heldigvis på engelsk - den danske oversættelse lyder forfærdelig! 'Skyder'??? Mangler ord ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den danske oversættelse tilføjede kun endnu et problem til læsningen. Det er rædselsfuldt, når man ikke kan stole på oversætteren.

      Og jeg er glad for, vi er enige!

      Slet
  3. Det glæder mig du kan lide indlægget og tak for de fine ord :)

    Det er nemlig helt umuligt at ændre hvordan man er, og det er derfor så pudsigt at verden bare slet ikke lader til at have fokus på (eller bare være opmærksom på) de introverte.

    Introverte kan koncentere sig. De kan fordybe sig i emner og brilliere fremfor de mere højtråbende ekstroverte der lever højt på deres evne til at håndtere mange ting hele tiden.
    Men måske burde verden fokusere mere og tage den mere med ro. Hvis de introverte værdier var mere generelt accepteret kunne det være at folk var mindre stresset.

    Nej, kender ikke den bog – men har lige fundet den på amazong og tror den bliver bestilt hjem med det samme!

    ----

    Din anmeldelse af ovenstående bog bekræfter alle de tanker jeg havde omkring den. Tak for forskånelsen af udgivet fanfiction ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret. Det er så rart at møde en med de samme tanker. Det er netop også det, 'Quiet' giver udtryk for. Og den er så god at læse. Jeg kan varmt anbefale den.

      Og det var skam så lidt. Den slags burde kommer med en advarsel ;)

      Slet
  4. Jeg synes helt sikkert at TMI er en serie der skal læses uden for høje forventninger og med et henblik på at det skal være et hyggeligt afbræk fra den der idé om at en bog behøver være god for at være god underholdning. Jeg har det præcis på samme måde med stort set alt det andet YA fantasy der er poppet frem over de sidste par år - der er ingen litterære skatte at finde, men underholdning til en eftermiddag på stranden, det er der da. De er litteraturens B-film!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i, at man ikke bør læse YA fantasy med bagtanker om store kompositions-analyser og lyriske tendenser. Det sker næsten aldrig. Og det er også helt ok.
      Jeg forventede ikke alverden af denne bog - men jeg forventede at blive underholdt, og det blev jeg ikke rigtig. Det var den for forudsigelig til. Men heldigvis var den hurtigt læst - og det er jo også en slags kvalitet i sig selv.

      Slet
  5. Er stadig helt paf over, at de har oversat 'shotgun' til 'skyder'. Seriøst?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er direkte pinligt!

      Slet
    2. Selv google translate oversætter den rigtigt!

      Slet
  6. Hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan forstå, hvorfor denne serie er blevet så populær! Jeg købte de tre første bøger i 2009, da serien endnu kun var en trilogi. Da var der også stor hype omkring disse bøger, og jeg syntes, de lød enormt spændende. Hold op, hvor tog jeg fejl! Jeg kom knap nok igennem den første bog, og den anden skimmede jeg kun. Den tredje var heldigvis lidt bedre, men ikke nok til, at jeg ikke fortrød mit impulskøb!

    På det sidste har jeg dog tænkt, at jeg måske skulle genlæse den første bog, da det er ved at være nogle år siden, jeg læste dem. Måske er min mening anderledes i dag? Desuden kommer filmatiseringen jo også snart i biografen, og jeg kan ikke lade være med at synes, den ser lidt spændende ud (på trods af dens store forudsigelighed). Din anmeldelse giver mig dog kun flashback til, hvordan jeg selv følte omkring bogen, da jeg læste den. Det kan være, jeg skal udsætte genlæsningen af bogen lidt endnu ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sådan en skam, når ens forventninger ryger i gulvet på den måde. Særligt hvis man selv har købt og betalt bøgerne. Sikke en skam. Men det er meget imponerende, du har læst dig gennem de tre bøger, når du ikke brød dig synderligt om dem. Det tror jeg ikke, jeg ville kunne. Jeg har i hvert fald ingen planer om at læse de næste i serien.

      En genlæsning kan sommetider gøre underværker for en bogoplevelse. Jeg har ofte genlæst hadede bøger, og endt med at elske dem. Man forandrer sig jo hele tiden - og det gør ens læseri også!
      Jeg skal også se filmen i biografen, og det glæder jeg mig faktisk til. Traileren ser nemlig fin ud; og jeg har på fornemmelsen bøgerne vil gøre sig langt bedre som film end på skrift.

      Slet
  7. Jeg kan godt give dig ret i nogle af de ting, som du nævner, men jeg er blevet draget af historien og er godt igang med den 5. bog i serien! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt, at du kunne finde noget tiltrækningskraft ved bogen. Det kunne jeg slet ikke formå; men der er trods alt mange, der holder af serien, så nogle gode kvaliteter må den afgjort have.

      Slet
  8. Jeg har ikke selv læst denne bog, men det er heller ikke derfor, jeg kigger forbi.

    Det er ikke sikkert, du husker det (du drukner jo i søde beskeder fra dine læsere (hvilket er helt velfortjent!)), men i slutningen af juni spurgte du os om, hvilke bøger vi skulle læse hen over sommeren. Jeg skrev derfor en kommentar om, at jeg skulle læse "Wildwood Dancing" af Juliet Marillier. Den er nu læst, og jeg lovede dig, at jeg ville vende tilbage med en besked om, hvad jeg synes om den.

    "Wildwood Dancing" er en super fin eventyrfortælling, og meget mørkere end hvad jeg havde forventet. Bogen er let baseret på eventyret om de tolv dansene prinsesser, med eventyrtræk og forbudt kærlighed indblandet i historien. Det er ikke en svær bog at læse, men den har helt sikker sin egen charme, så hvis du kan lide traditionelle eventyr, så vil du sikkert også holde af denne fortælling :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker skam tydeligt vores lille snak, og hvor er det sødt af dig, du er vendt tilbage med en lille anbefaling. Det sætter jeg stor pris på.

      Jeg kan netop lide traditionelle eventyr; og særligt dem med mørke undertoner, så det lyder helt fantastisk. Jeg sætter den straks på min to-read liste.

      Slet
  9. Præcis som Bookworm siger, er det skønt at se en, der ikke faldt for Cassandras narrestreger; jeg er nemlig helt enig med dig i, at handlingen spænder ben for sig selv, og hele tiden bevæger sig ned af unødvendige sidegader, for at løbe om hjørner med læseren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Jeg blev efterladt undrende og irriteret adskillige gange; handlingen føltes slet ikke relevant, sommetider.

      Slet
  10. Jeg synes også disse bøger er stærkt overvurderede, og jeg var heller ikke helt vildt imponeret af dem. Dog synes jeg de var underholdende nok til tider, og da jeg lånte dem af en veninde endte jeg alligevel med at læse de første tre i serien. Men de er bestemt kun hvad jeg vil betegne som "okay" og ikke nogle jeg har lyst til at læse igen. Tror dog alligevel jeg vil se filmen her når den snart har premiere ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Indimellem er det også rart med lidt let underholdning - og hvis du fandt dette i disse bøger, har de da tjent deres formål :)

      Jeg skal faktisk også se filmen. Det er lidt af en package-deal i forhold til anmeldelsen. Jeg håber, den vil være bedre. Traileren ser i hvert fald fin ud.

      Slet
  11. Det gør næsten helt ondt i hjertet at læse, når jeg har glædet mig så meget til denne bog - men så igen, man kan ikke altid stole på hypede bøger.
    Og rigtig fin anmeldelse, btw.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg skal finde et positivt synspunkt, så må det være, at bogen er hurtigt læst. Der er ikke brug for så mange grublerier ;) Man kan nemlig ikke altid stole på hype; og denne gang blev jeg i hvert fald skuffet og irriteret. Desværre.

      (Og mange tak)

      Slet
  12. Ork, nu har jeg snart læst 30 dårlige anmeldelser af den bog. GUD hvor er det bare demotiverende, når det er den næste, jeg skal læse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig enormt umotiverende! Jeg kan trøste dig med, skriften er stor, og bogen er nem at komme igennem ;)

      Slet
  13. i'm reading and i'm not enjoying that much...i have the first 3 books in a boxset...love the covers, there was hype but probably i'm not in the humor or age to enjoy them right now XD

    SvarSlet