"The Secret Life of Bees" af Sue Monk Kidd

"The Secret Life of Bees" af Sue Monk Kidd, fra forlaget Penguin, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2002). 3/5 stjerner. 

Fortalt fra den 14-årige Lily Owens' perspektiv, er "The Secret Life of Bees" en historie om forståelsen af sin egen fortid og dannelsen af en hel identitet. Sue Monk Kidd starter sin historie med en beskrivelse af Lilys ulykkelige tilværelse med en afdød mor og en voldelig og følelseskold far. Huller i Lilys  slørede hukommelse får hende til at tvivle på de egentlige omstændigheder om hendes mors liv og død. 
En skæbnesvanger dag begiver Lilys sorte barnepige, Rosaleen, sig ud i en voldsom diskussion med nogle af byens mest indædte racister, og en sanseløs flugt begynder. Lily leder vejen til en by, hun ved hendes mor har opholdt sig i - i et desperat forsøg på at opløse det fine lag af uvished, der hviler over hendes opvækst. Lily og Rosaleen finder husly ved tre sorte søstre med en sælsom tro og en excentrisk livsførelse. De tre søstre er biavlere, og deres hus er omgivet af honningens sødme.

“We walked along the river with the words streaming behind us like ribbons in the night.”

Der er noget særligt ved at se verden gennem usikre ungdomsøjne. Tingene simplificeres i en sådan grad, at det ikke længere handler om at udregne det åbenlyse - snarere at afvente erkendelsen. Læseren får hurtigt mere indsigt end fortælleren; der skabes en uligevægt, og sommetider kan man næsten fristes til at skrige sandheden ind i hovedet på den uvidende jeg-fortæller. Men det har også sin charme - og at træde ind i et 14årigt pigesind er næsten som at træde ind i en tidsmaskine.
"The Secret Life of Bees" har en indre fortællervinkel, som formår at gøre noget, en udenforstående betragter aldrig vil kunne opnå; den gør nemlig en usympastisk pige sympatisk. Lily Owens ville sandsynlig fremstå som en ynkelig og angstpræget teenager, hvis det ikke var for hendes tunge spekulationer og flyvske tanker. Med en flydende og næsten magisk skrivestil driver Kidd sin læser i armene på Lily - hun fremhæver de ord, der aldrig bliver sagt højt, og danner smukke og tankevækkende forklaringer på Lilys opførsel og udtalelser. Vejen fra udvendig til indvendig betragtning har sjældent været så givende som i dette tilfælde.

Lily er troværdig og hudløs ærlig i hendes fortælling; hun udelader ikke detaljer, og forsøger ikke at stille sig selv i et bedre lys - tværtimod bebrejder hun sig selv for tingenes håbløse tilstand. Kidd forener i hende en tankevirksomhed, der næsten overgår hendes alder, og almindelige teenage-problematikker som det første kys og den første menstruation. Lily er i konstant udvikling og i et evigt dilemma; og hendes stemme er gennemgående optimistisk, stædig og drømmende.
Kidd komplicerer Lilys aldersmæssige identitetsproblemer med konkret mystik om hendes moders liv og død. Lily bærer på en nagende og altopslugende rædsel for, at hun blev efterladt - at hun var uønsket og overflødig. I takt med at plottet udfolder sig, nye karakterer tilføjes og fortiden svæver op mod overfladen, udskyder Lily det uundgåelige. Sandheden er hendes højeste ønske og største frygt, og hun søger både at undvige og stræbe efter den.

“Honeybees depend not only on physical contact with the colony, but also require it's social companionship and support. Isolate a honeybee from her sisters and she will soon die.”

Den vedvarende lyd af biernes summen fylder denne bog. Bier myldrer frem som tydelige symboler, og de repræsenterer menneskene og deres bånd mellem hinanden. Dybe forbindelser mellem tre elskende søstre og vigtigheden af mødre og dronninger forklares via bikuber og flaksende vinger. Hvert kapitel åbner med et citat om biernes økosystem, og dette overføres elegant til menneskeliv og Kidds fiktive personligheder. Midt i et væld af sød honning og ubøjelige ranglister relateres landsbysamfundet til bikuben; og forskellen udlignes med elegante bevægelser.
Tematikkerne i "The Secret Life of Bees" bevæger sig i modstridende retninger og favner enormt bredt. 1960'ernes racisme tydeliggøres ved behandlingen af tjenestepigen Rosaleen, forskellige kærlighedshistorier og det indelukkede samfund af søstre og bier. Romanen er fyldt med et kor af stærke kvindestemmer, en tydelig messen der blander sig med den lavmældte summen. I bisamfundet har dronningen magten; og ligeså tilbeder de tre søstre også kvindeskikkelsen selv. Gentagende beskrivelser af måneskin og blanke vandoverflader danner symbolistiske scener for Kidds ultimative budskab. 
Feminismen bliver næsten en håndgribelig størrelse, og den veldrejede religion vipper på kanten til det overtonede. Med de små kapitel-citater om bier, søstre og dronninger føles det næsten for letkøbt, for simpelt og alt for tydeligt, hvor Kidd vil hen. Pointen drukner i dens egen gentagelse. De religiøse beskrivelser føles til tider som distraktioner fra den egentlige handlingslinje, og Lilys sandhedsfærd udsættes i det uendelige. Jeg ventede utålmodigt på, hun ville opklare mystikken om hendes mors forældreegenskaber - men hun tøvede og tvivlede i flere hundrede sider. Alt imens nøglen lå lige foran hende.
Enkelte klichéer smuttede ind og ud mellem siderne - men skrivestilen og fortællerteknikken lod dem passere uden irritation. Med "The Secret Life of Bees" beskriver Kidd en smuk rejse fra undertrykkelse til selvstændighed, fra forvirring til identitetseerkendelse. Lily gror sine vinger og optjener sin frihed i løbet af bogen snørklede forløb. Og således er der tale om endnu en 'coming-of-age' roman fyldt med historiske, sociale og religøse anstrøg og lyden af tusinde biers summen.

“Stories have to be told or they die, and when they die, we can't remember who we are or why we're here.”