Jeg får dem anbefalet i hobetal, og jeg sætter dem straks på min læse-liste - hvor de forbliver for evigt. Jeg er vægelsindet og tøvende, og det kræver en umådelig kraftanstrengelse, før jeg går i gang. De tårner sig op som bjerge foran mig, og virker så uoverskuelige; bogserier.
I min barndom var bogserier og fortsættelser nærmest det eneste, jeg læste. Philip Pullmans triologi "His Dark Materials", Lewis' Narnia-bøger og naturligvis Rowlings syvdelte Harry Potter-serie startede et læsemønster, jeg på en eller anden måde har brudt undervejs. Intet frydede mig så meget som at opdage en fortsættelse på en påbegyndt bog - og de næste bøger i rækken kunne næsten være motivation nok i sig selv. I dag er alting vendt på hovedet.
Jeg udsætter altid læsningen af bogserier. Måske fordi de ofte afskrækker mig med deres omfang - eller måske fordi, jeg ikke altid kan finde rimeligheden i at læse fem bøger af samme forfatter, når der er så mange andre forfattere, jeg gerne vil læse. Jeg er variationssøgende, og kan ikke 'binde' mig til en hel serie af bøger. En dårlig samvittighed opstår over at læse så snævert, når min læse-liste er så bred. Og al den grublen er i virkeligheden omsonst - for jeg læser sjældent en bogserie fra ende til anden alligevel.
Når jeg påbegynder en bog, føler jeg ofte, jeg indgår og underskriver en stiltiende aftale om at få færdiglæse den. Jeg kæmper stædigt min vej gennem bøger, jeg slet ikke bryder mig om, og vender sider der slet ikke interesserer mig; men så stopper jeg også dér. Jeg føler mig sjældent forpligtiget til at læse hele serier, hvis ikke starten fascinerede mig - og faktisk kunne jeg bygge hele paperbackbyer ud af alle de kasserede påbegyndelser, jeg aldrig har ladet tage form. "Beautiful Creatures", "Dæmonernes by", "Magician", "Da Vinci Mysteriet", "Fifty Shades of Grey", "The Color of Magic", "Hulebjørnens klan" og "Dune" er lukkede bøger, hvis plotlinjer jeg aldrig har været fristet til at genåbne. Sandheden er, jeg har opgivet flere serier, end jeg har færdiglæst.
Sommetider ærgrer det mig grusomt; for jeg har stødt på mange velskrevne og medrivende bogserier, der forsvandt så hurtigt mellem mine hænder, at man skulle tro, der blot var tale om en enkelt bog. Min tilløbsbane til læsningen er blot så uendelig lang, at jeg sjældent når dertil.
Sommetider ærgrer det mig grusomt; for jeg har stødt på mange velskrevne og medrivende bogserier, der forsvandt så hurtigt mellem mine hænder, at man skulle tro, der blot var tale om en enkelt bog. Min tilløbsbane til læsningen er blot så uendelig lang, at jeg sjældent når dertil.
Mit forhold til bogserier, triologier og fortsættelser er præget af ambivalens. Jeg har en håbløs tendens til at vige udenom, og finde en enkeltstående bog i stedet. På udefinerbar vis virker det langt mere overskueligt, langt mere håndgribeligt. Jeg er ikke truet af fortsættelsernes skygge, og siderne indeholder en afrundet helhed af en færdiggjort historie. Alt er indkapslet og nedskrevet i et enkelt afsnit.
Det er ikke et spørgsmål om sidetal; snarere trygheden i, at holde en tyk bog i hånden og vide, at den gemmer på et komplet univers og en samlet eventyrsfærd - hvor snørklet og kaotisk, den så end må være.
Hvordan har I det med bogserier? Fylder de jer også med uoverskuelig tøven og en fornemmelse af et 'stort projekt', der venter forude? Føler I jer forpligtiget til at læse de påbegyndte bogserier til ende? (Og kan I anbefale en enestående bogserie til en evig tøver?)
Jeg har det slet ikke sådan, men det kommer sig nok også af at mange fantasy-bøger er trilogier nu om dage. Men jeg kan sagtens holde pause, altså vente et år med at læse fortsættelsen. Og jeg læser kun fortsættelsen, hvis jeg synes 1'eren var noget værd, så på den måde er det ikke mere omfattende eller bindende.
SvarSletJeg synes der er noget rart og dejligt ved, at vende tilbage til et univers man holder af. Og så elsker jeg cliffhangers og plot-twist!! Og det får man ikke meget af når bogen er en solo ;)
Jeg tror, du har ret i, det kan være en fordel at holde bøgerne lidt adskilt og give dem lidt 'pauser'. På den måde får man ikke slugt for meget for hurtigt, og man bliver ikke helt så 'mættet' på samme måde.
SletGensynet med et elsket univers er netop det, jeg elsker så højt ved bogserier. Det er jo altid en fryd.
Jeg har faktisk aldrig læst en bog serie. I hvert fald ikke som Harry Potter, Ringenes Herre osv. Jeg kan godt lide at se filmene, men det er ikke min genre at læse den slags bøger.
SvarSletDet der måske mest minder om en "bogserie" må være Louise Trilogien. Og jeg læste også en anden serie om den samme pige, da jeg var yngre. Men sådan noget som Harry Potter osv, det tror jeg, jeg ville køre død i(:
Men jeg elsker at læse, men det er mere bøger, der er sket i virkeligheden, som krimibøger om forbrydelser, eller virkelighedens verdens bøger(:
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Du har afgjort ret i, at der er genrer, der benytter sig mere af serier end andre. Og hvis man ikke kan lide dem, er der jo ingen grund til at påbegynde dem :)
SletJeg kender godt den følelse, du sidder med. Jeg har selv utrolig mange bogserier til at stå, jeg endnu ikke er kommet i gang med, men modsat dig vil jeg rigtig gerne i gang med dem – jeg har bare svært ved at begynde og kræver ligesom et lille tilløb. Jeg føler et eller andet sted, at en længere bogserie vil tage meget af min tid, så hvis jeg skal fokusere hundrede procent på den, er jeg helst nødt til at have læst alle de enkeltstående bøger, jeg har til at ligge først. På den måde fjerner jeg ligesom følelsen af at have alt muligt andet til at presse på.
SvarSletSamtidig nyder jeg (for det meste) virkelig bogserierne, når først jeg er i gang. Nu hvor du selv spørger efter en enestående bogserie, er jeg virkelig nødt til at nævne den mest fantastiske, jeg nogensinde har læst. Serien hedder "Sagaen om Isfolket", er skrevet af den norske forfatter Margit Sandemo (jeg ved, du godt kan lide originalsproget, men bøgerne findes nok kun på dansk her i landet) og består af – nu kommer jeg muligvis til at afskrække dig fra at læse den – syvogfyrre(!) bind. Jeg ved godt, det lyder helt enormt tosset, men jeg kan til gengæld fortælle dig, at hver bog 'kun' indeholder omkring trehundrede sider på tyve centimeters højde og med nogenlunde stor skrift. Det er slet ikke så slemt, som det måske lyder, og jeg knuskede en bog på to til tre dage. Jeg har selv de første seks bøger, men resten har jeg lånt på biblioteket, så det skulle ikke være noget økonomisk problem.
Skulle syvogfyrre bøger imidlertid være af et lidt for stort omfang, kan jeg også anbefale et par danske serier, jeg virkelig også har nydt. Josefine Ottesens "Historien om Mira" og Kenneth Bøgh Andersens "Den Store Djævlekrig" er to serier, jeg var glad for at læse for et par år siden. De hører begge under fantasy-genren, men hvis du skulle have mod på at kaste dig ud i en krimiserie, har Julie Hastrup skrevet tre gode bøger (den første hedder "En torn i øjet"), der finder sted i henholdsvis København og Ringkøbing.
Jeg beklager den forholdsvis lange kommentar, men jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at skrive, da jeg først kom i gang, haha. Jeg håber, du kan bruge mine forslag til noget, og lad mig endelig vide, hvis du beslutter dig for at gå i gang med en (eller flere?) af serierne!
Jeg vil skam også gerne i gang med bogserier - jeg kan bare aldrig finde motivationen til det. Min tilløbsbane er uendelig lang. Din problematik med de enkeltstående bøger, der kommer forrest i køen, er også altid hvad der sker for mig. Jeg kommer bare aldrig rigtigt videre.
Slet'Isfolket' lyder som en enorm god (men skræmmende omfattende) serie. Måske burde man læse et par bind, om ikke andet så for forsøgets skyld. 47 bøger er meget - men hvis man elsker hver og en, er det jo ingenting.
Mange tak for de danske anbefalinger; det er som at slå to fluer med et smæk. Jeg vil gerne læse mere dansk, og jeg vil gerne læse flere serier. Jeg vil afgjort undersøge sagen!
Du skal slet ikke undskylde for den lange kommentar; jeg nød at læse den :)
Sagaen om Isfolket anbefaler jeg gerne, hvis man er til den overtroiske verden, som foregår i 1500-tallet og opad i Norge, men som også har enkelte historier i Sverige og Danmark :) Der er magi med, men på den gammeldags måde :)
SletJeg har selv alle 47 bind, som jeg har samlet over en årrække på 5 år, og jeg blev tryllebundet af dem alle sammen, fordi de følger en slægt igennem flere årtier :)
Jeg kan rigtig godt følge dig! Før i tiden var anså jeg det nærmest som en kvalitet for en bog, hvis den havde fortsættelser, og jeg elskede tanken om at kunne blive i den samme verden i lang tid. Det elsker jeg sådan set stadigvæk, men jeg har ligsom dig SÅ mange bøger i så mange forskellige stilarter og størrelser, at det kræver mere og mere af mig at "forpligte" mig til at læse en lang serie... Jeg har for nylig opdaget en serie, som jeg er helt "over the moon" for, men hver bog er ca. 900 sider, og der er 10 af dem! Selvom jeg VIRKELIG elsker historien og forfatterens skrivestil, så bliver jeg ved med at udskyde at læse den næste, for det føles som en så stor binding af min læsetid... Det er egentlig ret dumt!
SvarSletFaktisk er det nogen gange så slemt, at jeg ligefrem viger fra at læse meget lange bøger, selvom de er stand-alone. Endnu mere dumt... Men jeg er nemlig så bange for at "spilde" min tid med en ufærdig historie, som jeg ikke bryder mig om.
Og så nogen gange, så render man ind i nogle bøger, som man ville ønske der var flere af, fordi den bare er SÅ fantastisk!
Det er ikke nemt :)
P.S. Og så blev jeg lige nødt til at sige, at det skar lidt i mit hjerte at høre, at du har opgivet "Discworld" efter at have læst "Colour of Magic". Terry Pratchett er på min top 3 liste over verdens mest fantastiske forfattere, og jeg har flere gange tænkt på at anbefale ham til dig, fordi jeg var sikker på, at hans formåen med det engelske sprog lige var dig... Du har sikkert hørt alle argumenterne før, men Discworld er jo ikke en "fortsættende" serie - det er bare forskellige historier med forskellige hovedpersoner, der foregår i den samme verden.
Hvis du en dag alligevel tænker, at du vil give ham Pratchett en change til, så prøv i stedet "Good Omens", som han har skrevet sammen med Gaiman - det er en stand-alone, som jeg synes kombinerer deres bedste kvaliteter :)
P.P.S. Undskyld for smøren! :)
Det lyder som om, vi lider under den samme problematik. Det er sådan en skam - for i virkeligheden er ingen tid med en bog decideret 'spildt'. Men når der venter så mange bøger i køen forude, vil man gerne udnytte sin læsetid så meget som overhovedet muligt.
SletFaktisk har jeg læst 3-4 bøger i Pratchetts 'Discworld'-serie, og jeg holdte enormt meget af hans skrivestil. Pludselig blev det bare for meget, og jeg opgav ham, og fik aldrig vendt tilbage. Måske burde jeg forsøge igen - og 'Good Omens' lyder bestemt som et godt sted at starte!
Og ps, lange kommentarer er altid velkomne! Jeg nyder at læse dem :)
Jeg har lige kværnet igennem true blood serien, først de 5 tv serier derefter de 12 bøger biblioteket.
SvarSletÅh hvor fantastisk både at kunne følge med i tv i bog, serie efter serie! :)
SletJeg har en stor tendens til at gribe til bogserierne, men nu læser jeg også en del ungdomslitteratur og i de genre, hvor man efterhånden næsten ikke kan undgå dem.
SvarSletJeg synes dog også at det kan virke overvældende, hvis serien nu er meget lang - især, hvis jeg i forvejen er bagud og der kommer en ny bog i serien igen, før jeg overhovedet er halvvejs igennem. Hvis jeg bliver fanget af et aspekt af den pågældende serie, læser jeg videre også selvom der samtidig er noget, der irriterer mig ved den. (måske er det forpligtelsen, der gør det?). Ellers tænker jeg ikke videre over det, hvis jeg virkelig kan lide universet og persongalleriet. Jeg læser indtil det går galt og jeg ikke føler de resterende er min tid værd.
Tilgengæld ville jeg gerne ændre den vane og læse flere bøger, som ikke er del af en serie.
Det er pudsigt, hvordan fortsættelser og opfølgere oftest bliver udnyttet af ungdomslitteraturen. Men du har helt ret, det er næsten uundgåeligt.
SletJeg kan faktisk også bedst lide, at være med på en serie fra start, og læse bøgerne efterhånden som de udkommer. På den måde er man hele tiden 'med'.
Og fint med den modsatte problematik; der findes afgjort også mange fantastiske enkeltstående bøger.
Nu hvor jeg tænker over det, så har jeg faktisk ikke afsluttet hverken Harry Potter eller Ringenes Herre. Der har jeg valgt at se filmene istedet. Filmene forstyrrer på en måde nogle gange, fordi jeg ikke kan følge med. Jeg læser knapt så hurtigt som dig, så ofte vælger jeg filmen til, fordi den forekommer mere aktuel. Heldigvis har jeg færdiggjort nogle bogserier: Hunger Games og Millenium-trilogien. Men jeg må vist hellere tage mig sammen ;)
SvarSletJeg forstår godt, at det sommetider kan være svært at følge med. Læsning til tider 'overhalet' af filmene; og dem vil man jo også gerne tage del i.
SletOg skønt du har fået læst Hunger Games. Den triologi er god, fra start til slut.
Uh, jeg elsker ellers at læse bogserier - så længe jeg synes om 1'eren fortsætter jeg med glæde i hjertet. Der er selvfølgelig serier hvor 1'eren måske var god men så bliver det dårligere og dårligere, men så er det jeg bliver helt stædig og tænker: 'Nu er jeg jo begyndt, så skal det fandeme også færdiggøres!'. Men jeg er også kæmpe tilhænger af fantasy/YA-genren og der er det åbenbart meget almindeligt med flere bøger. Det er altså bare tit rigtig rart at kunne falde ind i et univers man allerede kender og være med til at følge personerne på en længere rejse.
SvarSletI sær den gamle bog serie 'Isfolket' er jeg blevet ekstrem glad for og mangler kun ca. 10 bøger fra at have dem alle :) Jeg læser dem stadig med en sådan læselyst at man ikke skulle tro jeg var ved bog 32 :D
Hvor er det sejt, at du har stædigheden til at kæmpe dig igennem en hel serie. Det har jeg slet ikke tålmodigheden til. Men du har helt ret i, at charmen ved bogserier netop er at vende tilbage til det samme elskede univers, igen og igen.
SletFint du lige nævner 'Isfolket' - den har jeg lige fået anbefalet. Måske jeg burde undersøge det nærmere - selvom antallet lyder svimlende.
Skønt emne, Rikke! Jeg har det selv en smule blandet omkring det, eftersom at mine perfektionistisk tendenser nærmest kræver det af mig, at jeg afslutter de projekter, som jeg påbegynder. Det er lidt den samme følelse, som når man må kaste håndklædet i ringen og opgive en bog. Omvendt set har jeg heller ikke lyst til at tvinge mig selv igennem bøger, som "Dæmonernes By" m.fl., hvis ikke den første i serien tiltaler mig. Så vil jeg hellere bruge tiden på bøger, der rent faktisk har min interesse fra begyndelsen af, snarer end at kvæle mig selv i tvang. Hvis jeg tager hul på en bogserie i form af en genlæsning, så melder trangen sig helt naturligt til at genlæse de resterende bøger i serien. Jeg har derfor aldrig læst bare én Harry Potter bog eller Ringenes Herre, uden at resten fulgte efter.
SvarSletTak fine Nikoline! :)
SletDu har helt ret; det er næsten fysisk umuligt at 'nøjes' med en enkelt Harry Potter bog. Det tror jeg slet ikke, jeg kunne. Man bliver jo netop så inddraget i det elskelige univers man bare vil have mere, mere, mere - og det er lige dér, den største skønhed ved bogserier findes. Når den ene bare afløser hinanden i en kæderække af fornøjelse og kærlighed.
Dét med at færdiggøre og afslutte en serie før tid er nemlig fyldt med ambivalens. Man føler lidt, man har 'givet op' - men omvendt er det jo spild af tid at blive ved, hvis det ikke tiltaler en.
Jeg elsker bogserier, men jeg laver min "research" først. Jeg læser anbefalinger, spørger venner osv., da du selv siger, kan bogserier virke som et stort projekt. Jeg kan varmt anbefale The Bartimaeus Trilogy af Jonathan Stroud!
SvarSletDu kan have ret i, at research er en uundværlig taktik. Bogserier er trods alt bøger, man skal tilbringe lang tid med - så de fortjener at blive velovervejede. Jeg er bare så dårlig til den slags, og handler ofte efter impulser og mavefornemmelser. Det er lidt en skam.
SletJeg har dog researchet en smule på den serie, du har anbefalet mig, og den lyder enormt inddragende. Den kommer fluks på læselisten! Tak for tippet!
Jeg er meget forpasselig med at købe serier - der er så mange og de minder tit om hinanden. Jeg køber kun den første i serien, hvis den har fået rigtig gode anmeldelser - også af læsere, der normalt ikke læser fantasy. Hvis den ikke fanger mig, har jeg intet problem med ikke at fortsætte.
SvarSletJeg elsker dog at læse en serie jeg er grebet af. Jeg læser dem aldrig på en gang, men deler dem op og får dem til at strække i lang tid. Jeg bruger dem tit, hvis jeg har lyst til noget let læsning, hvor jeg ikke behøver at starte forfra og sætte mig ind i Hvem, Hvad, Hvor og Hvorfor. Der kan være noget befriende over at læse en ny bog i en serie - som at komme hjem.
Det kan nemlig være en smuk ting - akkurat ligesom at komme hjem til noget, man elsker. En genforening med elskede verdener og universer.
SletJeg har det egentlig meget ligesom dig, min barndom var fuld af bogserier; Laura Ingalls Wilders fantastiske bøger, "Melendy børnene", "De 5", "Mormor og de otte unger", "Britta og Silver", "Harry Potter" osv. osv. Men det er i dag sjældent, at jeg påbegynder en serie af bøger, der er så utroligt mange bøger, jeg gerne vil læse, og jeg føler (præcis som dig), at det er for stort et projekt at begynde på en hel serie, når nu der er så mange andre bøger og genrer, jeg gerne vil læse.
SvarSletDu nævner så mange fine serier, og det er sjovt at tænke på, hvor præget ens barndom netop var af serielæsning.
SletOg det er lidt en skam, man i dag skubber dem til side til ære for mere variation; men jeg tror det er en simpel konsekvens af at have en (alt for) stor og omfattende læseliste..
Jeg må indrømme, jeg ikke tænker så meget over, om en bog er en del af en serie eller ej. Oftest opdager jeg faktisk først, bogen er en del af en serie, fordi det står i den, eller jeg søger videre på forfatteren. Derfor føler jeg heller ikke, jeg bare må læse videre på en serie, hvis den første bog ikke siger mig så meget. Det virker altså ikke som et 'stort projekt' for mig.
SvarSletJeg ville dog ønske, der blev lavet flere bøger, der var enkeltstående. Det er nemlig som om alt i øjeblikket enten skal være en trilogi eller en serie, hvilket jeg er lidt træt af. Hvornår blev det forkert bare at skrive en enkelt god bog og så skrive en ny god bog, der ikke havde noget med den første at gøre? Jeg håber i hvert fald, der snart kommer lidt mere fokus på de enkeltstående, for jeg synes virkelig, de har deres helt egen charme :)
Hvordan har I det med bogserier? Fylder de jer også med uoverskuelig tøven og en fornemmelse af et 'stort projekt', der venter forude? Føler I jer forpligtiget til at læse de påbegyndte bogserier til ende? (Og kan I anbefale en enestående bogserie til en evig tøver?)
Hvor er det dog fint, at du blot tager en bog af gangen, og finder ud af seriesammenhængen senere. Det gør det nok også lidt lettere at få det påbegyndt. Fantastisk.
SletOg du har helt ret i, at der særligt i YA/fantasy er en stigende tendens til at opdele bøger og trække dem lidt længere ud. Sommetider er det jo netop sådan, det føles; som en kort historie trukket i langdrag og proppet med fyld. Det er måske også derfor, jeg er så tøvende overfor bogserier; de er jo over det hele.
Jeg synes bestemt også, enkeltstående bøger har en fantastisk charme. Det har bogserie naturligvis også; og jeg ville ønske, jeg var bedre til at opsøge den.
Jeg har det nu slet ikke på samme måde. Det betyder ikke noget for mig om det er bogserier eller ej, if anything så er jeg bare glad for der findes flere :P Jeg fik læst The Song Of Ice And Fire rimelig hurtigt! Har dog ikke læst den nye bog endnu, men det skal nok komme :) Den serie kan selvfølgelig også varmt anbefales!
SvarSletUh og hvis du har lyst Rikke så har jeg en lille give-away på en lille hudpleje produkt serie, jeg ved ikke om du har prøvet Origins. Men tænkte jeg lige ville nævne det til dig :)<3
x
Det er skønt, at du har det sådan! Jeg er faktisk i gang med Martins serie og er nået til nummer tre. Holder dog lige en lille pause, inden jeg begiver mig videre ind i hans verden :)
SletJeg læser rigtig mange serier - blandt andet fordi jeg holder meget af fantasygenren, og her er serier nærmest reglen i stedet for undtagelsen! Men også inden for andre genrer falder jeg over serier, og ind imellem irriterer det mig lidt, for enkeltstående bøger har også sin charme (og så er man netop ikke 'forpligtet' til at læse flere tusinde sider). Jeg vil dog fremhæve, at jeg på ingen måde føler mig tvunget til at læse en hel serie, hvis den første bog ikke falder i min smag, og på den baggrund har jeg for eksempel droppet Beautiful Creatures og Fifty Shades of Grey, som du nævner.
SvarSletDet kan nemlig sommetider godt irritere; det kræver lidt mere af en at 'binde' sig til en serie, end det gør blot at bladre gennem en enkelt bog.
SletDet er dog altid noget, man ikke rigtigt er bundet, og kan opgive serien, når den er for meget. For det har jeg slet ikke overskuddet til.
Elsker Narnia bøgerne ;) De er så gode ;)
SvarSletDét er de bestemt!
SletJeg synes at der er rigtig mange rigtig gode bogserier, og jeg læser selv rigtig mange serier. Men for netop at undgå at låse mig fast til en genre og en forfatter i alt for lang tid, læser jeg en bog i serien, og så noget helt andet litteratur før jeg fortsætter i serien. Dette gør at jeg glæder mig til at fortsætte serien - og ikke bliver træt af den. det gør mig ikke noget at der kan gå over et år før jeg læser videre i serien. Nogle gange synes jeg faktisk at det gør bøgerne bedre, som f.eks. Jordens Børn serien, jeg ville aldrig komme igennem den serie, hvis jeg læste dem efter hinanden, men nyder at læse en af bøgerne engang imellem.
SvarSletHvor er det dog fint, at dele tingene op og strække dem ud på den måde. Ofte spekulerer jeg også over, at det jo netop ikke nødvendigvis er meningen, man skal læse bøgerne ud i en køre. Konsekvensen kan jo netop være, at man bliver træt af det.
SletJeg er nok sådan lidt både og. Jeg har ikke noget i mod bogserier, men der skal alligevel lidt til, før jeg giver mig i kast med en. Altså, den skal være anbefalet, fange min interesse .. F.eks. har jeg planer om at få læst Narnia, Det gyldne kompas og Artemis-Fowl-bøgerne (og så Da vinci og Stieg Larsson, hvis de første ellers huer mig), og har før læst Kings Det mørke tårn, Ejersbo trilogien, Ringenes Herre og self Harry Potter. Det er slet ikke et no go for mig at en bog er en serie, men for at jeg gider at gå i gang - og læse færdig - skal der være en eller anden udefinerbar motivationsfaktor :p
SvarSletÅh, åh, åh. Tænk du har 'Narnia' til gode! Og 'Det gyldne kompas'! Hvor er du heldig. Jeg ville ønske, jeg kunne læse dem igen for første gang. Jeg ser virkelig frem til at høre nærmere om de projekter!
SletOg du har nok ret i, at serielæsning netop kræver en lidt større motivation - eller læseårsag, så at sige.
Jeg læste også KUN serier som barn, men nu gør jeg det aldrig...
SvarSletDet er lidt det samme her. Pudsigt..
SletJeg elsker at læse serier. Jeg ser altid frem til at begynde at læse en serie, og lige nu er jeg gået i gang med Game of Thrones. Jeg er kun midt i bog 1, og jeg er stjerne lykkelig ved tanken om, at der ligger flere tusind sider i serien og venter på mig.
SvarSletDet kan dog også være lidt anstrengende ind imellem at læse serier, da jeg altid forpligter mig til at læse en serie til ende, inden jeg må læse noget andet. Jeg venter som regel også med at gå i gang med en serie, indtil der 4-5 bøger på markedet som jeg kan læse "ud i et rap".
Nogle gange får en forfatter bare ikke stoppet en serie i tide. Seneste eksempel på dette var Politi med Jo Nesbo,hovedpersonen var jo død i bog nr 10. Jeg elskede Harry Hole, og tænkte først at det var da dejligt at høre at han alligevel ikke var helt død, men da jeg læste bogen, blev jeg skuffet, og havde ønsket jeg aldrig havde læst den.
Det vigtigste for mig i en serie, er at forfatteren er "tro" mod hovedpersonen, dvs. man skal ikke pludseligt ændre ham/hende 180 gr i personlighed, for at gøre bogen mere interessant. Langt de fleste forfattere også gode til at fastholde personerne i de "gode" eller "skurke" rollerne som de nu engang har valgt til hovedpersonen. Hvis de ændrer hovedpersonen i løbet af serien gør de det som regel så gradvist, at jeg i hvert fald ikke bemærker det eller accepterer det som en del af personens udvikling i alder/miljøet.
Det gode ved serier er jo, at der jo er en grund til at der kommer flere bøger om samme hovedperson, nemlig at nr. 1 var god - så det er sjældent man bliver skuffet over 1. bog i en serie, og man får bare lyst til at læse flere bøger i serien.
Det er virkelig også fantastisk, du kan finde motivationen til at læse en serie fra ende til anden ud i én sammenhængende læsning. Det gjorde jeg også meget, da jeg var yngre, men det er nok en evne, jeg har mistet lidt efterhånden.
SletDu har helt ret. Noget af det mest ødelæggende for en serie er, hvis den trækkes for meget i langdrag. Det dræber hele læseoplevelsen og måske farver det endda også opfattelsen af en ellers god serie.
En serie skal virkelig have en stram komposition, og et fornuftigt udviklingsforløb, før jeg accepterer det også. Jeg bryder mig virkelig heller ikke om, når hovedpersoner/bipersoner dræbes blot forat skabe lidt spænding i et ellers dødt plot. Det er det værste, jeg ved.
Fin pointe med at ingen dårlig bog får en fortsættelse - ligesom med alle andre bøger, er læsningen af bogserier måske i virkeligheden bare et spørgsmål om, at finde lige netop dén historie og forfatter, der tiltaler en mest.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg absolut fan af serier. For mit vedkommende hænger det sammen med, at når man opdager en god bog med herlige personer, så ligger der mere og venter på én I efterfølgerne. ELSKER at kunne få mere af de ting jeg elskede I den første bog :P
SvarSletAf same grund læser jeg ikke så tit standalens, for hvis det er en god bog, så vil jeg altid side og føle at jeg ville ønske der havde været mere af den ... Og det er ret frustrerende xD
Du har helt ret i, at det er skønt at kunne vende tilbage til universer man elsker og karakterer, man holder af. Det kan man jo aldrig få nok af; jeg synes bare, det er så svært at få begyndt, og sommetider blegner interessen for serien jo længere den ruller frem. Det er en skam. For du har helt ret i, at grundprincippet er genialt.
SletMht. enkeltstående bøger, har du selvfølgelig ret i, at man sommetider kan blive efterladt med et desperat ønske om mere; men så genlæser jeg den bare altid ;)
Åh! Kan ikke forstå du ikk synes at hulebjørnenes klan er en smuk fortælling! Er tosset med alle detaljerne :D
SvarSletDet er ikke fordi, jeg ikke holder af den; for den er bestemt let at læse og indeholder mange detaljer og finurligheder. Jeg hyggede mig meget med at læse den. Sagen er bare den, at jeg ikke har behov for mere - den har ikke efterladt mig med lyst til at læse videre, for jeg synes egentligt, historien var fin, som den var.
Slet(Giver det mening?)
Det kan du have ret i. Bogserier betyder man kan vende tilbage i velkendte universer til nye eventyr. Og det er en skøn tanke.
SvarSletJeg kan godt forstå, Harry Potter måske virker som et uoverkommeligt projekt, hvis man ikke 'var med fra start'. Det er jo trods alt 7 bøger; men de flyver alt for hurtigt forbi, og når man har færdiglæst dem, ønsker man bare at starte forfra igen. Det er nemlig en af de særligt fine bogserier.
Og du har helt ret i, at de sammenhængende bogrygge kan være meget fine. (Hvis så bare forlaget kommer samme stil hele serien igennem, hm..)