mandag den 26. august 2013

"My Best Friend's Girl" af Dorothy Koomson

"My Best Friend's Girl" af Dorothy Koomson, fra forlaget Random House, udgivet i 2008 (org. udgivet i 2006). 3/5 stjerner

"My Best Friend's Girl" har en drilsk titel, der både snyder og bedrager. Med en tendens til at læse bogstaverne som en hentydning til en bedste vens kæreste frem for en bedste venindes datter, forbløffede det egentlige indhold mig på en fuldstændig overset måde.
Bogen handler først og fremmest om Kamryn, hendes veninde Adele og deres iturevne venskab. Da Kamryn efter mange års kærlig tilknyttelse opdagede, at Adele havde været i seng med hendes forlovede - og fået et barn som resultat - lukkede hun døren bag sig, og vendte aldrig tilbage.
Men efter mange års stilhed og et uvidende tilfælde, læser Kamryn pludselig et brev fra Adele. Et brev der vidner om hospitalssenge, snarlig død og inderlig panik. Et brev der hjælpeløst beder Kamryn om at tage sig af det snart moderløse barn, Tegan. Brevet kaster omgående Kamryn tilbage i et hav af modstridende følelser, inderlig fortrydelse og et tøvende ansvar.

Far too many people opened their hearts and lives at the drop of a hat. Why give someone that power over you? Why endow them with the ability to hurt you that much? Let someone in and you were asking for an emotional kicking some day.” 

Chick-lit er som regel en letfordøjelig genre med strukturelle ligheder og genkendelige træk; en kvinde der mister sit holdepunkt i livet, bevæger sig ud i uvisheden, finder lykken og tilbagevinder hverdagsordenen. Hvad enten bøgerne er karriere-fokuserede eller kærlighedskredsende, er udgangspunktet det samme; sukkersøde historier med hurtigt vendte sider. Et kærkomment pusterum mellem de litterære murstene. 
"My Best Friend's Girl" indeholder alle disse kendetegnende ingredienser - men den er tilsat et drys af tankevirksomhed, hjerteknugen og moralske spørgsmål, der bliver hængende i luften efter afsluttet læsning. På trods af bogens forudsigelige plotlinje indeholder den alligevel en evne til at røre og bevæge. Historiens sande drivkraft afhænger nemlig ikke af kærlighed og karriere; snarere sorg og tilgivelse. Hovedpersonen, Kamryn, kæmper en indædt kamp mod fortrængte dæmoner i hendes forsøg på at omtale fortiden i datidsform frem for nutid. "My Best Friend's Girl" er en optimistisk fortælling om at konfrontere baghovedets låste skuffe med minder - og lade dem frigøres.
Det er i spændingsfeltet mellem Kamryn, Adele og Tegan, at bogens smukkeste øjeblikke opstår. Historien om en selvvalgt familie, et elsket venskab og et knyttet bånd der brydes og heles, er både rørende og atypisk for genren. Koomson introducerer nagende skyldfølelser over ord, der aldrig blev sagt, og forståelse der aldrig blev skænket, og i små tilbageblik spindes en ulykkelig fortælling om Adeles dybt afhængige forhold til Kamryn. Samtidig charmerer Tegan hver en side, der nævner hendes navn - hun snoer både læseren og Kamryn om sin lillefinger, mens spørgsmål om opdragelse og forældrerettigheder rejses i baggrunden. Bogen maler et indgående portræt om venskaber, der kan definere og forvandle de personer, vi er, var og bliver.

Does he understand now that 'what if?' isn't fair when, under a different set of circumstances, you were asked to polarise things into one moment in time, when you had to defend what you wanted at a completely different moment?

Fortællerteknikkens vanskeligheder opstår, når den obligatoriske romance væves mellem familie- og venskabstematikken. Koomsons beskrivelse af Kamryns forhold virker klichépræget og halvhjertet; allerede definerede personlighedstræk og omstændigheder tilpasses til den enkelte situation uden hensyn til karakterernes tidligere beskrevne principper. Kamryns første kærlighedsobjekt introduceres med hjerte, følelse og glæde - for blot at falde håbløst tilbage i baggrunden, da en anden kærlighedsrival dukker op. Koomson bruger alt for åbenlyse virkemidler til at flytte læserens sympati; en sympati der netop er afhængig af ubevidst elegance. Som resultat fremstår kærlighedstrekanten oversimplificeret og overfladisk.
Koomson skriver med både varme og indlevelse; et flydende sprog i hverdagslignende vendinger. Dog føles bogens komposition både uligevægtig og en anelse utroværdig; særligt afslutningens spændingskurve er ulideligt opbyggende for blot at blive affærdiget i en hurtig bevægelse. Ingen spørgsmålstegn stilles og besvares; Kamryn modkæmper sin allerede etablerede personlighed, og punktummet sættes. Følelsen af et ventende klimaks fortoner sig til en stille redegørelse.
"My Best Friend's Girl" er en sær blanding af velkendte chick-lit elementer og sjældent berørte problematikker. Koomson løber svimlende slalombevægelser mellem dyb eftertænksomhed og fjerlet underholdning. Bogen veksler og vender i det uendelige; og selvom ikke dens kanter er lige velslebne, efterlader den dog indtryk og spekulationer. Den føles langt mere substantiel end dens genre foreskriver - og dens rørende venskabsberetning vil blive hængende i luften omkring mig lidt endnu. 

2 kommentarer:

  1. Dejligt når en bog stiller moralske spørgsmål, som bliver hængende i luften efter afsluttet læsning. Men det lyder som om, forlagsredaktøren burde have givet forfatteren nogle råd med på vejen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja. Det er en sød og tankevækkende bog - men den har bestemt skønhedsfejl.

      Slet