Jeg skriver ofte om bogskønhed, og fremviser nykøbte bøger med kunstfærdige guldtryk, farverige illustrationer, og glatte og helt uberørte sider. Jeg opsporer vidunderlige udgaver, stiller dem op i min reol, beundrer dem og lader dem pynte.
Men der findes også en anden form for bogskønhed, en overset og mindre tydelig en af slagsen. Slidte bøger, ødelagt af talrige genlæsninger og præget af personlige mærker, er på sin vis langt smukkere end stilrene og pletfrie udgaver - for de vidner om timevis af fortabelse, eventyr og læselykke. Bøger man har knyttet sig til, sat spor i og efterladt et stykke af sin egen historie i, blandt siderne. Sådanne bøger er mine første Harry Potter bøger.
Jeg har ejet dem lige siden de udkom, jeg har bøjet dem, slæbt dem med i bil, bus, tog og fly, og læst dem på et hotel i Kina og i en biltur til Frankrig. Jeg har bladret med fedtede chokoladefingre, fugtet siderne med mine tårer, og understreget usammenhængende citater af grunde, jeg helt har glemt. Jeg har lavet æselører, knækket bogrygge, bøjet sider og lavet ridser. Jeg har tegnet i dem, kastet med dem, tabt dem og pakket dem i papkasser. De har aldrig fået lov til at samle støv; min mor har læst dem, min søster har læst dem, og jeg selv har læst dem igen og igen og igen.
Det er slidte bøger med grimme bogrygge - og dog de mest elskede bøger, jeg ejer. De er slidt af kærlighed, og hver en side i de syv bøger om troldmandsdrengen Harry, indeholder en skjult historie om en ivrig pige, der glemte alt om korrekt bogbehandling i sin altoverskyggende læseiver. Både ved første, anden, tredje og tyvende læsning.
Iiih hvor har du ret, intet så smukt som brugte bøger! :)
SvarSletMin ser ud som dine, det er virkelig hyggeligt :)
Det er nemlig enormt hyggeligt - og enormt sigende!
SletÅh hvor fantastisk! De er virkelig blevet elsket højt, der er altså noget helt specielt ved sådanne slidte bøger, når man altid har haft dem stående, og de er blevet læst igen og igen.
SvarSletDet er der virkelig. Det er kærlighedsmærker - og tanken er så fin.
SletVi har akkurat samme bøger, og mine er lige så kærligt behandlet som dine! :-)
SvarSletDet er så fint, at lade dem blive slidt af ægte begejstring.
SletDet var smukt at læse om din store kærlighed til bøger.
SvarSletMange tak. Det er også en uendeligt stor kærlighed.
SletMine HP bøger ser lige sådan ud. Og jeg kunne ikke elske en bogsamling mere. <3
SvarSletMan kan ikke lade være med at elske bøger, der har bragt en så megen glæde. Uanset hvor mange krøller og bøjede sider, de end måtte have.
SletJeg elsker Harry Potter ;) Fantastisk ;)
SvarSletOgså jeg! Af hele mit hjerte :)
SletJeg elsker også den slags bøger der viser hvor meget en bestemt bog har betydet for en
SvarSletDet er også bare noget helt særligt. Så bliver betydningen til noget håndgribeligt, noget synligt.
SletFantastisk beskrivelse! Mange af de bøger, jeg har læst flest gange, lånte jeg på biblioteket (begyndte først for alvor at købe skønlitterære bøger, efter jeg fyldte 20 år), så jeg har ikke bøger stående, der har været på samme rejse.
SvarSletMange tak! Det er lidt det, jeg hader ved biblioteksbøger; man kan ikke sætte sine spor i dem. Men omvendt er de jo netop også ofte slidt af andres læseglæde. Og det er også lidt fint.
SletMine Harry Potterbøger er også tyndslidte - 4'eren har endda må lade livet på bagcoveret; det blev simpelthen så slidt, at det røg af. Den første, tror jeg blev købt i '00, og hele serien er blevet slæbt fra Herodes til Pilatus, blevet lavet utallige hjørne-buk i og gennemgående blevet udsat for fedtfingre, tab på gulvet og kaffepletter. Hvor der leves, der spildes, og der er ingen tvivl om, at de bøger er blevet læst i - har altid mindst en af dem liggende i sengen, og der går ikke en uge, uden jeg læser i en af dem.
SvarSletSlidt af ren kærlighed, vil jeg mene.
- Anne
Det er nemlig kærligt slid, forårsaget af ægte læselykke. Og det er noget så fint.
SletDer er helt klart noget ved slidte bøger, og samtidigt ser det så fint og hyggeligt ud :-)
SvarSletDu tager altid så gode billeder til alle dine indlæg, så inspirerende!
- Knus Louise
http://allthingsglitters.blogspot.dk/
Lige præcis - der er noget personligt og noget hjemligt over det.
SletOg tusind tak for dine enormt søde ord :)
Mine Harry Potter bøger ser godt nok også hærgede ud! Men dem kan man altså også bare blive ved med at læse :)
SvarSletDet kan man nemlig! Jeg har slet ikke tal på, hvor tit jeg har bladret mine igennem.
SletJeg er også stor, stor Harry Potter fan, og kan sjovt nok huske nogle ferier og oplevelser ekstra godt, fordi jeg havde mine Harry Potter bøger med mig, som jeg slugte i alle tænkelige pauser.
SvarSletJeg ejer kun de første fem bøger på dansk, da jeg ikke kunne vente på oversættelsen med de sidste to - dog overvejer jeg at skaffe de sidste to, og få dem læst på dansk, da jeg elsker den danske oversættelse.
De fem første bøger har i de seneste år gået på omgang i min familie, hvor mine niecer har fået læst dem højt og selv slugt dem i takt med at de har lært at læse (i dag er den ældste 13 år og hun slås med sin lillesøster på 11 år om bøgerne der hjemme). Hertil har jeg endelig fået min søster med på vognen, der efter mange års skepsis nu har læst serien igennem for anden gang, med stor glæde.Det er fantastisk at se hvor meget glæde de bøger kan skabe, selvom jeg må indrømme at det faktisk er lidt underligt ikke at have mine egne eksemplaer der hjemme på hylden.
Det må konstateres, at de bøger simpelthen er fantastiske, og jeg er sikker på at de er skrevet til netop at blive slidt helt i bund af uovervindelig læseglæde og eventyrkærlighed.
Der er virkelig noget over den danske oversættelse - det har du helt ret i. Jeg ejer de engelske udgaver (og elsker dem også), men det føles langt mere rigtigt, langt mere ægte for mig at læse dem på dansk. Måske fordi, det var sådan, det hele startede.
SletDet er fantastisk, at du deler bøgerne med andre, og dermed spreder den enorme læseværdi, der er at finde i dem. De kan nemlig læses af alle og med lige stor begejstring hver gang. Det er så enestående - og det er netop det, de er skabt til.
Åhh, lige præcis Harry Potter ser altså så godt ud som brugt. Jeg elsker, at man med de bøger kan se, at de er elsket, og har været læst virkelig mange gange. I det hele taget synes jeg virkelig, at yndlingsbøger gerne må være slidte. Det viser nemlig bare kærligheden :)
SvarSletDu har helt ret - bogskønhed er en fin ting, men den ægte bogskønhed findes måske i de bøjede hjørner og slidte bogrygge. Man skal bare kaste et enkelt blik på en slidt bog, for at vide den har været elsket.
SletHar det på præcis samme måde - det giver noget charme, at man ikke blot kan huske at have læst en bog, men også kan se det.
SvarSletSikke en fin formulering. Det er nemlig helt rigtigt.
SletÅåååh, elsker også mine Harry-bøger, og de er også helt slidt. :D <3
SvarSletDet er så fantastisk!
SletHarry Potter slår aldrig fejl! Mine bøger er også godt slidt ;)
SvarSletDet gør det nemlig ikke! De bøger er klassiske i ordets mest simple forstand. Og det er så fint med de synlige slidmærker.
SletDet bedste slid og den største ære en bog kan få, har jeg læst at en klog mand sagde engang. Mine originale er også totalt faldefærdige, hvilket er halvdelen af grunden til at jeg elsker dem meget højere end jeg nogensinde kommer til at elske de nyere udgaver. ^^
SvarSletDet er bestemt også sande ord. Og jeg vil også altid elske mine slidte eksemplarer langt højere end mine stilrene og nykøbte engelske udgaver. Der er bare noget særligt uerstatteligt over dem.
SletDin beskrivelse er perfekt! Jeg har det på samme måde med mine rejsebøger - både de skønlitterære pocketbøger, som jeg har valgt særligt ud til at tage med mig rundt i verden, men også de klassiske guidebøger, som skal vise mig vej i fremmede byer. Der er bare noget mere charme over dem, når man kan se at de har været brugt - at nogen har fået nytte af dem, glæde af dem, brugt tid sammen med dem.
SvarSletLige præcis. Det tilføjer historier til historien. Og den tanke er så smuk.
SletHistorier til historien - det er faktisk ret rammende :) Jeg kan faktisk ofte huske hvor jeg har været når jeg har læst hvilke bøger. Har du det egentlig også sådan? Jeg læser godt nok ikke bøger i samme omfang som dig, så det er nok noget nemmere for mig at huske ;) Hehe. Men jeg forbinder f.eks. "Mænd der hader kvinder" med et hotelværelse i Cambodja og "Frygtelig lykkelig" med et koldt værelse i Vietnam :)
SletJeg kan faktisk også ofte huske, hvor jeg har været og i hvilken situation, jeg har befundet mig, når jeg har læst en bog. I hvert fald, når det er en bog, der har gjort indtryk!
SletDu ser det så flot og kan kun være enig! Jeg elsker min gamle bøger og deres slidte look - de fortæller lidt udover historien de gemmer på. De har ofte minder knyttet til sig, synes jeg. Tidspunkter hvorpå man læste dem :) På min første tur til Kina (og Thailand) læste jeg 3-4 bøger på en måneds tid. Jeg havde taget en af de 'slidte' bøger med, som jeg har læst flere gange, for så kunne jeg jo 'bare smide den væk'. Det var tanken, meeeen da det kom til stykket ville jeg hellere slæbe rundt på den for at kunne læse den igen en dag :)
SvarSletMan knytter nemlig minder til dem - og det er så smukt og fuldstændig fint på den måde. Jeg kan godt forstå, du ikke kunne nænne at smide dem væk. Det føles nemlig bare helt forkert.
SletEndelig lidt smukt og brugt :) Mange af mine yndlingsudgaver er brugte og gennemtærskede - enten af mig, eller af fremmede :) Harry Potter bøgerne er helt sikkert også de bøger på mine hylder som er mest slidte, og som jeg holder allermest af :)
SvarSletMan holder nemlig bare af dem, og kærligheden sætter tydelige mærker :)
Slet